El Niño på trapperne: Kan have stået bag global hungersnød for over 100 år siden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

El Niño på trapperne: Kan have stået bag global hungersnød for over 100 år siden

Illustration: Bigstock

Vandet i det ækvatoriale Stillehav er siden midten af september blevet opvarmet så meget, at El Niño nu ser ud til at være lige på trapperne.

Siden juli har meteorologer advaret, at man skal være på på udkig efter 'drengebarnet', som fænomenet kaldes. Det varsler de stadig kun, men nu spår de fænomenet en 80 procent chance for at formere sig i disse måneder og fortsætte gennem vinteren.

Vejrfænomenet har enorm betydning for mennesker fra Amerika til Australien, hvor den og tvillingesøsteren La Niña skiftevis varsler potentielle tørker og oversvømmelser i cyklusser på mellem hvert andet og syvende år.

Læs også: Stigende havtemperaturer udgør en verdensomspændende trussel

Mens de klimarelaterede kriser, som El Niño medbringer, således kan være ødelæggende for enkelte mennesker, områder og lande, så viser forskning, at de i gennemsnit ikke er mere alvorlige, end uden for El Niño-sæson. Derimod er de lettere at forudsige.

Det betyder dog ikke, at El Niño ikke kan være dødeligt. Mellem 1876 og 1878 kan en historisk kraftig version således have stået bag en global hungersnød og 50 millioner dødsfald, viser en ny undersøgelse udgivet i 'American Meteorological Society.'

Ført an af Deepti Singh fra School of the Environment ved Washington State University i Vancouver har forskere forsøgt at forstå årsagerne, der førte til hungersnøden, og drivkraften var ifølge forskerne den værst kendte El Niño i historien, som hærgede i troperne i hele 18 måneder.

Katastrofen skyldtes derimod ikke kun høje overfladetemperaturer i det ækvatoriale Stillehav. I stedet var der tale om en uheldig klimacocktail, hvor tre områder med naturligt varierende havtemperaturer alle ramte toppunktet på samme tid. Formentlig delvist skubbet frem af den kraftige El Niño.

Den store tørke

Den globale hungersnød mellem 1876 og 1878 blev udløst af en stribe ekstreme tørker. Den første opstod i Indien i 1875, og mens den stadig raserede subkontinentet, brød nye langvarige tørker løs i Østasien, Syd- og Nordafrika og Nordøstbrasilien.

Da de vedvarende tørker hærgede fødevareproduktionen i de landbrugsbaserede lande, fulgte en enorm hungersnød med i kølvandet.

I beskrivelsen af hungersnøden baserer forskerne sig især på bogen 'Late Victorian Holocausts: El Niño Famines and the Making of the Third World' af Mike Davis.

Læs også: Skovbrande gør Indonesien til verdens største CO2-udleder

Her henter de blandt andet et eksempel fra den kinesiske provins Shanxi, der skulle bruge 78 år på at genopbygge indbyggertallet fra 1875.

Et andet sted i Kina måtte sultende bønder ernære sig på deres huse, som var bygget af græsarten durra.

Både i Indien og det nordøstlige Brasilien reagerede styret på krisen ved at lave store arbejdslejre, hvor de uddelte nødhjælp som bytte for arbejdskraft. Her brød smitsomme sygdomme ud, og det samme skete da befolkningerne i Indien og Brasilien efterfølgende blev tvunget til at bortmigrere fra ramte områder i store strømme.

En tilsvarende tørke vil derfor i dag formentlig ikke kræve samme antal liv, skriver forskerne.

Født ud for Sydamerika

Drivkraften bag hungersnøden blev født i det ækvatoriale Stillehav. Mere specifikt ved havoverfladen i den centrale og østlige del ud for Sydamerikas vestlige kyst.

Det var her peruvianske fiskere i 1600-tallet navngav fænomenet med henvisning til jesusbarnet, da de lagde mærke til at vandet nogle gange blev varmere omkring juletid, hvor El Niño typisk topper.

Når det modsatte sker, og vandet bliver koldere har man i stedet en La Niña. Og denne svingende temperatur i en tunge ud for Sydamerika er baggrunden for det samlede selvforstærkende system mellem havet og atmosfæren, som samlet set kaldes El Niño - sydlig oscillation.

Læs også: FN: El Nino kan udløse global fødevarekrise

Lige nu mangler atmosfæredelen endnu, før meteorologerne ved 'International Research Institute for Climate and Society' tør vove pelsen og erklære en igangværende El Niño.

I oktober måned lå temperaturen ellers gennemsnitligt mere end 0,5 grader celsius over normen i den zone, hvor dette signalerer El Niño-tilstand. Men det skal fortsætte over lang tid, og for at meteorologerne tør forudsige det, skal luften over zonen følge vandets opvarmning.

I år bliver der dog formentlig kun tale om en ‘svag til moderat’ version (hvilket svarer til temperaturanomali på mellem +0,5 og +1,5 grader i området af Stillehavet kaldet Niño 3.4). Derudover er der 55-60 procent chance for, at den fortsætter ind i foråret.

Ekstraordinært sammentræf

I 1877-1878 nåede temperaturene i Niño 3.4 langt over, hvad der skal til, for at fænomenet for betegnelsen 'kraftig.' Desuden fortsatte værdierne med at ligge på mindst +0,5 grader i rekordlange 18 måneder.

Grunden til, at tørken blev så katastrofal, som den blev, skyldtes dog også, at den faldt som den gjorde midt i en ekstraordinær klimakombination.

Klimaforholdene, der forårsagede krisen, inkluderede således både en lang forudgående La Niña (1870-1876), en rekordstærk El Niño (1877-1878), en rekordstærk DMI eller ‘Indisk El Niño’ (1877-1878) og en ligeledes rekordstærk AMO i Nordatlanten (1878).

I alle tre tilfælde (ENSO, AMO og DMI) er der tale om naturlige variationer i havenes overfladetemperaturer, og om svingningerne ligger i Atlanterhavet eller Det Indiske Ocean, så er kovariansen med El Niño lav.

Faktisk er lignende ekstreme værdier for alle de tre havområder på samme tid kun set én anden gang. Det skete for kun lidt over 20 år siden i 1997-1998.

El Niñoen i 1876-1878 var dog både længerevarende, mere intens og samtidig timet på en måde, der ramte bestemte områder langt hårdere end i 1997-1998. Samlet set blev den medfølgende tørke værre i Asien, Nordafrika og dele af Europa.

Læs også: Naturlig cyklus i Atlanterhavet har midlertidigt standset den globale opvarmning

Forskerne skriver afslutningsvis, at en El Niño som den, der hærgede på global skala for omkring 140 år siden på trods af de ekstraordinære forudsætninger, godt kan vende tilbage igen.

Mens den, der nu er ved at danne sig, højst sandsynligt ikke bliver denne tilbagevending, så kan vi på visse punkter i dag være i større risiko end dengang.

Den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren kan nemlig potentielt skubbe verden ud i en endnu værre tørke, når forudsætningerne for en lignende super-El Niño igen er på plads, advarer forskerne.

»Vores fortsat øgede forståelse af, hvorfor det her tilfælde [...] førte til så ødelæggende global tørke, bør føre til bedre forudsigelser af konsekvenserne af et lignende tilfælde i fremtiden, og bedre håndtering af den resulterende fødevarekrise, så den næste store tørke ikke udløser endnu en stor hungersnød,« skriver de.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

El Niño er Jesus. Den er opkaldt efter ham, fordi man langs Sydamerikas vestkyst oplevede, at ændringer havstrømmene medførte, at der ikke var fisk at fange omkring jul.

Hvem er La Niña?

Er det et udtryk opfundet af en eller anden ignorant, som ikke vidste at el Niño er Jesus?

Ligesom når en Bjørnetjeneste formodes at være en særlig god og stor tjeneste ... nemlig at få knust hovedet med en sten, når ens tamme bjørn vil klaske en flue.

  • 1
  • 11

Hej Albert

El Nino betyder dren eller drengebarnet på spansk. Og det er korrekt at man så ehntyder til - eller tænker på - Jesusbarnet. Det er også forklaret i artiklen.
El Nina betyder pigen og er navnet, man har givet den effekt, der er forkalret i artiklen.

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 8
  • 1

Altså, nu er vi blevet bombarderet med at det er CO2 der styrer klimaet, og bare vi begrænser vores CO2 udledning så er alt godt.
Hvad er så det for et skeptisk synspunkt at fremføre, at man kunne have tørke med et så lavt CO2 indhold som der var dengang.
Tørke og oversvømmelser er jo en tydelig effekt af for meget CO2, så hvordan kunne denne rapport passere peer review?
Om vi så begrænsede CO2 indholdet til fortidens niveau, kunne vi altså ikke være sikre på at undgå en sådan katastrofe. Det er uhyggeligt.

Forskerne redder så skindet ved at sige at ved større CO2 indhold kan det blive meget værre.

  • 4
  • 7

Pigen eller drengen!

Jeg har grundet et væddemål med nogle kollegaer fuldt temperaruren i stillehavet over det sidste år og temperaturens udvikling har hverken givet anledning til El nino eller La nina varsler.

Det er jo en lidt sjov måle metode med gennemsnit for de sidste 3 måneder, men temperaturen offentliggøres og kan følges på dette link: https://www.ncdc.noaa.gov/teleconnections/...

Det må være region 4 og 3.4, der er de interesante for os i Europa, og der er skadigt langt op til de plus 2°C fra middel.

  • 1
  • 0