Elbiler uden krog får den næppe senere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elbiler uden krog får den næppe senere

Illustration: Screendump fra tesla.com

Efter at Tesla introducerede anhængertræk på Model 3, er der flere, der undrer sig over, hvorfor Tesla ikke ønsker at eftermontere dette på allerede leverede biler.

Der er trods alt ingen åbenlyse forskelle på bilerne, andet end at de nye har mulighed for anhængertræk, mens de gamle ikke har det.

Det samme gælder Kia e-Niro. Repræsentanter for Kia har længe mere end antydet, at elbilen vil få anhængertræk i fremtiden.

Fra Kias side er det tidligere blevet meldt ud, at biler leveret uden anhængertræk ikke ville kunne få dette eftermonteret senere.

Typegodkendelse

Det hele kan koges ned til bilernes typegodkendelse.

Så længe bilen har en typegodkendelse, hvor anhængervægten ikke er oplyst, må man ikke montere anhængertræk efterfølgende og trække en anhænger på den.

Tesla Model 3 produceret frem til, da anhængertræk blev tilgængeligt, har ikke denne typegodkendelse. Biler produceret efterfølgende er produceret efter den nye typegodkendelse.

»Model 3, som er bestilt og bygget uden anhængerkapacitet, har en anden typegodkendelse, som ikke tillader bilen at trække en anhænger. Typegodkendelsen angives, når bilen produceres, og Tesla har ikke mulighed for at ændre dette, efter at bilen har forladt fabrikken,« fortæller Teslas norske informationschef, Even Sandvold Roland.

Når et køretøj typegodkendes, testes det blandt andet for at bekræfte, at det opfylder de oplyste specifikationer.

Ikke usædvanligt

Det er ikke usædvanligt, at nogle varianter af samme biltype kan trække en anhænger, mens andre varianter ikke kan det.

Det er teknisk set muligt for en bilproducent efterfølgende at ændre typegodkendelsen, således at en variant kan trække en anhænger.

Det er bilfabrikanten, som bestemmer, om en biltype eller model kan trække en anhænger eller ikke. I sådanne tilfælde skal krav vedrørende start op ad bakke være opfyldt, forklarer Erik Sætre på kontoret for køretøjsgodkendelse og registrering i det norske Statens Vegvesen.

Tesla Model 3 trækker en lille campingvogn. Illustration: Screendump fra tesla.com

At bilproducenten ikke går ind og ændrer godkendelsen, kan have mange forklaringer. Det er som udgangspunkt kun fabrikanten, som har fuldt kendskab til årsagerne til, at én variant kan trække en anhænger, mens en anden ikke kan det.

I tilfældet Tesla Model 3 kan vi gætte på forskellige årsager. Tesla selv ønsker ikke at forklare det, men det kan være, at der er en fysisk forskel på bilerne med og uden anhængertræk.

Det kan også handle om at undgå en masse ekstraarbejde. For selv om det er muligt for bilproducenten at foretage ændringer på biler, som allerede er typegodkendt uden anhængertræk, er det ikke lige ud ad landevejen at gøre.

Ikke med tilbagevirkende kraft

Erik Sætre forklarer, at hvis en biltype eller model oprindelig er typegodkendt uden tilladt anhængervægt, og fabrikanten bagefter får dette godkendt for en identisk type eller model, udstedes der en ny ændret typegodkendelse. Dette kaldes en ‘extension’.

En ‘extension’ virker ikke med tilbagevirkende kraft for biler registreret på en tidligere typegodkendelse.

Kia E-Niro ventes at få anhængertræk snart. Men det bliver ikke muligt at eftermontere på eksisterende modeller. Illustration: Marius Valle

»For biler, som er godkendt eller registreret på typegodkendelsen uden anhængervægt, skal der fremlægges dokumentation fra fabrikantens side, som bekræfter, at den pågældende biltype/model kan håndtere anhængervægt, og dette skal godkendes og anføres i motorregisteret,« afslutter Erik Sætre.

