Nasas 15 milliarder kroner dyre rumsonde Mars Science Laboratory ankommer den 6. august kl. 07.17 dansk tid til Mars og landsætter marsbilen Curiosity.
Selve landsætningen af Marsbilen sker fra Mars Science Laboratory via et kransystem, Skycrane, som hejser Marsbilen ned på overfladen. Denne teknik er nødvendig, da Curiosity med sine et ton er for tung til at benytte luftpuder, som tidligere marsbiler har benyttet.
Ved landingen i Gale-krateret befinder Mars og Jorden sig 248 millioner kilometer fra hinanden. Derfor er det tidligste tidspunkt en bekræftelse på, at landingen er gået godt, vil nå Jorden, være 13,8 minutter senere eller kl. 07:31 dansk tid.
Jorden er på landingstidspunktet gået ned under Mars' horisont og den direkte kommunikation med Jorden er ophørt nogle få minutter inden. Landingen var planlagt, så den kunne følges af tre rumsonder i kredsløb om Mars, men kun Mars Odyssey kan videresende data direkte hjem til Jorden.
Nasas leder af Mars-programmet, Doug McCuistion siger til CBS, at tabet af det ene gyroskop på rumsonden Mars Odyssey var helt uventet.
Gyroskoperne benyttes til at holde rumsondens orientering i rummet og styre den uden at bruge dyrbart styrebrændstof. Nasas teknikere har endnu ikke helt løst problemet, men rumsonden medbringer et backupsystem.
Problemerne med Mars Odyssey rumsondens gyroskoper får ikke direkte betydning for chancerne for succes for Curiosity, men de kan være med til at skabe unødig ekstra spænding under den dramatiske syv minutter lange kritiske landingssekvens.
Curiosity skal være med til at undersøge, om Mars har eller nogensinde har haft mikroskopisk liv. Inden da, skal den først overleve den dramatiske landingssekvens, som Nasas teknikere har døbt 'Syv minutter i helvede'. Landingen er den vanskeligste ubemandede rummission, som Nasa nogensinde har forsøgt sig med.
Hele landingssekvensen er som et sæt dominobrikker. Under nedturen gennem Marsatmosfæren skal Mars Science Laboratory bremses ned fra 21.250 kilometer i timen på blot syv minutter. Skrycrane er som en slags rygsæk der med tre nylonliner skal hejse Curiosity ned på overfladen.
Under landingen vil Mars Odyssey ikke være der, hvor Nasa oprindeligt havde forventet det. Derfor kan den ikke længere følge hele nedturen og løbende videresende data om, hvordan det går, hjem til Jorden. Dette betyder, at Nasas teknikere må vente fire minutter længere på at høre, hvordan det er gået, indtil Mars Odyssey flyver over landingsstedet og kan opfange signaler fra Curiosity. Nasa undersøger stadig, om man stadig kan nå at flytte Mars Odyssey for at formindske forsinkelserne i kommunikationen.
I forbindelse med landingen vil også Nasas Mars Reconaissance Orbiter og ESAs Mars Express følge med i, hvordan det går. Men disse to rumsonder i kredsløb om Mars, kan kun optage data fra Mars Science Laboratory og Curiosity under dele af landingen, og vil først kunne sende dem tilbage til Jorden fire timer senere.
Nasa: Curiosity Rover on Track for Early August Landing
Space.com: News of Huge Mars Rover's Landing Could be Delayed by Spacecraft Glitch
