Elektricitet fra vindmøller, solceller - og kul - stiger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektricitet fra vindmøller, solceller - og kul - stiger

Klimakoppen kan siges at være halvfuld: Mængden af elektricitet fra vindmøller og solceller stiger støt i verdens mest udviklede lande. Men koppen kan også betragtes fra negativt perspektiv, hvor kruset nærmere er halvtomt: Brugen af kul til produktion af el har aldrig været højere end i år 2013.

Dette afslører tal fra det internationale energiagentur (IEA). Data fra 2013 viser, at energi fra vedvarende kilder overhalede naturgas som den andenstørste producent af elektricitet, og vedvarende energi stod for 22 pct. af den totale elektricitetsproduktion, hvilket svarer til 5.130 TWh.

Elektricitet fra vedvarende kilder, eksklusive vandkraft, overgik også el produceret fra olie for første gang nogensinde. I 2013 voksede andelen af elektricitet fra bærdygtige energikilder, som ikke er baseret på vandkraft, til 1.256 TWh, det der svarer til 5,4 pct. af det globale elektricitetsproduktion.

Internationalt foregår produktionen af el dog stadig mest på kulkraftværker, som udgør 41,1 pct. af den globale elproduktion. Det løftede i 2013 kulsektoren til sit højeste produktionsniveau nogensinde, hvor kul generererede 9.613 TWh på globalt plan. Størstedelen af stigningen kan spores tilbage til ikke-OECD-landene.

Ikke-OECD-lande producerer mest el

Året 2011 blev ligeledes et historisk år, da OECD-lande for første gang producerede mindre strøm end resten af verden. Elproduktion i ikke-OECD-lande er gennemsnitligt vokset med 5,2 pct. årligt siden 1973. Derfor blev OECD-nationerne overhalet i 2011, da produktionen af el gennemsnitligt er steget 2,2 pct. årligt i samme periode.

En anden forskel på de to grupper findes på produktionen af el, der hentes fra vedvarende energi. I ikke-OECD-nationer benytter man 22,3 pct. af den vedvarende energiproduktion til at producere el samt varme, mens de mere udviklede OECD-lande sammenlignet bruger 58,5 pct. af deres producerede vedvarende energi til at danne elektricitet og varmeproduktion.

I december skal verdens ledere mødes til klimatopmøde, COP21, i Paris, hvor man skal forsøge at lægge en global plan for blandt andet nedtrapning af drivhusgasser. Barack Obama præsenterede i sidste uge den 'største' klimaplan i nyere amerikansk historie. Præsidentens initiativ modtog meget kritik fra den republikanske lejr, mens mange demokrater, deriblandt den potentielle præsidentkandidat Hillary Clinton, bakkede op om planen, som blev spået at kunne få indflydelse på COP21-mødet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

træflis og træpiller som VE og en bæredygtig energikilde, kan man bruge den rapport til lige så meget som hvis den var lavet af en børnehaveklasse...

En anden ting er at den så heller ikke lige tager højde for produktion som er rykket uden for EU.

  • 16
  • 18

Man kommer til stadighed tilbage til diskussionen om hvorvidt man er villig til at indføre atomkraft. Der er ingen vej udenom at vi ikke har sat os i stand til at bremse forbruget af energi - derfor er det også nødvendigt at etablere sig en relativt ren energikilde som kan dække dette behov uden at skulle brænde fossile brændsler af.

Om man kan lide atomkraft eller ej, så er det svært at benægte (selvom der nok skal være nogen herefter der vil forsøge) at vi ikke kommer til at kunne dække vores stigende energibehov uden - med mindre man altså mener vi stadig skal grave mere og mere kul ud af undergrunden.

Vindenergi er et udemærket supplement, men det og andre klassiske VE kilder kan ikke stå alene. De har brug for en grundlastdækning som kun kan komme fra KK eller hydro/thermal. og hydro/thermal er bare ikke gangbar mange steder.

At der så er nogen der mener at vi blot skal til at omstille vores forbrug og acceptere at vi ikke kan forvente den samme forsyningssikkerhed i fremtiden, viser blot den fuldstændigt blinde naivisme der præger de "grønne" kredse indenfor energiforsyning. Det kan godt være at de hardcore få er villig til at lide dette offer, men får vi ikke hele verden med på vognen, så batter det bare intet - og vi får ikke hele verden med på vognen. Det kan godt være at man som miljøaktivist syntes at man gør en forskel i dag, men før eller siden, så vil energibehovet være det der kommer til at styre politik, med mindre vi allerede nu begynder, seriøst at overveje KK som afløsning til de nuværende kulkraftværker der stadig bidrager med en stor del af energiforbruget.

Hvis man så ovenikøbet sætter alle sejl ind på nye teknologier såsom LFTR eller andre lovende forslag, så vi i et lille land som Danmark kunne komme med helt frem i spidsen af forskningen og være med til at tjene på et kernekraftfremskridt og samtidig gøre vores verden grønnere.

  • 18
  • 23

Energireligionen i OECD lande minder mere og mere om den bevægelse på sydhavsøer og Grønland hvor befolkningen sidder i strandkanten og venter på skibe med Cargo.
Hvis ikke det meget snart lykkes for nogen at lave billigere kernekraft går verden i sort.
Vindmøller og træpiller gør hverken fra eller til.

  • 7
  • 34

På den ene side har du ret.

På den anden side viser rapporten jo meget godt at OECD lande betyder meget lidt. Selv hvis vi fra i dag var 100% CO2 neutrale i den udviklede verden, skulle ikke-OECD lande nok køre det i sænk på egen hånd.

Så, hvordan skal man udbrede 90% kernekraft i, for eksempel, det nordlige Nigeria? Har vi lyst til det i et område med Boko Haram rendende? Hvordan med korruption når man bygger kraftværkerne? Vil det stadig være sikre værker der bliver bygget?

Det er nok den største grund til at satse på i sær solenergi. Det er mere decentraliseret, så det kræver ikke en velfungerende stat + sikkerhedsapparat. Hvis det kan gøres billigt er det desuden muligt at udbrede teknologien hurtigt da investeringerne sker decentralt, og adgang til strøm afhænger ikke af et ustabilt grid.

  • 27
  • 2

Det er nok den største grund til at satse på i sær solenergi

@ Michael Pedersen

Jeg så en dokumentar om en afrikansk læge. Han havde fået strøm i form af en solcelle på taget doneret af en velmenende organisation.

Han havde også fået en lampe og et køleskab.

Køleskabet var til opbevaring af blod, men da køleskabet ikke virkede om natten kunne han ikke bruge det.

Lampen var så han kunne operere hvis nogen kom til skade om natten. Gæt engang om den virker om natten :-)

I hans stille sind går han nok omkring og drømmer om et kulkraftværk :-(

  • 4
  • 22

Jo mere VE og KK OECD landene bruger, jo billigere bliver olie, kul og gas.
Og, jo billigere fossilerne er, jo mere bruger de i ikke OECD landene.

Vores indsats på VE synes nytteløs, bortset fra at vi gør os fortjent til en dukserolle.

Hvis ikke der kan opnås enighed om grobal skat på udvinding af fossiler, og jeg har mine tvivl, må vi nok se i øjnene at forbruget af fossiler først kommer til at aftage når de er brugt.

  • 6
  • 6

Så, hvordan skal man udbrede 90% kernekraft i, for eksempel, det nordlige Nigeria?


90% kernekraft er ikke muligt de fleste steder, med mindre man selvfølgelig vil accepterer at udnyttelsen kommer ned omkring de 30-50% af kernekraftreaktorens kapacitet (hvilket vil forøge prisen pr kWh markant).

Det er nok den største grund til at satse på i sær solenergi. Det er mere decentraliseret, så det kræver ikke en velfungerende stat + sikkerhedsapparat. Hvis det kan gøres billigt er det desuden muligt at udbrede teknologien hurtigt da investeringerne sker decentralt, og adgang til strøm afhænger ikke af et ustabilt grid.


Ja, solceller/lille vindmølle og en batteripakke vil sikre strøm i langt de fleste udkantsområder og urolige områder, uden en meget dyr infrastruktur... Det vil nok være den mest optimale løsning på sigt, men den afhjælper ikke problemerne med at enorme mængder træ/kul bruges til madlavning...

  • 17
  • 1

I hans stille sind går han nok omkring og drømmer om et kulkraftværk :-

Mon ikke snarere han drømmer om et batteri?

Mon ikke også en batteriløsning til hans praksis er markant nemmere og billigere at få sat i søen end et stort centralt kulkraftværk, der både kræver nedgravning af kabler og en stabil forsyning?

Batteriløsningen kunne han have klar på mandag. Hvornår kan han regne med strøm fra et kulkraftværk, hvis beslutningen tages i dag?

  • 21
  • 1

"At der så er nogen der mener at vi blot skal til at omstille vores forbrug og acceptere at vi ikke kan forvente den samme forsyningssikkerhed i fremtiden, viser blot den fuldstændigt blinde naivisme der præger de "grønne" kredse indenfor energiforsyning. "

Det er jo en ren stråmand. Hvem er det der mener det?

Akraft kan bare komme. Hvad holder den tilbage? Kulindustrien? Det løses med beskatning af fossilt CO2. Men det vil man jo ikke være med til. I stedet får fossilindustrien subsidier til op over ørerne:

http://www.theguardian.com/environment/201...

Tal om blind naivisme.

  • 11
  • 6

"Køleskabet var til opbevaring af blod, men da køleskabet ikke virkede om natten kunne han ikke bruge det.

Lampen var så han kunne operere hvis nogen kom til skade om natten. Gæt engang om den virker om natten :-)"

Hvis du er den kloge hvide mand kunne du måske være hjælpsom og fortælle ham om batterier.

http://www.economist.com/node/21560983

  • 12
  • 6

Det her er jo lige vand på min mølle så jeg citerer fra artiklen:

Fossil fuel companies are benefitting from global subsidies of $5.3tn (£3.4tn) a year, equivalent to $10m a minute every day, according to a startling new estimate by the International Monetary Fund.

The IMF calls the revelation “shocking” and says the figure is an “extremely robust” estimate of the true cost of fossil fuels. The $5.3tn subsidy estimated for 2015 is greater than the total health spending of all the world’s governments.

The vast sum is largely due to polluters not paying the costs imposed on governments by the burning of coal, oil and gas. These include the harm caused to local populations by air pollution as well as to people across the globe affected by the floods, droughts and storms being driven by climate change.

Nicholas Stern, an eminent climate economist at the London School of Economics, said: “This very important analysis shatters the myth that fossil fuels are cheap by showing just how huge their real costs are. There is no justification for these enormous subsidies for fossil fuels, which distort markets and damages economies, particularly in poorer countries"

http://www.theguardian.com/environment/201...

Kan det på nogen måde anfægtes at brugen af fossiler er baseret på dette forhold og at markedet ville fravælge fossiler til fordel for de reelt langt billigere VE systemer og akraft hvis subsidierne faldt bort.

Videre står der:

"Lord Stern said that even the IMF’s vast subsidy figure was a significant underestimate: “A more complete estimate of the costs due to climate change would show the implicit subsidies for fossil fuels are much bigger even than this report suggests.”

Altså - omkostningerne ved forurening skal indbygges i markedsprisen. Beskatning af udledning af fossilt CO2 er, som også anbefalet af IPCC, forudsætningen for at nå klimamålene.

En tredie omkostning der falder bort hvis og når vi afvikler brug af fossiler er den militære beskyttelse af fossilindustriens private ejendom og transportveje.

  • 13
  • 4

Øde fattige områder med elendig infra- og sikkerhedsstruktur og dårlige kilder til kølevand: "Atomkraft er PERFEKT"

Hurtigtindustrialiserede områder med store befolkninger og forudsigelig mangel på el for at understøtte væksten: "Atomkraft er PERFEKT".

"Færdigindustrialisrede" områder med forudsigelig energibehov mange år frem i tiden, allerede topklasses eksisterende eltransportinfrastruktur og velbalanceret samling af energikilder: "Atomkraft er PERFEKT"

Det er som en læge der ordinere strålebehandling til foden med koldbrand, prostatakræften og hovedpinen.

Jeg (og sikkert mange andre "på mit hold") kan sagtens se cases hvor virker fornuftig. Blandt de mange alternativer som er til rådighed i nogle egne af Kina ER atomkraft den bedste løsning: Ikke nok vind eller økologisk holdbar vandkraft, en rimelig risikoafvejning, ikke mindst imellem statens evner og mængden af ydre trusler og en befolkning som har ret til materiel fremgang.

Der hvor kæden hopper af er når visse ikke kan se at det langt fra er alle steder, måske faktisk et lille mindretal af, hvor der gode nok rammer for at indføre en kompliceret centraliseret energiproduktion OG hvor der ikke er andre bedre alternativer som passer bedre ind i det eksisterende.

  • 12
  • 4

Kære Journalist,

Der er et par fejl i artiklen, heraf en alvorlig:

1) Du skriver:

En anden forskel på de to grupper findes på produktionen af el, der hentes fra vedvarende energi. I ikke-OECD-nationer baseres 22,3 pct. af elproduktionen samt noget varmeproduktion på ikke-fossile brændstoffer, mens de mere udviklede OECD-lande sammenlignet får 58,5 pct. af deres elektricitet og varme fra vedvarende energi.

Her er du helt forkert på den! IEA siger at OECD landene bruger 58,5 % af den producerede vedvarende energi til at producere electricitet og varme. Det ville sørme være dejligt hvis vi kunne produce 58,5 % af vores electricitet fra vedvarende energi, men det er en helt anden historie! Desværre er det kun ganske få lande som kan klare dette med vandkraft eller geotermi.

2) Du blander lidt rundt mellem bæredygtig og vedvarende energi. IEA taler konsekvent om vedvarende (renewable) energy.

Mvh
Steen

  • 3
  • 0

The vast sum is largely due to polluters not paying the costs imposed on governments by the burning of coal, oil and gas.

Men Søren det understøtter vel blot hvad jeg skriver. Hvis regeringer vælger ikke at påføre afgifter, så er det netop fordi energien er nødvendig for at gøre dem konkurrencedygtig. Dette "subsidie" er jo ikke et fossilt subsidie specifikt, men et industrisubsidie generelt.

Hvis inddrev pengene på fossiler og anvendte dem til at subsidiere vedvarende energikilder, så vil man pludselig både give landenes befolkning med pisk og gulerod: Billig el eller dyr "sort" energi.

Men det ændrer ikke på den naivisme jeg påpegede, at folk tror at vind og sol kan løfte byrden alene. Man er nød til at acceptere atomkraften (en energikilde som jeg valgte at holde udenfor det "grønne") hvis man vil fri af de fossile brændsler. Selv med batteripakker og andre nødløsninger, så vil det ikke løse problemet med forsyningssikkerheden.

  • 2
  • 4

Et andet spørgsmål er hvorfor du helt udelader at rapportere den gode nyhed for klimaet som IEA artiklen nævner i det første afsnit: I OECD steg produktionen af akraftstrøm med 0.9%.

For os der er bekymrede for planetens klima er dejligt at se at det kun var CO2-fri energikilder som steg altimens der var et stort fald i brugen af fossiler. Sørgeligt at vandkraft også faldt. Jeg gad vide hvorfor.

Mvh
Steen

  • 2
  • 0

Hej Søren,

Tak for en spændene henvisning!

Dog synes jeg at ordet subsidy/støtte er forkert brugt her idet der tales om at industrien ikke betaler de relaterede omkostninger ved brug af fossiler. Man kunne spørge sig selv om at det ikke snarere skulle være forbrugeren af fossilerne der skulle betale gildet. Endelig skal vi også huske på at hele vores moderne rige samfund er bygget på energi fra fossiler - så der må også være en del benefits som skal tages med i regnestykket.

Du har relt ret i at den militære beskyttelse er et subsidie.

Alt i alt er jeg helt enig i at vi skal af med fossiler hurtigst muligt og at CO2 udledning og brug af fossiler skal beskattes hårdt. Jeg synes at regeringen skulle annoncere en langsigtet, stor og stigende skat på CO2 udledning fra nu og indtil 2050. Så kan samfundet indrette sig på omkostningerne og udfasningen af fossil energi helt uden at regeringen skal blande sig i detailplanlægningen hvert år. Hellere CO2-skat end tilskudscircus!

Mvh
Steen

  • 1
  • 1

Dog synes jeg at ordet subsidy/støtte er forkert brugt her idet der tales om at industrien ikke betaler de relaterede omkostninger ved brug af fossiler. Man kunne spørge sig selv om at det ikke snarere skulle være forbrugeren af fossilerne der skulle betale gildet.


Det er ikke forkert brugt.

Environmental externalities

As well as the conventional and formal subsidies as outlined above there are myriad implicit subsidies principally in the form of environmental externalities.[4] These subsidies include anything that is emitted but not accounted for and thus is an externality. These include things such as car drivers who pollute everyone’s atmosphere without compensating everyone, farmers who use pesticides which can pollute everyone’s ecosystems again without compensating everyone, or Britain’s electricity production which results in additional acid rain in Scandinavia.[4][8] In these examples the polluter is effectively gaining a net benefit but not compensating those affected. Although they are not subsidies in the form of direct economic support from the Government, they are no less economically, socially and environmentally harmful.

https://en.wikipedia.org/wiki/Subsidy#Envi...

Om der opkræves ved forbrugeren eller ved producenten, er ligegyldigt, da det i sidste ende er forbrugeren, der betaler.

  • 7
  • 0

Hej Steen
Tak for dine rettelser.
Fejlene skulle være rettet nu.
Som ny er det rigtig dejligt at have gode læsere, der er efter en, så man hurtigt kan blive bedre og tage ved lære af fejl. Derfor må du meget gerne blive ved med at påpege fejl og mangler.

Det er god inspiration med dine bud på andre vinkler på området. Grunden til, at jeg ikke tog pointen med øget atomkraft i OECD med, var en ren og skær prioriteringssag i forhold til de tal, jeg sammenligner, hvor jeg måske kunne/burde have inkluderet kernekraft-statistikken i artiklen.
Men personligt mener jeg, at det er mere en artikel for sig selv, hvis man vil dække atomkraft tendens ordentligt.

Tak for din tid og hav en god dag!
Mvh
Christoffer

  • 9
  • 0

"Man kunne spørge sig selv om at det ikke snarere skulle være forbrugeren af fossilerne der skulle betale gildet."

Det skal forbrugeren også. En skat på forurening (dvs co2 udledning fra afbrænding af fosdiler) vil indgå i markedsprisen på fossilt brændstof. Hvis forbrugeren ikke vil betale kan han vælge andre produkter som kan levere samme service - men uden at forurene. Hvis sådanne produkter findes. Det kræver tid og innovation. Men ved at hæve prisen på fossiler bliver konkurrenterne mere konkurrencedygtige og vil efterhånden kunne overtage dele af eller hele markedet for energiforsyning.

Selv om prisen på.energi stiger falder forureningen og den samlede samfundsomkostning falder også. Det er hele pointen. Vi gør det fordi det kan betale sig og det vil slå igennem til forbrugerne gennem lavere skatter og/eller bedre offentlig service.

Taberen er fossilbranchen. Giv den en statue.

  • 5
  • 0

"Men Søren det understøtter vel blot hvad jeg skriver. Hvis regeringer vælger ikke at påføre afgifter, så er det netop fordi energien er nødvendig for at gøre dem konkurrencedygtig. Dette "subsidie" er jo ikke et fossilt subsidie specifikt, men et industrisubsidie generelt."

Jeg forstår faktisk ikke hvad du mener. Men kan vi ikke blive enige om at hvis "markedet" skal bringes til at fungere efter hensigten (den i festtalerne) så skal prisen på produkterne inkludere alle interne såvel som eksterne omkostninger ved produktion og brug. Kun da kan man som forbruger gennemskue og vælge den billigste løsning.

Hvis produktet bliver bragt til markedet med dels en kontant hjælp fra samfundet (subsidie) - dels får lov at belaste samfundet med omkostninger (forurening) som samfundet ikke kompenseres for, så skævvrides markedet og det er ikke de reelt billigste produkter for samfundet der vinder i konkurrencen. Mao hvis samfundet skal levere ydelser der betyder at producenten kan forurene den fælles natur - så må samfundet også tage sig betalt for de ydelser. Ellers er der tale om et indirekte subsidie i forhold til teknologier der ikke forurener.

At fossiler også har benefits er der ingen der anfægter. Det har da ethvert produkt der efterspørges. Det berettiger ikke til at de skal have særstatus i et markedssystem. Det var noget andet hvis det var et socialistisk system men da ville man - i teorien - naturligvis vælge den bæredygtige løsning fordi den per definition er den billigste - ligesom det aldrig vil kunne betale sig at bygge en bro der ikke kan bære belastningen - uanset hvor meget man sparet i konstruktionsomkostninger :-)

Desværre er det det vi er i gang med nu.

  • 6
  • 0

Jo mindre kul vi bruger i vores del af verden, jo billigere bliver den, og dermed kan mindre udviklede lande få råd til at bruge kullet.

Derfor flytter CO2 udledningen blot.
Som en trøst er det dog en form for ulandshjælp.

  • 1
  • 7

Kjeld Flarup Christensen

Dit synspunkt er meget naivt. I fattige lande vil de i endnu højere grad have billig energi og kul er forlængst agterudsejlet. Glem det. Kul peakede i 2014 og vil fremover kun falde og det vil gå langt hurtigere end du forestiller dig.

