Elcyklen boomer, og nye modeller myldrer frem
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elcyklen boomer, og nye modeller myldrer frem

Elcyklen oplever i øjeblikket et boom. Danske Cykelhandlere forventer, at elcykler vil gå fra en markedsandel på 6 procent af salget af nye cykler sidste år til 9 procent i år.

»I flere år har elcykelsalget udgjort 3-4 procent, men nu forventer vi, at det udgør omkring 9 procent af totalsalget,« siger direktør i Danske Cykelhandlere Thomas Johnson og tilføjer, at op til 25.000 elcykler forventes at blive solgt i år.

Nogle af de mest essentielle faktorer, der har sat fart på elcyklen, er, at den bliver bedre, smartere, billigere og er praktisk i en verden med stigende urbanisering. Derfor rækker den ud til et større publikum, opsummerer produktchef hos elcykelproducenten Pro-Movec, Jan Rasmussen:

»Førhen skulle man nærmest være invalid for at køre på en elcykel. Men det er blevet in inden for de seneste år, og nu begynder de unge mennesker også at køre på elcykler.«

En af grundene til, at unge har fået smag for el, kan være, at elcyklen er blevet noget smartere at se på.

»Det, der er sket inden for de seneste år, er, at eldelen er blevet mere integreret i cyklen. Batteriet bliver gemt væk, for eksempel inde i stellet, og motoren er blevet en mindre og mere integreret del,« forklarer Jan Rasmussen.

Han tilføjer, at det medvirker til succesen, at danskerne har svært ved at komme frem i byerne i bil.

På elcykel behøver man ikke holde i timelange køer, men heller ikke møde svedig på arbejde, som det kan være tilfældet med den konventionelle cykel.

Teknisk udvikling

Det stigende marked betyder, at flere producenter vil lege med - for eksempel Bosch, som i dag udvikler motorer til elcykler. Og flere spillere på et større markedet resulterer i elcykelinnovation, der kører på højtryk:

»Alt bliver udviklet i øjeblikket, fordi markedet blevet så stort. Både motorer, displays, batterier og design med stel, hvor man gemmer eldelen indeni,« remser Jan Rasmussen op.

Den store interesse betyder, at brugerne får billigere og bedre elcykler:

»Elcykler kan køre længere, og prisen falder,« siger Jan Rasmussen. Han forklarer, at elcyklen kan køre længere, fordi energitætheden i batterierne er blevet større:

»Den samme størrelse batteri kan indeholde dobbelt så meget energi i dag sammenlignet med for syv-otte år siden, da jeg begyndte.«

El på folde-, christiania- og tandemcyklen

»Dengang var 95 procent af brugerne fysisk udfordrede af eksempelvis alderdom, og derfor var det næsten kun bedstemorcyklen, man kunne få med el, fordi den har høj komfort.«

Men markedet udvikler sig med nye kunder og nye produkter.

»Der er sket rigtig meget med el i mountain bikes og citybikes og nu endda på racercykler. El flytter sig til også at komme på alle andre cykeltyper, og man finder flotte måder at integrere motoren på,« uddyber Thomas Johnson fra Danske Cykelhandlere.

I Europa som helhed er elcykelsalget steget med 25 procent fra 2013 til 2014. Potentialet i Danmark er meget større, viser en sammenligning med Holland.

»Holland er det førende cykelland i verden, og her er 28 pct. af cykelsalget elcykler. Denne her tendens har vi taget til os. Den er kommet for at blive,« afslutter Thomas Johnson.

Hvis grænsen for motorhjælp blev hævet fra 25 til 30 km/h ville endnu flere kunne se fidusen.
Tyskerne har dels 25 km/h som vi kender dem, dels 40 km/h elcykler som har nummerplade og færdes blandt bilerne, hvilket vil være endnu værre end knallert 45 misfostrene.
30 km/h er i underkanten af hvad habile cyklister kører ubesværet i lang tid.

Man kan godt træde "ovenud" af motorhjælpen, men det føles meget hårdt, fordi motorens hjælp aftrappes i takt med at man arbejder hårdere, så køremodstanden er voldsomt progressivt stigende.

  • 10
  • 3

Er der standard for batterier til elcykler så det stadig er muligt at købe et nyt batteri om 5 år selvom cykel-modellen muligvis er udgået?

  • 3
  • 0

Så mangler folk på cykel bare at lære de helt basale færdigheder når man cykler.

Så som at kigge sig for inden man bare jerner over for rødt i lyskryds.
Når man sætter i gang efter rødt at den fod du skal starte med at træde med ikke skal være i bunden af dit tråd (gud fader bevares det går langsomt for dem at komme i gang).
Kigge bagud inden man svinder ud for at overhale.
Cykle med hjelm og her er det jo nok specielt dem der tøffer afsted på en el-cykel.
Huske at lys skal pege fremad og bagud. ikke ned i jorden.
En smurt kæde holder bedre og længer end en rusten en af slagsen.
At holde til højre (gælder faktisk også på cykel)

Dette er blot nogle af de observationer man gøre sig når man selv cykler på den gode gammeldags cykel uden motor.

hvorfor har en el-cykel endelig pedaler? 90% af dem der har el-cykel bruger dem jo kun til at holde motoren i gang. de kunne jo nøjes med en tommelfinger speeder, og fodhviler.

  • 1
  • 17

Jeg har købt en elcykel til min sambo og når den når over 25 km/t så slår den helt fra og det skal den vel også, ikke? Findes der elcykler hvor motoren stadigvæk hjælper ved over 25 km/t, men hvor man selv skal lægge den ekstra kraft på alt over de 25 km/t?

  • 0
  • 0

Nej, sådan må de ikke gøre.

Jeg ville personligt glæde mig til at kunne få en lidt mere strømlinet model. Den jeg har lige nu er ærligt talt lidt tung, og jeg tror man bliver straffet for det op af bakken. Den har små tre år på bagen, og jeg kan se nogle nye modeller med noget mindre stel.

I øjeblikket cykler jeg 17 km hver vej til og fra arbejde, og en elcykel giver en vis sikkerhed for at transporttiden bliver som den skal være. I medvind træder jeg let op over de 25 km/t, men i modvind er det nu skønt nok at have lidt hjælp i ryggen, når man skal nå at hente børn og så videre.

  • 9
  • 0

Er der standard for batterier til elcykler så det stadig er muligt at købe et nyt batteri om 5 år selvom cykel-modellen muligvis er udgået?

Ellers får du det bare renoveret hos http://www.himex.dk/. Købte sidste år en brugt elcykel billigt med fladt batteri. Himex kunne så ikke redde på den billige måde for 450 kr, men de kunne skifte indmaden ud, så jeg fik et 36 v/12 AH batteri for 3100 kr, hvilket er billigere end hvis jeg skulle have købt et helt nyt.

  • 4
  • 0

Jeg kører 2 x 35 km i forbindelse med mit arbejde på en normal cykel. Det betyder at medmindre at der er sket en forbedring af rækkevidden så skal jeg faktisk lade 2 gange i døgnet, hvis jeg supplerer med el-cykel.

Sekundært så synes mange brugere af el-cykler at glemme at de faktisk kører stærkt og anvender ikke hjelm. Måske bliver man fartblind af at køre på en el-cykel.

  • 4
  • 1

Jeg kører med to lygter. Faktisk er den ene en 400 lumens lygte som jeg bruger ude på landet hvor der slet ikke er gadebelysning. De andre bilister vil sætte pris på at den peger nedad idet den kan blænde. Den normale lygte er sat så den lyser vandret.

Det største problem er højresving ud på en cykelsti fra en sidevej. Det er tilladt at orientere sig. Derudover har jeg næsten kørt en ned der trak til venstre på cykelstien og rakte en hånd i vejret - for at dreje til højre.

  • 2
  • 0

En el-cykel SKAL have pedaler, fordi den regnes for et motoriseret køretøj, som kræver kørekort (som f.eks. en knallert) uden pedaler. Desuden skal den være registreringspligtig over 25 km/t (igen som en knallert), og derfor skal motoren slå fra over 25 km/t.

Segway er vist undtaget via en midlertidig dispensation, men det må andre vide mere om...

  • 4
  • 1

Findes der elcykler hvor motoren stadigvæk hjælper ved over 25 km/t,


Ikke i butikken. Det er et gör-det-selv projekt at "opgradere" reguleringen - som i sin tid med knallerten.

Man skal naturligvis bare huske at - modsat når man tuner knallerten - så öger man ikke den effekt der er til rådighed for cyklen. Motoren, batteriet og kraftelektronikken er sandsynligvis designet til en vis nominel belastning ved 25 km/t så jeg går ud fra at man, hvis man ändrer styringen og körer aggressivt / eller "for hurtigt" op ad bakker o.s.v., nemt kan brände disse systemer af på grund af overbelastning. Måske findes der strömbegränsninger og andre "interlocks" som redder situationen, måske ikke. Det må vel komme an på en test?

  • 4
  • 1

Jeg kører 2 x 35 km i forbindelse med mit arbejde på en normal cykel. Det betyder at medmindre at der er sket en forbedring af rækkevidden så skal jeg faktisk lade 2 gange i døgnet, hvis jeg supplerer med el-cykel.

De er blevet bedre, men med den rækkevide du har brug for går jeg næsten også ud fra at du kører ret hurtigt. Jeg tror de er oppe på 110 km på lavt trin, men så er det også kun 18 km i timen, eller så. Jeg ved ikke om det er bedre når de efterhånden kan fås med racerdæk, den model jeg har har 45mm bredde dæk, og en hurtigere cykel kunne selvfølgeligt nok også strække rækkeviden eller øge farten.

  • 3
  • 0

Har en bekendt, der arbejde i Københavns indre, og bor i Søborg, hvor der er en mindre stigning op mod Bispebjerg på hjemturen. Tidligere tog hun, der er i beg. af 30'erne - rask og rørig, cyklen frem og tilbage. Så købte hun en elcykel, og nu dur den gamle trædecykel ikke længere. Resultatet er, at hun får meget mindre motion, og det ses, for nu er hun ved at blive godt bredrøvet.
Hvis en elcykel er et alternativ til bilen, så er den vel OK, men hvis folk udskifter den alm. træde-cykel med en elcykel, så er det er klart tilbageskridt.
Ældre eller dårligt gående menneskers behov for at komme omkring på en elcykel er forståelig, og er acceptabel; det er yngres dovenskab ikke

  • 5
  • 14

Jeg vil nok sige at det er en forsimpling. Man kan selvfølgeligt bare hævde at man kører på cyklen i stedet for en bil, men jeg plejede egentligt at køre på en racercykel. Nu er virkeligheden en anden, der skal hentes børn på vej hjem, det skal gøres inden et bestemt klokkeslet, og så er det bare lækkert at man har lidt ekstra kraft i ryggen når man skal 15 km mod sydvest hver eftermiddag.

  • 13
  • 0

det er yngres dovenskab ikke

Du har helt ret. Jeg foreslår vi lægger 180% afgift på elcykler, for at opmuntre folk til at holde sig til gammeldags teknologi. Der er ingen grund til at en god, solid elcykel skulle koste under 50.000 kr. Nu har vi jo gjort det på elbiler, så det gælder om at være konsistente. Evt. kan vi mærke elcykler som sundhedsskadelige.

Det er helt utænkeligt, at de der cykler ønsker at udvide deres aktionsradius vha. en elcykel i stedet for at skulle købe en bil.

  • 18
  • 4

Er der brug for en ladestandard? Kunne f.eks. være den elektriske del af den nye USB Power Delivery med 20V / 5A. Connector kunne så laves i en mere robust version.

  • 5
  • 0

Hvis en bil kunne have en rækkevide forlænger der med lethed gav +50-1000% på en skive rugbrød, tror jeg nok man ville juble i bil branchen.
Bil branchen er godt klar over at deres største konkurent bliver el-cykler og små selvkørende æg fra software branchen. De er tvunget til at komme med deres egne el-cykler som repræsentere brandet.
El-cyklen er en transport revolution der er i gang lige nu.

  • 9
  • 1

I lang tid har de jo lignet bedstemorcykler hvilket er tåbeligt at begrænse sig til.

At de koster 6-7k og opefter har også været en klar hindring. Det er hvad en knallert koster og det er slet ikke nødvendigt. 3-4k åbner markedet meget.

Men der er meget mere rationale i at helt skippe pedalerne og kæden. Det reducerer prisen dramatisk og øger pålidelighed/vedligehold.
Hjulene behøver heller ikke være så store, hvilket forbedrer gearing/motorstørrelse.

EU30 knallert kategori kræver jo kun kørekort til bil og må køre på cykelsti så det er i praksis ikke anderledes end en cykel uden den tåbelige regel at man skal træde i pedaler.

Da en cykel altid har vejrproblemer så ville en letvægts billig Twizy agtig bil måske også være interessant.

Og vil man reelt ændre persontransport kunne man se på minimalistisk elektrisk vtol 2 motorers fartøj der letter lodret og læner ind i fly flyvning for hastighed og rækkevidde. En slags jetpack med let dække og små vinger. På den måde kan man omgåes tæt trafik og ændre 1½ times kørsel til måske 5-10 minutter. Den kunne fint være autonom så det ikke kræver flycertifikat.

  • 0
  • 4

Når jeg selv nævner Twizy kender jeg selvfølgelig køretøjet. Det afgørende er letvægt, energieffektiv og billig. Twizy er for dyr og for ueffektiv. Desuden skal den være lukket og have varme.
Hvis en tilsvarende kostede 25kkr inklusiv batteri så skulle de nok sælge.

  • 0
  • 1

Allerhelst vil jeg have en Leitra, men
1) Den er for lav og ikke alle steder langs Frederikssundsvejen er der cykelstier. Desuden bliver jeg overhalet af en fra tid til anden og ved hvor hurtigt den kan køre. Man bliver åbentbart let fartblind og kører +40 km/t inden man får set sig om.
2) Ørestaden vil sikkert have penge for at lade den stå i et P-hus og udenfor bliver den formentlig stjålet.

Jeg satser på en elektrisk MTB model, som supplement til de 3 andre cykler jeg skifter imellem.

  • 2
  • 0

Det hedder en elektrisk knallert og forøger prisen og vægten dramatisk


Prøv at tænk dig lidt om. Hvorfor skulle det øge vægten og prisen at tage ting af cyklen...
Fejlen du laver er at du ikke tillader en ny kategori der ikke er bygget så tung og kluntet som en knallert traditionelt har været.
Hvis en cykels spinkle konstruktion er rigeligt til en person, hvorfor skal det så pludseligt være tungt som en motorcykel bare fordi man tager pedalerne af.
I virkeligheden kan den blive meget lettere og billigere af at tage pedalerne af, som jeg siger.
Vi kan køre med meget små hjul, kun begrænset af hvor nørdet vi kan acceptere at se ud når vi kører på den. Tænk motoriseret løbehjul. Små hjul gør elektrificering super nemt og billigt.
Det kan evt kræve lidt mere batteri afhængig af brug men det er i praksis ubetydeligt. Man kører vel sjældent mere end 20km på en cykel. Så har man dælme god tid i sin hverdag.

Desuden burde cykler ikke har luft i dækkene. Det er et forfærdeligt system. Vi skal frem til et zero maintenance rationelt design.

  • 1
  • 4

Hvis en tilsvarende kostede 25kkr inklusiv batteri så skulle de nok sælge.

Twizy har et 6 kWh batteri, og minimumprisen på 58.000 kr kan kun holdes, fordi du lejer batteriet. Et batteri i den størrelse koster idag snildt 15-20.000 kr.

Jeg kan se en variant af Twizy som en selvkørende "pod" til bykørsel, hvor man kan lænke flere biler sammen og spare energi. Den duer ikke til at holde ude i kø på motorvejen kl. 7 om morgenen i surt frostvejr, for Twizy har ikke nogen lukket kabine, og der er ikke nok strøm i sådan et batteri til at holde et klimaanlæg kørende.

Så tror jeg, du bliver ked af at se elcyklerne køre friskt forbi ovre på cykelstien.

Elcyklens ultimative fordel er lang rækkevidde på et lille batteri.

  • 5
  • 0

Prøv at tænk dig lidt om. Hvorfor skulle det øge vægten og prisen at tage ting af cyklen...

Nu kører jeg på en til daglig, og jeg er stadig svedig når jeg kommer hjem. Det kan godt være der er et marked for en elknallert, måske det marked der pt optages af knallerter. Jeg leverer en mængde energi der ihvertfald holder mig varm at forbrænde, så alt andet lige skulle der både mere elmotor og batteri til at fragte mig den samme distance uden pedaler. Og jeg ville fryse til vinter.

Det er ikke sådan at man bare sætter en nøgle i og drejer, men jeg vil godt medgive at det er lettere end at cykle den samme cykel uden batteri. Til sommer kan jeg køre den samme strækning som nu hurtigere på racercykel, men når der skal hentes barn i barnesæde, eller det blæser kraftigt fra sydvest, som vejen hjem går, så er det bedst at have et skub bagi, så man kan nå det på de tidspunkter man har lovet derhjemme eller i dagplejen.

  • 5
  • 0

Twizy har et 6 kWh batteri, og minimumprisen på 58.000 kr kan kun holdes, fordi du lejer batteriet. Et batteri i den størrelse koster idag snildt 15-20.000 kr.


LGchem batterier koster 145$/kWh nu, svarende til 870$ for 6kWh. Hvis køretøjet vejer det halve og har 3x bedre aerodynamik (begge let opnåelige) så kan man klare sig med mindre kapacitet eller have overskud til varme.

Det er en klassisk fejl at antage at et givent produkt er rimeligt prissat og generelt optimalt ingeniørarbejde.
Jeg har reel indsigt istedet. Twizy er meget langt fra optimal på en række punkter.
Batterilejekonceptet er desuden en grådig måde at dække over deres inkompetence i håb om at kunderne ikke kan regne. Sleasy's forretningsmodel.

  • 0
  • 6

Prøv at tænk dig lidt om. Hvorfor skulle det øge vægten og prisen at tage ting af cyklen...

Indrømmet jeg har kun brugt lidt under et ½ sekund på at tænke mig om. ligesom alle andre el-cykel ejere har jeg prøvet at i gang sætte og køre i det letteste gear for at undersøge hvor meget denne 250 watt el-motor + 250 watt batteri kan yde uden at jeg selv hjælper til.
Jeg tror ikke nogen har gidet at fuldføre eksperimentet ind til batteriet var tomt. Jeg stoppede efter 5 sekunder.
Jeg er spændt på hvordan du får batterier til at veje og koste mindre end et krank sæt/kæde/gear. Hvad bliver rækkeviden ? skal motoren eventuelt være større ? hvad gør man hvis man alligevel løber tør ?.
Jeg er også spændt på hvordan du får mindre hjul til at være lige så komfortable som store hjul.

Artiklen handler om el-cykler.

  • 5
  • 0

Artiklen handler om el-cykler.


Jeg tænker holistisk. Kan du nogensinde tilgive mig.

En normal cykel er ikke just komfortabel med dens totale mangel på affjedring.
Det er relativt oplagt at indbygge ophæng i sadlen og holde resten af cyklen let og simpel.
En ok hjulstørrelse er måske 10-16". Ingeniørmæssigt optimeret skulle hjulene være meget mindre, måske 10cm men æstetik er ganske vigtigt i markedsappeal og sjældent så rationel. BMX størrelse hjul er nok kompatibelt med fikst design. Der vil kun være komfortfordele.

En 2.6Ah LGchem celle koster ca 1.3$ og har ca 9.4Wh energi.
En elcykel (domineret af personens vægt og aero) bruger i nabolaget af 12Wh/km, lad os sige 20Wh hvis man kører 30km/t som er højere end normalt, bare som vejledning. Vælger vi en batteripakke på 500Wh som er meget over normal elcykler så er det 53 celler eller 70$ fob kina. Lad os vejledende kalde det 1000kr retail. Resten er et løbehjul. Det må ikke koste mere end 1000kr som minimumspris, så kan du gøre det lidt dyrere hvis du vil pynte. Det er et 2000kr køretøj i bilka.
Interessant nok kan du evt springe over mekaniske bremser ved blot at putte lidt mere råstyrke i motoren. Det er en af de elegante ting ved eldrift. Mekaniske bremser er så primitive.
Jeg behøver ikke at nævne at motoren er i hjulet, evt begge hjul.

Grunden til at I tager fejl er at I lader Jer diktere at status quo hvor jeg evaluerer de ingeniørmæssige muligheder helt fri for status quo's klamme hånd. Jeg har sund og dyb foragt for status quo.

