Elbilerne udebliver: Om 13 år er 92 procent af transporten stadig kulsort
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Elbilerne udebliver: Om 13 år er 92 procent af transporten stadig kulsort

135.000 elbiler vil køre rundt på rundt på de danske veje i 2030, forudser ny rapport fra Energistyrelsen. Det er så lidt, at elektrificeringen af jernbanen bliver transportsektorens største grønne fremskridt.

Biler og fly vedbliver at være de sorte får i den danske kamp for et bedre klima. I hvert fald den næste 13 år. Det forudser Energistyrelsen i sin længe ventede fremskrivning af det danske energiforbrug og udslip af klimagasser.

Læs også: Ny fremskrivning: Regeringen skal bygge en ny havmøllepark hvert år i 10 år

Ifølge fremskrivningen baserer 95 procent af transporten sig i dag på fossile energikilder. Om 13 år, i 2030, vil det kun have forbedret sig marginalt. 92 procent af vores transport vil stadig bygge på fossile kilder.

0,8 pct. af energien på vejene kommer fra strøm om 13 år

Hovedårsagen til, at der overhovedet er tale om en nævneværdig fremgang, er elektrificeringen af den danske jernbane.

Elbiler kommer derimod dårligt nok til at spille en rolle, og slet ikke før 2025, forudser Energistyrelsen. Først derefter tager salget fart, og der vil inden 2030 være solgt 135.000 biler, som kører på strøm. Antallet af biler fremgår ikke direkte af rapporten, men er tweetet af styrelsens kommunikationschef i den kogende debat om fremskrivningen, der opstod mandag.

De 135.000 elbiler kommer til at udgøre ca. 4 procent af den samlede bilpark, men 16 procent af salget af nye biler det år. Deres effekt på energiforbruget er dog næsten umærkelig. Kun 0,8 procent af vejtransporten vil basere sig på el om 13 år, konkluderer fremskrivningen.

Vi kører mere, men bilerne bliver også mere effektive

Energistyrelsen forudser, at vi vil blive ved med at køre mere i bil. Tre fjerdedele af transportsektorens CO2-udslip sker på vejene. Det ændrer sig ikke så meget, og det gør selve udslippet heller ikke. Bilerne bliver nemlig stadigt mere effektive, i takt med at vi kører meget. Ja, faktisk falder udslippet fra personbiler med 5 procent inden 2030.

Læs også: Seks års positiv trend er brudt: Nu stiger bilernes CO2-udslip igen

Alligevel stiger energiforbruget til transport meget svagt, med 1 procent fra i dag og frem til 2020 og yderligere 1 procent det følgende årti. Forklaringen lyder på embedsmandssprog i rapporten således:

'Stigningen i trafikarbejdet kompenseres således relativt nøjagtigt af en stadig stigende energieffektivitet, så det samlede energiforbrug næsten forbliver konstant. Den svage stigning, som ikke desto mindre ses, kan tilskrives et øget energiforbrug til luftfart, lastbiltransport og varebiltransport i nævnte rækkefølge.'

Billige flybilletter banker udslippet i vejret

Den allerstørste stigning kommer altså fra vores mange ture med fly på billige billetter til udlandet. Selv om også flyene bliver mere effektive, vil udenrigsluftfartens CO2-udslip stige med 12 procent, lyder fremskrivningen. Det kan dog blive mindre, hvis flyselskaberne gør alvor af at blande 5 procent biobrændstof i tankene.

Transporten er ikke omfattet af EU's CO2-kvoter. Det er landbruget og opvarmning af boliger heller ikke. Til sammen vil EU-Kommissionen forpligte Danmark til at reducere udslippet i disse ikke-kvotebelagte sektorer med 39 procent i 2030 sammenlignet med 2005.

Målet om at reducere med 20 procent i 2020 når Danmark, udelukkende fordi vi har lov til at opspare en gevinst fra tidligere år. Derefter er der ikke planer om at reducere klimaudslippene ret meget. Energistyrelsen opererer med, at vi rammer mellem 20 og 26 procents reduktion i landbrug, transport og boliger i 2030. Det betyder, at EU-målet er meget, meget langt væk, helt nøjagtigt 24 millioner ton CO2 i perioden.

Man kan også se det på en anden måde: I 1990 udgjorde transporten 16 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser. I 2015 var det 25 procent, og andelen fortsætter med at vokse frem mod 2020.

Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

Energistyrelsens fremskrivning får kritikken til at hagle ned over regeringen fra hovedsagelig de grønne organisationer. Når det gælder transporten, melder også elselskabernes organisation, Dansk Energi, sig i koret.

»Vi skal sørge for, at det skal give økonomisk mening for danskerne at køre i grønne biler og ikke mindst elbiler. Det haster så meget med politisk afklaring, at det ikke kan vente på det store udspil til nyt energiforlig,« siger lobbyorganisationens direktør, Lars Aagaard, i en pressemeddelelse.

Kommentarer (176)

Elbiler kan sagtens konkurrerer med benzin- og dieselbiler i Danmark hvis bare de blev afgiftssat på ligefod med disse.

Alligevel betaler en elbil 610 kr. om året i grønejerafgift mens dieselbiler slipper med ned til 260 kr.