  • 3
  • 4

"Jo mindre kul vi bruger i vores del af verden, jo billigere bliver den,..."

Den bliver vel ikke billigere at producere og producenterne vil næppe se en pointe i at sælge med tab til ulandene.

Men hvis kulindustrien kan fastholde og udbygge subsidierne har du en pointe. Men hvem skulle betale dem? De lande der dropper kul? Det ville da være helt perverst - men man kan jo aldrig vide.

  • 2
  • 1

Tak Søren for linket til en god Wikipedia artikel!
Ok, sådan kan ordet subsidie også bruges. Der lærte jeg noget nyt. Nu skal der skelnes mellem direkte subsidier, indirekte subsidier og subsidier or form af "environmental externalities"
Jeg noterer dog at Wikipedia artiklen selv forklarer denne, skal vi sige lidt utraditionelle, brug af ordet subsidy:

Although they are not subsidies in the form of direct economic support from the Government, they are no less economically, socially and environmentally harmful.

Mvh
Steen (nu velvidende om at jeg lever et subsideret liv ;-)

  • 5
  • 0

Besøg virkeligheden
http://www.greentechmedia.com/articles/rea...

Kul industrien verden over er døende.

Lad os håbe det! Desværre er artiklen du linker til noget sponsoret junk. Heldigvis er de ærlige nok til at skrive det: This podcast is sponsored by ReneSola, a Tier 1 solar cell and module manufacturer with a decade of experience in the cleantech industry.

Desværre viser IEA dokumentet som denne artikel handler om at kul lever i bedste velgående. :-(

Mvh
Steen

  • 3
  • 0

Desværre viser IEA dokumentet som denne artikel handler om at kul lever i bedste velgående. :-(


Om kulforbruget i verden HAR toppet, tør jeg ikke sige, men det er dog faldende i den vestlige verden, og nu også i Kina.

Hvad de skriver i et sponsoreret link, om at kul-industrien er døende, kan man jo let eftertjekke, hvis man tvivler.

De skriver, udover at 40 amerikanske kul-selskaber allerede er gået konkurs på kun 2,5 år, så er verdens største kulselskab, Peabody Energy, nu også i vanskeligheder.

Og aktiekursen bekræfter det jo fint, idet den er faldet fra 80-90 dollars i 2008 til 1 dollar i torsdags.

Tænk sig at verdens største kul-selskab nu kun er 320 mio $ værd på børsen! ;-)

  • 11
  • 1

Kina er det land i verden der opruster mest vedr. atomkraft. De fleste nye atomkraftværker opføres i Kina i dag. De gør dette fordi de er ved at drukne i luftforurening fra afbrænding af fossile brænstoffer. Det bliver spændende at følge et så stort et land, og se om de får succes med at få atomkraft til at udkonkurrere de fossile brændstoffer.

Hvis Kina får succes med dette, kunne dette være startskuddet til en global opblødning i modstanden mod atomkraft.

Jeg følger med spænding ITER projektet i Frankrig, og Lockheed Martins fusionsreaktor udvikling.

  • 4
  • 0

Hvad om vi gjorde det til en hovedmålsætning at gøre ren energi billigere end fossiler? Det er den ide The Global Apollo Project promoverer. Deres ræsonnement er at hvis menneskeheden er tilstrækkeligt opsat på at løse et teknisk problem og smider nok forskningsmidler i det, så lykkes det. Man ville have en mand på månen inden udgangen af tresserene og fik det. Det skal vi gentage engang igen med grøn energi.

  • 6
  • 0

Jeg følger med spænding ITER projektet i Frankrig


Ja, tænk at i min levetid, om blot ca 20 år, så får vi strøm så billigt at elmålere bliver overflødiggjort...

Nej seriøst, ITER ER spændende og viser at politikere rent faktisk kan se mere end 4 år frem i tiden. I dette tilfælde bruger man en bunke penge (omkring 200 mia) på noget, som er et eksperimentelt forstudie til et værk (DEMO) hvor praktisk udvindelse af fusionsenergi skal undersøges. Og som måske kan bruges som grundlag for kommercielle værker.

Eller sagt på en anden måde: Antallet af de vælgere der har valgt de nuværende politikere som vil se udgifterne til ITER tjent ind igen er meget lille og det er under den optimistiske forudsætning at tingene kører glat fra nu af, både det forskningsmæssige, administrative og politiske spor.

Ikke desto mindre mener jeg at enhver krone smidt i det dyyyyybe hul som ITER er er givet godt ud (omend jeg er lidt bekymret for at denne store hovedflod i fusionsforskningen tørrer alle andre potentielle bifloder ud)

  • 6
  • 1

Men hvis kulindustrien kan fastholde og udbygge subsidierne har du en pointe. Men hvem skulle betale dem? De lande der dropper kul? Det ville da være helt perverst - men man kan jo aldrig vide.


Helt eksakt hvilke subsidier tænker du på. Jeg tvivler på at der er ret mange lande som subsidierer salg af kul til Europa.
De fleste fossile subsidier går til at holde landets egne energipriser nede.
I det her spil skal vi så se bort fra forurening, det er ulandene rimeligt ligeglade med.

Kul er stadigt billig energi: http://ing.dk/artikel/analyse-kongen-af-bi...

En reduktion af vores olieforbrug vil naturligvis i langt større omfang gøre at ulande får råd til at bruge mere fossil energi.

  • 5
  • 0

Dit synspunkt er meget naivt. I fattige lande vil de i endnu højere grad have billig energi og kul er forlængst agterudsejlet. Glem det. Kul peakede i 2014 og vil fremover kun falde og det vil gå langt hurtigere end du forestiller dig.

@ Jens Stubbe

Hvilken enerigiform er billigere end kul?

Der er kul nok til de næste 500 år med det nuværende forbrug, i 200-300 år vil prisen for at grave det op være stabil, først herefter bliver det vanskeligere at grave kul op.

Er du og jeg enige om, at hvis efterspørgslen falder, så falder prisen på kul, og det bliver endnu billigere at producere el af kul?

I Vesten og Kina vil man ikke satse stort på kul i fremtiden, men jeg tør ikke love det samme om Indien og Afrika, som nok er klodens næste store vækstmarkeder, nu Kina som forventet er ved at gå i stå som os andre, da udviklingspotentialet er ved at være begrænset.

  • 5
  • 7

Bent Johansen

Nej vi er bestemt ikke enige i at kul er billig. Faktisk er kul to til tre gange dyrere end vindenergi på gode lokalisationer og op til to gange dyrere end solenergi på gode lokalisationer.

Din tro på at kul kan graves op i 200 - 300 år er fuldstændigt ved siden af skiven.

Kul er massivt subsidieret overalt på kloden.

Ingen har råd til at bygge nye kulkraftværker uden støttekroner og selv de eksisterende kulkraftværker og resten af kul infrastrukturen jager direkte imod et stort sort hul, hvor det bliver umuligt at opretholde en forretning.

Der er ikke nogen marginer tilbage som man kan slække på.

Til Kjeld Flarup Christensen, så vil jeg sige at det er en bizar måde at diskutere på. Du aner ikke noget om energipriser eller subsidier og så udfordrer du andre til at dokumentere at der ikke er hold i dine egne forestillinger.

  • 5
  • 7

Hvilken enerigiform er billigere end kul?


Et kulkraftværk kræver en hvis form for infrastruktur. I områder uden denne infrastruktur eller hvor den er udsat pga. krige, fattigdom (kabeltyveri), store øget områder m.m. vil det være langt billigere at have en lokal produktion i form af enten solceller/vindmølle og et batteri eller som på Grønland hvor det er dieselgeneratorer (få hundred kilowatt) der står for produktionen (I det sidste tilfælde er både kraftværk og ledningsnet sponsoreret af hjemmestyret/Danmark)...

  • 3
  • 2

kraftværk og ledningsnet sponsoreret

Jah, nogle gange skal man huske at holde sig til at kommentere på noget, som man ved noget om. Det kan være vanskeligt - det gælder også for mig selv...

Men altså Michael Rangård, du begår to fejltagelser:

1) Størsteparten af elproduktionen i Grønland er nuomdage baseret på vandkraftværker, ikke dieselgeneratorer. Vandkraftstrømmen afsættes både som lys/kraft og som elvarme, dvs. fast elvarme (hos slutforbrugerne især i Nuuk) og afbrydelig elvarme (til visse slutforbrugere som har beholdt deres oliefyr, men især til elkedler på fjernvarmeværker og blokcentraler, hvor man også beholdt oliekedlerne). I 2014 var den vandkraftbaserede produktion af el og kollektiv varmeforsyning nået op på 321 GWh, mens den oliebaserede produktion i 2014 lå på 220 GWh, altså 60%/40%.

2) Jeg tror ikke, at ret mange af el- og varmekunderne hos Nukissiorfiit (den selvstyreejede energiforsyningsvirksomhed) vil skrive under på, at de mærker at produktionsapparatet er sponseret: Eltarifferne ligger mellem godt 1,50 kr/kWh og 3,50 kr/kWh. Der er - efter politisk 'ønske' - indført både minimal- og maksimalpriser for el, ligesom der opereres med subsidiering af vandpriserne til fiskeindustrien. Det indebærer, at der er udbredt krydssubsidierng, hvor især det fuldtnedskrevne vandkraftværk i Nuuk (taget i brug i 1993) agerer 'malkeko', både til at nedbringe dieselbaserede eltariffer i en halv snes byer og 40-50 bygder, men også til vandsektoren og til fjernvarmesektoren i Nukissiorifiit. Samlet set betyder dette, at elkunderne i vandkraftbyerne betaler mere end den rene omkostningsbestemte pris og at andre elkunder betaler mindre end omkostningerne i deres by/bygd tilsiger. Denne skævvridning ser indtil videre ud til at fortsætte - tilsyneladende ud fra politiske argumenter om, at der ikke skal være for store tilskyndelser til at flytte fra de små bygder og byer til de større byer, i hvert fald ikke sålænge det kniber med at skaffe både boliger og arbejdspladser til disse tilflyttere. Samtidigt med denne udvikling ser man en nettoudvandring fra Grønland til Danmark på 5-600 personer om året. Sammenholdt med lave fødselsrater betyder det, at befolkningstallet er nedadgående, fra godt 56.000 (still counting).

  • 9
  • 0

Til Kjeld Flarup Christensen, så vil jeg sige at det er en bizar måde at diskutere på. Du aner ikke noget om energipriser eller subsidier og så udfordrer du andre til at dokumentere at der ikke er hold i dine egne forestillinger.

Hvad beder jeg dig om at dokumentere???
En hurtig googling på subsidier af kul gav ikke andet end forurening og lokale energi priser som konkrete subsidier.

Jeg anerkender heller ikke etablering af et kraftværk eller distributionsnet som subsidier. I hvert fald ikke som relevante. I Indien og Kina har de både penge og velordnede samfund til at etablere begge dele, og jeg ville blive meget overrasket hvis det er dyrere end en dieselgenerator (ellers skulle vi jo for længst have plastret Danmark til med decentrale dieselgeneratorer, men det gik jo ret skidt med naturgas værkerne)

Jeg kan heller ikke se, at det ikke skulle være umuligt at anlægge et kulkraftværk i Afrika. Muligvis skal de have et international lån, men uanset hvad, så skal de have hjælp hvis der skal ske noget som batter. Afrika består jo heller ikke af små landsbyer, der er også store byer og det er dem som skal trække en den største del af udviklingen.

  • 3
  • 0

@Michael,

Så, hvordan skal man udbrede 90% kernekraft i, for eksempel, det nordlige Nigeria? Har vi lyst til det i et område med Boko Haram rendende? Hvordan med korruption når man bygger kraftværkerne? Vil det stadig være sikre værker der bliver bygget?


Om vi har lyst eller ej er vel Nigeria uvedkommende.
Hvis Nigeria bygger et a-værk skal de naturligvis gå ind for international kontrol (IAEA).
De skal ikke selv håndtere brændslet, det skal bygherren naturligvis står for.
Sadan gøres det feks. i Iran, hvor Rusland står for brændselshåndteringen i alle led.
Hvad er problemet?
Hvis det er a-bomber du tænker på, så er der ingen a-bomber på kloden, der er fremstillet af materialer fra a-værker! Uanset hvor mange gange det postuleres i useriøse aviser, blogning eller andre kilder. Der er fuld kontrol med alt, er der ikke orden i sagerne stopper al handel med brændselselementer. Spørg feks. i Indien, hvordan det føles. De har nu indgået de nødvendige aftaler og får igen atombrændsel fra Vesten. Ja, de har fornylig indgået kontrakt med op til 6 stk. EPR á 1650 MW.
Afrika er om nogle år interessant for den nucleare industri, for det er her udviklingen sker, idet Kinas lønninger er steget så meget, at man søger billigere steder at producere.
Skal vi gætte på, at det bliver Kina og Rusland, der overtager markedet her? USA har sat sig selv ud på et sidespor, hvorfor mon?

  • 3
  • 3