Ekstra millioner i basismidler er ikke mere end en »god begyndelse«

Aalborg Universitet er blandt de universiteter, der med den nye aftale får et økonomisk løft. Universitetet vil fra 2022 og frem modtage 25 mio. kr. mere årligt, mens de i 2021 modtager et tilsvarende engangsbeløb. Illustration: AAU

280 mio. kr. skal over de kommende fire år styrke forskning og uddannelse på fire af landets yngre universiteter.

Det står klart, efter et bredt flertal af Folketingets partier har en indgået en aftale om fordelingen af universiteternes basismidler.

Kun Venstre står udenfor aftalen, der dels giver en øget årlig bevilling i basismidlerne til Aalborg Universitet (AAU), Syddansk Universitet (SDU) og Roskilde Universitet (RUC), dels afsætter engangsbeløb til samme tre universiteter samt IT Universitetet (ITU):

  • Basismidlerne til forskning hæves med 25 mio. kr. årligt til AAU, 20 mio. kr. til SDU og 5 mio. kr. til RUC fra 2022 og frem.

  • Allerede i 2021 modtager AAU og RUC hver 25 mio. kr., SDU får 20 mio. kr. og ITU løftes med 10 mio. kr.

»Vi skal have en retfærdig model!«

De ekstra årlige millioner til tre af landets nyere universiteter ses af flere som et forsøg på at udligne en fordeling, der historisk set har favoriseret de ældre universiteter i Aarhus, København og på DTU, som i dag modtager omkring 72 procent af alle basismidlerne.

Og med i alt 9,3 mia. kr. afsat årligt udgør de ekstra 50 mio. kr. til AAU, SDU og RUC kun godt en halv procent. Ikke overraskende bliver bevillingen også modtaget en smule lunkent af rektorerne på de omfattede universiteter.

»Tak for anerkendelse af den historisk ulige fordeling af basismidlerne. AAU får 25 mio. kr. årligt til at skabe mere viden for verden. Der tages dog ikke livtag med en forældet fordeling baseret på historiske privilegier. Vi skal have en retfærdig model!« skriver rektor på AAU Per Michael Johansen på Twitter helt i overensstemmelse med rektor på RUC:

»RUC får 5 mio. kr. mere årligt til forskning – og 25 mio. ekstra i år. De skal bruges til at styrke forskningsbaseret udd. og viden-samarbejde. En god begyndelse, et skulderklap til vores forskere, men endnu slet ikke en udligning af den skæve fordeling af basismidlerne,« skriver således Hanne Leth på samme sociale medie.

Ros til afbureaukratisering

Formand for Dansk Magister Camilla Gregersen sætter også pris på de øgede basismidler, selvom hun også mener, at der stadig skal skrues højere op.

Til gengæld roser hun aftalen for at forenkle modellen for de performancebaserede fordelinger. En stadig stigende del af basismidlerne fordeles nemlig i forhold til universiteternes aktiviteter målt på eksternt finansieret forskning, færdiguddannede studerende og ph.d’er samt publicering i udvalgte, anerkendte tidsskrifter.

Sidstnævnte er kendt som BFI-opførelser og er en proces, der i dag kræver meget tid af forskere lokalt på universiteterne i at ajourføre universiteternes publikationer. Med aftalen bliver universiteterne fritaget fra denne årlige opdatering, idet BFI-grundlaget fastfryses.

Også i IDA, der ligesom Dansk Magister er fagforening for mange af de forskere, der i dag arbejder med BFI-opgørelserne, møder aftalens afbureaukratisering opbakning:

»Vi glæder os faktisk mest over, at aftalen forsøger at frigøre tid til forskning og undervisning igennem afbureaukratisering. @IDAdk’s medlemmer på universiteterne bruger i dag 18% af arbejdstiden på administration. Det er for meget,« skriver fagforeningen på Twitter.

Manglende løft af it-uddannelser

Når Venstre står uden for aftalen, skyldes det, at partiet ikke synes, at uddannelse og forskning i it bliver styrket tilstrækkeligt med den nye fordeling.

Partiet gav allerede ved de første udkast til aftalen udtryk for, at de gerne så basismidlerne til ITU løftet i et omfang, der muliggør oprettelse af studiepladser på et nyt jysk campus. Samme argumentation bruger forskningsordfører Ulla Tørnæs i dag:

»Vi har et ønske om, at der skabes flere IT-studiepladser, fordi det er et område, hvor der er kæmpestor efterspørgsel. Derfor kommer vi til at lave et ændringsforslag, som specifikt går på IT-uddannelser, herunder etablering af et ITU Campus i Jylland,« siger hun til Science Report.

ITU har tidligere foreslået at oprette studiepladser i Vejle.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der var vist engang hvor man mente at der skulle være ligeløn for samme arbejde.

Altså lige bortset fra universitetsverden.

Det er næsten pinligt at man nu stikker AAU, SDU og RUC 50 Mkr og måske tror at de klapper i hænderne.

https://mikl.dk/da/post/2020-uni-finansier... som giver en ide om hvilke træskolængder i forskelsbehandling vi snakker om.

Et copy-paste-derfra...

---->>

Fordelingen af basismidlerne:

I 2019 blev kun 13% af basisforskningsmidlerne fordelt ud fra en (nogenlunde transparent) model (kaldet 45-20-25-10-modellen, mere nedenfor).    
De resterende 87% af basisforskningsmidlerne fordeles “som de plejer” uden det er klart for mig hvordan det foregår (udover at justere tidligere års “sådan plejer vi”-tildeling).  

Bemærkninger til den valgte fordelingspolitik:

Hvis alle 2018-basisforskningsmidlerne blev fordelt efter den transparente model ville Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som de eneste få færre midler: hver ville de få i omegnen af 350 mio. kr. færre. De 700 mio. kr. ville blive fordelt ud til de øvrige universiteter (Aarhus Universitet, AU: 142 mio. kr.; Syddansk Universitet, SDU: 104 mio. kr.; Roskilde Universitet, RUC: 53 mio. kr.; Aalborg Universitet, AAU: 211 mio. kr.; Copenhagen Business School, CBS: 186 mio. kr.; IT-Universitetet, ITU: 6 mio. kr.).    
Tilsvarende billede tegner sig hvis basisforskningsmidlerne blev tildelt ud fra STÅ-produktionen (med det rationale at de skulle sikre et forskningsmiljø så der kan være forskningsbaseret undervisning).  
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten