Elektriske pramme skal overtage lastbilernes containere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektriske pramme skal overtage lastbilernes containere

I Antwerpen tages den første elektriske pram i brug i løbet af sommeren 2018. Prammene er udviklet i Holland med støtte fra EU. Designet er leveret af Omega Archticts. Illustration: Omega Archticts

Fem små og seks store pramme, der skal have batterier placeret om bord på dækket i containere, er i øjeblikket under udvikling i Holland.

Projektet har modtaget 7 millioner euro i støtte fra EU og 200.000 euro fra Antwerpen. EU-støtten, såkaldt CEF – Connecting Europe Facility – ydes for at sætte skub i udviklingen af elektrisk drift inden for indlandstransport.

Hydraulisk styrehus

Den første elektrisk drevne pram, som kaldes Port-Liner, ventes leveret til Antwerpen i august.

Det er en 52 meter lang og 6,7 meter bred pram med plads til 20 standard 20-fods-containere (TEU) med en last på til sammen cirka 425 ton. Styrehuset kan justeres i højden efter behov.

De seks store pramme bliver 110 meter lange og har plads til 270 containere. Til sammenligning har det elektriske og autonome containerskib Yara Birkeland på 80 meter plads til 120 TEU. Det skal være i drift om cirka et år.

Bytte batteri eller oplade?

Batteripakken til prammene er placeret i standardcontainere. Den mindste type har en batteripakke med tilstrækkelig energi til cirka 15 timers drift. De store pramme får fire battericontainere, som vil holde 35 timer, før de skal oplades eller eventuelt have udskiftet til en færdigopladet batteripakke.

Ifølge netavisen Flanders Today udvikles de elektriske pramme for at fjerne trafik fra vejene.

De 11 ‘kanalernes Teslaer’ vil til at begynde med kun fjerne en lille del af de europæiske udledninger fra kanaltrafik. Der er ifølge avisen omkring 7.000 pramme i Europa.

Klar til autonomi

De seks store elpramme vil bidrage til at skære omkring 18.000 ton CO2 pr. år.

Prammene skal oplades med vedvarende energi, skriver Flanders Today. De bliver også gjort klar til autonomi – det vil sige automatisk drift uden mandskab om bord.

Designet er udviklet af Omega Architen BV i Holland, der er kendt for luksusfartøjer og smukke bygninger. Prammene klassificeres af Lloyds.

Denne artiklel blev først publiceret på tu.no.

Er de kommet igang mellem Helsingør og Helsingborg? Det ser lidt sådan ud på deres hjemmeside - "Nu kan du sejle med el-færger over Øresund." - men er det ikke sket i lidt stilhed?

  • 2
  • 0

I betragtning af, at der findes et par millioner lastvognstog i EU, og at der her tales om at gøre 11 ud af ca. 7000 pramme elektriske, savner jeg en fornemmelse for proportionerne i overskriften.
"Elektriske pramme skal overtage lastbilernes containere" - Not!

  • 12
  • 6

passer jo perfekt til opbevaring samt aftagning af strøm fra vindmøller,
så der der ikke opstår tidspunkter med negative el priser derfra.
en lille over kapacitet på disse batterier samt at de kan udskiftes eller lades fra eksterne batterier ville være perfekt.

  • 5
  • 1

Jeg kan udmærket forstå idéen bag projektet, men jeg kan ikke lige gennemskue, hvor prammene skal kunne sejle? Det bliver næppe på det europæiske kanalnet, hvor lave broer spærrer for gennemsejlning. Det kan være, at artiklen ikke er klar nok formuleret.

  • 2
  • 0

Citat fra HH Ferries Group d. 19 juni 2017:

"På grund af tekniske problemer er indsættelsen af Tycho Brahe som verdens største batteridrevne færge på Helsingør-Helsingborg ruten udskudt.
Installationerne til færgernes meget komplekse opladningssystemer er ikke fuldt funktionsdygtige, og vi har derfor besluttet at udskyde indsættelsen, indtil de tekniske forhold er i orden og de nødvendige certificeringer er opnået. "

Citatet er d.d. hentet fra HH Ferries hjemmeside under pressemeddelelser.

  • 1
  • 1

Helt korrekt;

disse pramme vil ikke komme til at erstatte én eneste lastvognstransport.

Vil dog ikke afvise at de kan komme til at erstatte konventionelle pramme og dermed reducere udledninger forbundet hermed.

Den største udfordring med større udbredelse vil nok være logistikken omkring opladning.

  • 0
  • 2

........når hackere hacker selvkørende biler og skibe og leger "radiobil" med dem. Forestil jer hvis et sådant autonom pram bliver drønet ind i en olietanker der er ved at losse. Eller en selvkørende bil der fjernstyret drønes ind i en folkemængde.
Jeg undlader at nævne fly !

  • 2
  • 8

Endelig er der nogen der får øje på havet omkring Danmark.
Medens den indenlandske godstrafik pr. jernbane lader til at være umulig at få i gang, så tillader vi i stedet lange lastvogne og taler endog om bygge endnu en motorvej ned gennem den jyske højderyg. Rundt om København og i trekantsområdet og ved Aarhus tabes der tusinder af arbejdstimer hver dag, når trafikken er gået i stå. Og så har vi endda en ugelang afbrydelse af Storebæltsbroen til gode. !!!! Det vil med sikkerhed komme første gang en tankvogn vælter og bryder i brand på Storebæltsbroen, hvorved brostrukturen og bærekabler vil blive beskadiget. Hvor er plan B ?
Løsningen synes alligevel at være: Byg endnu flere motorveje.

Andre muligheder synes ikke at eksistere – og dog , elektriske pramme eller skibe er måske vejen til en fordeling af vores transportopgave.
Enhver, der ser på et kort, vil erfare, at Danmark er et ørige, og at der sjældent er mere end 60 km til den nærmeste kyst – og havn.
I virkeligheden eksisterer der i Danmark 124 erhvervshavne, hvor kun en seks-syv stykker fungerer som erhvervshavne. I halvdelen af havnene bygges der i dag boliger, fordi folk synes det er så dejligt at bo ved vandet. Den daværende miljøminister Svend Auken prøvede også af al magt ved miljølove, at forhindre at folk søgte bolig, der hvor de helst ville bo, nemlig ved vandet.
Han vandt slaget – tror man – indtil man ser, hvordan vore havneområder i dag plastres til med boligbyggerier. At havnene har dybt vand og kajer interesserer ingen. Man vil bare bo der,– koste hvad det vil.
At staten ofrer tæt ved 200 millioner hvert år for at afmærke og vedligeholde sømærker ind til de omtalte 124 havne sker hovedsagelig til benefice for lystsejlerne.
Aalborg havde endnu i 1970 Danmarks længste kajanlæg med tæt ved 15 km kaj.
Enhver, der kommer til Aalborg i dag, vil vide, at Aalborg/NørreSundbys enorme havn er så godt som tom. Det berømte Utzon hus på havnefronten i Aalborg har en flot restaurant med store ruder ud mod havnen. Her var det meningen, at man kunne sidde og se på skibene, medens man spiste.
Det eneste man ser er gabende tomme kajer. Stor succes ??

Skulle man se lidt praktisk på årsagerne til hele denne misere var det første man kunne gøre, at fastslå hvilke former for godstrafik, der slet ikke burde findes på vore landeveje.
Selvfølgelig burde alt svært gods, der ikke er følsomt for rystelser og solvarme lige fra brændstof, stål, mel, mursten, tømmer og andre byggematerialer til drikkevarer selvfølgelig transporteres via vore havne.
Byggede man moderne terminaler i de 10 eller 12 vigtigste erhvervshavne og kørte systemet med mini containere og et ”just in time” it-system, kunne der hurtigt komme gang i dette.
I Københavns området er der plads til en stor maritim containerhavn på Avedøre Holme –
På grund af forældede håndteringsprocedurer er den danske maritime godstrafik sunket helt ned til 8%.
Den store danske Trafikkommission sendte i 2007 seks eksperter til Holland hvor de blev måtte konstatere at 38 % af den indenlandske tunge godstransport foregår til søs, og at man i Holland bygger maritime vareterminaler, og altså nu satser på elektriske pramme.
Eksperternes information blev omhyggeligt tilbageholdt i betænkningen, men tallene kan bekræftes ved at gå ind på den Hollandske ambassades hjemmeside.

Infrastrukturkommissionens betænkning fra januar 2008 tager kun i højst begrænset form
højde for at Danmark er et ørige med 124 erhvervshavne.
Kun 8 % af den indenrigske godstransport benytter sig af disse havne.
De resterende næsten 92 % ruller rundt på vore veje.
Men det synes alle jo er så dejligt.

  • 7
  • 0