Elektrificering baner vejen for overdækning af banegraven i Aarhus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektrificering baner vejen for overdækning af banegraven i Aarhus

Overdækningen har været på tale siden 1924, men nu betyder elektrificeringen af banenettet, at sporene på banegården skal sænkes, og derfor kan man overdække banegraven og undgå væsentlige meromkostninger. Illustration: CF Møller Architects

Lige siden 1924 har der i Aarhus været overvejelser om at overdække banegraven ved Aarhus Hovedbanegård og lægge en bydel ovenpå. Nu ser ideen endelig ud til at kunne realiseres, når Banedanmark skal i gang med at elektrificere jernbanen til Aarhus.

Arbejdet vil nemlig betyde, at togtrafikken i en periode bliver begrænset, og det vil give plads til og mulighed for at bygge en ny konstruktion over banelegemet, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Teknik- og miljørådmand i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek har derfor indstillet til byrådet, at kommunen skal gå ind i et konsortium om byudviklingen sammen med PensionDanmark, DSB Ejendomme og MT Højgaard. Og på sit møde i dag har magistraten anbefalet, at byrådet følger indstillingen.

Konsortiet skal i første omgang udarbejde et konkret projekt for den nye bydel, som Aarhus Byråd kan tage stilling til, før de endelige planer kan føres ud i livet. Derefter skal projektet forelægges de relevante forligskredse i Folketinget.

»Nu skal vi afsøge mulighederne for, hvilke kvaliteter projektet kan tilføre området omkring Banegraven. Med områdets beliggenhed er der mange aspekter, vi skal være opmærksomme på ikke mindst udfordringerne med parkering, men det er også meget vigtigt, at vi har fokus på, at vi bygger bæredygtigt i den nye bydel,« siger Bünyamin Simsek i pressemeddelelsen.

Ny bæredygtig bydel

Siden 2017 har MT Højgaard og arkitektfimaet C.F. Møller arbejdet på planerne om at overdække 26.000 m2 af banegraven ved hovedbanegården, indskyde et P-dæk under niveau og skabe en ny, grøn og bæredygtig bydel på 110.000 m2 midt i byen, som samtidig vil binde midtbyen sammen med Frederiksbjerg.

»Vi venter i samarbejde med DSB, Aarhus Kommune og MT Højgaard at kunne etablere en meget attraktiv bæredygtig bydel med meget tiltrækkende byrum, som bidrager til byens liv,« siger Kim Bøgvad Larsen, projektudviklingsdirektør i PensionDanmark.

Selv hvis der skulle være velvilje over for projektet i byråd og hos folketingspolitikere, er der en del både tekniske og økonomiske problemstillinger, der skal afklares, inden det kan afgøres, om projektet kan realiseres. Så det arbejder man nu på fuld damp på i Banedanmark, MT Højgaard, DSB Ejendomme, Aarhus Kommune og PensionDanmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis banegraven overdækkes mister Frederiksbjerg og dermed Århus midtby sin egenart.

Lad derfor banegraven blive hvor den er. Skal den overdækkes, så gør det i glas, så det ikke skæmmer, men alligevel giver en klimaskærm.

/Troels

  • 4
  • 13

Det var dog en ualmindelig fed ide.
Både elektriske tog via elektriske baner, og parkering til normale biler og elbiler, og et grønt område til byens beboere og gæster.
Det skal nok pynte.

  • 7
  • 3

Er det nu den bedste ide? I virkeligheden er diskussionen lige så gammel som beslutningen om udvidelsen: Idéen om en overdækning af Banegraven blev første gang luftet offentligt allerede i 1915 i forbindelse med Banegravens udvidelse. Forslaget i Aarhus Stiftstidende sigtede på at skabe et nyt "centrum for Frederiksbjerg-handel" ved at overdække Banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiksbro.
Måske er der andre end økonomiske grunde til at man i mere end 100 år har afstået fra at føre ideen ud i livet?
Det er selvfølgelig en indlysende ide at få. Hér er et hul, endda midt i byens kerne - hvorfor ikke lægge låg på!
Men banegraven giver også bykernen en uovertruffen kvalitet, som er unik for Århus, og som mange byer kun kan misunde: Det lange, åbne kig. Helt ud til de grønne marker. Helt ud så bymennesker forbindes med sine rødder i mulden. Denne visuelle forståelse for sammenhæng rammer hver eneste dag de mange som passerer Bruuns Bro, enten de som bevæger sig mellem Frederiksbjerg og Midtbyen, eller de rigtig mange som bevæger sig op og ned ad trapperne til perronerne. Alle får de, midt kernen af Danmarks næststørste by, er unikt langstrakt kig mod vest. Kommer man forbi ved aftentide, spiller den store natur ind imellem med musklerne og blænder op for utrolige solnedgangsscenografier som åbner hele den vestlige himmel i syrede farver.
Forskning viser at det er af meget stor betydning for ikke mindst bymennesker at beskue naturen og at få de lange kig. Pulsen og stresshormoner falder bevisligt.
De lange kig er også er helt klassisk redskab i byers arkitektur. I Århus kender man fx den lange akse mellem Lukaskirken på Ingerslev Boulevard og stadion ude i den grønne skov - også her et elsket kig fra bykernen til den grønne natur. Utallige er de europæiske byer, hvor indbyggere og turister nyder de mange krydsninger af fx en gennemløbende flod, hvor byen åbner sig og man tilbydes en pause fra det nære og kan zoome ud, betragte, danne overblik og slet og ret få en visuel pause fra flimmeret og trække nogle store linjer op.
Skal man bebygge banegraven, bør man derfor nøje overveje hvordan man bevarer det lange kig mod vest. Det er måske ikke umuligt at forene. Tænk fx på den verdensberømte arkitekt Louis Kahn’s mest beundrede arbejde; Salk Institute fra 1959 i La jolla, San Diego; her flankerer smukke bygninger et enestående vue mod vesthimlen, og er måske et af de mest fotograferede tableauer i verden. Det er ikke uden grund.
Århus er ikke San Diego, markerne ude ved Brabrandsøen er ikke Stillehavet, men i begge tilfælde får det klaustrofobiske bymenneske et sugende langt og skønt syn ud mod noget enestående og større, så man beholder troen på at der er mere end bare de forsnævrede rum og de mange andre mennesker om ørerne...

