Elektriske tænkehatte er et globalt gør det selv-hit
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektriske tænkehatte er et globalt gør det selv-hit

Prøv engang at hoppe ind på YouTube eller at google ‘tDCS’. Du vil straks blive mødt af lister med videoer og opskrifter på hjemmebyggede elektriske tænkehatte, der angiveligt kan øge din evne til at lære matematik, forbedre dine sprogkundskaber, booste din kreativitet ... ja, sågar kurere depressioner.

Transcranial direct current stimulation (tDCS) har aldrig været hottere, og forskere på et nyligt afholdt symposium for hjernestimulation på UC Davis Center for Mind and Brain venter forgæves på, at interessen peaker, for som de siger: Den typiske udviklingskurve for hype omkring ny teknologi er, at den peaker, når forventningerne punkterer, og først derefter kan man anskue teknologien mere objektivt.

Men foreløbig stiger interessen bare måned for måned.

Bag det kryptiske navn tDCS gemmer sig grundlæggende en meget simpel idé, der kan spores helt tilbage til romerske psykiateres forsøg på at kurere hovedpine ved at slå folk på panden med en elektrisk rokke.

TDCS handler om at sætte en svag strøm til hjernen, og standard­udstyret er et 9-volts batteri, en regulator, nogle ledninger i et pandebånd og to køkkensvampe dyppet i saltvand. Alt sammen bundet fast til hovedet.

Over hele kloden bruger folk tDCS, og for mange er det en del af hverdagens ritualer ligesom at børste tænder.

Der skal bare strøm til de syge

Hjerneforskere er – måske ikke overraskende – yderst skeptiske over for de hjemmebyggede tænkehatte og advarer mod eksperimenter derhjemme. Men forskerne er selv mindst lige så grebet af hypen.

Over hundrede forskningsresultater er udgivet på området, og flere kliniske forsøg er i gang verden over. Harvard-forskere har fundet lovende tegn på, at tDCS kan modvirke depression og kroniske smerter. Australske forskere siger, at strøm kan øge ens kreative indsigt, Oxford-forskere har vist, at tDCS kan øge ens matematikevner, og læger bruger det til at mindske tidsforbruget ved genoptræning af tale og bevægelser hos folk ramt af hjerteanfald.

Listen fortsætter, men måske mest opsigtsvækkende er en af flere undersøgte anvendelsesmuligheder i det amerikanske militær: træning af snigskytter.

Redaktør Sally Adee fra New Scientist er en af de få civilister, der har prøvet snigskytternes tænkehat i et træningscenter i Carlsbad i Californien, og hendes oplevelse er interessant og fortalt i detaljer i det amerikanske program Radiolab.

I Carlsbad blev hun udstyret med et gevær og placeret bag sandsække i et stort rum med en storskærm på den ene væg. I starten blev hun trænet i at skyde efter virtuelle mål, men efterhånden blev målene til billeder af personer, og i den sværeste level eksploderede en bombe ved et irakisk tjekpoint, og terrorister med selvmordsbomber løb rundt mellem civile og skød løs.

Sally Adees opgave var at skelne mellem terrorister og civile, men efter bomben blev hun hurtigt overmandet af terrorister. Så gav de hende tænkehatten på: et simpelt pandebånd med den positive del af et 9-voltsbatteri – anoden – koblet til et sted på panden og katoden til hendes venstre arm.

Sally Adee beskriver, hvordan hun fik en metallisk smag i munden, som havde hun slikket indersiden af en dåse. Med tænkehatten på blev hun sat i situationen lige efter, at bomben eksploderede, og da træningen var overstået, klagede hun over, at sværhedsgraden ikke blev sat op. Sally Adee havde udført en perfekt snigskydning og skelnet optimalt mellem civile og terrorister i den sværeste level, og da hun fik at vide, at hun havde trænet i 20 minutter, troede hun ikke på det, før hun selv så på et ur. Hendes gæt var tre minutter.

Hjerneforsker Michael Weisend, der til daglig arbejder på Mind Research Network i Albuquerque i New Mexico, har også prøvet tænkehatten på soldater til at træne deres evne til at skelne mellem fjendtlige og alierede køretøjer, og resultatet er en forbløffende fordobling af evnerne. Ifølge ham bringer tænkehatten folk ind i en slags flowtilstand, som frigør snigskytterne fra at tænke for bevidst over deres muligheder.

På stoffer

Hvad forskere fra blandt andet City College of New York har opdaget gennem rotteforsøg, er, at strømmen gennem hjernen på en til to milliampere ikke er nok til at få neuroner til at afgive signaler. Men den ændrer alligevel neuronernes evne til at kommunikere med hinanden.

Gør det selv-folkenes idé om, at man kan påvirke centret for matematiske evner ved at anbringe en anode på stedet, er ifølge forskerne for simpel. Hjernens kognitive funktioner er ikke forbeholdt et enkelt område, men på City College of New York prøver forskerne med fire eller flere elektroder at ramme de kognitive funktioner mere præcist.

Lignende teknologier med strøm har også vist, at stofomsætningen i de påvirkede områder af hjernen øges – men forskere på Univer­sity of Oxford har også vist en mulig bagside af tænkehatten:

Indstiller man den til at øge evnen til at huske tal, gør den folk dårligere til at udføre automatiserede opgaver i timerne efter, at de har haft hatten på, og omvendt. Ifølge forskerne gør tænkehatten det sværere at hente læring ud af hjernen, og de sammenligner bivirkningerne med konsekvenserne af at tage stoffer.

Og sammenligningen med stoffer er måske ikke helt i skoven, hvis man hører Sally Adees beskrivelse af tiden umiddelbart efter snigskytte­træningen. Efter en usædvanlig stressfri køretur hjemad var alle bekymringer om skriveblokeringer, negative tanker om sig selv og præsentationsangst væk i flere dage efter:

»Jeg var en slags kerneperson uden alle bekymringer, der tyngede mig. Det var, som om nogen havde havde tørret duggen af et vindue, og jeg pludselig kunne se verden, som den virkelig var,« siger hun i et interview i Radiolab.

Kilder: New Scientist, Radiolab, Wired, YouTube

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle målene var vel virtuelle - håber jeg.

I starten blev hun trænet i at skyde efter virtuelle mål, men efterhånden blev målene til billeder af personer, og i den sværeste level eksploderede en bombe ved et irakisk tjekpoint, og terrorister med selvmordsbomber løb rundt mellem civile og skød løs.

virtuel: som forestiller eller simulerer (en del af) virkeligheden; kunstig, uvirkelig eller ikkeeksisterende

  • 2
  • 0

Den slags behandling bruges i psykiatrien imod svær depression, som en sidste udvej vel og mærke. Det man ved om behandlingen er, at den så at sige sletter hukommelsen. Derfor er det her en teknologi som jeg ikke ville røre med en ildtang.

Tror godt jeg kan gætte mig til hvordan det virker. Strømmen undertrykker generende hukommelsesudtryk, så man mere lever i nuet. Altså ingen distraktion.
Og sikkert heller ingen kreativ interaktion med tidligere erfaringer.

Sikkert fint hvis man vare vil være en dum snigskytte.

  • 2
  • 2

Man undrer sig over at der ikke er nogen der har lavet simple forsøg som at lade nogen med og uden tænkehat løse komplekse opgaver, hukommelses test etc. og så regulært statistisk test om det dur eller ikke dur. Ligner lidt for meget naturmedicinen i sin propaganda hvor dokumentationen er tilfældige personer gerne med en eller anden fin titel sige det virker.

Interessant er det dog at der er dyreforsøg der måske kan forklare en mekanisme. Når og hvis dokumentationen bliver god nok, ville jeg da overveje at købe en

  • 0
  • 1

simple forsøg er jo ikke godt nok ... man skal jo også undersøge langtidsvirkninger af at bruge den ..Der findes mange stoffe som på kort sigt kan give dig nogen fordele.. men på lang sigt ødelægge de mere end de gavner... mon ikke også det gælder tænkehatten.

  • 1
  • 2