Det vil derfor i praksis kræve, at bilproducenten foretager papirarbejde for hver enkelt kunde, som ønsker ændringer efter køb. For bilproducenten kan det være, at det er for tidskrævende at gå ind i en sådan procedure.

Hvis det er det, der er grunden – og det ved vi egentlig ikke noget om – kan det være, at man ønsker at forenkle tingene så meget som muligt. Det kan forklare, hvorfor Tesla ikke engang lader kunder at købe og eftermontere anhængertræk på biler leveret uden, efter at de selv har åbnet for at montere dette ved bestilling.

Eftermontering

Det findes i teorien en anden vej at gå, som indebærer et tredjeparts anhængertræk. Det indebærer, at en tredjepart udvikler, tester og får godkendt et anhængertræk, som så monteres og godkendes af vejmyndighederne.

En sådan løsning eksisterer f.eks. for Renault Zoe, som blev importeret til Norge med anhængertræk med national typegodkendelse i Tyskland. Statens Vegvesen godkendte først løsningen, men omgjorde senere den beslutning.

Det skete, fordi en national typegodkendelse ikke gælder i hele Europa. Statens Vegvesen skal derfor godkende anhængertrækket efter norske regler. Det forudsætter en fabriksgaranti, som næppe vil blive udstedt, når bilproducenten ikke selv har sagt god for komponenten.

Uanset om anhængertrækket er produceret af bilproducenten eller en tredjepart, skal det være godkendt i henhold til EU-direktiv 94/20/EF (PDF). Derudover skal bilproducenten også godkende fæstningspunkterne på bilen.

Mercedes-Benz EQC er en af de nye elbiler, som leveres med anhængertræk. Illustration: Marius Valle

Fortsat få elbiler med anhængertræk

Der er i dag kun nogle få elbiler, som leveres med anhængertræk. Det handler ikke om, at det ikke er muligt, men om, at bilproducenterne ikke prioriterer det.

Det ventes, at flere biler vil få denne mulighed senere, f.eks. Kia e-Niro.

I dag leveres disse elbiler med anhængertræk:

ModelTilladt anhængervægt
Tesla Model X2250 kg
Tesla Model 3910 kg
Jaguar I-Pace750 kg
Audi E-Tron1800 kg
Mercedes-Benz EQC1800 kg
Nissan E-NV200 Evalia 5150 kg
Renault Kangoo Z.E.374 kg

Artiklen er fra tu.no.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Tyskland kan der laves en eftergodkendelse, den laves typisk af dem der producerer anhængertrækket, det ses for eksempel til Lupo 3L.
Samme praksis var gældende i Danmark indtil juli 2017, man skulle blot fremvise den tyske TÜV-godkendelse for anhængertrækket.
Så, det er ikke fordi det er umuligt, men i Danmark har vi blot valgt at holde os til typegodkendelsesskiltet hvor der ikke står oplyst det maksimale vogntogsvægt når bile ikke er godkendt til anhængertræk.

  • 3
  • 0

Danmark er centrum for bilteknologi, og ved defor bedre end TÜV og Dekra, at blot fordi en bilmodel er testet med trækkrog, under en test, hvor bilen ruskes via trækkrogen over længere tid, så er det bilfabrikantens beslutning om ikke at tillade en påhængsvogn, der er den teknisk korrekte.

https://www.youtube.com/watch?v=Y-oeA_IKfQY

Festigkeitstest der Anhängerkupplung sowie die Festigkeit des VW UP in Verbindung mit unserer Anhängerkupplung. Dieser Test erfolgte bei der Firma CFM Schiller GmbH in Roetgen und dauerte ca. 96 Stunden. Der Test verlief positiv.

  • 1
  • 0

Danmark ved bedre?
Min Renault Espace 2,2 i fra 1992 er i Tyskland godkendt til, at trække op til 1800 kg på stigninger under 5%, over dette må den trække op til 1300kg der. Påhængstrækket er påstemplet 1800 kg, men i danmark må den højest trække 1600 kg. Det ser således ikke ud, som om der er tale om EU godkendelser imellem landene?

  • 0
  • 1

Min Renault Espace 2,2 i fra 1992 er i Tyskland godkendt til, at trække op til 1800 kg på stigninger under 5%, over dette må den trække op til 1300kg der. Påhængstrækket er påstemplet 1800 kg, men i danmark må den højest trække 1600 kg. Det ser således ikke ud, som om der er tale om EU godkendelser imellem landene?

Måske er det gamle tal fra før en standardisering? Men bortset fra det, så tiltror de danske myndigheder åbenbart ikke danske bilister evnen til at læse et skilt, tænke selv og handle derefter.

Tyskerne godkender biler til to trækvægte i dag: Til og med stigninger på 8 procent og mellem 8 og 12 procent. Min gamle Passat 3B måtte trække 1,7 ton herhjemme på stigninger op til 12 procent - svarende til den tyske trækvægt mellem 8 og 12 procents stigninger. Syd for grænsen måtte modellen trække 2 ton på stigninger op til 8 procent. Tilsvarende tal for min nuværende Octavia er 1,4/1,6 ton.

Det virker rimelig åndssvagt, at danske regler tvinger danskere til at købe større biler
end egentlig nødvendigt, fordi de et par gange om året har behov for at trække en campingvogn. Skal jeg trække en campingvogn med en køreklar vægt på måske 1500 kilo, så kan jeg ikke gøre det lovligt med Octavia'en, selv om bilen som sådan sagtens kan klare det, dens tyske søstre er lovligt godkendt til det syd for grænsen, så længe man ikke klatrer rundt i alt for stejle bjerge med den. Og hvor mange gange er det lige, man kører på stigninger over 8 procent, når man holder sig på noget, der ligner alfarvej - specielt herhjemme?

  • 3
  • 0

De fleste af os, som har et positivt forhold til EU har vel også vores små og store forbehold mod standardiseringer. Imidlertid er enkelte landes enegang på netop dtte område skørt, for mange af os kører bilerne rundt i flere europæiske lande. Hvorfor så ikke lade en typegodkendelse i et land være gældende i resten af EU?
Hvad sker der forresten når jeg importerer en bil fra et andet EU land og registrerer det i Danmark? Hvilke regler for trækkrog gælder så?

Angående Danmarks bedrevidende var så var det også dybt åndsvagt at opfinde et dansk Tempo 100 for campingvogne og trailere. Hvorfor ikke bare implementere det tyske?

  • 3
  • 0

Det virker rimelig åndssvagt, at danske regler tvinger danskere til at købe større biler
end egentlig nødvendigt, fordi de et par gange om året har behov for at trække en campingvogn. Skal jeg trække en campingvogn med en køreklar vægt på måske 1500 kilo, så kan jeg ikke gøre det lovligt med Octavia'en, selv om bilen som sådan sagtens kan klare det, dens tyske søstre er lovligt godkendt til det syd for grænsen, så længe man ikke klatrer rundt i alt for stejle bjerge med den. Og hvor mange gange er det lige, man kører på stigninger over 8 procent, når man holder sig på noget, der ligner alfarvej - specielt herhjemme?


Jeg er nu ikke sikker på, at du er tvunget i Danmark.

For lige netop Skoda har jeg set, at nogle af deres modeller kan indregistreres med højere tilladt vægt på krogen, hvis man accepterer en lavere stigningsprocent. Man skal blot have en udtalelse fra importøren om, at bilen kan trække den højere vægt ved den lavere stigningsprocent.

(Jeg ved dog ikke, om også dette er ændret med den regelstramning, der for nylig er kommet. Min viden stammer fra sidst vi købte bil, for 4 år siden.)

(Rettelse: Jeg skulle nok have læst tråden til ende. Jeg ser, at du i dit næste indlæg har fat i netop dette emne og åbenbart har en viden, som jeg ikke har.)

  • 1
  • 0

Min Renault Espace 2,2 i fra 1992 er i Tyskland godkendt til, at trække op til 1800 kg på stigninger under 5%, over dette må den trække op til 1300kg der.


