Energi infrastruktur i GW skala er 6x billigere at fremføre i gasnet fremfor 150kV-jordkabel og 3x billigere end luftledninger 2x 400kV!. Se nedenstående link

Højspænding 150kV-jordkabel med effekt 0,26GW koster 10mill kr/GW/km

Gasnet (rørdiameter 0,9m) som kan fremføre effekt 10GW koster 1,5mill kr/GW/km

115km gasnet (rørdiameter 0,9m koster (115km x 1,5mill kr) = 175mil kr!

Gasnet kan fremføre 10GW og 2x 400kV højspænding kun 2x 2GW!

Energinet har udarbejdet "PtX strategisk handlingsplan jan/2020": Nye vinde til brint. Se link

https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D49DB9ECF45B1D1542DAE.PDF

Højspænding anlægsomkostninger pr km ifølge Energinet jan/2020:

HVDC (150 km inkl. konvertere) Effekt 2GW koster 29mill kr/GW/km

150 kV-jordkabel Effekt 0,26 GW koster 10mill kr/GW/km

Luftledninger 2*400 kV Effekt 2x 2GW koster 5mill kr/GW/km

Og natur/brint gasnet anlægsomkostninger:

Brintrør 36" rør (diameter 0,9m) Effekt 10GW koster 1,5mill kr/GW/km

Kan de eventuelt kombinere varmepumper og el med naturgas, så de har en stor gastank der kan anvendes, ved problemer med el eller varmepumper? Hvis gassen bruges til et kraft-varmeværk, kan den også fungere som nødgenerator til strømmen.

TV2-Syd 17nov2020

Hos Nordic Sugar tror man dog ikke på elektrificering på nuværende tidspunkt: - Vi har ikke noget imod el, men vi har faktisk prøvet varmepumpeteknikken tidligere. For nogle år siden lavede vi en del forsøg, og der var vi nødt til at give op, fordi driften var for ustabil. Forsyningssikkerheden med gas er god, og man er sikker på, man får energi til fabrikken, der ikke kan tåle at ligge uden energi i ret lang tid, siger administrerende direktør Jesper Thomassen.

Nordic Sugar energiforbrug er 220.000MWh i 4 måneder om sommeren. Procesvarme på over 200 grader skal være kontinuerlig.

Beregning af kontinuerlig antal MW uden varmepumper: 220.000MWh/ (120dage x 24timer) giver ca 80MW

Forskningsprojekt PowerUp, der er støttet af EUDP:

Ifølge Mogens Weel vil det koste i størrelsesordenen 110-130 mio. kroner at etablere varmepumperne på Nordic Sugars fabrik i Nykøbing. Varmepumperne skal tilsammen have en effekt på 13 MW, og de kan levere procesvarme ved en temperatur på mellem 100 og 145 grader celsius. Han tilføjer, at der er stor usikkerhed på investeringen samt forekomsten af driftsforstyrrelser og dermed økonomi, da teknologien jo ikke har været afprøvet i dette omfang tidligere:

Er nuværende elnet tilstrækkelig til sikker levering af 80MW til Nordic Sugar?

Kan man tro på varmepumper, da PowerUp siger stor usikkerhed om investeringen og driftforstyrrelser?

Og hvordan kommer temperatur fra varmepumper 100 til 145 grader op til nødvendig procesvarme over 200 grader?

Hvis nyt naturnet bygges til Lolland Falster opgraderet til brintnet, slås 2 fluer med et smæk, da Nordic Sugar kan få sin naturgas i 2022. Og der kan bygges solcelleparker på Lolland Falster, som kan lagre energi dag/nat og sommer/vinter i naturgasnet og senere i brintnet.

For at lagre solenergi kræves at strøm omdannes til brint med MW elektrolyseanlæg på Lolland Falster. Anlæg tilsluttes naturgasnet opgraderet til brintnet. Brint 0-15% kan tilsættes naturgas uden ændring i anvendelse.

Energinet rapport sep2020 LANGSIGTEDE UDVIKLINGSBEHOV I GASSYSTEMET side 11. Se linkhttps://energinet.dk/-/media/6E2C5E330D7449E7B4B2BDFDBA68B0F6.pdf

Energinet har gennemført tests som viser, at gassystemet kan håndtere op til 15 vol-% brint i naturgas. Der udestår mange undersøgelser bl.a. om forbrugere kan håndtere en sådan gasblanding og om gassen kan kunne udveksles med nabolande.</p>
<p>Dele af den nuværende gasinfrastruktur kan fungere som en begyndelse for et fremtidigt brinttransmissionsnet. Det faldende forbrug af gas kombineret med mere decentral produktion af grøn gas, giver på sigt mulighed for at dele af transmissionsnettet er frit, til at blive konverteret til brint.

Hej Erik Holst. Sukkerfabrikkerne har beskeftiget sig med RO siden (ninimum) først i 1980erne hvor Grundfos tog teknologien op og ansatte en erfaren ingeniør på området, Han kom netop fra sukkerfabrikkerne. Der er mæppe mange som kan rådgive sukkerfabrikkerne om RO på området.

Når sukkerfabrikken både selv kan producere og bruge biogassen? Er der underskud af biogas kan der suppleres med nævnte varmepumper eller andet. Og er der overskud kan det vel bruges til elproduktion og fjernvarme i nærområdet.

PE Sådan helt umoddelbart-- virker det uhensigtsmæssigt at opstille sådan nogle monstervarmepumper, der kun skal bruges få uger om året. Ja helt bestemt, men det samme gør sig jo gældende for naturgasledningen, og alle andre systemer som kun bruges i kampangen, faktisk stort set hele fabrikken. Her er faktisk et enkelt sted hvor jeg kan se fornuften i naturgas i tanke (biler eller et skib som ligger der i kampagnen), hvis man vil bruge naturgas.

Selvom fabrikken kun producerer 4 måneder om året, så giver det ikke et dårligere regnskab, end når private skal investere i varmepumper. En vindmølle kan sandsynligvis levere en del af strømmen, og måske gøre varmepumpe eller en elpatron mere rentabelt.

Jeg er lidt i tvivl om formålet med gastilslutningen. Det fremgår af artiklen, at virksomheden selv producerer biogas. Hvis der produceres så meget biogas, at det giver mening at tilføre naturgasnettet, så kan en tilslutning have positiv betydning, også ved brug af en varmepumpe.

I er facineret af højtemperaturløsninger. Prøv lige at se på omvendt osmose.

PE Sådan helt umoddelbart-- virker det uhensigtsmæssigt at opstille sådan nogle monstervarmepumper, der kun skal bruges få uger om året. Ja helt bestemt, men det samme gør sig jo gældende for naturgasledningen, og alle andre systemer som kun bruges i kampangen, faktisk stort set hele fabrikken. Her er faktisk et enkelt sted hvor jeg kan se fornuften i naturgas i tanke (biler eller et skib som ligger der i kampagnen), hvis man vil bruge naturgas.

Mon ikke de har valgt den mest konkurrencedygtige proces siden de stadig er der?
En inddampning i mange trin hvor varmen fra hvert trin genvindes og anvendes i næste trin. Jeg husker ikke detaljer, det er godt 20 år siden jeg var med da de fik nyt oliefyr, og jeg fik en rundvisning i anlægget.

I denne rapport er gennemgået eksempler på industrielle varmepumper:https://www.ehpa.org/fileadmin/red/03._Media/03.02_Studies_and_reports/Large_heat_pumps_in_Europe_MDN_II_final4_small.pdf

Her er eksempler på varmepumper der leverer 90 grader, med effektivitet på 3,1. Og temperatur på op til 120 grader ved COP 2,0.

Vindmøller og varmepumper, virker som en god løsning - når vinden blæser. Blæser vinden ikke, så kan anvendes biogas til at producere strøm, og effektiviteten vil sandsynligvis være højere, end hvis biogas anvendes direkte. Hvis COP falder fra 3 tl 2, ved en opvarmning på ekstra 30 grader, så er sandsynligvis billigst at enten bruge en elpatron, eller elpatron kombineret med biogas til opvarme de sidste 30 grader.

Indvesterer virksomheden i egen vindmølle, vil de kunne spare rigtigt meget på at foropvarme til 90 grader med varmepumper, inden den sidste opvarmning gøres med el-patron. Og med en gennemsnitslig COP 2,0, vil sandsynligvis også være billigere at købe strøm end biogas. Ser vi lidt ud i fremtiden, vil prisen på strøm måske falde, mens prisen på naturgas vokser. Og en ren naturgas løsning, er ikke så egnet til kombinering med egen vindmølle. Hvis der investeres i egen vindmølle, kan den også give indtægter når den producerer mere strøm end kræves til virksomheden. Jeg tror, at det kan betale sig at satse på strøm, eventuelt el kombineret med biogas til at opvarme det sidste stykke. Ejer virksomheden sin egen vindmølle, så bliver strømmen sandsynligvis så billigt, at det ikke betaler sig, at bruge naturgas. Og, måske betaler sig ikke med varmepumper i blæsvejr.

Endeligt, er en fordel, hvis de kan reducere temperaturen lidt i produktionen.

I stedet for en milliard dyr gasledning - hvad med at opsætte vindmøller i stedet.

Måske, er muligt at fabrikkerne kan regulere deres produktion efter vindens styrke. En del af energien kan bruges til varmepumper, men varmepumperne kan måske også kombineres med el-patroner, til at opvarme til de høje temperaturer, hvis dette er billigere når der tænkes på den lave pris på vindmøllestrømmen.

Mange større virksomheder har i dag egne vindmøller.

Jeg har svært ved at finde EUDP-rapporten, der ligger til grund for denne artikel. Kan nogen hjælpe?

På sukkerfabrikken skal der fordampes vand, og det er dyrt, selv om det kan ske ved et lavere tryk end 1 atm. Hvorfor er der ingen, som gider diskutere omvendt osmose, der måske kan nedsætte energiforbruget væsentligt? Omvendt osmose kræver naturligvis udviklingen af membraner, som er billige og navnlig holdbare. Hvis de ikke allerede findes, så har vi jo DTU.

Det lyder lidt på Jeppe som om, at en virksomhed blot skal nævne et håbløst dyrt forslag til forsyning overfor Energinet, som herved med glæde skærer halvdelen af landet over for at levere en klima- og borgersponsoreret gasledning til “billigere penge” for virksomheden.

Endnu en gang løber det koldt ned af ryggen at læse om Energinets forretningsgange og hvor simpelt og hurtigt deres indstillinger til enorme projekter kan forkastes.

Som artiklen også belyser, så er det på tide at Energinet granskes grundigt og uvildigt for om nøglepersoner er drevet af midler og motiver som ikke tjener samfundets bedste.

...virker det uhensigtsmæssigt at opstille sådan nogle monstervarmepumper, der kun skal bruges få uger om året. (Som det er fremgået af tidligere omtaler af projekt gasledning.) Og så står fabrikken stadig med en masse restprodukter, der skulle være yderst velegnet til produktion af biogas

Der må ligge en rapport. Hvor kan man læse den?

Det kunne være rigtig rart med nogle facts i en artikel som denne, fx. hvor mange GJ bruger de om året, hvad bruger de i peak, hvad koster en m3 naturgas / biogas, hvilken tegnologi bruger man til højtemperatur varmepumper, hvor høj er COP, hvilken strømpris regner man med osv. osv. Det er sådanne oplysninger jeg forventer at få for mit betalte +abonnement.