Ekstraregning på den internationale fusionsreaktor: 89 mia. kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekstraregning på den internationale fusionsreaktor: 89 mia. kr.

Der er nu sat beløb på den ekstraregning, det koster at færdiggøre den internationale fusionsreaktor Iter i Frankrig.

Læs også: Solen over Provence får en konkurrent under jorden

I et vakuumkammer og kontrolleret af et kraftigt magnetfelt dannet med superledende spoler skal kerner af deuterium og tritium fusionere til heliumkerner og frie neutroner under afgivelse af energi. Illustration: ITER Organization

I et notat til Folketinget oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet, at den samlede ekstraregning for Iter i perioden 2021-2035, som skal betales af Europa, forventes at blive 40,3 mia. kr. Heraf skal Danmark betale 2 pct. eller godt 800 mio. kr. via medlemskabet af Euratom.

Allerede tidligere på året fremgik det, at en ny tidsplan og budget for Iter ville føre til en stor ekstrategning, men der var stadig usikkerhed om det eksakte beløb.

Læs også: Fusionsreaktoren Iter er havnet i ny omkostningskrise

Fuldt færdig i 2035

På et møde i november godkendte Iter Council den nye tidsplan og budget for fusionsreaktoren, der sigter mod have reaktoren kørende fra december 2025 med det første plasma - denne dato betegnes som 'det først teknisk mulige tidspunkt'.

Det bliver dog først ti år senere i 2035, at Iter vil kunne lave forsøg med deuterium og tritium, som skal vise, om reaktoren kan levere den estimerede energimængde - og om designet vil være velegnet til at bruges til elektricitetsproduktion på markedsmæssige vilkår.

Det er en forsinkelse på syv år i henhold til den nuværende plan, fremgår det af notatet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Prisen er svær at opgøre eksakt

Det er svært præcist at gøre projektomkostningerne op, da hver af Iters partnere leverer hardware, som er fastsat i forhold til en intern regningsenhed. Hardwaren kan i virkeligheden godt koste mere i indkøb, end det er indregnet i det centrale budget.

Af det nye notat til Folketingets Europa-udvalg dateret 13. december 2016 fremgår det, at regnet i 2016-priser er Europas andel i perioden indtil 2020 på 7,3 mia. EUR (54,3 mia. DKK). Ekstraregningen i perioden fra 2021-2035 til Europa er på 5,4 mia. EUR (40,3 mia. kr.) - det betyder, at den samlede efterregning til alle parter er ca. 89 mia. kr.

Det giver en samlet pris til Europa på 94,6 mia. DKK for at bygge Iter og en total pris omkring 208 mia. kr. Det samlede oprindelige budget baseret på det første design blev i 2001 estimeret til at være 48 mia. kr. Alle beløb er i 2016-priser.

De politiske forhandlinger i EU om det nye budget for Iter forventes at komme til at foregå i første halvdel af 2017.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Wikipedia beretter at selve Wendelstein 7-X kostede 370 millioner euro, altså en brøkdel af ITER. Hvor meget kan man bare opskalere Wendelstein's prisen til ITERs størrelse, og hvad vil prisen så være? Og hvor meget af ITERs prisstigning kan tilskrives dens internationale setup? Kan denne forskel bruges som en generelt historie omkring prisen af en stellarator vs. en tokamak?

  • 2
  • 1

Stadig ikke dyrt! ;-)

I 2008 annoncerede den britiske regering en bankpakke på 200 mia. pund.... Men det var jo pengeinstitutter det drejede sig om og ikke ligegyldigheder, såsom så godt som rene og næsten uudtømmelige energikilder....

  • 9
  • 3

Jeg har fulgt med i dette projekt med stor nysgerrighed. Det lyder af mange penge, men den første atombombe kostede omregnet til 2014 penge omkring 150 milliarder kroner.

USA har planer om at købe F35 for 323 milliarder dollars - set i det perspektiv lyder dette jo ret billigt taget i betragtning hvor mange arbejdspladser projektet kommer til at skabe - og endda til noget fornuftigt!

Jeg forstår dog ikke hvorfor man ikke bruger flere penge på Thorium reaktorer. Som jeg har forstået det, er de langt mere effektive og langt mindre farlige - også affaldet. Man har jo haft reaktorer som har kørt og vist at de virker, men blev bremset godt og grundigt af USA.

Der er nok ingen tvivl om at olie og kul industrien ligger hårdt press på landenes politikere for at bremse disse teknologier.

  • 5
  • 5

800 millioner på 15 år, svarer til lidt over 53 millioner om året..

På Irak mission for det danke flyvevåben i oktober 2014 til februar 2015, brugte man 213 millioner. Se mere her

Selvfølgelig er det aldrig rart med ekstra udgifter, men de her tal skal ses i perspektiv. Tak for det John Johansen.

  • 7
  • 2

som rene og næsten uudtømmelige energikilder....

Prisen er som påpeget ikke noget at falde i svime over i forhold til hvad vi ellers bruger penge på. Fossilindustrien koster - hvert år - ver den hvad der svarer til en faktor 20 gange så meget som hele udviklingsomkostningen for ITER. Så leverer fossilindustrien ganske vist også energi til hele verden - men på bekostning af fremtidig velfærd og overlevelse.

Hvis ITER har potentiale til at erstatte fossiler så er det jo billigt. Men inden fusion kan få en sådan rolle er det nok for sent. Vi har brug for noget nu og ikke om 30 - 40 år (måske).

Fusion er et drømmeprojekt. Det er ok bare det ikke afleder opmærksomheden på bekostning af løsninger der virker her og nu. Og Thorium er ikke en sådan løsning men tilhører også drømmeland.

Vi mangler ikke teknologier der kan løse problemet med fossiler men en økonomisk ramme der gør det attraktivt for markedet at investere i dem. Her ligger løsningen.

  • 10
  • 4

John Johansen: Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal opfatte din kommentar.

Jeg er udemærket godt klar over, at det ikke er vitaminer der kommer ud af den anden ende med dette projekt, og man ikke skal stikke fingerne ind i reaktoren.

Men som jeg har forstået er, en af fordelene at der ikke kan ske en nedsmeltning. Stopper man brændstoffet stopper reaktoren - ret mig gerne hvis jeg tager fejl.

Det som undre mig er at man har taget det mere seriøst for mange år siden. Husker jeg ikke galt er Ilter et resultat af noget som startede allerede i midten af 80'erne. Er den først oppe og køre i 2035 er det noget af et tilløb selvom der er mange ting der skal overkommes.

Thorium har man snakket om i årtier. Som jeg har forstået det er nutidens reaktorer kun valgt fordi de producere Plutonium hvilket Thorium ikke kan, men alle fordelene snakker for sig selv.

  • 0
  • 2

Thorium har man snakket om i årtier. Som jeg har forstået det er nutidens reaktorer kun valgt fordi de producere Plutonium hvilket Thorium ikke kan, men alle fordelene snakker for sig selv.

Du har ret mht. Iter - du kan slukke den på et mS. Iters indre vil blive stærkt radioaktiv, men mængden af radioaktivt affald du får med sådan et (teoretisk) system vil være langt, langt mindre end mængden af affald fra en konventionel fissionsreaktor.

Det er i øvrigt ikke reaktorsikkerhed der i min verden dømmer konventionelle fissionskraftværker ude. Det er mængden af højaktivt affald vi producerer til glæde for kommende generationer.

Du har ikke ret med Thorium. For at udnytte Thorium processens potentiale, skal man have gang i saltsmeltereaktorer. I forbindelse med disse er der en række uløste teknologiske problemer, hvoraf materialeteknologi og robuste seperationsteknologier hører til i den tunge ende af spekteret.
Det er dog muligt at man kunne løse disse problemer med 1/5 af af ekstrabevillingen til Iter.
Set med de øjne er ekstrabevillingen til Iter dyr.......

Jeg har i øvrigt svært ved at tro på fusionskraftværker af Iter typen. Prøv at regne på den nødvendige varmetransmission i kammeret - så vil du forstå hvad jeg mener.....

Men.... det er et fedt fysikforsøg, og det er da også noget værd.

  • 4
  • 1

John Johansen: Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal opfatte din kommentar

Dan Riis!
Hmmm. Jeg er heller ikke sikker på hvordan du skal opfatte den. ;-)
Udover f.eks. at muligheden for nedsmeltning ved fusion er ikkeeksisterende.

IMO er fissionskraft (uanset type) ude i de sidste krampetrækninger.
Nyplanlagte og evt. fremtidige A-værker opføres ud fra politiske målsætninger, ikke økonomiske.

Selv på kort sigt, må det være billigere at udjævne energi fra fluktuerende energiformer, ved lagring v.hja. f.eks. pumped storage, trykluft, brint m.m. end ved at opføre et atomkraftværk.

  • 2
  • 0

Jeg er ret benovet over den mængde af sammenligning med andre omkostninger, som deltagerne i dette forum kan bidrage med, kun med det tilfælles, at det er irrelevant i forhold til indholdet. Det drejer sig ikke om krigsskibe eller atombomber, men energiforsyning. Derfor skal man se denne meromkostning i denne kontekst.
Med tidshorisonten in mente, er der helt sikkert en masse regenerative energiproduktions muligheder, der allerede vil være langt billigere, da de er de eneste der kæmper om at sænke priserne/Mwh. En omsorg der ikke er blevet andre generatorer til del.
Med lidt held, og formentlig en støtte som er langt mindre, vil man også kunne udvikle energilagringsløsninger, som kan være med til at balancere nettet og frigøre os fra råstofkonsumet.
Vedbliver udviklingen i fald i priser på både den vedvarende energi samt lagring af denne, er det i forhold til dette selvforsynende scenarie man burde vurdere disse overslagsagtige eksorbitante omkostninger og så efterfølgende spørge sig om man så også forestiller sig at denne teknologi kan rulles ud og komme hele verdenen tilgode, eller den bliver forbeholdt de vestlige lande.

  • 2
  • 2

@Martin Herløv Det er relevant fordi vores land står overfor én af de størst forøgelser af militærbudgettet i mands minde. Det burde du da vide. Derfor er det yderst relevant at al investering i det civile sammenlignes med det militære budget.

  • 2
  • 1

Det giver kun mening at diskutere værdien af investeringer hvis man ser på det potentielle afkast. At sammenligne forskellige investeringer uden dette er som at sammenligne Rundetårn med et tordenbrag.

Hvis fusion kan bidrage til at skubbe de for samfundet enormt dyre fossile teknologier ud i glemslens mørke - så er investeringen helt marginal i forhold til benefits.

Men fusion vil komme for sent til at betyde noget for det forhold - det er vist åbenlyst. Udover at komme for sent er det helt utænkeligt at fusion vil kunne konkurrere med VE om 30-50 år hvor VE vil levere tæt på gratis og ren energi over hele Jorden (https://www.google.dk/amp/s/www.washington...).

Alligevel giver det mening at udvikle fusions teknologi til anvendelse indenfor områder hvor VE ikke kan bruges. Det kunne være til rejser i rummet, energiforsyning til baser på f.eks. gasplaneternes måner og måske en dag robotbemandede stjernerejser.

Derfor skal man se ITER og andre fusionsprojekter som grundforskning uden specifik markedsrolle og ikke som udvikling af fremtidens teknologi til energiforsyning på Jorden. Vi mangler ikke energiresourcer og teknologien til at opsamle dem er i hastig udvikling. Om mindre end 20 år vil klodens energiforsyning udelukkende komme fra solen hvis den nuværende vækst fortsætter. Og hvorfor skulle den ikke det? Prisen på VE er faldet konstant siden det begyndte og vil fortsætte med at falde. Ingen andre teknologier vil kunne klare sig i konkurrencen. Heller ikke fusion.

  • 5
  • 0

@Lars Enevoldsen, jeg ved ikke hvorfor jeg skulle vide at Danmark står overfor store militære udgifter, da jeg ikke følger den diskussion. Følgelig har jeg også skrevet et indlæg til debatten om energiforsyning, da dette interesserer mig. Dette kvalificerer mit indlæg da det er det artiklen handler om og også burde være indholdet i den følgende diskussion.
Danmark står overfor en lang række store investeringer, som ethvert andet land i øvrigt, både militær, sygehuse, skoler, jernbane og man kunne blive ved. Men det er ikke relevant i denne kontekst.
Det forplumrer ganske mange relevante diskussioner på ing.dk hvis man ikke forholder sig til den indledende tekst, men rider videre på en anden kæphest. Det burde enhver, og dermed implicit Lars Enevoldsen, da vide.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten