Ekstra snerydning æder af kassebeholdningen

Hver gang sneplovene og saltningskøretøjerne stævner ud på de kommunale veje, tages der endnu en bid af de i forvejen slunkne kassebeholdninger i kommunerne. Budgetterne for vintertjenesterne i 2010 var nemlig allerede ved udgangen af tredje kvartal overskredet med en halv milliard kroner.

Men hvor flertallet af kommunerne bider smerten i sig, forsøgte Næstved Kommune anført af borgmester Henning Jensen (S) for nylig at få regeringen til at finansiere en ekstraordinær bevilling til rydningsarbejdet.

"Jeg vil gerne have et forskud eller have mulighed for at stabilisere kassen for det store udlæg, vi har. Nu har vi allerede lagt ud for 2011, og hvis det fortsætter, så vokser underskuddet," udtalte borgmesteren til P4 Sjælland.

Det er ikke lykkedes Teknologisk Indsigt at komme i kontakt med Henning Jensen, men Næstved er ligesom Bornholm og Odsherred blandt de kommuner, som er hårdest ramt.

Det samme gælder Silkeborg Kommune, som for en uge siden vurderede, at der skulle en ekstrabevilling på fire millioner kroner til for at bekæmpe sne og glatte veje resten af året. Men nu lyder vurderingen, at der skal omkring 10 millioner ekstra på bordet.

"Man kan ikke bare lade være med at rydde sne, fordi der ikke er flere penge. Vi rydder, hvor det er nødvendigt, men det kan godt være, at vi kigger på, om vi skal holde alle cykelstierne snefri," siger borgmester Hanne Bæk Olsen (S).

Men det afhænger i sagens natur af, hvordan vejret herfra arter sig. I gennemsnit koster det 700.000 kroner i døgnet at holde kommunens veje farbare.

"Alle midler er brugt. Budgettet skal holdes, og når vi befinder os i december måned, er der ikke tid til at finde kompenserende besparelser andre steder. Enten kan vi så vælge at overføre underskuddet til næste års budget, eller også finansiere vi snerydningen over kassebeholdningen," forklarer borgmesteren, som ikke vil tigge regeringen om hjælp.

"Regeringen er jo heller ikke skyld i, at det er snevejr i november," pointere Hanne Bæk Olsen.

Og skal man tro Finansministeriet og KL, er det de færreste kommuner, der går tiggergangen. Finansministeriet oplyser, at det ikke har modtaget ansøgninger fra kommuner om ekstra midler, mens KL heller ikke kender til kommuner, der har forsøgt at løse problemet den vej rundt.

"Nogle kommuner er nødt til at prioritere meget hårdt, hvor de rydder og nøjes eksempelvis med de store veje, mens sneen på de mindre får lov at ligge. Andre finder pengene andre steder i budgettet. Det kan så være, at de vælger at udskyde f.eks. et anlægsprojekt, eller overfører underskuddet til næste års budget," siger Marianne Stage Elmvang, konsulent i KL's kontor for teknik og miljø.

I Kalundborg Kommune, hvor formand for KL's teknik- og miljøudvalg, Martin Damm (V), er borgmester, lander underskuddet på vinterkontoen i omegnen af 10 millioner. Alligevel kunne han ikke drømme om at bede staten om hjælp.

"Pointen er jo, at vi ikke kan komme og bede om ekstra penge, når det sner. Det ville jo også betyde, at vi skulle betale penge tilbage de år, hvor der ikke falder så meget sne. Forhåbentlig udligner det sig over årene," siger borgmesteren, som ikke regner med, at Næstved Kommune får noget ud af anstrengelserne.

"Jeg har den holdning, at det at rydde sne på vejene er en kommunal kerneforpligtigelse, og den bliver vi nødt til at tage på os."

I 2009 havde kommunerne samlet set afsat 688 millioner til snerydningsarbejdet, mens den samlede regning løb op på 892 millioner. Midlerne var i 2010 vokset til 691 millioner, mens regningen, der endnu ikke er gjort op, ved udgangen af september lød på 1,2 milliarder. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange penge der er afsat i 2011.