I mange situationer ønsker man sig holdbar elektronik med lang levetid. I andre situationer har man brug for engangselektronik – såkaldt transient elektronik – der let og miljøvenligt nedbrydes.
Hidtil har man primært studeret transient elektronik, der kan nedbrydes i vandige opløsninger eller biovæsker, men en gruppe af kinesiske forskere ansat ved universiteter og forskningsinstitutioner i Kina og USA præsenterer nu i en videnskabelig artikel i Science Advances et materiale, der kan nedbrydes af luftens fugtighed.
Ydermere kan man styre denne nedbrydningsproces helt præcist og dermed opnå en levetid, der kan være et bestemt antal timer, dage eller for den sags skyld noget længere tid.
I den nye forskning bliver elektronikken, som kan være antenner, transistorer, dioder etc., placeret på et substrat af et polyanhydrid.
Ordet anhydrid kommer fra græsk anhydros, som betyder uden vand.
Anhydrider kan i visse tilfælde dannes ved fraspaltning af vand fra materialer. Denne proces kan dog være svær at få til at foregå, hvorimod den omvendte proces (hydrolyse), hvor et anhydrid reagerer med vand altid forløber ganske let.
Det er det forhold, de kinesiske forskere udnytter. De fremstiller deres polyanhydrid ud fra tre grundmaterialer, og ved at styre forholdet mellem de indgående materialer, kan de kontrollere nedbrydningstiden ved en bestemt luftfugtighed.
Forskerne fremhæver desuden, at de med deres materiale kan gøre brug af metaller som kobber, nikkel og aluminium i de elektroniske kredsløb, hvad der ikke har været muligt med andre former for transient elektronik, som nedbrydes på anden vis.
