EU vil øge støtten til Femernforbindelsen, der også ser ud til at blive billigere at bygge end tidligere antaget. De ekstra penge vil politikerne nu bruge til at bygge en ny Storstrømsbro.
Flere penge fra EU og færre til de entreprenører, der skal bygge den kommende Femern-tunnel ser ud til at kunne finansiere en ny 3,9 milliarder kroner dyr bro over Storstrømmen. Derfor har Venstre bedt transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om at indkalde trafikforligspartierne (alle undtagen Enhedslisten) til nye forhandlinger.
»Vi er ikke blevet imødekommet så meget som ønsket, men vi erkender, at en række projekter bliver nødlidende, hvis vi ikke kommer i gang. Derfor går vi tilbage til forhandlingsbordet,« siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der i samme åndedrag beklager, at regeringen ikke vil imødekomme Venstres ønsker om større investeringer i vejområdet.
Forhandlingerne om en ny bro over Storstrømmen, der er forudsætningen for, at forbindelsens økonomi kan hænge sammen, strandede i november, fordi regeringen og oppositionen ikke kunne blive enige om finansieringen.
Venstre ville lægge broen ind under Femern-byggeriet og dermed finansiere den via brugerbetalingen på tunnellen til Tyskland, men det blev afvist af regeringen, der blandt andet mente, at det ville kræve en genforhandling af Femern-traktaten med Tyskland - og at det desuden ville ødelægge forbindelsens økonomi.
Regeringen ville derimod bruge de penge, der var kommet tilbage i Infrastrukturfonden, fordi udskiftningen af signaler langs banen ikke havde kostet så meget som forventet. Men de penge ville Venstre ikke være med til at investere i en ny Storstrømsbro. De skulle bruges til de mange ventende vejprojekter, sagde Venstre i efteråret.
Venstres afvisning fik Henrik Dam Kristensen til at true med, at EU-støtten til Femernforbindelsen kunne komme i fare, hvis ikke de danske politikere kunne blive enige om, hvor pengene til en ny Storstrømsbro skulle komme fra.
Siden november har der derfor kun været uformelle kaffemøder mellem trafikordførerne og ministeren. Men fristen for at søge støtte fra EU's TEN-T-midler til anlægsarbejder i 2013-2015 udløber i marts, så de danske politikere har kun kort tid at løbe på. Venstre er dog optimistisk.
»Vi har en forventning om, at teksten formuleres sådan, at der kommer en stor pose penge på bordet, hvis alt ser ud som forventet om en robust økonomi i Sund & Bælt-koncernen som helhed, når vi gør regnebrættet op senest om to år,« siger Kristian Pihl Lorentzen.
