Elbranchen i offensiv: Vi skal tjene mere på det danske elnet

Landets elnetselskaber og deres brancheforening, Dansk Energi, kører for tiden effektivt frem i medierne med budskabet om, at vi i Danmark har verdens mest stabile og velfungerende elforsyning, men at det måske ikke varer ved.

Senest under en høring på Christiansborg i tirsdags, hvor Dansk Energi atter påpegede risikoen for, at det velfungerende elnet kan være truet.

Netselskaberne - som er underlagt en stram regulering, fordi de har monopol på transport af strøm til forbrugerne - frygter nemlig, at de ikke kan låne penge nok til at forny elnettet med, fordi de ikke må forrente deres investeringer med mere end den politisk fastsatte, lange byggerente plus 1 pct., for tiden i alt 3,78 pct.

Dansk Energi vil derfor have reguleringen ændret, så elselskaberne får lov til at forrente investeringerne, som investorer og långivere forventer, når de stiller penge til rådighed for netselskabernes investeringer. Sådan formulerer vicedirektøren i Dansk Energi, Anders Stouge, det.

Hans melding er timet til offentliggørelse af en rapport om netop den fremtidige regulering af elsektoren, som et udvalgt nu arbejder med et forslag til. Rapporten forventes færdig 1. december i år.

Hvis I kræver større afkast af jeres investeringer, så betyder det vel højere nettariffer for forbrugerne?

»Hvis du bare giver lov til at hæve forrentningen derudad uden at tage hensyn til, at vi har med et monopol at gøre, så betyder det selvfølgelig stigninger i nettariffen, men vi mener, at afkastkrav og den øvrige regulering skal ses i en ny sammenhæng, som samlet set vil opmuntre selskaberne til at investere klogt, hvilket vil begrænse tarif-stigningen,« siger Anders Stouge .

I har levet med disse afkastkrav siden 2006. Hvorfor er det nu pludselig ikke længere tilstrækkeligt til, at bankerne og andre investorer vil låne jer penge?
»Selskaberne har været udsat for hårde effektiviserings- og indtjeningskrav. Efterhånden er der ikke mere luft i indtjeningen til at forrente de betydelige investeringer, der med stigende reinvesteringer og grøn omstilling fremover skal foretages i elnettet,« forklarer han og peger på, at selskaberne har effektiviseret driften med 40 pct. siden 2005.

Selskaber bruger vores penge

Formand for Foreningen af Slutbrugere af Energi, der organiserer de store elforbrugende virksomheder i Danmark, frygter for tarifstigninger som følge af en mildere regulering. En stigning på 1 øre pr. kWh vil koste hans virksomhed en halv million om året:

»Det er dårlig ledelse, at selskaberne nu kommer og beder om lov til at opkræve flere penge. Netselskaberne bør i stedet trække på deres store egenkapital, der består af værdien af det forbrugerbetalte elnet. De har tidligere valgt at bruge deres penge på fibernet, så kan de vel også bruge dem på investeringer i elnettet,« siger Steen Vohlander, Jernstøberiet Danica.

Han anbefaler, at politikerne holder selskaberne i kort snor, og at selskaberne grundlæggende selv skal finde ud af det.

Vicedirektør Anders Stouge afviser kritikken og kalder det et reelt værdinedbrud, hvis selskaberne skulle stille deres egenkapital til rådighed uden en ordentlig forrentning.

»Man kan ikke bare tømme kontoen, som i øvrigt er bundet i fysiske aktiver. I et ansvarligt selskab vil man altid tænke over, hvor man placerer sine penge, og at det skal ske bedst muligt, så derfor er det ikke relevant,« siger han.

Politikerne klar til ny regulering

På mødet på Christiansborg var fire energipolitikere inviteret til at diskutere brancheforeningens budskaber, og hos de fire politikere gik signalerne rent ind. De fire politikere slog alle fast, at der skal investeres mere i elnettet, og at der derfor kan være brug for at ændre på reguleringen:

»Reguleringen passer til det gamle elsystem, derfor skal vi have skruet på håndtagene i reguleringen af netselskaberne, så de kan investere i nogle smart-grid-løsninger,« sagde Socialdemokraternes energipolitiske ordfører, Jens Joel, og tilføjede, at sektoren dog hele tiden skal blive ved med at effektivisere.

Ifølge Dansk Folkepartis Mikkel Dencker er elnettet ikke et spareområde for Dansk Folkeparti:

»Elforsyningen skal bare være på plads og i orden, så derfor skal vi sikre, at I har mulighed for at investere i nettet,« sagde han.

De radikales energipolitiske ordfører, Anders Steenberg, var på samme hold, mens Venstres Lars Christian Lilleholt også påpegede, at politikerne hele tiden skal blive ved med at stille krav om effektivisering af de forbrugerejede monopolselskaber.

Elreguleringsudvalget er nedsat som en udløber af energiforliget, og i udvalgets kommissorium står blandt andet, at der 'navnlig er behov for at undersøge og analysere, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne og Energinet.dk giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer.'