Ekstra støtte til Femern kan give penge til ny Storstrømsbro

EU vil øge støtten til Femernforbindelsen, der også ser ud til at blive billigere at bygge end tidligere antaget. De ekstra penge vil politikerne nu bruge til at bygge en ny Storstrømsbro.

Flere penge fra EU og færre til de entreprenører, der skal bygge den kommende Femern-tunnel ser ud til at kunne finansiere en ny 3,9 milliarder kroner dyr bro over Storstrømmen. Derfor har Venstre bedt transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om at indkalde trafikforligspartierne (alle undtagen Enhedslisten) til nye forhandlinger.

»Vi er ikke blevet imødekommet så meget som ønsket, men vi erkender, at en række projekter bliver nødlidende, hvis vi ikke kommer i gang. Derfor går vi tilbage til forhandlingsbordet,« siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der i samme åndedrag beklager, at regeringen ikke vil imødekomme Venstres ønsker om større investeringer i vejområdet.

Forhandlingerne om en ny bro over Storstrømmen, der er forudsætningen for, at forbindelsens økonomi kan hænge sammen, strandede i november, fordi regeringen og oppositionen ikke kunne blive enige om finansieringen.

Læs også: Forhandlingsstop skaber igen usikkerhed om ny Storstrømsbro

Venstre ville lægge broen ind under Femern-byggeriet og dermed finansiere den via brugerbetalingen på tunnellen til Tyskland, men det blev afvist af regeringen, der blandt andet mente, at det ville kræve en genforhandling af Femern-traktaten med Tyskland - og at det desuden ville ødelægge forbindelsens økonomi.

Regeringen ville derimod bruge de penge, der var kommet tilbage i Infrastrukturfonden, fordi udskiftningen af signaler langs banen ikke havde kostet så meget som forventet. Men de penge ville Venstre ikke være med til at investere i en ny Storstrømsbro. De skulle bruges til de mange ventende vejprojekter, sagde Venstre i efteråret.

Venstres afvisning fik Henrik Dam Kristensen til at true med, at EU-støtten til Femernforbindelsen kunne komme i fare, hvis ikke de danske politikere kunne blive enige om, hvor pengene til en ny Storstrømsbro skulle komme fra.

Siden november har der derfor kun været uformelle kaffemøder mellem trafikordførerne og ministeren. Men fristen for at søge støtte fra EU's TEN-T-midler til anlægsarbejder i 2013-2015 udløber i marts, så de danske politikere har kun kort tid at løbe på. Venstre er dog optimistisk.

»Vi har en forventning om, at teksten formuleres sådan, at der kommer en stor pose penge på bordet, hvis alt ser ud som forventet om en robust økonomi i Sund & Bælt-koncernen som helhed, når vi gør regnebrættet op senest om to år,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Venstre´s meninger, er ved at være for langt fra det det virkelige i dette projekt og de burde egentlig smides ud af forhandlingerne og undskyld - erstattes med Enhedslisten, da de er mere åben og lydhør for jernbanen og ikke går ind for brugerbetaling.

  • 0
  • 0

Hvilke vejprojekter bliver forsinkede pga. en uventet besparelse. .. Vejdelen til broen...

  • 0
  • 0

Men fristen for at søge støtte fra EUs TEN-T-midler til anlægsarbejder i 2013-2015 udløber i marts, så de danske politikere har kun kort tid at løbe på. Venstre er dog optimistisk.

Det viser jo tydeligt at Venstre kun er ude på at drille, og får de ikke deres vilje, så ofre de gerne befolkningen eller landets infrastruktur, dertil sender det et tydeligt signal til Tyskland, signalet siger at der ikke er politisk enighed om at prioritere jernbanen mellem Rødby og København.

Det er muligt at Venstre allerede har lovet pengene i infrastruktur fonden ud til andre projekter, men pengene skal altså bruges hvor behovet er størst, og lige nu er det på Storstrømsbroen.

  • 0
  • 0

Det er muligt at Venstre allerede har lovet pengene i infrastruktur fonden ud til andre projekter, men pengene skal altså bruges hvor behovet er størst, og lige nu er det på Storstrømsbroen.

Kristian Pihl Lorentzen er opstillet i Vestjyllands storkreds, så syddanmarks infrastuktur er lavt prioriteret. Det er bare flovt at hovedstrækninger fra Tyskland igennem Danmark, har været nedprioriteret de sidste 50 år.