Et andet problematisk punkt ligger i registreringsafgiften:
Problematikken omhandler den del af registreringsafgiften der giver alle biler i Danmark en afgiftsreducering på basis af brændstofsøkonomien. Alle biler inkl. elbiler får i dag 4.000 kr i rabat for hver km/l, som de kører længere end 16 km/l. Dvs. en bil der kører 25 km/l får en afgiftsrabat på 36.000 kr. Dette er en fantastisk måde at regulere, således at de biler der importeres til Danmark er så brændstofsøkonomiske som muligt. Problemet er midlertidigt, at der bliver gjort forskelsbehandling på benzin- og dieselbiler på den ene side og elbiler på den anden side. Det er i dag sådan, at benzin- og dieselbiler bliver afgiftssat efter den europæiske NEDC skala (UNECE R101) i et helt perfekt testmiljø. Problemet i forhold til elbilerne ligger i, at disse bliver indsat i testen direkte uden videre omtanke.
Proceduren for elbiler er, at de bliver ladet fuldt op til 100 % og står natten over. Næste dag påbegyndes den præcis samme 11 kilometers test for elbilen, som der findes for benzin- og dieselbiler. Efter de 11 kilometer noteres energiforbruget på testen og det er disse 11 kilometer danske elbiler bliver afgiftsreguleret af. Testen fortsættes nu med runde 2, 3, 4, …, indtil batteriet er kørt helt fladt. Den totale afstand tilbagelagt bliver nu noteret som elbilens rækkevidde. Forskellen mellem bilens energiforbrug mellem de første 11 kilometer og den samlede tilbagelagte afstand på 240 km. er hele 58 % for en Renault Zoe (2016).

Så, hvad er forskellen på de to tal?
For det første skal vi huske på, at bilen kører præcis den samme cyklus hver gang, de helt samme 11 kilometer. Forskellen ligger i, at elbilen har en helt særlig egenskab den ikke kan bruge under den første runde, men som den kan bruge på runde 2, 3, 4, …, nemlig anvendelsen af bremseenergien. Eftersom batteriet er så godt som fyldt op på den første runde, så kan elbilen ikke bruge bremseenergien her. Det kan den til gengæld på runde 2, 3, 4 osv, hvilket giver bilen en langt bedre brændstoføkonomi. Hvis man fremadrettet bruger elbilens fulde cyklus som mål for brændstofsøkonomien, vil det være at sidestille elbiler med benzin- og dieselbiler, da man derved også tester dagligdagsbrugen af elbilen. Med brugen af fuld NEDC cyklus som beskatningsgrundlag for elbiler, ser registreringsafgiften helt anderledes ud.

Hvis man kikker på en Renault Zoe, så bliver den afgiftssat i Danmark via 1. cyklus med 146 Wh/km, hvilket giver den en brændstofsøkonomi på 62,5 km/l og 186.000 kr. i fradrag. Hvis
den i stedet blev målt under NEDC fuld cyklus, som sidestiller den med benzin- og dieselbilerne, så har den en brændstofsøkonomi på 97 Wh/km eller 94 km/l, hvilket giver et fradrag på 312.000 kr. Elbilen Renault Zoe er derved blevet snydt for 126.000 kr. i fradrag, da den måles efter 1 cyklus på NEDC-skalaen og derved ikke kan benytte bremseenergien til at fylde batteriet.

  • 47
  • 8

Elbiler kan sagtens konkurrerer med benzin- og dieselbiler i Danmark hvis bare de blev afgiftssat på ligefod med disse.

Alligevel betaler en elbil 610 kr. om året i grønejerafgift mens dieselbiler slipper med ned til 260 kr.

Nu er det nok ikke forskellen mellem 610 kr og 260 kr der vælter budgettet.

Vi kan godt være enige om at beregningen for f.eks. Zoe ikke er god nok, men det løser ikke det basale problem, nemlig at elbiler stadig er alt, alt for dyre, og vil være det en rum tid fremover.

Som tidligere diskuteret, så vil en rigtig økonomisk elbil, som f.eks. en E-Up maksimalt komme til at betale 20.000 kr i afgift, når elbilsafgiften slår fuldt igennem i 2020 - problemet er bare at en E-Up i sig selv stadig er urealistisk dyr, og anvendeligheden begrænset.

Så før producenterne kan komme med nogle virkelig brugbare elbiler (en Tesla er absolut brugbar, men uden for rækkevidde for almindelige mennesker, selv uden afgift) til husmandspriser, så sker der ikke noget, og det vil afgifter ikke ændre radikalt meget på - selvfølgelig vil det betyder at der bliver solgt lidt flere elbiler hvis der ikke pålægges afgift, men slet ikke noget det batter i forhold til at elbiler i sig selv er alt for dyre.

Elbiler skal nok af sig selv blive billigere, men det tager altså noget tid før produktionen af batterier bliver så stor at prisen virkelig vil ændre sig.

En anden ting er, som jeg har nævnt tidligere, vi er nødt til at have en eller anden form for beskatning som kan finansiere vores vejnet mv. - imo bør det være en kilometerafgift i forhold til vægt (da vægten belaster vejene) som alle biler betaler, samt et forureningsbidrag (kunne passende være en drastisk forøgelse af fossilafgiften) afhængig af typen af drivmiddel.

  • 28
  • 3

Vi kan godt være enige om at beregningen for f.eks. Zoe ikke er god nok, men det løser ikke det basale problem, nemlig at elbiler stadig er alt, alt for dyre, og vil være det en rum tid fremover.

De er ikke bare for dyre, de er ubrugelige. En el-bil vil være OK som bil nr. to eller tre, men da 40% af husholdninger i hovedstadsområdet (der plejer at vise vejen frem) er singlehusstande, er der nul brug for bil nr. to.

Læg hertil at 60% af befolkningen bor i lejligheder hvor adgangen til opladning i bedste fald er svær og ofte umulig.

El-biler vil sælge godt hos Fætter BR, men resten af befolkningen vil forsætte med at sige "Nå. Hva' ska' vi med dem?"

  • 18
  • 52