I Den Demokratiske Republik Congo midt Afrikas hjerte står en ung kvinde i en lille sø og sier gennem mudder med en plastikskål.
Efter 12 timers hårdt arbejde kan hun fylde sin sæk med 50 kilogram koboltholdigt sand, fortæller hun.
En kilometer væk sælger hun det for omkring fem danske kroner, før hun vender tilbage til sin lille hytte, som hun bor alene i.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det havde været go' stil ikke at anvende overskrifter, som kunne være taget direkte fra underlødige medier som f.eks. Ekstra Bladet.
En mere valid overskrift havde været 'Mange elbiler kræver stadig kobolt'.
Måske kunne der gøres noget for at forbedre forholdene bare en lille smule for congoleserne? Det ville nok også være det billigste.
Når vores elbil har LFP-batteri, hvor meget kobolt er der så anvendt til produktion af bilen? og hvor meget er det i forhold til andre biler el og benzin?
Jeg kiggede en del på miljø og andre aspekter da vi tidligere havde købt en VW diesel .... - Europæiske bilfabrikker gjorde generelt en del for at holde styr på forsyningskæden, især BMW var meget aktive. Vi valgte dog en anden. - En bil med batteri fra Kina giver generelt en udfordring med den stor brug af kulkraft der. - både pga grundig overvejele af vores behov, pris og miljøpåvirkning valgte vi en bil med relativt lille batteri. Alle miljøpåvirkninger bør med.
Det virker som der er plads til en opfølgning om bilfabrikkernes mere eller mindre ansvarlige indkøb.
Måske man skulle starte med at kigge på det forbrug af kobolt hvor kobolt ikke kan genoparbejdes eller genindvindes.
Det er særligt i forbindelse med olie-rafinaderiernes forbrug af kobolt til afsvolvning af olieprodukter at det sker. Her kan kobolt ikke genanvendes eller genindvindes.
Forbruget af kobolt i NMC batterier falder pr batteri og det er forventningen at der ikke indgår Kobolt i li-ion batterier 10 år fra nu. I mellemtiden er der vel nogle af de tidligste batterier der er modne til genoparbejdning og de kan derfor være kilder til kobolt i fremtiden.
Måske er det med kobolt manglen i denne omstilling som det var med hestepærer i omstillingen fra hestetrukne drosker til biler. Ved år 1900 lavede nogen en analyse der viste, at hvis trafikken i New York voksede med samme hastighed som hidtil, ville alle gaderne i New York være belagt med hestepærer op til 1 sals højde i 1930'erne. Heldigvis kom automobilet til og problemet viste sig at være et fatamorgana.
Det er underligt at det er Tesla der skal stå til regnskab for deres Kobolt forbrug. Hvorfor ikke spørge de bilfabrikker der stadigvæk bruger kobolt i alle batterierne?
Det er forfærdeligt når børn vokser op under sådanne vilkår, men vilkårene er ikke knyttet til kobolt, men til fattigdom og krig. Den grønne omstilling i den vestlige verden eller ej kan ikke ændre væsentligt på disse parametre - bortset fra at vi forhåbentligt kan se frem til færre oliekrige som fx Irak krigen med nu mere end 250.000 døde.
Det kan undre mig at der i artiklen ikke gås mere til stålet i forhold til hvem det er der køber sådan kobolt. Det er lidt paradoksalt at Tesla så fremhæves, idet Tesla hele tiden har dokumenteret at de får deres kobolt fra det kobolt spildprodukt der kommer fra indvinding af nikkel i miner i hhv Canada og Fillippinnerne. De får ingen af deres kobolt fra DRC.https://www.tesla.com/sites/default/files/about/legal/2021-conflict-minerals-report.pdf?redirect=no
Det kunne være interessant med en artikel omkring hvilke bilfabrikker (og batterifabrikanter) der ikke dokumentaret sporer oprindelsen af deres kobolt til legal indvinding.
Jeg savner i artiklen det perspektiv at niveauet af kobolt i NMC celler er faldet fra op til 14% til ca. 1% i de nyeste typer. Ligeledes at genanvendelsen af mineraler fra brugte batterier vist er godt igang. Det kan derfor være at forudsigelserne af behovet for kobolt viser sig at skyde langt over virkeligheden.
Derudover gav billedet mig lyst til at lave en omvendt billedsøgning og det har været brugt flere steder - bla på Reddit hvor der var en meget uddybende kommentar til det billedet viser og situationen omkring krigsherrer og artisan mining.
Ok...mining geologist here. I have worked for several copper-cobalt mines in the Congo. **This is NOT a legal, industrial mine in the Congo. This is a picture of an illegal mining operation, possibly run by a warlord in a remote part of the country but more likely an "artisanal" mine operated illegally and haphazardly by local peoples. The journalist's twitter has posts mentioning that these are illegal, artisanal mines. Depending on who you ask, 2-30% of the total amount of Co produced from the Congo comes from operations like this. I believe that the lower number is more likely accurate.
Why do I believe the lower number is accurate? Cobalt ore is about 0.5% Co by weight and Co metal is about $50k USD per ton. That makes Co ore worth about $200 USD per ton. Being generous, they need to move 4 tons of waste for every ton of ore (likely much more) meaning that to make $200 you need to move 5 tons of dirt. Oh, and that doesn't account for processing because Co ore is not chunks of cobalt mixed in with dirt. The cobalt is present as sulfide minerals which requires specialty separation techniques. Meaning that the actual value per ton of that ore is far less. The margins for the mines I worked for were in the neighborhood of 10-20%...meaning that they only make $20-40 USD per ton of ore. In fact, most cobalt mines make more money selling copper associated with the cobalt.
All this is a roundabout way of saying that operations like this cannot possibly accomodate most of the 170,000 tons of annual cobalt production.
Are there humans rights abuses in Africa? Yes. Is this photo real and do places like this exist? Unfortunately, yes. Does material from mines like this get mixed in with the larger operations? Yes. But, this is an outlier and an example of what happens when responsible governments say "no we don't want mining here" and it ends up happening in places with less protection. There are promising cobalt deposits in Canada, Maine/Idaho USA, Scandinavia and other developed nations which are being fought tooth and nail...meaning development goes to places like this photo. The large-scale mines that do operate in the Congo provide jobs and security for thousands of local people who wouldn't have opportunity otherwise. I'm not going to get into if those mining companies are wholly good or not (ahem Glencore looking at you) and the complicated reasons artisanal mining is allowed to persist (local corruption, lack of oversight, political pressure from locals who don't want to be shut out, centuries of imperialist bullshit etc.) but this post is very misleading.
Here's the uncomfortable truth. Billions of people on this planet need access to clean water, electricity and infrastructure. Cobalt, copper and other raw materials are a critical part of giving everyone a decent standard of living. Most mining companies do a decent job of providing those materials as safely and ecologically responsibly as modern technology allows. There is always room for improvement, but this photo DOES NOT represent how the majority of our raw materials are sourced.
Do you want things like this photo to stop? Learn about mining, support mining operations by responsible operators in responsible jurisdictions, pressure governments and mining companies to be transparent about their sources and be willing to pay for responsibly sourced products.
Will this stop? No. Not as long as billions of people live on this planet and governments, corporations and individuals are willing to push the necessities of civilization away where it can't be seen just because they want to live in a bubble of comfortable outrage at the actions of someone else.
Edit...since this is gaining traction, I absolutely do not want to be thought of as whitewashing what is a big issue. Illegal mining is a problem but this post confuses the issue. I embiggened some parts above which I think are critical and I am adding this from one of my comments below...
"...nobody should "feel good" that this only happens a little. But, misrepresenting this atrocity as legal, responsible mining only serves to drive the anti-mining sentiment that forces necessary industries to the margins of society where abuses happen. Its like showing a picture of a drunk driving accident and saying "see what your cars get you?" Mining on this planet isn't going away, and unless we decide to either reduce the number of people who consume raw materials or tell some proportion of our population that they have to forgo a Western standard of living, we have to find a way to produce and manage necessary goods in a responsible, ecological way. I know for a fact that it is possible to do. I work for mining and manufacturing companies that do it right. But representing this photo as how most of raw materials are sourced is misleading, irresponsible and harmful to progress towards a responsible civilization."
Final edit: I am an independent specialist consulting geologist. I choose my clients and I work for reputable mining companies which abide by international standards. The professional credentials I hold that allow me to do this work would be revoked otherwise and hold myself to a moral standard higher than international ones. And if one more person calls me a CCP/Russian shill...fuck Xi. Free Tibet. Remember 10000 dead at Tiananmen. Fuck Putin and fuck off the rest of you in this thread who believe that someone is a propagandist just because they called out someone else's bullshit.
Final final edit: For those clamoring for sources and too lazy to find your own, look up Mapping of the Artisanal Copper-Cobalt Mining Sector in the Provinces of Haut-Katanga and Lulalaba in the Democratic Republic of the Congo by the German Federal Institute of Geosciences and Natural Resources. Most links are direct download to pdf which I don't post as direct download links are sketchy from strangers. Btw, not to defend trolls, but doing your own research allows you to find sources you trust. If you don't trust me how could you trust my cherry picked source? There are plenty of facts, figures and pictures to digest, but digest them in context of my claim that 1.) The posted picture does not represent the majority of cobalt production and 2.) Representing this picture as how mining, artisanal or not, is performed creates the anti-mining sentiment that forces resource extraction into places where exploitative practices exist. The report does a good job of explaining the Congolese supply chain and it should be pretty obvious where the exploitative cobalt slips in...
Batteribiler flytter nogenlunde samme vægt mennesker og batterier.
Groft set bruger en batteribil dobbelt så meget energi mellem hjul og vej som en bil der trækker strøm fra vejen for samme ydelse.
En sådan overdimensioneret Scalectric bil kan derfor yde, lade os sige, et stykke transport arbejde per kWh fra et rigtigt kraftværk.
En vindmølledrevet batteribil bruger 2 kWh mellem hjul og vej for samme transport arbejde og 3 til 4 kWh ladestrøm og er ikke disponibel under ladning fra stationære ladesteder.
Nu er der jo ingen der ved hvad kWh koster fra henholdsvis havvindmølleø og KK,men bilen med batteri og højere egenvægt er ikke gratis så mon ikke de samlede udgifter er sammenlignelige?
Ved KK og ren elmotorbil behøves ikke hverken Cobolt eller RE metal,så de virkelige skyldige i de viste børns ulykke er ,udover forældrene,vor hjemlige overbetalte VE profeter.
Batteribiler er en skalkeskjulsløsning på det eventyrlige misfoster VE har fået lov at vokse til.
