Ekstremt udstyr skal sikre Danmark ret til Nordpolen

På havbunden under Nordpolen vil danske forskere finde svaret på, om Danmark har ret til at udvinde de enorme mængder olie, som området kan gemme på.

Rusland har allerede plantet et flag på havbunden, og Canadas premierminister er nu på vej til Nordpolen for at vise landets interesse i området. Men når danske forskere drager af sted på søndag, bliver det uden pompøs sabelraslen.

Danskerne vil sejle af sted fra Tromsø i Norge ombord på et svensk forskerskib, isbryderen Oden. Og kort efter afrejsen vil en russisk atom-isbryder hjælpe danskerne videre i det isfyldte farvand.

Togtleder: Udsigt til et areal fire gange større end Danmark

Danskernes mål med ekspeditionen er at undersøge, om Rigsfællesskabet kan gøre krav på retten til havbunden ud over den nuværende gældende 200-sømil-grænse. Det kan ske, hvis området lever op til en lang række betingelser, som er formuleret af FN's havretskommission, for eksempel at kontinentalsoklen har en naturlig forlængelse, og at sedimenterne har en vis tykkelse.

»I bedste fald kan vi gøre krav på et område, som er tre til fire gange større end danmarks landareal,« siger leder af togtet Christian Marcussen, som til daglig er seniorforsker ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Forskere skaber 3-D billeder af havbunden

En af metoderne til at kortlægge undergrunden er brugen af et avanceret flerstråle-ekkolod, der kan skabe højopløselige 3-D billeder af undergrunden og de øverste sedimentlag.

Samtidig medbringer Oden en helikopter, der kan smide sonarbøjer med hydrofoner ned i vandet langt væk fra skibet. Lyden vil blive registreret af såkaldte geofoner, som forskerne har boret ned i isen op til 20 kilometer væk. Ved at måle lydbølgernes hastighed kan forskerne skabe et præcist billede af lagene i undergrunden.

Vejret piner det tekniske udstyr

Togtet nord for Grønland fører forskerne ud i områder, hvor der aldrig har været skibe før, og vejret kræver meget af udstyret ombord.

»Vi er ikke garanteret nogen succes, for på ishavet går tingene ikke altid som planlagt på grund af de ekstreme vejrforhold. Men vi har verdens stærkeste isbryder med. Og Oden var et af de første skibe, som sejlede ved Nordpolen, så vi kan ikke have bedre arbejdsforhold,« siger Christian Marcussen.

Præcis hvor de seismiske undersøgelser skal foretages, har forskerne planlagt hjemmefra. Men de endelige sejlplaner er i høj grad afhængige af isforholdene, og derfor bliver de fastlagt på stedet.

Selvom isbryderne kan sejle gennem isen, er der risiko for, at den fem meter tykke drivis og de op til 20 meter tykke iskrusninger lukker sig sammen bag skibene og smadrer udstyret i vandet.

For at mindske risikoen for uheld skal det seismiske udstyr operere på omkring 20 meters dybde, men der er stadig fare på færde.

Ingeniørassistent ved Geologisk Institut på Aarhus Universitet, Per Trinhammer, frygter især, at store isskosser presses ned af Oden og popper op igen bag skibet, hvor det værdifulde udstyr er.

»Vi taler om isskosser på størrelse med containere. Andre forskerhold er kommet hjem helt uden udstyr, og vi forventer også at miste noget af vores under de ekstreme forhold. Derfor har vi tre sæt med, så vi kan klare at miste det hele et par gange,« fortæller han.

Boreprøver skal bestemme havbundes alder

Holdet har også udviklet og indkøbt helt nyt og særligt seismikudstyr, som er skræddersyet til at kunne klare de ekstreme forhold i ishavet.

»Alt udstyr fungerede som forventet, da vi afprøvede det i dansk farvand på miljøskibet Gunnar Thorsen i maj. Nu skal det bare gøre det samme i ishavet,« siger Per Trinhammer.

For at kunne bestemme sedimentlagenes alder, og hvilke forhold de er blevet skabt under, vil forskerne bore mudderkerner op af havbunden undervejs med en såkaldt piston corer.

Derudover vil forskerne løbende indsamle vandprøver og måle vandets temperatur, ilt- og saltindhold. Alle disse data giver ikke bare et indblik i de øverste lag men tegner også et billede af de dybereliggende ældre sedimentlag, som kan ses på de seismiske profiler.

De ekstreme vejrbetingelser gør, at forskerne må tage visse forholdsregler ombord. Temperaturer under frysepunktet betyder blandt andet, at forskerne må opvarme containerne med udstyret.

»Kulden har vi taget højde for, men der skal nok dukke noget op, som vi ikke har tænkt på. Derfor er det en trøst, at vi skal på flere ekspeditioner til området« siger Per Trinhammer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke korrekt når I skriver, at man har verdens stærkeste isbryder med. Den svenske isbryder med navnet Oden er ikke verdens stærkeste isbryder. Isbryderen 50 let Pobedy kan bryde 2.8m tyk is mens den sejler 3 knob. Oden kan kun bryde 1.8m tyk is med samme fart som 50 let Pobedy.

Hilsen Alex.

  • 0
  • 0

Det er nu heller ikke Oden, der bliver henvist til som den stærkeste, men derimod 50 let Pobedy, som skal sejle forrest og sørge for en sejlrende til Oden.

Dette fremgår også tydeligere af den oprindelige artikel i avisen, som dette blot er en redigeret udgave af.

  • 0
  • 0

Er det mig der har misforstået noget, eller er det ikke næsten ved at blive et slags kapløb om hvem der får fat i Nordpolen?

Først skynder russerne at plante et russisk flag på bunden (i bedste månemission stil). Dernæst hjælper de os derop for at vi kan finde ud af om vi kan få retten over noget af undergrunden..

Er russernes intentioner at få hele området, eller er de også bare interesserede i at dele det op mellem os?

  • 0
  • 0

Der er en del usikkerhed om Russerne har nu også har plantet et flag. Billederne er ihvertilfald fra filmen Titanic.

  • 0
  • 0

Her er to citater fra artiklen:

  1. ”Danskerne vil sejle af sted fra Tromsø i Norge ombord på et svensk forskerskib, isbryderen Oden..”

  2. ”Men vi har verdens stærkeste isbryder med. Og Oden var et af de første skibe, som sejlede ved Nordpolen..”

Kan man sige, at det er skidt redigeret?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten