Elbiler kan skubbe gang i digitalisering af elsektoren

Fredag eftermiddag, når weekenden står for døren, sætter mange nordmænd sig ind i deres elbil. Turen går til hytten i fjeldet eller måske ud til en af de mange smukke øer ud for kysten. Vel fremme sætter de bilen til opladning, tænder for elvarmen og komfuret – og måske har de også et boblebad, der skal varmes op.

Imens sidder de hos de lokale elselskaber og hiver sig i håret, for den slags forbrug af el er nettet slet ikke dimensioneret til. I sidste uge udpegede Ingeniørens norske søstermedie, Teknisk Ukeblad, elbilen som hovedansvarlig for et glødende elnet og den egentlige grund til, at kabler og transformerstationer nu skal udbygges og forstærkes.

Nordmændenes appetit på elbiler har nemlig øget bestanden fra 3.347 styk i 2010 til hele 123.222 i august i år. Og selvom elforbruget også er blevet reduceret med LED-lys og andre moderne enheder, så balancerer mange af de lokale elnet på en knivsæg, som det så malende bliver beskrevet.

Det skal med det samme slås fast, at problemet ikke er, at Norge mangler el – så langtfra. Landets vandkraftværker og centrale elnet kan sagtens levere det, der skal til. Problemet opstår derude, hvor nettet er tyndt, som man siger, og i de byer, hvor antallet af ladestandere er eksploderet i samme takt som salget af elbiler.

Det gælder for eksempel i Stavanger, hvor mange store boliger er blevet ombygget til flere lejligheder, der alle kræver mindst 22 kW hurtigladning af Teslaen eller e-Golfen.

Masser af plads til elbiler i Danmark

Hvis vi vender blikket sydpå mod Danmark, så er situationen unægtelig en anden. Kun lidt over 9.000 elbiler kan vi svinge os op på, og med salgstallene siden indfasningen af registreringsafgiften blev introduceret i 2016, er der ikke udsigt til, at det tal stiger væsentligt.

På trods af, at indfasningen blev fastfrosset på 20 procent, indtil salgstallet passerede 5.000, så virker det ikke, som om de danske forbrugere har set lyset fra elbilerne.

Men selv hvis salget pludselig skulle boome, er det i første omgang ikke noget problem, har energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, flere gange påpeget. Der skulle nemlig være rigeligt med plads til 100.000 elbiler i det danske net – hvis de altså ikke alle sammen skal lades op i det samme område.

Betyder det så, at vi ikke behøver gøre noget for at forberede elnettet til den nye verden? På ingen måde, er det korte svar. De norske genvordigheder er nemlig et meget godt eksempel på, hvad der sker, hvis et traditionelt og hardwaretungt system som elnettet kommer bagud i forhold til en teknologisk udvikling, der ikke lige lader sig stoppe.

Det svarer lidt til, hvis vi alle købte en smartphone, og telefonselskaberne glemte at stille mobilmaster op og egentlig kun ønskede at vedligeholde systemet bag fastnettelefonen.

Oven i det er elbilerne blot et enkelt indslag i den transformering af elnettet, som lige nu er i gang; lokal produktion fra især solceller og en svingende elproduktion fra store vindmølleparker hældes ind i et net, hvor forbrugerne opfordres til at købe elbesparende produkter og skifte oliefyret ud med varmepumper.

Der er fuldstændig vendt op og ned på det system, nettet gennem næsten 100 år er blevet udbygget til at være; altså noget med store centrale kraftværker, som gennem lavere og lavere spændingsniveauer forsyner os forbrugere med el og holder hele systemet i balance.

Få elbiler giver god tid

Uden at det på nogen måde skal lyde som en opfordring til at holde igen, så kan de få danske elbiler gå hen at blive vores redning. For nu undgår vi måske at høre undskyldninger fra elselskaber, der forklarer, at de ikke kan følge med udviklingen, at en stor belastning fra elbiler er kommet som en overraskelse, og at de nu bliver nødt til at investere i tykkere kabler for at klare forsyningen. De har med andre ord god tid til at finde en løsning.

Myndigheder og elsektoren kan i ro og mag forberede sig på en foranderlig verden, hvor der bliver vendt op og ned på, hvem der er leverandør, og hvem der er forbruger – og hvornår. Vi kan for en gangs skyld gøre det rigtigt fra starten. Få udviklet nogle systemer, så data kan opsamles og deles. Få installeret den rigtige styringssoftware i elmålere, transformerstationer, elbiler og kraftværker. Få udviklet forretningsmodeller, så ejeren af en elbil får en økonomisk gevinst, hvis bilens batteri stilles til rådighed for elnettet og til varmepumpen, så den bruger strøm på det økonomisk og teknisk bedste tidspunkt.

Opladning styres af andre

Den udvikling er heldigvis allerede i gang. Projektet Parker, som er et samarbejde mellem DTU, Nuvve, Insero, Nissan og Frederiksberg Forsyning, har forsøgt sig med at styre en elbilflåde, således at de er med til at stabilisere elnettet. Systemet kaldes for V2G (Vehicle to Grid) og det har tidligere været fremme, at værdien af sådan et system kan betyde, at elbilejeren ikke behøver betale for forbrugt el.

På SDU har de taget et ekstra skridt og ser hele det lokale elnet under ét, altså både med nye produktionsenheder som solceller på taget af villaer og nye typer af forbrugende elapparater, som for eksempel elbiler og varmepumper, der erstatter oliefyr. Projektet foregår på begge sider af den dansk-­tyske grænse og er nået halvvejs i en treårig periode. Netop nu indsamles data fra en nordtysk by, som skal fodres ind i computermodeller. Senere skal der testes på en dansk by, og resultatet skulle gerne give ny viden om, hvordan forbrugsmønstre og lokale energikilder bedst optimeres.

I sidste nummer af Ingeniøren fortalte den nytiltrådte bestyrelsesformand for A.P. Møller - Mærsk og medlem af regeringens digitale vækstpanel Jim Hagemann Snabe, at »vi skal være meget mere ambitiøse og meget mere offensive, når det gælder digitalisering«.

Konverteringen af elnettet til en ny verden er et glimrende bud på et område, hvor lige netop den sætning kan komme til sin ret.