Elektriske færger indtager Finland
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektriske færger indtager Finland

Det kan virke besnærende at udskifte de gamle og udtjente diesel­motorer i landets færger med batteripakker og elektriske motorer. Præcis som med elbiler bliver anskaffelsesprisen måske højere, fordi batterier er dyre, og der skal bygges ladestationer i havnen. På den anden side er elmotorer langt billigere at servicere, og der er penge at spare på indkøb af brændstof.

Den tyske teknologigigant Siemens har tidligere beregnet, at det rent økonomisk vil være rentabelt at udskifte omkring 70 procent af de danske og norske dieselfærger med rent elektriske alternativer.

Det har dog vist sig, at det ikke altid er ligetil. For spørgsmål som hvor stort batteriet skal være, og hvordan der kan oplades lynhurtigt i al slags vejr, kan hurtigt få driftsstabiliteten i søgelyset.

Norske Ampera var pionér

Norge var først, da rederiet Norled i 2015 satte verdens første elfærge på batterier i drift. Færgen hedder Ampera og har 17 daglige afgange over Sognefjorden mellem Lavik og Oppedal. Ampera har plads til 120 biler og 360 passagerer.

Læs også: Norsk batterifærge har sejlet Sognefjorden tynd

Nu er Finland også kommet på radaren med færgen Elektra. Den bygger på erfaringer fra Ampera, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at der foruden 1-MWh-batterier er installeret tre diesel­generatorer, som i nødstilfælde, for eksempel ved is eller længere­varende strømsvigt på land, kan bidrage til fremdriften.

Illustration: MI Grafik

En af erfaringerne fra driften af Ampera er nemlig, at batteriet var for klejnt dimensioneret, og at selv modvind og begroning på skroget­ gav problemer med at få den tilstrækkelig opladet, når den var i havn. De problemer slipper Elek­tra forhåbentlig for, da batteriet er stort nok til at tage fem-seks ture uden behov for opladning.

Danmark får egne erfaringer

Også i Danmark er der ved at blive indsamlet teknologiske erfaringer med elfærger. Overfarten mellem Rødby og Puttgarden i Tyskland har i flere år sejlet med et diesel­elektrisk hybridsystem, hvor dieselmotorerne oplader en batteripakke på 2,7 MWh, når færgen er i havn.

Læs også: Hybridteknologi skal sikre grøn sejlads på Rødby-Puttgarden-overfart

Batteristrømmen bruges så til at accelerere færgen ud på åbent hav og sikre, at dieselmotorerne kan arbejde mere optimalt.

Men også rene elfærger er ved at blive testet. Senest er det Helsingør- Helsingborg-overfarten, hvor den første færge allerede i dag skulle have sejlet på ren batteridrift efter at være blevet ombygget. Men vanskeligheder med tilkoblingen af opladningssystemet har udskudt indvielsen.

Læs også: Startproblemer: Elfærge-fest udskudt

Elfærgen M/F Ellen, der skal sejle i Det Sydfynske Øhav, skulle også have været klar allerede i år, men tidsplanen er blevet forskubbet med trekvart år, og nu er forventningen, at den først stævner ud omkring april 2018.

Det har især været batteripakken, som har drillet, da den oprindelige pakke ikke var udviklet til maritim brug og derfor først skulle have udviklet et nyt system med vand­køling, ventilation og et brand­hæmningssystem baseret på skum.

Læs også: Træg start for rene danske batterifærger

Men stille og roligt har de nordiske lande sat gang i projekter, som skal transformere en lang række af landenes færgeruter til elektrisk drift.

"En af erfaringerne fra driften af Ampera er nemlig, at batteriet var for klientdimensioneret"

Hader I ikke også bare, når klienterne ønsker at foretage dimensioneringen?

  • 2
  • 0

I overskriften står der at det er en række kabelfærger der skal udskiftes.
Som de fleste sikker ved er en kabelfærge (trækfærge) en færge der trækker sig frem og tilbage mellem to færgelejer via en/et par stålwire(r) der går fra færgeleje til færgeleje. Vi har ikke så mange af den slag færger her i landet, men der er blandt andet en der forbinder Hornherred med Orø. Kabelfærger har fordelen at deres 'havne' er meget simple, en rampe. Samtidigt er de gode til at klare begyndende islægning. Til gengæld er det den ulempe (for andre skibe) at der hele tiden er en wire i vandet samt at de ikke kan svinge undervejs.
Her kunne det være interessant at vide om hvorfor man skifter teknologi fra kabelfærge til anden type af fremdrift? Er det fordi 'placeringen' i havnen, ved kabeldrift, vil variere afhængigt af vandstanden, så man ville får svært ved at 'ramme stikket' ?
Vi de nye færger kunne klare at holde renden åben når der bliver hård frost?

  • 1
  • 0