Elektronisk borgermøde om WTC-planer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektronisk borgermøde om WTC-planer

Et enormt lysebrunt papmacheøre hilste symbolsk tusindvis af newyorkere velkommen til arrangementet 'Listening to the City' i lørdags udenfor Jacob Javits-centret i New York. Omkring 5.000 lokale beboere, politikere, græsrødder, arkitekter, redningsfolk, familier til omkomne og frivillige hjælpere var mødt op for at kommentere forslagene til, hvad der skal ske med World Trade Center-området.

Arrangementet var organiseret af gruppen 'Civic Alliance to Rebuild Downtown New York', der støttes af flere end 85 forskellige borger- og miljøgrupper, forretningsfolk og uddannelsesinstitutioner. Deres mission var klar og enkel: Tag borgerne med på råd. Lyt til byen, når fremtidens profil for det sydlige Manhattan afgøres.

Mange dagsordner
En af deltagerne var David Dyssegaard Kallick fra Fiscal Policy Institute, der har lavet økonomiske analyser omkring forholdene i lokalområdet. Han sagde indledende til Ingeniøren om mødets mange dagsordener:

  • Mødet her handler om meget mere end 6,5 hektarer. Det handler om at skabe job, om de miljømæssige konsekvenser og økonomiske interesser.

Linda Belfer, som er formand for en af de lokale beboerforeninger, var mere optaget af formen på det fremtidige byggeri og forklarede sin deltagelse sådan:

  • Jeg bor lige overfor WTC-grunden, og jeg skal leve med resultatet resten af mit liv. Det er vigtigt, at beslutningstagerne lytter til os. Jeg vil ikke bo lige overfor en kirkegård eller en skyskraber, der er 110 etager høj. Jeg ønsker ikke at blive et nyt mål for terrorister.

Broget forsamling

Forsamlingen var altså nogenlunde ligeså broget og blandet som byen New York. Deltagerne sad i grupper på ti personer rundt om 500 borde. Ved hvert bord var placeret en Apple Macintosh computer og ti elektroniske stemmeapparater klar til at registrere alles synspunkter.

Bag mødets koncept stod firmaet AmericaSpeaks, der med stor succes har specialiseret sig i disse moderne elektroniske borgermøder. En mødeleder dirigerede dagens program punkt for punkt, og ved hvert bord sad udover deltagerne en såkaldt ordstyrer, der sørgede for, at debatten foregik i ro og orden og på demokratisk vis.

Kritikken af forslagene var hård og ubarmhjertig. Halvdelen af mødedeltagerne mente, at fire ud af de seks skitseforslag var decideret ringe, og de øvrige to mødte kun en ringe grad af billigelse. Mange mente også, at man burde have designet et mindesmærke som det første led i processen.

Beboerne på det sydlige Manhattan ville have mere liv i deres kvarter og ønsker flere boliger i området. Ikke flere gigantiske kontorkomplekser, der er med til at ligge området øde efter fyraften. Græsrødderne håbede på grønne områder og flere rekreative steder. Terrorofrenes pårørende var bekymrede og betragter grunden som hellig jord eller som en kirkegård uden gravstene. De sukkede efter et markant mindesmærke. Ejerne af grunden kunne ikke få nok kontorer klemt ind på området. Luftkastellerne havde frit svæv i lokalet.

Sikkerheden

Selv om forslagene kun er på skitseniveau, mener kritiske røster som en af de deltagende, Sally Regenhard, at projekterne klart har forsømt de sikkerhedsmæssige aspekter. Sally, der mistede sin søn Christian 11. september, står bag kampagnen 'Skyscraper Safety'. Kampagnen efterlyser en øjeblikkelig reform af bygningslovgivningen i New York og en mere kvalificeret sammensætning af grupperne, der udformer lovgivningen.

Da man byggede det oprindelige World Trade Center behøvede ejerne, som er havnemyndighederne, Port Authority of New York and New Jersey, på grund af deres halv-statslige særstatus ikke at efterleve den daværende bygningslovgivning for byen og staten New York eller forbundsstaten. Brandsikkerheden var blot et af de områder, hvor havnemyndighederne ikke levede op til ellers gældende standarder. Efter bombeattentatet i 1993 på World Trade Center blev der dog strammet op på disse forhold, hævdede Allen Morrison fra Port Authority mandag over for Ingeniøren.

Kommercielle restriktioner

Om ejerne tager alle disse kritikpunkter til sig, og det elektroniske demokrati duer, vil fremtiden vise. Joseph Seymour, der er direktør for havnemyndighederne, udtalte kort efter mødet, at man måske ville overveje at ændre på konceptet for byggeriet.

Havnemyndighederne indgik i slutningen af juli 2001 en lukrativ 99-årig leasingaftale med storentreprenøren Larry Silverstein og partneren Westfield America, der årligt skulle betale omkring 120 millioner dollar for lejemålet. Seks uger efter aftalens ikrafttræden lå WTC i ruiner.

Port Authority forlangte derfor, at alle forslag som udgangspunkt skulle forsøge at genskabe den million kvadratmeter kontorplads, de mistede ved terrorulykken. Endvidere skulle der afsættes 55.000 kvadratmeter til forretninger og plads til et hotel med 800 værelser. Konceptet skulle også inkludere et transportknudepunkt for byens bus-, tog- og subwayforbindelser samt et eller flere mindesmærker for de 2.823 ofre, der døde ved WTC, og de seks ofre for bombeattentatet i 1993, hvis mindesmærke blev ødelagt.

Disse krævende betingelser og grundens størrelse og udformning har været medvirkende til, at forslagene er blevet næsten identiske.

Måske et helt nyt koncept

Byplanlæggere og arkitekter ser gerne, at lejeaftalen mellem Port Authority og Silverstein blev opsagt eller justeret, eller at Port Authority slækker på kravet om de mange kontorarbejdspladser.

Noget kunne tyde på, at der faktisk lyttes til byens ønsker. Louis R. Tomson, formand for Lower Manhattan Development Corporation (LMDC), der skal koordinere og hjælpe med genopbygningen og opblomstringen af det sydlige Manhattan, udtalte efter mødet, at man måske ville overveje at forlænge tidsfristen for udvælgelsen af egnede projekter.

LMCD håbede oprindeligt på, at de inden udgangen af september havde reduceret planerne til tre og inden årets udgang valgt et endeligt projekt. Samtidig ville de udskrive en særskilt designkonkurrence for et egentligt mindesmærke.

Den voldsomme kritik af forslagene og en eventuel ændring af grundlaget, de er udarbejdet efter, kan i værste eller bedste fald betyde, at næste fase i processen - udskillelsen af tre projekter - må udskydes til november.

Dialogen mellem planlæggere og offentlighed vil fortsætte de næste mange måneder, så fremtidens profil for det sydlige Manhattan må forblive uskarp endnu en tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først