Dine tal er helt hen i vejret og har intet med virkeligheden at gøre. Din antagelse at vægt er den primære variable i forbrug er også forkert, med mindre du kører meget langsomt, da vindmodstanden ellers er et stort bidrag. Du vælger så at sætte lighedstegn mellem elbiler med batteri og VE, og direkte eldrift (fra køreledninger?) og KK. Hvordan vil du på nogen måde forsvare den påstand?
En vindmølledrevet batteribil bruger 2 kWh mellem hjul og vej for samme transport arbejde og 3 til 4 kWh ladestrøm og er ikke disponibel under ladning fra stationære ladesteder.
Arh mon dog. Jeg måler ca. et forbrug i bilen på ca. 200 Wh/km hen over året på Teslaen, og ladeboksen måler ca. 10-15% mere end bilen. Der er tab over tid (vampire drain), forvarmning og selve lade/afladetab som største bidrag.
Altså 2 kWh til hjulet, og 2,3 kWh ladet.
Ren interesse:
Er de nævnte 200Wh målt over motorens klemmer og de lidt højere ladestrømme på husets elmåler?
Er de nævnte 200Wh målt over motorens klemmer og de lidt højere ladestrømme på husets elmåler?
Det er snarere målt over batteriets klemmer. Hvilket også er det relevante tal eftersom at du ikke kommer udenom inverterens og motostyrings tab uanset hvordan du får strøm ind i bilen.
Min Tesla viser over de seneste 30.402 km et gennemsnitsforbrug under kørsel på 145Wh/km.
Bruttoforbrug målt på leveret strøm viser 171Wh/km.
Forskellen er ladetab, defrost/opvarmning, vampire drain, at telefonens ap startes og lignende.
eg skal bemærke at jeg er et luksusdyr der gerne vil have forvarmet bil selv når udetemperaturen fx. er 10 grader
EV industrien er stadig en lille del af det globale kobolt marked, med den hurtigst voksende:https://www.iea.org/data-and-statistics/charts/total-cobalt-demand-by-sector-and-scenario-2020-2040
Det er jo skrækkelige forhold for mange mennesker. Men hvem kan gøre det godt for dem? Deres egen regering eller industrien? Tænk: Hvis man nu opsætter et hegn rundt om en mine og indsætter et mineselskab til at bryde kobolt med moderne maskiner, så kommer menneskene ikke til skade. Men så har de ikke penge til mad, for de har ikke et "arbejde" (som er farligt). De må så gå et andet sted hen, altså flytte, for så at søge at andet arbejde som ikke er farligt. En skat fra det mineselskab der overtog arbejdet skal så gå til deres samfund (skoler og erhvervsuddannelser) i et område de er flyttet til...... hmmm.
Der er nok mange der har bedre forudsætninger for at opbygge Congo. Men der er vel bedre at de får penge til deres samfund end slet ingen. Og producenter af batterier betaler jo for kobolt/kobber/mineraler, så de penge skal bruges rigtigt og de skal hjælpe det lokale samfund. Er det en regeringsopgave?
Medmindre køberne/deres regeringer/sammenslutninger stiller krav til sælgerne - så vil de udnytte alt de anvender efter bedste evne. Det er ren kapitalisme - og der er brug for "rimelighed". Det er derfor vi har love om hvor grænserne går - og gjorde EU det - så en stor nok andel af køberne stillede krav - viser al historik - at det har en effekt på sælgernes opførsel. Vi kan ikke blande os i andre regeringers opførsel indenlands, men vi kan stille krav til hvad vi vil støtte med vores køb - og derved påvirke det (sålænge det forbliver rentabelt for producenten selvfølgelig - for ellers går de jo bare helt væk, og så har de folk slet intet job - det er ikke en hjælp). Jeg er sikker på at der er klogere folk end mig, der ved mere om erfaringer med den slags - men det er jo tydeligt at når EU sætter krav - så ændrer branchen sig (uden at lukke - de indfinder sig bare - og tjener stadig rigeligt).
Vi kan ikke blande os i andre regeringers opførsel indenlands,
Host, host. Hvis et land hæver prisen på et råstof, f.eks. fordi man ønsker at udvikle landet og skabe bedre forhold, så har regeringerne en sjov tendens til at blive afsat. Det samme sker ofte, hvis landet hellere vil sælge til Kina (f.eks. i bytte for infrastruktur).
Måske skal "vi" stille andre krav og betale en ordentlig pris. Hold op med at grine!
Det er jo så faktisk det jeg netop siger - at vi på EU plan bør sikre os at der leves op til bestemte krav, hvis det overhovedet skal lukkes ind i EU. Det vil muligvis hæve prisen - men sådan må det jo være. Det vil kun gøre LFP batterier f.ex. - mere konkurrencedygtige ifht. kobolt batterier :)
Nu er der så lige det 'lille' problem at Congo står for over 90% af verdensproduktionen af Cobolt (130.000 M tons) (og Rusland er nr 2 - med kanp 10.000 M tons), så vil vi have Cobolt, så er der ingen vej uden om Congo. (data fra https://investingnews.com/where-is-cobalt-mined/ )
Det er lidt lige som i 80'erne hvor der var handelsembargo imod sydafrika pga apartheid, det virkede bare ikke særligt godt da Sydafrika sad (og sidder) på en betragtelig del af verdensproduktionen af Guld, Platin (og især Chrom) og derudover havde Kul selv....
Nu er der så lige det 'lille' problem at Congo står for over 90% af verdensproduktionen af Cobolt (130.000 M tons) (og Rusland er nr 2 - med kanp 10.000 M tons), så vil vi have Cobolt, så er der ingen vej uden om Congo.
Og ? Jeg har intet sagt om at vi ikke vi købe fra Kongo - jeg har sagt vi bør slå os sammen i EU regi og stille krav til hvem vi køber fra - og ja - så må vi acceptere lidt højere priser/leverance udfodringer - som formodentlig går i orden igen, hvis vores sammenslutning af købere er stor nok til at presse leverandøren til at efterleve vores krav og ellers leve uden, hvis vi vil have vores samvittighed på plads. Andet kan vi jo ikke gøre ved det - udover at fremskynde effektiv og bedre minedrift selv.
Ja det er et problem med børnearbejde rundt om i verden! Jo fattiger folk er dets dårligere arbejdsforhold generalt . Dette gælder inden for en lang række brancher. Hvor mon problemet er størst ?
Det ville klæde ING at lave informativ jornalistik frem for følelesladet klick bate artikler !!
Jeg synes at resurseforbrug skal perspektiveres så vi som forbrugere kan vurdere hvor problematisk en given produktion er .
Jeg så gere at artiklen informerede om:
Hvor stor en promille af vedens kobolt produktion sker ved børnearbejde i Congo ?
Nu da Tesla nævnes i artiklen vil det være intresant at vide om Tesla køber ikke cerfidiceret koboldt i Congo ?
Hvad er den % vise fordeling af kobolt brug inden for div brancher ?
Bruges der cobolt i produktionen eks i benzin/ diesel produktion , i elektronik ( bla din og min tlf) og .... ? Hvis ja har de brancer så styr på deres cerfidikater ?
Så skriv gerne om dårlige arbejdsforhold og børnearbejde som klæder os forbrugere på til at at tage kvalificerede valg når vi køber noget !
Er det her ikke netop et sted hvor EU burde træde ind - og KRÆVE at alt kobolt indenfor EUs grænser var certificeret udvundet efter nogle standarder vi kan være bekendte? (eller slet og ret forbød kobolt) - Tesla kan jo som artiklen nævner fint levere biler uden - og så må LongRange modellerne bare vente med at findes, til man har udviklet andre batteri teknologier (baseret på holdbart udvundet råmaterialer) ? Det undrer mig at EU ikke allerede har noget sådant igang?
Er det så vores skyld?
Altså hvis jeg køber en elbil, er det så min skyld, at det er bedre ikke at blive født i Congo? Hvis jeg nu IKKE køber den, hvad lever de så af i stedet?
Jeg er med på, at det er forfærdelige forhold de lever under, og jeg vil da gerne gøre noget for at hjælpe, hvis jeg kan, men er løsningen, at vi ikke køber varer fra dem?
Noget helt andet er så selvfølgelig, at når der er mangel på kobolt, så stiger prisen jo, og så er det jo nok en god idé at finde på noget andet. LFP er vel foreløbig et godt bud.
Jo, de har en lavere energidensitet, men hvis vi nu tager udgangspunkt i den lige nu mest solgte elbil, nemlig Tesla Model Y, så kommer det lidt an på hvordan man ser på det:
Model Y RWD med LFP batteri: Rækkevidde 455km. Kan lades til 100% hver dag Model Y Long Range med kobolt: Rækkevidde 533km. Bør kun lades til 80% = 426km
Så i det daglige har man reelt en længere rækkevidde med LFP. Det er kun på de lange ferieture, at man skal sætte lidt ekstra tid af. Jeg har prøvet med en tur til Gardasøen, som mange danskere tager, og her siger A Better Route Planner, at der er 55min ekstra på sådan en tur. Så selvom vi nok alle helst vil have en der kan køre 1000km og lade op på 10min, så er det næppe et reelt problem, der forhindre omstilling til elbiler.
Præcist. Så det vi kan gøre er at købe LFP batterier KUN - og så PING'e EU - for at gøre kobolt ulovligt. Det er jo tydeligvis ikke engang en kæmpe fordel i en elbil - som din beregning viser.
Det er formodentligt ikke tilsigtet, men artiklen fremstiller det lidt som om at problemerne i Congo skyldes elbiler og den stigende efterspørgsel efter kobolt. Men de to ting har meget lidt med hinanden at gøre. Man har generelt i Afrika elendige vilkår på grund af bl.a. korruption, krig og overbefolkning. Arbejdsforholdene var lige så elendige før elbilernes tid, og man ser samme problemer i forbindelse med stort set alle andre former for erhverv i ulande - desværre.
Man kan under sig over at Grønland ikke er mere interessant for mineselskaber. F.eks.
Maniitsoq projektområdet i Grønland er et distrikt skala projekt med en udstrækning på 2.985 km2, der omfatter adskillige høj-lødige nikkel-kobber-kobolt-PGM mineraliseringer associerede med mafiske til ultramafiske intrusioner i det Grønlandske Norit Bælte (GNB). Dette >75 kilometer lange bælte er lokaliseret langs den grønlandske sydvest kyst, og er tilgængeligt fra den eksisterende dybvands havn i Seqi.
Fra mineselskabsrapport:
Remobilized sulphide zones commonly yield two to four percent nickel, 0.2 to 0.8 percent copper, and 0.05 to 0.15 percent cobalt. Precious metal content is variable from zone to zone and ranges from less than 0.1 g/t Pt+Pd+Au at Imiak Hill to 1.0 g/t Pt+Pd+Au at Spotty Hill. Individual veins and stringers within these zones have multiple orientations and range from centimetre- to metre-scale in core length. Individual semi-massive to massive sulphide samples typically yield between 2.5 to 7.5 percent nickel, 0.08 to 2.5 percent copper, 0.09 to 0.25 percent cobalt and from less than 0.1 to 1.3 g/t Pt+Pd+Au. kilde: [https://s1.q4cdn.com/725069486/files/doc_downloads/technical_reports/Technical_Report_2017.pdf side 42]
Man kan under sig over at Grønland ikke er mere interessant for mineselskaber
Jeg undskylder min ligefremhed, men er det ikke fordi de får så mange tilskud fra syd-danmark at de ikke gider.
Feks er der utroligt gode forkomster af sjældne jordarter i Kvanefjel. I min optik er det nærmest en forbrydelse imod menneskeheden de mineraler ikke er blevet mobiliseret til den grønne omstilling.
Hej Kristian Det grønlandske selvstyre har en plan om at udvikle råstofområdet. Råstofområdet er/skal være det 3 ben i den grønlandske økonomi (fiskeri og turisme er de to andre). Selvstyret oprettet råstofskolen i Sisimiut[https://www.kti.gl/da/uddannelser/raastof] til at uddanne borgerne , så de havde en mulighed for at kunne sørge og få stillinger i de grønlandske miner. Interesse for udnyttelse af råstoffer i Grønland er bare forbavsende lav i EU, når man kigge på hvilke lande som har en licens. Man skulle tro at EU ville have en interesse i at sætte sig på kritiske råstoffer (såsom REE) Der er ca. 27 milioner tons jordartsmetaller i Kringlerne og Kvanefjeldet. og det er kun to ud af af de de malmlegmer som der findes i Grønland.
Det er ikke fordi Grønland ikke gider, det er bare meget dyrt at opstarte en mine i Grønland (fordi der ikke er infrastruktur) og da alt skal flyves eller sejles in så der drift udgifterne også meget høje. Det gik et rygte om at jernminen, ved Nuuk, ville koste ca. 13 milliarder danske kroner at opfører, og at mineselskabet skulle bygge en "international lufthavn" en containerhavn, 180 km landevej. to elværker (som ville levere de samme MV som samtlige elværker i Grønland).
Det ville kræve en økonomi som er større end den Grønlandske, hvis det er Selvstyret som skulle stå for udnyttelse af råstofferne og ikke store mineselskaber. EU har en politiske og militær interesse i at sætte sig på kritiske råstoffer, og kan være villig til at "betale en overpris" for at få adgang til disse råstoffer.
interesse for udnyttelse af råstoffer i Grønland er bare forbavsende lav i EU, når man kigge på hvilke lande som har en licens. Man skulle tro at EU ville have en interesse i at sætte sig på kritiske råstoffer (såsom REE)
Hrmmm, jeg håber det lykkedes, men jeg tror at sporene skræmmer lidt. Jeg fulgte med på ing.dk dengang Greenland Mining & Minerals var på Kvanefjel. Jeg kender ikke alle detaljerne, men set udefra virkede det som om der gik lokalpolitik i den pga den uranfraktion der helt naturligt fulgte med REE'erne (en uranfraktion der i skrivende stund kunne have været med til at frigøre os fra afhængingheden af Putlers uran)
For politikerne er den slags måske bare en leg om stemmer, men for GMM var det blodig alvor. Selskabet gik konkurs og investorerne tabte deres penge. Hvis min opfattelse af den historie er rigtig, så kan det måske være medvirkende til den manglende investeringslyst. Langsigtede investeringer som miner kvæver et stabilt politisk miljø (eller det præcis modsatte - desværre)
Well jeg håber at de finder ud af det, og frem for alt at de sælger til et Europæisk selskab, selvom de Kinesiske bud sikkert er højere.
Glem alt om selvfinanciering, Grønlands befolkning er mindre end Herning kommune. Sats på respektable selskaber og lav nogen ordentlige aftaler med dem, på samme måde som golfstaterne også får nogen andre til at gøre arbejdet for sig når olien skal op af jorden.
Jeg fulgte med på ing.dk dengang Greenland Mining & Minerals var på Kvanefjel.
Det virker som om, at både Kristian Glejbøl og lidt overraskende, for mig, også Don Madsen, ikke er helt opdaterede. Overraskende, fordi DM mig bekendt har en ret lang fortid som ansat i Selvstyrets råstofadministration…
Først lige et par petitesser:
Det korrekte navn på mineselskabet var ’i sin tid’ Greenland Minerals & Energy’. Sidenhen blev navnet ændret til ’Greenland Minerals’, og senest er selskabet kommet til at hedde ’ Energy Transition Minerals’. Mere om navneskift her:
https://sermitsiaq.ag/greenland-minerals-skifter-navnSom det fremgår af artiklen, er det første gang, at Greenland ikke optræder i selskabets navn. Og: Det korrekte navn er Kvanefjeld, med d.
Dernæst: Det grønlandske mediehus, Sermitsiaq-AG, der udgiver begge de grønlandske aviser, AG og Sermitsiaq, har også en fælles hjemmeside, som primært bringer korte versioner af artiklerne i de to aviser, der udkommer på papir hhv. onsdag og fredag, og man kan også tegne online-abonnement på eller købe enkeltnumre.
Som det fremgår af ovenstående link er der øverst på siden en bjælke med knapper til diverse temaer, hvoraf det første er Kuannersuit/Kvanefjeld:https://sermitsiaq.ag/emne/kuannersuitkvanefjeld
Hvis man klikker på den knap, dukker der indtil flere interessante under-links op, ikke bare til de korte versioner, men også til visse artikler, som ’Chefredaktøren anbefaler’, og som gengives i fuld længde.
Det første link er til denne korte artikel,https://sermitsiaq.ag/greenland-mineralsklar-gaa-hele-vejensom handler om en udløber af, at Råstofdepartementet har sendt sit afslag på ETM/GM’s ansøgning om en udvindingstilladelse til høring hos selskabet.
Sagen er ganske kompliceret: Grønlands Landsting vedtog i nov. 2021, med 11 stemmer for og 9 imod plus 2, der undlod at stemme, et lovforslag med et forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran, samt en grænse (100 ppm vægt - Kuannersuit forekomsten indeholder omkring 300 ppm vægt) for indholdet af uran i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse rettet mod andre mineraler end uran.
Her er et link til Ritzau-telegrammet:https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-11-10-gronland-vedtager-lov-om-forbud-mod-uranudvinding
Jeg vil afstå fra at forsøge at opsummere det lange forløb og i stedet henvise interesserede læsere til at bladre ned (og op) i de mange under-links, som findes under tema-knappen.
Jeg vil dog gerne kommentere Kristians påstand om, at ’… grønlænderne ikke gider…’ minedrift, fordi ’de får så mange tilskud fra syddanmark.
Jeg mener, at sagen er mere kompliceret end som så. Det er på den ene side korrekt, at bloktilskuddet stadigvæk udgør en stor del af Selvstyrets indtægter på de årlige finanslove, ca. 40% ifølge denne artikel, skrevet af professor Torben M. Andersen, der er formand for Grønlands Økonomiske Råd (’overvismanden’, om du vil).https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/samf/samfdocs/2021/2021_4/Samf_2_4_2021.pdf
GØR udgiver hvert efterår en rapport, med to faste afsnit ’Konjunkturudsigter’ og ’Økonomisk politik’ samt et tredje afsnit, hvor temaet varierer. I 2022-udgaven var titlen ‘Finanspolitisk holdbarhed’. Engang kunne man uden større problemer finde og downloade disse rapporter, men Selvstyret har i sin visdom ændret på layout m.v., hvorved jeg desværre ikke har kunnet finde et link.
Heldigvis fik jeg i tide downloadet 2022-rapporten, inden disse ændringer trådte i kraft. Heri kan man på side 44 finde en figur B, der viser udviklingen i bloktilskuddet som andel af BNP, 1994-2020. Det fremgår, at andelen er faldet jævnt fra 35% i 1994 til 20% i 2016, hvorefter kurven er fladet ud. Med andre ord: Det går den rigtige vej. Den grønlandske økonomi udvikler sig – også 'udenfor* finansloven, men det går langsomt.
Set fra min sidelinje virker det som om, at der i Selvstyret laves en hel del dårligt håndværk, som må tilskrives manglende strategisk overblik og forståelse, både i embedsværket og på det politiske niveau.
Et par eksempler:
Denne artikel, som er hentet via Kvanefjeld-tema knappen, siger professor Peter Pagh, Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet, ligeud at Selvstyret vrøvler, når man hævder at Greenlands Minerals ikke kan anmode om en voldgiftssag mod Grønland og den danske stat – som følge af at der i efteråret 2021 blev indført forbud mod uran-udvinding. Peter Pagh gør opmærksom på, at en voldgift ikke handler om politiske beslutningsprocesser, men om ansvar for overholdelse af aftaler.https://sermitsiaq.ag/professor-voldgift-udmeldingselvstyret-vroevler
På det seneste har Selvstyret brillereret (mit udtryk) med at lægge op til en tredeling af lovgivningen på råstofområdet, der skal forsimple sagsbehandlingen for alle. Lovforslaget synes at være begrundet med at den nuværende råstoflov er unødigt kompliceret for især de lokale smålicenshavere. Men det ser unægtelig ud til, at man har overset, hvorledes de større, udenlandske mineselskaber stiller sig til forslaget. Mere her i dette link:https://sermitsiaq.ag/specifikke-love-regulere-raastofomraadet
Jeg vil slutte af med at vende tilbage til Kristian Glejbøls bemærkninger om ”… at en smule minedrift i Kvanefjel ikke vil omdanne Grønland til en økologisk ørken (som f.eks syddanmark)…” Det gør jeg ved at gengive to links, også fra Kvanefjeld-temaet, til lange artikler, der sætter mere perspektiv på sagen end KG synes at være indstillet på.