  • 4
  • 3

Om det er den bedste ide? Det er i hvert tilfælde en god ide. Og ang. udsigten så er der i dag mest udsigt til cykelparkeringen fra Bruuns bro, og er man uden for den udsigt til Frederiks bro. Med det nye byggeri vil der blive en flot udsigt fra netop Frederiks bro, som kan komme mange flere til gavn. Og hvis ellers byggeriet bliver pænt, spændende og funktionelt vil det være en stor gevindst for Århus.
Husk også cykelparkering. Den nuværende på Bruuns bro er ikke køn, men absolut nødvendig og med en meget stor kapacitet, som ikke engang rækker. Og med nye faciliteter vil der blive brug for plads til endnu flere cykler. Gerne i begge ender af det nye område. Jeg glæder mig.

  • 4
  • 1

Det er jo ikke sandt, at der ikke er udsigt! Så går du forbi med snuden i jorden. Løft blikket næste gang og se, hvordan du har det store blik til hele den vestlige himmel! Dét blik lukkes og forsvinder i ganske almindelig by, hvis der bebygges - med mindre man overvejer udsynet nøje som en designparameter. Det tror jeg de fleste århusianere kan følge mig i.
Det handler jo ikke om det umiddelbart nære; fx cykelstativer; det handler om at lade byens centrum åbne sig for de lange kig, præcis som når man krydser fx Seinen i Paris, Arno i Firenze eller sågar Valencias tørlagte flodleje fra Turiafloden...
Og det er da rigtigt, at man også kan se vesthimlen fra Frederiks Bro. Men det er et underligt argument for at fjerne denne bymæssige kvalitet på Bruuns Bro, for de mange tusinde, som hver dag passerer mellem Frederiksbjerg og Midtbyen netop her? Så kan man lige så vel 'argumentere' med, at man jo også bare kan tage cyklen ud til Brabrandstien - det er også sandt, men lige så irrelevant.

  • 1
  • 1

Kære Bent,
Jeg mindes ikke at have advokeret for hverken duften af hestepærer eller udsigt til marker. Det er så nemt at fyre noget sludder af og så lige med det samme selv kalde det ironi. Hvad skulle vi så med din kommentar fra begyndelsen? Det er negativ opbyggelighed i fuldt flor. For du har jo tydeligvis ét eller andet, du vil sige. Derfor får du et svar der forsøger at afkode, hvad du måske forsøger at sige på dén der måde:

Jeg forklarer tålmodigt, at vi i de byer vi holder af at besøge rundt omkring i verden ofte forelsker os i den dynamiske vekselvirkning mellem det tætte byvæv og de pludseligt opståede lange, åbne kig. Der hvor hovedet for en stund stikker op over labyrinten.

Nu ved jeg jo ikke hvilke byer du, Bent, holder af. Men hvis det fx er Rom, så kan du lukke øjnene og prøve at huske tilbage på da du krydsede Tiberen for at komme over til Trasteveres charmerende rod; hvor du så Rom fra flodsiden; virkelig kunne beundre de mange farver, former, tårne og kupler på afstand. Eller Seinen i Paris, kyststrækningen i Barcelona, det udtørrede flodleje i Valencia, eller - hvis du nu ikke kommer så meget ud - når du kører fra Nørresundby til Aalborg ad broen... Er det ikke sandt, at du netop hér får en særlig oplevelse af byen, du befinder dig i? Uagtet, at du OGSÅ holder af at sno dig igennem de smalleste gader - med masser af huse på...?

Du har nok ret i, at folk med drøm om hestepræreduft køber en bolig på landet. Her er kravet nok nærmere plads til at hestene kan gå på græs. Der er dog lige det men, at hvis huset kun koster 1.2 millioner, så vil mange opleve at realkreditinstituttet vil se endog meget skeptisk på din foreslåede handel - og du kan ikke være sikker på at få lov at låne pengene! Simpelthen fordi det er for billigt og for langt ude på landet.
Når folk giver 3-4 mio for en lille lejlighed, er det nok nærmere fordi der er mange andre ting, der spiller ind - nærhed til kulturliv, job, netværk, familie, institutioner, undervisningsinstitutioner, ligesindede ... Og du kan iøvrigt se på priserne, at skulle denne lille lejlighed hænde at ligge med udsigt til en plads, et torv eller ud over vandet - så aflæses det straks i en højere pris. Det betyder at efterspørgslen er højere, men det vidste du sikkert godt.

Verden er mere kompleks end du - ironisk eller ej - forsøger at forsimple den til.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten