Ekstreme huse skal lede til klogt byggeri
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekstreme huse skal lede til klogt byggeri

Det moderne vedligeholdelsesfri hus er designet til en levetid på 150 år og 50 års vedligeholdesesfrihed. Arkitema Architects og Sloth Møller har projekteret, mens Enemærke & Petersen er entreprenør. (Illustration: Arkitema Architects)

Fem suboptimerede lavenergihuse i Nyborg skal inspirere landets typehusproducenter i konkurrencen om at lave et nyt typehus med et minimalt CO2-fodaftryk. Det er planen hos Realdania Byg, der står bag opførelsen af de seks huse.

»Vi har prøvet at gøre det ret ingeniøragtigt ved at få konsortierne til at optimere husene til at minimere CO2-belastningen fra de forskellige driftsfaser. Den viden, vi har opnået i arbejdet med de fem huse, har vi givet videre til de typehusfirmaer, der konkurrerer om at skulle opføre det sjette hus på vejen,« fortæller Jørgen Søndermark, der er projektleder for MiniCO2-husene.

De fem huse i energiklasse 2015 skal reducere CO2-belastningen fra henholdsvis opførelsen, vedligeholdelse med traditionelle materialer, vedligeholdelse med moderne materialer, ombygninger og fra den daglig drift, forklarer Jørgen Søndermark, mens han viser rundt på byggepladsen i Nyborg.

»De seneste par år har byggebranchen nærmest været bundet på hænder og fødder af kravene til u-værdier og energirammer. Vi synes, at det var på tide at tage en timeout fra fokus på opvarmingsenergi,« siger han.

I Upcycle House har udstrakt brug af genbrugsmaterialer reduceret CO2-fodaftrykket fra materialerne med 86 procent. Lendager Arkitekter og Moe har projekteret, og Egen Vinding og Datter står for opførelsen sammen med Makvärket. (Foto: Realdania)

Kompromisløst genbrugshus

Det første hus, ‘Upcycle House’, er allerede opført. Målet med det hus er at reducere CO2-belastningen fra de materialer, der indgår i byggeriet – blandt andet ved udstrakt genbrug. Således udgøres husets skelet af to 40-fods containere, og facaden er beklædt med plader af sammenpresset genbrugspapir, mens verandaen er belagt med ‘planker’ af genbrugsplast.

Fundamentet er sparet væk og erstattet med 16 nedskruede pæle, og vinduerne er et kapitel for sig, forklarer Jørgen Søndermark:

»Rudefabrikkerne laver masser af fejlproduktioner, som ender med bare at stå på fabrikkerne. Derfor fandt arkitekterne på at lave faste vinduer, hvor ruderne er skruet på containerners yderside og indrammet med facadepladerne. På den måde kan man genbruge alle ruder, der er større end vindueshullet. Det er billigt og giver en anvendelse til ruder, der ellers ville blive smidt ud.«

Vedligeholdelsesfrit i 50 år

Ved siden af Upcycle House bliver det traditionelle af de to vedligeholdelsesfrie huse muret op. Kravene til begge huse er, at de skal være stort set vedligeholdelsesfri i 50 år. Desuden er designlevetiden 150 år.

‘Det traditionelle hus’ er plantet på et solidt betonfundament. Indervæggene er bygget op af porøse isolerende teglblokke, mens ydervæggene er af almindeligt tegl. Taget er højt og tagudhænget så bredt, at det giver ly for en veranda hele vejen rundt om huset.

»I dag har de fleste huse en meget kompliceret – og dermed også en relativt følsom – facadeopbygning. Her har vi taget dampspærren væk og klaret tæthedskravet med en traditionel fuldmuret væg. Vi vil gerne diskutere, om man kan bruge mere simple, klassiske løsninger fremover,« forklarer Jørgen Søndermark.

Det mere moderne nabohus er løftet op på pæle for at beskytte de præfabrikerede træelementer mod opstigende fugt. Både sider og tag skal beklædes med en ventileret glasfacade, som beskytter huset mod elementernes rasen. Vinduerne er også i dette hus trukket ind i bygningskroppen for at gøre dem mindre udsatte for vejrliget.

Det Foranderlige Hus skal være nemt at bygge om og bygge ud uden det store materialespild. Tegningen her viser, hvordan der kan bygges til. Henning Larsen Architects og GXN har tegnet, Anders Christensen projekteret og Benée Huse opfører det. (Illustration: Henning Larsen Architects/GXN)

Bygget til at bygge om

Det næste hus i rækken er optimeret til være let at bygge om.

»De fleste huse bliver bygget om flere gange i deres levetid. Her har rådgiverne virkelig brugt lang tid på at kortlægge, hvor tit vi typisk bygger om, og tilpasse de enkelte bygningsdele til de krav,« siger Jørgen Søndermark.

I ‘Det foranderlige hus’ er det nemt at skifte rummenes funktioner og let at bygge ud. De store – og kostbare – vinduespartier kan man skrue fri og genmontere i en eventuel ny facade.

Huset er bygget af sammenlimede massivblokke i forbandt, der er beklædt med gips indvendigt og brædder og facadeplader udvendigt. Hvis man vil udvide, skal man blot fjerne facadebeklædningen og skrabe pudsen af, hvorefter man kan bygge nye blokke på. Indvendigt er der sikret gode føringsveje i etagedækket til nye installationer.

Desuden er både varme og ventilation decentral, så man kan flytte rundt på skillevæggene, uden at det påvirker husets indeklima i negativ retning.

Kvotehuset lukker ned, når beboernes energiforbrug overstiger, deres selvvalgte kvote. Pluskontoret Arkitekter og Moe har projekteret. (Illustration: Pluskontoret Arkitekter)

Energikvote synliggør elforbrug

Det sidste hus er trods et tilforladeligt udseende nok det, som mange vil opfatte som det mest kontroversielle.

»I Kvotehuset går vi efter den strøm, der kommer ud af stikkontakterne, fordi den del af energiforbruget ikke er dækket af energirammekravet,« siger Jørgen Søndermark.

I 2011 beregnede Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, at næsten halvdelen af primærenergiforbruget i nye huse ligger uden for energirammen, så fjernsyn, computere, og køkkenets hvidevarer er væsentlige kilder til nye huses CO2-belastning.

I Kvotehuset skal de kommende beboere lave et energibudget på samme måde, som man lægger et økonomisk budget. Husets elektronik holder øje med forbruget og advarer bebooerne, hvis de er ved at overskride budgettet. Realdania overvejer at lave en funktion, så husets elektronik simpelthen lukker ned, hvis budgettet overskrides. Huset skal dog kunne genstartes ved et tryk på en knap.

»Vi vil gerne synliggøre, hvad energiforbruget koster dig. I Danmark betaler man jo ikke hver måned som i mange andre lande, så energiregningen er ikke noget, som vi forholder os til. Dette design er måske kontroversielt, men vi vil gerne se, om det gør en forskel.«

Byggematerialerne betyder mest

Den foreløbige vurdering fra Jørgen Søndermark er dog, at den mest effektive måde at reducere boligers CO2-belastning på er at gå efter byggematerialer med det mindste CO2-fodaftryk.

»At reducere CO2-belastningen ved at bygge et hus af vedligeholdelsesfri materialer batter ikke så meget, medmindre den lange holdbarhed decideret overflødiggør byggeriet af et nyt hus. At lette ombygninger betyder heller ikke så meget CO2-mæssigt. Det, der virkelig rykker, er at reducere den indbyggede CO2-belastning fra byggematerialerne,« understreger han.

I Upcycle House er CO2-belastningen således 86 procent lavere end i et ordinært parcelhus på samme størrelse.

Konkurrerer om at bygge typehus

Erfaringen fra de fem første huse er blevet stillet til rådighed for fem typehusselskaber, der blev udvalgt til konkurrencen om at opføre det sjette hus på vejen – Danmarks mest CO2-minimerende typehus.

»Alle de andre huse er optimerede ud i det ekstreme. Men der er en mængde ideer, som man uden problemer kan overføre til typehuse,« mener Jørgen Søndermark, der nævner tilbagetrækning af skrøbelige bygningsdele og facader, bredere tagudhæng, overdækkede tørrepladser til tøjtørring og genbrugsmaterialer som ideer, typehusbranchen bør inkorporere.

»Det vil være det højeste mål ved dette projekt: Hvis vi kan få typehusfirmaerne til at tage nogle af ideerne til sig. Her har vi vist, at det ikke behøver at koste mere. Man skal bare tænke sig om,« siger Jørgen Søndermark.

Vinderen af typehuskonkurrencen bliver udpeget torsdag den 19. september.

Læs mere om projektet hos Realdania Byg