I den første udtaler den tidligere direktør for det delvist Selvstyre-ejede Nunaminerals, geolog Ole Christiansen, at det er problematisk, at det er mineselskabet, der har stået for sammenskrivningen af rapporten, som er baseret på input fra de uafhængige konsulenter Orbicon og GHD.
https://sermitsiaq.ag/chefredaktoeren-anbefalerraastofekspert-utrovaerdig-rapport
Og i denne artikel påpeger flere geologer, bl.a. Ole Christiansen, at det er problematisk, at GM vil deponere thorium i Taseq-bassinet, fordi det kan udgøre et problem for eftertiden. I stedet foreslår de en løsning, hvor thorium lægges tilbage i minebruddet.https://sermitsiaq.ag/chefredaktoeren-anbefalergeologer-efterlyser-loesning-opbevaring-thorium
Det virker som om, at både Kristian Glejbøl og lidt overraskende, for mig, også Don Madsen, ikke er helt opdaterede. Overraskende, fordi DM mig bekendt har en ret lang fortid som ansat i Selvstyrets råstofadministration…
Fordi jeg har en fortid i Selvstyret Råstofadministration (Råstofdirektoratet, nu Råstofstyrelsen), skal jeg være meget varsom med at komme med oplysninger. Jeg må kun oplyse ting og er alminding kendt (er eller har været oplyst i avisen /internettet) ellers kan jeg bryde min tavshedspligt (og nej den forsvinder ikke ved at man ikke længere er ansat i selvstyret). Jeg har dog ikke været sagsbehandler på Greenland Minerals & Energy, da jeg mit ansvarsområde var miner i drift (Naluaq guldminen, Den sorte engel og Olivin minen) og olieefterforskningsboringer.
Som sagsbehandler (og tidligere sagsbehandler) er der forskel på hvad man ved, og hvad man må oplyse offentligt, så det kan godt virke som om, at man ikke er helt opdaterede. Det er prisen for at have en tavshedspligt. :-)
Det virker som om, at både Kristian Glejbøl og lidt overraskende, for mig, også Don Madsen, ikke er helt opdaterede.
Takker for opdatering, det var frit fra hukommelsen, hvilket min navneforbistring også afspejlede.
I stand corrected 😄, tak for opdatering.
Angående bloktilskud, så har jeg et eller andet sted læst at det er omkring 4mia, eller ca 75000 pro capita. Det er alligevel en sjat.
Nu har jeg ikke læst dine links grundigt (endnu), men hvis en eventuel indtægt fra råstoffer bliver modregnet i bloktilskuddet, så skal der hives nogen kg op af jorden før der er balance. I den situation vil det være "gratis" at lade mineralerne ligge i jorden, hvilket var min baggrund for bemærkningen om at "gide".
Tak for hurtig reaktion. Kun et par 'korte' replikker i denne omgang:
Bloktilskuddet er jo ikke 'lommepenge' til alle indbyggerne. Bare så vi er enige om det! Der blev fastsat bloktilskud til dækning af de udgifter, som staten ville have haft, anlæg og drift, hvis man havde beholdt de områder, som det daværende hjemmestyre overtog ansvaret for efter 1979: Det spænder fra folkeskole og kultur over fiskerisektoren (nu kendt som Royal Greenland), vareforsyning (KNI), til teknik (GTO) og senest sundhedssektoren, i første halvdel af 90erne. Bloktilskuddet reguleres med det danske pristal, men udgifterne afholdes i 'den grønlandske økonomi', hvor inflationen alt andet lige har været/er højere end i DK. Det gælder nok ikke lige i øjeblikket, fordi en vigtig del af den grønlandske økonomi, nemlig forsyningen med olieprodukter til transport (land og sø) samt den ikke-vandkraftbaserede del af el- og varmeforsyningen er baseret på importeret gasolie (Arctic Grade, med lavt 'pour point', så der ikke udskilles parafin før temperaturen er under -35-40C ca.). Og 'købmændene' hos KNI er 'smarte' og lagerkapaciteten er stor, omend ikke ubegrænset. Så prisstigningerne vil slå igennem og det vil smitte af resten af økonomien i det grønlandske samfund.
Bloktilskuddet blev fastfrosset til 3.4 mia. kr. i 2009, men det er vist nok efterhånden kommet op på 4.5 mia. kroner, cirka. Jeg kan bekræfte, at det nogenlunde svarer til 72.000 kr pr indbygger. Desuden afholder staten udgifter til de områder, som ikke kan overtages - med mindre Grønland erklærer sig selvstændigt, herunder forsvar, udenrigsforhold, etc. Dette løber op i ca. det samme beløb.
Selvstyreordningen, fra 2008-09, indebærer bl.a., at selvstyret får lov til at beholde halvdelen af evt. fremtidige råstofindtægter uden at der bliver modregnet i bloktilskuddet. Når/hvis disse indtægter overstiger hele bloktilskuddet, skal der indkaldes til forhandlinger om en ny fordelingsnøgle. Til gengæld følger der ikke bloktilskud med ved overtagelsen af nye områder fra staten, i henhold til en liste, som er med i selvstyrepakken. Det bør nævnes, at selvstyret endnu ikke har overtaget områder, ihvertfald ikke af nogen særlig betydning, siden 2009. Der er heller kommet indtægter fra råstofvirksomhed siden da. Ikke engang under eller op til den aftalte 'bagatelgrænse' på 75 mio. kr.
Kun et par 'korte' replikker i denne omgang
👍🏼 Mange tak, blev meget klogere.....
Jeg surfede lidt rundt i dine link. I mine øjne er det da super ærgeligt med den "Uranlov". Den gavner ikke rigtig nogen, men er en enorm (og i mine øjne en totalt overflødig) hæmsko for fremtidig udnyttelse af Grønlands ressoucer. Well, jeg skal ikke blande mig og har egentlig ikke yderligere at tilføje
Selvtak. Jeg er altid glad for at kunne andre klogere. Jeg er også glad for at kunne glæde andre, når jeg giver dem kopier af mine fotos, men det er en anden historie.
Well, den uranlov er bl.a. resultatet af en langvarig strid mellem partierne i Grønlands Landsting. Nogle ville sætte en, effektiv (håber de) stopper for en mine på Kvanefjeldet. Af hensyn til miljø og naturforhold. Der er en del fåreavlere i større eller mindre afstand fra en evt. åben mine. Andre ville gerne se, at det projekt blev til noget.
GME gjorde det i sin tid ikke nemmere for sig selv. Hjemme i Grønland fortalte de gud og hver mand, at der var tale om en REE-mine med uran som uundgåeligt biprodukt, der ville give flødeskum på kagen. I udlandet derimod fortalte de vidt og bredt om, at der var tale om en uranmine med visse REE-mineraler som biprodukt. Det var dengang, hvor der ikke var så meget fokus på REE i relation til elbiler, vindmøller, etc.
Der var forresten en lille håndfuld af personer, fra 'the establishment' i Grønland og Danmark, som en overgang sad i GME's bestyrelse, og som efter al sandsynlighed bedrev insider-handel med store aktieposter i selskabet, dvs. hvor man købte billigt og solgte dyrt, afhængigt af 'uheld' i et års efterforskning og forhåbninger om 'mere held næste år'. Disse personer, ingen nævnt, ingen glemt, blander sig ikke længere i debatten for og imod en multi-mine, som man har kaldt det i nogle år efterhånden.
Jeg vil gerne nævne, at der er dilemmaer forbundet med ethvert mineprojekt. Det gælder ikke mindst i Grønland, som er udfordret på adskillige måder. Beslutning om minedrift eller ej er en kompliceret afvejning af mange forhold: Udover tonnage, lødighed og geometri af forekomsten skal man nøje vurdere projektets natur- og miljøpåvirkninger, behovet for investeringer og arbejdskraft, etc. Disse faktorer indvirker på projektets rentabilitet og dermed om man rent faktisk kan få projektet finansieret og altså realiseret. På den ene side vil ’videre forarbejdning i Grønland’ bl.a. give flere arbejdspladser, men hvor mange af dem kan besættes af grønlandsk arbejdskraft? Det vil også betyde, at evt. værdibaseret royalty vil spytte mere i kassen, fordi man eksporterer produkter, som befinder sig længere oppe i værdikæden. Men på den anden side vil det også føre til et større ’footprint’ i det berørte område. Og kan man finde den rette balance mellem miljø, natur, arbejdspladser, driftsøkonomi og samfundsøkonomi?
Minedrift er noget notorisk miljøsvineri, og udvinding og rafinering af metallerne gør det kun værre. Der er mange flere penge i turisme og fiskeri. Hvorfor risikere at sætte det over styr? Bare fordi nogle - undskyld min ligefremhed - forvænte syddanskere synes de har behov for at køre rundt i en elbil med lang rækkevidde?
Bare fordi nogle - undskyld min ligefremhed - forvænte syddanskere
Det her handler ikke om syddanskere og elbiler, det her handler om den globale grønne omstilling og Kinas dominans på verdensmarkedet for REE.
Hvis minedrift er noget svineri, hvad nytter det så at udlicitere det til lande hvor journalister er forment adgang og menneskerettigheder er mindre værd end brugt toiletpapir? Svineriet bliver bestemt ikke mindre af at vende det blinde øje til; det bliver kun mindre hvis man udvinder på en sikker og ansvarlig måde, hvilket ville være tilfældet i Grønland.
Og ja, er der et marked, så er der også udvinding et eller andet sted på Guds grønne jord - sådan er det bare (ligegyldigt hvilket øje man vælger at sætte kikkerten for).
Hvad forhindrer egentligt et grønt foregangsland som Danmark i at overbyde kineserne og købe forsvarligt udvundet coboltsand i Congo, få det fragtet til Danmark, rafinere cobolten og deponere restprodukterne forsvarligt med plastikposer under på passende lokationer langs den jyske vestkyst?
Cobalt giver 10 øre/kg, torsk giver 30 kr/kg.
Cobalt giver 10 øre/kg, torsk giver 30 kr/kg.
og?
Nu taler vi REE hvad angår Kvanefjeld. I øvrigt er råvareprisen på Co ca $35/kg.
Nu taler vi REE hvad angår Kvanefjeld.
Og?
Kvanefjeld er jo ikke dit anliggende. Hvorfor skal grønlænderne ødelægge deres natur for at dække dine behov? Du må hellere holde dig gode venner med kineserne.
en forbrydelse imod menneskeheden de mineraler ikke er blevet mobiliseret
Tilbage til kolonitiden, much? Skal vi til at lede efter en oberst i Nuuk, der kan "banke dem på plads" med et lille nemt kup?
Tilbage til kolonitiden, much?
Næhh, tværtimod, måske på tide lade fortid være fortid, blive voksen og flytte rigtigt hjemmefra.
Det er jo ikke fordi en smule minedrift i Kvanefjel vil omdanne Grønland til en økologisk ørken (som f.eks syddanmark). Det er ikke Danmark der har brug for de mineraler, der er hele resten af verdenen.
Med 10 øre pr. kg i primærleddet er det næppe umagen værd.