Forresten, 18650 celler vejer ca 46g eller 2.5kg for de 53 celler plus lidt indpakning.
Og fordi man ikke skal cykle kan sadlen have en fin form istedet for det torturinstrument den primitive cykel har.

  • 0
  • 5

En stor del af glæden ved at køre elcykel er at man selv cykler, og ikke bare sidder og dovner som på en knallert. Det sætter gang i kredsløbet, og man skal slet ikke tænke på gashåndtag o.l.
Dog er begge mine elcykler af den fine slags, hvor man skal yde før man kan nyde, idet de måler hvor hårdt man træder og yder tilsvarende. Ikke som dem der kun har pedalsensor, så man faktisk kan træde baglæns.

  • 4
  • 0

Og du fryser alligevel om vinteren på en cykel. Man kan have passende tøj på.

Du har vidst hverken kørt på knallert eller cykel om vinteren.

Med en elcykel præsterer man det man kan, og får varmen, på en knallert sidder man dvask og fryser.

På motorcykel har man en generator til at lave strøm til elektriske beklædningsgenstande, men elknallertens batteri ville hurtigt blive drænet af strømforbruget.

Elektriske handsker: 27W, strømper 17W, jakke 77W, bukser 42W

http://www.gerbing.eu/en/products

  • 6
  • 0

Lidt mere batteri måske men ikke motor. Mindre hjul gør som sagt elmotorer det mere potente.
Og du fryser alligevel om vinteren på en cykel. Man kan have passende tøj på.

Tja, det kan godt være man kunne lave en elscooter med små hjul der kunne det samme, men jeg holder at af cykle, og for den sags skyld også at svede når jeg gør det. Jeg brugte (el)cykelturen hjem til at tænke lidt over hvorfor jeg synes det er et bedre valg end en klassisk cykel, og såvel også en bil. Vi købte den i sin tid for at undgå at købe bil, men da min kone fik længere til arbejde blev det dog nødvendigt.

1) Jeg får stadig min motion. Muligvis ikke helt så meget som på racercyklen, som ellers har været alternativet, men jeg er svedig når jeg kommer hjem - hver dag.
2) Der er mulighed for at planlægge nogle dage frem med transporttid, uden at hænge sig alt for meget i vejrudsigterne. Igår havde jeg stik modvind og regn, og kunne stadig klare mine 17 km på ca. 50 minutter.
3) Jeg har mulighed for at medbringe mit barn i en cykelstol. Det ville ikke gå på racercyklen, så var den aerodynamiske fordel da ihvertfald aflivet.
4) Brændstofforbruget er minimalt sammenlignet med en bil. Jeg mener at det er ca. ½ kWt om dagen, mod måske 1-1,5l benzin.
5) Køen på motorvejen, som jeg ser på min rute, skal jeg ikke planlægge med. I bil kunne jeg tage turen på ca. den halve tid - når der altså ikke er uheld ind mod Aalborg.

Der ud over, så kan jeg bare godt lide at være ude, og få vinden i ansigtet. Det er nok en værdi der er svær at gøre op for mange, men jeg holder af det.

En sidste ting skulle da lige være, at jeg som sagt bor lidt uden for Aalborg, og derfor i et ret kuppieret landskab. Det kan godt være forholdet til den her slags transportmidler er noget andet i København, hvor mit forsimplende danmarkskort siger mig at der muligvis er en lille bakke i Valby, og jeg går ud fra at vindstyrkerne bliver mindre de fleste steder på grund at tæt bebyggelse.

  • 3
  • 0

Jeg har en E-fly fra 2013. Den har en rækkevidde på 70 km på en opladning på laveste trin, 40 på højeste, men jeg ved at nye modeller har et bedre batteri, så det skal du ikke tage til troende mere.

Vi prøvede et par af de billigere modeller den gang, men endte med at købe denne her fordi min kone, der brugte den det første halve år, gerne ville have en der ikke var "bedstemor model" (15 km på arbejde, og vi kunne udsætte at købe bil indtil vi evt. fik job længere væk). Det er en klassisk damecykel med lige stang, du kan se den nye udgave i linket nedenfor. Den er ikke billig, og jeg skal indrømme at vi også sagde det da vi købte den og fik lidt rabat, men nu har den kørt i godt to år, og benzinbesparelsen er da også værd at tage med.

Hvis vi skal have igen vil jeg have en der er lidt lettere tror jeg. Når den er kørt tør, og da den ene censor stod af, blev det en ret lang tur hjem på en cykel der både er tung og har brede dæk.

Er der noget specielt du gerne vil vide? Det spreder sig i min familie lige nu, men generelt har vi købt "gode" cykler, da de skal kunne gå som primært transportmiddel.

http://www.e-fly.dk/e-fly-cykler/citybike-...

  • 2
  • 0

Tænk lidt.

Med forlov, det synes jeg også vi gør. Vi har analyseret vores behov, og valgt den løsning der passer bedst. Jeg er helt på det rene med at du ikke har tænkt dig at købe en lige foreløbig, men hvis man bor lidt ude på landet, og gerne vil undvære bil nummer to, er det her faktisk en meget fin løsning.

Hvis du ikke kan sætte dig ind i det, så er det fint nok. Jeg kan heldigvis se at vi er flere glade brugere herinde, som har tænkt os om og fundet en god løsning, som heldigvis spreder sig i disse dage.

  • 6
  • 0

Nogen gang ser man en cyklist på elcykel ude i horisonten som vedbliver at hænge deroppe foran længe og så er det rart når man når op og konstaterer at de har hjælpe motor. Har iøvrigt lagt mærke til en ny mærkelig trend, hvor cyklister og knallertkørere ikke finder sig i at man sidder på hjul. Så må man enten falde tilbage eller træde lidt til, men hvorfor kan man ikke som i gamle dage bare arbejde lidt sammen. Mange af battericyklisterne er rigtigt søde og meget bekvemme at ligge på hjul på og de fleste holder betydeligt mere end de lovlige 25 kilometer i timen.

For nogle år siden lånte jeg en til min mor af Roskilde Kommune. Udover at den vejede et ondt år, så var stellet så blødt at jeg kunne flekse det med næsen. Nogle af de nyere modeller ser meget kompetente ud, så jeg skal nok ud at se om det kunne være noget for mig.

  • 2
  • 0

.....på elcykel har givet mig et vægttab på 15 kg på 2 år.....og gud være lovet, har der været bad på mit arbejde og plads til skiftetøj......i dag hvor jeg har været pensionist i en uge, har jeg besluttet fremover, at køre mindst 36-40 km en gang om ugen på elcykel, hvilket er bedre end ingenting. Dog forudsat at det ikke regner og sner :)

De som tror, at man ikke sveder på en elcykel har ikke fattet pointen. Elcyklen bruges lige som en motionscykel, hvor man padler af sted, som man ville gøre det i et fitnescenter. Forskellen er, at man er ude i det fri og oplever noget, men ude i det fri, er der også noget der hedder bakker og vind, som kan være ret ubehagelige at møde. Her søger elmotoren at bøde på de forhindringer med sit krafttilskud, der jævner bakkerne en del og giver medvind. Man kan selvfølgelig undlade at træde i pedalerne og bare snurre dem rundt, men så kommer man sikkert ikke så langt som der er angivet i brugsanvisningen. Den eneste grund for at undlade at træde igennem og bare snurre rundt med pedalerne er en knækket kæde.....motoren kan så forhåbentlig trække en til et civiliseret område med Stog og taxaer.

  • 7
  • 0

Det er da helt almindeligt god stil, at os med hjælpemotor giver læ til dem der ikke har?

Det synes jeg lyder som en trist trend, hvis det er ikke er alle der er med på den, jeg håber ikke det spreder sig til min rute..

  • 3
  • 0

Det er da helt almindeligt god stil, at os med hjælpemotor giver læ til dem der ikke har?

Det synes jeg lyder som en trist trend, hvis det er ikke er alle der er med på den, jeg håber ikke det spreder sig til min rute.

Er det "gratis" at have en anden cyklist liggende i slipstrømmen? Jeg tænker på om det bremser den forreste cyklist.

Jeg har ikke så meget forstand på luftmodstand, men normalt siger man jo at mængden af energi er konstant - men den bageste cyklist får måske energien fra vinden og ikke fra den forreste cyklist?

Jeg foretrækker stadig en cykel uden el-motor --- men vil ikke afvise at det ændrer sig engang ude i fremtiden :-0

  • 0
  • 1

Ref Jens Stubbe

Har iøvrigt lagt mærke til en ny mærkelig trend, hvor cyklister og knallertkørere ikke finder sig i at man sidder på hjul.

Jeg tænker lidt på om det er en udløber af en anden mærkelig trend, nemlig at folk ikke hilser og spørger pænt.

Ref Lasse Christiansen

Jeg har en E-fly fra 2013. ......

og da den ene censor stod af, .
........
Er der noget specielt du gerne vil vide?


Tak for svaret; 3 spørgsmål:
1) Cyklen har en motor ifb kranken, hvad er smart ved det?
2) Vedligehold: Hvad koster en f.eks censor og nogen tanker mht levetiden på batteriet?
3) Er elcyklen "point of no return". Andre giver næsten det indtryk at næste step er Ikea og duftlys.

Ref Jørgen Sørensen

Er det "gratis" at have en anden cyklist liggende i slipstrømmen? Jeg tænker på om det bremser den forreste cyklist.

Det er "gratis", det er luft du slæber med dig under alle omstændigheder. Hvis man er en større gruppe får jeg næsten fornemmelse af at det er en fordel at der ligger nogen bag, men det er nok kun "selvbedrag"

  • 0
  • 0

1) Cyklen har en motor ifb kranken, hvad er smart ved det?
2) Vedligehold: Hvad koster en f.eks censor og nogen tanker mht levetiden på batteriet?
3) Er elcyklen "point of no return". Andre giver næsten det indtryk at næste step er Ikea og duftlys.

1) Der må jeg blive dig svar skyldig - det er en af ændringerne i forhold til min. Jeg er egentligt glad for mit forhjulstræk, specielt i sne.
2) Jeg er ikke ud over min udvidede garantiperiode endnu. Hvis man får serviceret den forår og efterår får man et år ekstra, eller det fik jeg ihvertfald. Jeg skyder på at det mest bliver arbejdslønnen, men sikker er jeg ikke.
3) Jeg har stadig både min racercykel og en almindelig citybike. Førstnævnte bliver brugt de dage om sommeren hvor jeg ikke skal hente børn, sidstnævnte når jeg skal ned i byen og handle, eller hvis min kone og jeg skal ud og cykle samtidig, med ungen bagpå. Min form er bestemt fin, hjælpemotor eller ej, men jeg ville nok være lidt træt af at undvære den en dag med strid modvind nu.

  • 0
  • 0

Jørgen Sørensen

Den forreste cyklist får ca. 10% mindre luftmodstand og den bagerste ca. 20% mindre. Årsagen til at den forreste får noget er at den bagerste overtager de hvirvler som den forreste slæber igennem luften.

https://www.exploratorium.edu/cycling/aero...

I referencen ligger også svaret til Thomas Nielsen, idet luftmodstanden nedsættes med ca. 40% i en større gruppe.

Mads du glemmer da også at med krankmotor reagerer cyklen nøjagtigt som du er vant til med træk på baghjulet.

En fordel som jeg ikke ved om man udnytter ved navmotor i forhjulet er at det er perfekt til regnerativ bremsning.

  • 3
  • 0

En elcykel med krankmotor trækker gennem cyklens gear, og man kan derved køre op ad stejle stigninger mens motoren køer med effektive omdrejninger og momentet på hjulet forøges via nedgearingen.
Ulempen er at især indvendige gear ikke kan holde til mosten i længden, og kæden slides også hurtigere.

Drive Through Gears on E-bikes

Discussion in 'Technical' started by flecc, Aug 7, 2007.

http://www.pedelecs.co.uk/forum/threads/dr...

  • 0
  • 0

Sådan tilføjer man en krankmotor til sin bestående cykel: http://www.wooshbikes.co.uk/?cdkit#gsmkit

Den virker ganske udmærket.

Aldi har denne sommer solgt en elcykel baseret på denne motor, og med inkluderet batteri og garanti villle det kunne betale sig at købe cyklen for at flytte motor og batteri over på et andet stel (og tilbage igen ved tekniske problemer)

  • 1
  • 0