At der ved en ny storstrømsbro også bliver en tiltrængt vejfornyelse, giver jo ikke stemmer i Vestjylland.

  • 0
  • 0

Jeg gentager lige min propaganda fra forleden, http://ing.dk/artikel/136068-energilagring... da det bygger videre på denne artikels emne : De sydnorske højdelagre (især Blåsjø) er de bedste til at tidsforskyde el og balancere produktion og forbrug sammen med fleksibelt forbrug. Denne kapacitet og transmissionslinierne dertil bliver meget efterspurgte efterhånden som Nordsø-landene udbygger havvind (og Storbritannien skifter fra fleksibel gas til rigid atomkraft). De 5-10 år vi plejer at se frem er alt for lidt - først når man ser på 20-50 års sigt eller mere bliver det klart hvilke investeringer der er nødvendige.

Men Danmark kan få et 5 GWh pumpekraft el-lager i stil med det Belgiske : http://www.renewableenergyworld.com/rea/ne... -men væsentligt billigere! Pumpekraft som el-lager er særdeles kendt teknologi i udlandet; der er over 100 GigaWatt i drift http://www.naseo.org/committees/renewable/... side 8

Ideen er at bygge Storstrømsjernbanen som lav dæmning istedet for bro; prisen er cirka den samme, og levetiden er 100-200 år. De 20-30m vanddybde i Sortsø Gab er svingkapaciteten. De 5GWh kan fx være 200 MW i 25 timer, 500MW i 10 timer, eller en anden kombination. Effektiviteten kan være omkring 80%. Bassinet kan afgrænses på mange måder, fx ved Farø-broen, Bogø+stik syd, eller som her : http://peecee.dk/upload/view/400448/full

Det kan gøre Danmark mere selvforsynende, holde nogle af elhandelspengene indenlands og forbedre betalingsbalancen når Nordsøens olie/gas rinder ud. Det kan tillade sjællandske biomasseværker at skrue blidere op og ned til gavn for driftsøkonomien, og holde udsvingene i elpris på acceptable niveauer. Forretningsmodellen er at købe el billigt om natten i god vind, og sælge til højere pris i dagens spidsbelastninger. Man kan vælge at føre Kriegers Flak-landkablet hertil, som dermed i nogen grad kan fungere som grundlastværk. Eksempel på udsving i dansk strøm (fra 2010) : http://peecee.dk/upload/view/400451/full

Max. vanddybde er 5m øst for Grønsund, så kun små skibe under 5.000 ton sejler gennem Storstrøm som det er nu. Miljøspørgsmålene er uafklarede, og må afvejes (konkret, ikke som tros-sag) mod øvrige miljøgevinster. Kraft-turbiner har opereret i saltvand i La Rance værket i årevis, så det er velkendt. Energiaspektet betyder formentlig at der er betydeligt EU-tilskud. Landbrugsværdien af de 20-40 km2 indvundet frugtbar dyndjord (havbund på mindre end 5 meters dybde) er 200-500 mio kr værd. Indvinding er gjort i stor skala i Holland, og i mindre skala i Lammefjorden nordvest for Holbæk.

Vi skal alligevel bruge 3-5 mia kr på Storstrømsjernbanen - spørgsmålet er blot hvor meget værdi vi ønsker for pengene?

  • 0
  • 0

Venstre´s meninger, er ved at være for langt fra det det virkelige i dette projekt og de burde egentlig smides ud af forhandlingerne...

Ja sørgeligt de ikke vil forstå, at det oprindelige oplæg var 'fusket' til det rentable - krisen siden 2008 samt broen her har kun øget underskuddet. At projektet 'heldigvis' efter ny beregning bliver billigere - ak ja billige kneb eller bondefangeri - vælg selv.

Vi ved heldigvis nu, at det her nok ikke er rentabelt, og ikke bliver det.

  • 0
  • 0

Ideen er at bygge Storstrømsjernbanen som lav dæmning istedet for bro; prisen er cirka den samme, og levetiden er 100-200 år. De 20-30m vanddybde i Sortsø Gab er svingkapaciteten. De 5GWh kan fx være 200 MW i 25 timer, 500MW i 10 timer, eller en anden kombination. Effektiviteten kan være omkring 80%. Bassinet kan afgrænses på mange måder, fx ved Farø-broen, Bogø+stik syd, eller som her : http://peecee.dk/upload/view/4...full

En fremtidig højhastighedsbane mellem Sverige/København og Hamburg vil kunne lægges på den østlige dæmning

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten