El-kunder: Spild ikke vores penge på bredbånd

En række store, energislugende virksomheder kræver de milliarder af kroner tilbage, som er hobet sammen i danske elselskaber, skriver Berlingske Tidende.

Virksomheder som Sun Chemical i Køge og Hydro Aluminium Precision Tubing i Tønder vil via Foreningen af Slutbrugere af Energi, FSE, have milliarderne retur, frem for at elselskaberne fortsætter med at investere dem i at rulle fibernet til bredbånd ud til hver enkelt husstand.

Egenkapitalen minus den kapital, som er nødvendig for at drive de omkring 40 andelsejede elselskaber, skønner FSE til omkring 50 milliarder kroner.

»Det er fuldstændig urimeligt, at der er ophobet så mange penge i elsektoren, som der ikke er behov for til den daglige drift. Det burde være muligt at få tilbageført nogen af de værdier, der er opsamlet i selskabet til kunderne, f.eks. ved direkte tilbagebetaling af pengene eller lavere priser,« siger anlægschef Åge Steen Rasmussen fra Køge-virksomheden Sun Chemical, der er andelshaver hos Seas-NVE, til Berlingske.

FSE anslår, at alle elselskaberne over en årrække samlet vil bruge et sted mellem 20 til 30 milliarder kroner på bredbåndsinvesteringer.

»Det eneste, vi i erhvervslivet vil have, er, at el-selskaberne fokuserer på deres kerneforretning, som er at producere strøm. Overskudskapitalen skal tilbage til ejerne,« siger Peter L. Nielsen, næstformand for FSE, til Berlingske.

Peter Nielsen er indkøbschef for Hydro Aluminium Precision Tubing i Tønder med fire danske fabrikker og en af landets største underleverandører af aluminiumskomponenter til bilindustrien. Virksomheden er en storforbruger af el, som leveres via Syd Energis net.

Landets største andelsejede elselskaber er Seas-NVE og syd- og sønderjyske Syd Energi, der hver har en egenkapital på godt ti milliarder kr. Seas-NVE, har således små syv milliarder kr. i værdipapirer, hovedsagelig Dong-aktier, mens Syd Energi også har Dong-aktier for nogle milliarder kroner.

Men i Syd Energi, som er det danske elselskab, der satser flest milliarder på at levere fibernet til sine elkunder, nægter bestyrelsesformand Kresten Philipsen pure at betale milliarderne tilbage til elkunderne.

I øjeblikket bruger Syd Energi ifølge Kresten Philipsen omkring en halv milliard kroner hvert år på at lægge fibernet ud. Og alle selskabets 275.000 elkunder får bredbåndstilslutning tilbudt.

Men ifølge Foreningen af Slutbrugere af Energi har kun knapt 20 procent af Syd Energis kunder meldt sig til fibernet, hvorfor milliard-investeringen formentlig aldrig tjenes ind.

»Det er rigtigt, at tilslutningen har været under vores forventninger. Men vi oplever, at der er ved at komme god gang i det,« siger Kresten Philipsen til Berlingske.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... er der nogen som vågner op.

Elsektorens fiberdrømme er fuldstændigt ude af probertioner med virkeligheden, og deres forretningsplaner ualmindeligt optimistiske, hvis ikke desideret forkerte, specielt hvis man sammenligner dem med andre inden for IKT området.

På den anden side vil samfundet og borgerne sandsynligvis vinde på at der kommer fiber ud til alle hustande, igennem større konkurrence.

At putte pengene i forbrugernes lommer er helt forkert, da de ikke vil gøre nogen gavn der og de jo allerede har betalt regningen.

Så enten skal man lade selskaberne bruge milliarderne på fiber eller nationalisere skidtet for at få pengene over i statskassen, og så bagefter sælge de trimmede selskaber fra til en kapitalfond, som kan få lidt styr på disse dinosaurer....

Vh Troels

  • 0
  • 0

Fibernet er jo bare en hurtigere udgave af det gamle kobbernet. Mobilteknologien er jo allerede ved at overhale fibernettet indenom. Og i de fleste tilfælde er kobbernettet alligevel tilstrækkeligt. Spild af elkundernes penge, send dem tilbage eller alternativt invester noget mere i grøn energi og forskning/udvikling.

Mvh.

Jesper

  • 0
  • 0

At putte pengene i forbrugernes lommer er helt forkert, da de ikke vil gøre nogen gavn der og de jo allerede har betalt regningen

  • bvadr! Lad os håbe, at ikke 'Skat' begynder at ræsonnere ligervis, hvad 'overskydende skat' anbelanger! :)
  • 0
  • 0

Fibernet er jo bare en hurtigere udgave af det gamle kobbernet. Mobilteknologien er jo allerede ved at overhale fibernettet indenom. Og i de fleste tilfælde er kobbernettet alligevel tilstrækkeligt.

Det er da det værste vås jeg længe har hørt. Hvor kan du få mobilt bredbånd der har hastigheder der tilnærmelsesvist kommer i nærheden af det du får med en fiber?

Og har du tænkt på hvor store trådede netværk der ligger bag trådløse netværk?

