Elektrisk mad: Finner bruger nasa-koncept til at producere proteiner

9. august 2019 kl. 14:217
Elektrisk mad: Finner bruger nasa-koncept til at producere proteiner
Et pulver med konsistens som mel kan blive fremtidens protein-alternativ, hvis det står til Solar Foods i Finland. Illustration: Solar Foods.
Et billigt protein-pulver, der kan dyrkes med elektricitet, næring og CO2 er udviklet af finske Solar Foods. Dansk forsker er skeptisk, men ikke afvisende.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et kilo pulver, der kan dække et menneskes proteinbehov i en uge, er hvad det finske firma Solar Foods nu kan producere i stadig større skala. Vel at mærke helt uden at gøre indhug i naturens ressourcer i form af marker eller havområder.

Solar Foods' pulver – kaldet Solein - minder i tekstur om mel. Pulveret bliver til ved at mikroorganismer i vandbeholdere bliver fodret med CO2, næringsstoffer og brint-bobler, der er skabt ved elektrolyse. Organismerne producerer så protein, der kan tørres og omdannes til pulver.

»Det er et interessant bidrag til den palette af alternativer, som i øjeblikket er ved at blive udviklet til at producere mere protein i fremtiden. Vi får brug for 70 til 80 procent mere protein globalt inden for 30 år,« siger den danske seniorforsker Søren Krogh Jensen fra CBIO på Aaarhus Universitet, der til daglig kigger på proteinalternativer til dyr og mennesker.

Solein er i udgangspunktet en idé udviklet hos Nasa tiltænkt rejser til Mars, hvor det netop var en simpel metode til at give astronauterne protein baseret på elektricitet fra solceller og næring fra menneskernes urin og afføring. Solar Foods samarbejder også med det europæiske rumagentur ESA om netop brugen af Solein til marsrejser, men finnerne har samtidig store planer for os jordboere med fødderne på Jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2021 er det planen at have en kommercielt produkt klar, der kan indgå i produkter som yoghurt. For at nå derhen har Solar Foods i øjeblikket fokus på at få godkendt produktet som en fødevare i EU, og komme videre med sine planer om en fabrik, der kan producere 1000 ton proteiner om året.

Dansk forsker savner kvalitets-data

Solar Foods er i øjeblikket bosiddende på det tekniske forskningscenter VTT og ved Lappeenranta tekniske universitet (LUT). Firmaet er endnu ret lukket om en lang række detaljer ved produktet og produktionen. Det bringer rynkede øjenbryn frem hos flere forskere.

For eksempel afslører firmaet endnu ikke nærmere detaljer om kvaliteten af deres proteiner udover, at produktet består af 50 procent protein, 25 procent kulhydrater og 5 til 10 procent fedt. Men en nærmere beskrivelse af proteinerne er afgørende for at vurdere produktet, mener Søren Krogh Jensen.

Proteiner skal nemlig have en aminosyresammenhæftning med et fornuftigt forhold mellem de 20 forskellige aminosyrer, og især de otte til ni essentielle. Nogle sammensætninger matcher visse dyrearter. Andre matcher menneskets. Og er sammensætningen skæv i forhold til menneskeføde, så kan der være behov for efterbehandling eller opblanding. Endelig er der også graden af fordøjelighed, som er afgørende at kende nærmere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis produktet ikke bliver ordentligt optaget i vores tarmsystem, så ryger det jo bare ud igen, og så har det ikke megen værdi,« siger Søren Krogh Jensen, der også gerne vil vide mere om energieffektiviteten i produktionen.

»Vi er nødt til at kende flere data på energiforbruget og optaget af CO2 for at vurdere, hvor miljørigtigt produktionen er. Spørgsmålet er jo, om man bare kunne have lavet klassisk fermentering under kunstigt lys og fået lignende resultater,« lyder det.

Canadisk forsker: Prisen er for høj til verdens fattige

Solar Foods selv hævder på deres hjemmeside, at deres CO2-udledning knyttet til produktionen er minimal – cirka svarende til insektproduktion og nogle tilfælde af kyllingeopdræt.

Minimalt brug af land, vand og andre naturressourcer kræves for at lave Solein, hævder Solar Foods Illustration: Solar Foods.

I et interview med Vice hævder deres direktør, Pasi Vainikka også, at priserne på pulveret ventes at ligge på mellem 50 og 70 kroner per kilo.

Udfordringen bliver dog især at skalere op, mener den canadiske professor i ressource og miljøstudier ved Dalhousie Universitet, Peter Tyedmers. Ifølge ham er det helt afgørende, hvis Solein skal spille en rolle i forhold til at være et supplement til landbrug og afhjælpe den fremtidige proteinmangel. Og det ser han ikke ske.

»De her produkter kommer aldrig til at møde efterspørgslen blandt de mest fattige. De mennesker, som har mest brug for mad er dem, som har mindst råd til mad, og de her produkter bliver aldrig den billigste mad,« siger han til Vice og kalder Solein-teknologien et teknologisk vidunder, men ingen fødevareløsning.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
10. august 2019 kl. 21:55

Det lyder som om at det stort set kom er elektricitet der koster noget i denne fabrikation og hvis det er tilfældet kan man jo fremstille det når elpriser er under 10øre. Jeg glæder mig til at høre om aminosyre fordelingen.

6
9. august 2019 kl. 23:25

Solar Foods selv hævder på deres hjemmeside, at deres CO2-udledning knyttet til produktionen er minimal – cirka svarende til insektproduktion og nogle tilfælde af kyllingeopdræt.

Så kylingekød er ligeså CO2 venlig. Men, fint at man nu kan lave kød på atomkraft - for dem som ikke vil have kylinger.

5
9. august 2019 kl. 22:06

Dette er helt nyt for mig. Fantastisk hvis 1 kg kan give protein nok til 1 uge / menneske. Opskalering siges at være vanskelig og produktet er dyrt, men viser det sig at produktet er gavnligt, så findes der garanteret en vej til at gøre produktet rentabelt i fx Indien hvor der kan være masser af solcelle elektricitet.

3
9. august 2019 kl. 20:46

Kender du det danske begreb “sarkasme” og det mere generelle ironi ?

Læs hvad jeg skriver og forstå det egentlige, saglige, indlæg .... gemt bag .....

2
9. august 2019 kl. 20:34

Læs artiklen: ... den danske seniorforsker Søren Krogh Jensen fra CBIO på Aaarhus Universitet, der til daglig kigger på proteinalternativer til dyr og mennesker.

1
9. august 2019 kl. 18:19

Hvad giver ham belæg for stille (retoriske og skeptiske) spørgsmål ?

Hvorfor skal vi altid mødes med disse dumsmarte spørgsmål når det ikke er opfundet i vores andegård - eller i dette tilfælde den lokale å ?

Hvis der skal stilles spørgsmål, så må det da være til journalistens kilde - ikke til det refererede resultat.