Artiklen lægger op til debat om muligt stigende nettariffer, men det er i realiteten umuligt for os at diskutere uden et tilstrækkeligt informeret grundlag.
Har selskaberne brug for flere penge? Hvis der er behov for at forny eller udvide nettet, så ja.. eller måske.. eller nej. Hvis de har haft muligheden for at spare op til det selv, men har brugt pengene forkert, så er det selskabets problem. Har de ikke haft muligheden, fordi de har været hårdt presset økonomisk, så skal deres vilkår revurderes.
Men det kan vi kun svare på hvis vi har indgående kendskab til tilstanden i nettet, og hvordan pengene de seneste år er blevet brugt. Er der fornyelser som kan skubbes nogle år, og derved frigive midler til andre områder? Er den samlede anlægsmasse ved at nå en alder der betyder kraftig reinvestering?
Problemet ligger i at vi, private, intet kender til det.
Artiklen er god, men med et halvt billede af situationen er det ikke muligt at diskutere "rigtigt".