Er det nødvendigvis Danmark, som er galt på den ?
Hvor meget mening vil det give at godkende biler, der i praksis ikke kan køre til Vejle ?
Mht. bilisternes evne til at læse/tænke selv, så er det en simpel konstatering at trailernes hastighed på motorvejen for de flestes vedkommende er blev øget efter indførelse af tempo 100. Det er selvfølgeligt muligt at Bilka, Bauhaus etc. faktisk har fået godkendt deres trailere til Tempo100, og det er gjort til de fleste biltyper. Men jeg tillader mig at tvivle.

  • 3
  • 0

En krog er jo til andet end en trailer og lign. Mange vil næppe undvære muligheden for transport af cykler/cykel, hvor de udsættes mindst muligt for fysisk skade, og ikke alle cykler bør op på taget.

  • 3
  • 0

Jeg ved ikke om den tabel blande æbler og pærer. Når man lægger Model X's egenvægt og anhænger vægt sammen, så skal man altså have et stort kørekort.

I-Pace's beskedne 750 Kg. passer fint med et almindeligt kørekort.

  • 1
  • 5

Der findes da masser af personbiler, der kræver BE-kørekort


Jeg kan jo egentlig godt stramme budskabet en del mere op:

Tre af bilerne i listen kan trække 1800 kg.

Jeg tror ikke, du finder en benzin- eller dieselbil, hvormed du lovligt kan trække en 1800 kg anhænger, uden at det kræver mindst BE-kørekort. Det ville kræve, at bilen havde en tilladt totalvægt på kun 1700 kg, og den slags biler får normalt ikke lov at trække 1800 kg anhænger.

Så er man på udkig efter biler med træk i den kategori, har man nok kortet til det. Uanset om man kigger efter diesel, benzin eller el.

  • 5
  • 0

Jeg tror ikke, du finder en benzin- eller dieselbil, hvormed du lovligt kan trække en 1800 kg anhænger, uden at det kræver mindst BE-kørekort. Det ville kræve, at bilen havde en tilladt totalvægt på kun 1700 kg, og den slags biler får normalt ikke lov at trække 1800 kg anhænger.

Enig. Og BE er altså noget med et par køretimer, en tur rundt om blokken med en køresagkyndig og så et par mundlige spørgsmål. Det kostede mig ca. 3000kr. Lidt dyrt taget i betragtning af, at jeg kørte med samme campingvogn, men bare købte en større bil, der jo nok gjorde det mere sikkert, men det er så en anden sag :-)

Og se så at få træk på alle de Elbiler. Halvdelen af danskerne kan jo ikke leve uden. Jeg har både hus og sommerhus og campingvogn. Sidstnævnte kan jeg nok godt undvære, hvis det er (kommer nok højst lidt rundt i DK, hvis jeg skal lade for hver 200km), men traileren til haveaffald og byggematerialer kan jeg sgu ikke undvære.

  • 3
  • 0

Sund fornuft vs. bureakrati.

Det relevante i sagen må vel være om det eftermonterede anhængertræk er sikkerhedsmæssig forsvarligt.

Alt det andet gøjl med typegodkendelser før og efter, extensions, forskellig lasteevne for præcis det samme køretøj i DK hhv. DE og fanden og hans pumpestok, er jo bare DJØF(-iserede ingenør-)er, der spænder ben i bureaukratiets hellige navn.

  • 3
  • 0

er jo bare DJØF(-iserede ingenør-)er, der spænder ben i bureaukratiets hellige navn.


eller som tidligere nævnt, at man på Borgen ønsker at folk køber en lidt større og dyrere bil for at kunne trække det læs man vil.
Delvist kommer der lidt mere ind på bilafgift, delvist bruger de mere brændstof, igen flere kroner i statskassen.

Hvad de penge går til (skråstreg smides ud på) plejer vi også at kunne læse om her i Ingeniørens Fokus.

  • 1
  • 0