  • 0
  • 0

Jeg vil da mene at de skal gøre hvad de kan for at kunne tilbyde forbrugerne noget andet og bedre end hvad de facto monopolet TDC/yousee kan tilbyde. Fibernet er der en fremtid i, bare vent og se. Det er også smart at have den slags infrastruktur, for i fremtiden vil vi se en fremvækst af multi-bæremedie, protokoller og brugsenheder. Ligesom det var fremtiden for snart 100 år siden at få lagt telefonkabel ud fordi det gjorde livet lettere, så vil der også være en fremtid i at have mulighed for lysledernet over hele landet. I min optik er det smart at have alternativer til monolitten TDC. så skal folk bare opdrages til at bruge dem.

  • 0
  • 0

en tilføjelse: Jeg mener i øvrigt de skulle udkanalisere pengene til grøn forskning, og oprette fonde som folk som har ideer til løsninger til klimaproblemet kan søge til forskning. Tag nu f.eks. Bornbiofuel som har finansielle vanskeligheder fordi deres private investorer bandt deres investeringer op på at staten ville støtte dem. De kunne have klaret det med en beskeden investering (set med de briller på at elselskaberne sidder inde med 50 mia...). Støt dog sådan noget. I hr. og fru Danmarks lommer gør de knap så megen gavn, men hvis de kan bruges til at sørge for at hr. og fru Danmark også i fremtiden kan køre til og fra arbejde, spise sundt og have varme i husene uden at belaste miljøet, så er de da givet bedst ud.

  • 0
  • 0

Diskussionen om eller hvornaar og fra hvem man skal have hurtigere digitalkanaler overlader jeg gerne til experterne.

Men jeg undrer mig over at disse kämpebelöb, som er skrabet sammen fra Danmarks elbrugere ikke i höjere grad kräves brugt til at imödegaa den superinflation, der med de stigende energipriser vil ramme os i de kommende aartier.

Det virker saaledes ejendommeligt at sälge DONG lige nu, hvor det netop ville väre fordelagtigt, at den störste operatör paa det danske energimarked kunne forblive under dansk offentlig kontrol, ihvertfald indtil det var blevet omstillet til en overvejende ikke-fossil energiproduktion först.

Vi har behov for, at baade DONG og ogsaa de andre större energiproducenter snarest muligt kan blive styret om paa non-fossil energiproduktion hvormed Danmark kan overholde sine internationale miljöforpligtigelser. Dette vil naturligvis koste betydelige investeringer, men vi har behov for at disse investeringer foretages snarest idet de jo ogsaa vil danne basis for energipriserne paa det danske energimarked for et godt stykke tid fremover.

Ved at göre DONG til et offentligt noteret aktieselskab mister den danske offentlighed väsentlig indflydelse paa sit elmarkeds störste operatör og ved at sälge andre operatörer "fra til en kapitalfond" vil saadanne store afgörende investeringer blot blive udskudt endnu längere og paa ubestemt tid.

Og jo längere man udskyder en omstilling af energiproduktionen, jo höjere energipriser vil danske energiforbrugere skulle betale i fremtiden, og jo mere afhängig af udenlandske forhold vil Danmark blive. Dette vil baade göre det vanskeligere at före en fri og uafhängig (energi)politik og det vil foröge den kraftige inflatoriske virkning som raaolie- og klimasituationen og kommende miljöforpligtigelser vil paalägge Danmark, og det kommer alle i Danmark ogsaa til at betale for via de stigende energipriser!

Alle - ogsaa internationale - fremtidsvurderinger synes jo at gaa ud paa, at om 30 aar vil stadig en meget väsentlig del af al energiproduktion ske paa basis af fossilenergiraastoffer, ihvertfald af dem der stadig til den tid er til raadighed, d.v.s. kul og gas. Og hvor vi maa gaa hen for at fat i disse, hvis vi ikke i tide har stillet vor produktion om, ja det ved vi ogsaa. De store forekomster af kul vil til den tid findes paa steder, hvorfra de skal transporteres den halve jord rundt for at naa til os, og det vil til den tid udentvivl väre Kina som ret saa egenraadigt vil bestemme markedsbetingelserne for kul!

Og Gas? Jo ogsaa her ved vi allerede hvor vi til den tid kan stille os op i en kö for at kunne köbe. De store reserver findes jo hos Rusland, Iran og Katar.Og har man nu tänkt over at vort elforbrug uvägerligt vil stige. Det vil jo ogsaa komme til at omfatte energi til dele af transportsektoren og det vil omfatte energi som i dag köbes separat til opvarmning. Og i forening med den superinflation som fra raaoliemarkedet vil brede sig til al energi, vil det medföre at danske energiforbrugere vil faa maanedlige elregninger som vil komme til at udgöre en väsentlig del af ens aarsbudget! Og hvad vil man saa egentlig sige hvis de stadige stigninger af ens maanedlige energiregninger udelukkende afhänger af hvad en eller anden fjernt lokaliseret bestyrelse pa ryggen af hvem der staar Gazprom, Bank of Teheran eller China Invest. Er det saadan en afhängighed vi vil i DK?

Det haster med at komme i gang med nogle investeringer. Jo längere vi venter jo dyrere bliver det!

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0
  • levere varen, så er det jo rart at andre tager 'tråden' op og forsøger at levere varen.

Maren i kærret og jeg har i år 2008 stadig kun 2M/256k til rådighed, det svarer til at sende databits med brevduer, 1 bit pr. due. Signalflag og røgsignaler har vi overvejet da informationen overføres med lysets hastighed, men sikke arme vi ville få af at stå der og vifte!!!

Så lad os endelig få dænget Danmark til med lysledere, så kan endnu flere af os få hjemmearbejdspladser og spare endnu mere CO2 udledning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten