Elektrisk skraldebil på gaden i december

En skraldebil, der bruger elektricitet til at løfte og komprimere affaldet, kan halvere forureningen fra renovationsbiler. Bilen er udviklet i Sønderborg og kommer på markedet i starten af denne måned.

»Det er især sammenpresningen af affald ved brug af diesel, der er skurken - det larmer og forurener. Med vores system forbedrer man både sikkerheden og arbejdsmiljøet for renovationsfolkene,« siger Rasmus Banke, administrerende direktør i Banke Accessory Drives A/S, til Børsen.

»Det er slut med osende dieselskyer, og energien fra el gør hele processen så støjsvag, at folkene kan høre trafikken omkring køretøjet,« fortsætter han.

Teknologien forventes at kunne spare renovationsfirmaerne for 5.000 liter diesel pr. bil pr. år. Samtidig reducerer teknologien hver skraldebils CO2-udledning med 15 ton om året.

Rasmus Banke håber på at kunne udnytte teknologien bag det kraftige løfte- og kompressionsanlæg til andre projekter i fremtiden, men foreløbigt skal den første skraldebil testes i Esbjerg i denne måned.

Læs hele historien i Børsens logistiktillæg på side 10.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis kørslen så også kunne elektrificeres, så mangler der bare nogle knap så hårde hjul på skraldecontainerne, så de ikke støjer så vildt når de køres over brosten kl. 05:56, så melder jeg mig til heppekoret:)

  • 0
  • 0

»Det er slut med osende dieselskyer, og energien fra el gør hele processen så støjsvag, at folkene kan høre trafikken omkring køretøjet,« fortsætter han.

Så kan de måske høre når man holder og dytter bag dem, når de holder i vejen! :-)

  • 0
  • 0

www.banke.pro

@Torben

Der er ingen idé i at lave et batteridrev til både fremdrift og kompaktering.

Lastbils-OEM'erne er allerede i fuld gang med at udvikle og producere chassiser med parallel-hybrid drev (Se exempelvis Volvo FE Hybrid).

Disse egner sig fremragende til en skraldebils kørselsmønster, men de har ikke kraftudtag til at drive kompaktoren, når de kører i hybrid-mode, og de har heller ikke kapacitet nok på batteriet til det.

Et batteridrev som det omtalte er m.a.o. en simpel nødvendighed for at anvende Volvo's, Mercedes', Iveco's m.fl. hybridchassiser til skraldeindsamling.

Selv uden brug af elektrisk fremdrift (konventionelt dieselchassis), giver batteridrevet flere fordele, idet man helt kan stoppe dieselmotoren mens der indsamles og kompakteres skrald - frem for, som på traditionel vis, at holde en 4-500 hk dieselmotor kørende i forhøjet tomgangs-RPM.

Det siger ikke bare noget om støjreduktionen, men også om energibesparlsen, CO2- og partikeludledning o.s.v.

Fuldelektriske chassiser (eksempelvis PVI o.a.) er også under udvikling, men selv med 250 kWh batteri har de ikke energi nok til at gennemføre en hel indsamlingsrute, hvor køretøjets totalvægt varierer fra 20 til 26 ton. Ej heller selvom chassiets eget batteri kun skal levere energien til fremdrift.

Mvh, Søren Jessing Lund

(Som selv er del i projektet ;-)

  • 0
  • 0

Tak for info Søren, jeg lod mig også bare drømme lidt, da der holder en skraldebil foran mit soveværelse 2 gange om ugen:S Hvad med det med bedre hjul på containerne så? ;-) Spøg til side, det kunne helt sikkert hjælpe gevaldigt, hvis man kunne slippe for den høje tomgang, jeg synes det lyder godt!

  • 0
  • 0

@Torbjørn (Undskyld jeg fik dig omdøbt til "Torben"! - Jeg har fået mine læsebriller på i mellemtiden ;-)

Hvad med det med bedre hjul på containerne så? ;-) Spøg til side...

Den idé er rent faktisk alt for god til at spøge med!

Jeg har kort nævnt nogle af de vigtigste fordele i mit foregående indlæg, men den allervigtigste fordel - hvis den opnås - er følgende:

Der er oftest restriktioner for på hvilke tidspunkter vognmændene må have lov at indsamle skrald, p.g.a. støjen. Mange steder må de kun indsamle mellem kl 7:00 og 16:00.

Hvis vi kan nedbringe støjen tilfredsstillende, er der håb for at dette vindue kan udvides, således at bilen kan bruges til at indsamle to læs om dagen, i stedet for et.

En af de støjkilder der står tilbage, når støjen fra dieselmotoren er fjernet, er netop skralde-containernes "skramlen" henover fliser og kantstene.

I betragtning af hvor meget mere rentabelt det er at kunne fylde en skraldebil to gange pr dag, fremfor kun en, bør udgiften for at forsyne spande og containere med blødere hjul absolut være indenfor skiven.

Når støjen fra disse er tilfredsstillende reduceret, er der lige én støjkilde tilbage: lyden fra affaldet, der tømmes ud af containeren, og dumper ned i skraldebilens trug.

Din idé er derfor modtaget, og du og andre er yderst velkomne til at byde ind med gode idéer til reduktion af disse støjkilder ;-)

  • 0
  • 0

Lav en lov der kræver at der skal være et 400v CEE udtag 32 ampere ved alle skraldespande. Så er problemet med elkomprimatorer løst. Og en sådan lov er såmænd ikke mere tåbelig end den nye lov om postkasser.

Tja og så briver der brug for nogle flere af mine elektrikerlærlinge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten