Eksportpotentiale i aarhusiansk smart city-model
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksportpotentiale i aarhusiansk smart city-model

Aarhus City Lab hedder kommunens forsøgslaboratorium for smart city-løsninger, der er et showroom for nye smarte city initiativer. Med udgangspunkt i de primære fokusområder, der bl.a. tæller mobilitet, parkering, affald, digital kunst og kultur, vil man søge at etablere samarbejder med lokale små og mellemstore virksomheder, start-ups og videninstitutioner. Illustration: Dennis Borup/Aarhus Kommune

Aarhus Kommunes beslutning tilbage i 2012 om at danne organisa­tionen Smart Aarhus og koble sig på EU’s netop oprettede open data- platform CKAN kan nu små fem år senere gå hen at vise sig at være en rigtig god beslutning.

For sammen med beslutningen om at satse på EU’s open data-platform til udvikling af smart city-løsninger på tværs af medlemslandene i unionen valgte smilets by også at arbejde for at få resten af landets byer med om bord på det samme nye IoT-tog (Internet of Things).

»I Smart Aarhus startede vi med EU’s åbne platform, og så begyndte vi at formidle til de andre byer, hvad vi var i gang med. Så kom København, Aalborg, Odense og Vejle til, og pludselig var vi fem byer, der var enige om at bruge CKAN-platformen og gøre vores arbejde tilgængeligt for resten af Danmark,« fortæller Bo Fristed, der er it-chef i Aarhus Kommune og formand for foreningen Open Data Denmark.

I dag rummer samarbejdet 35 kommuner og 3 regioner, ligesom CKAN er blevet de facto-standard i Danmark med deltagelse af KL og Erhvervsstyrelsen.

Samarbejde om fælles standard

For Aarhus og de øvrige kommuner, der er med i det, der i dag er blevet til Open Data Denmark, betyder samarbejdet omkring den fælles CKAN-platform til smart ­city-løsninger, at der etableres fælles standarder gennem tidlig viden­deling og ens udviklingsmål.

På den måde risikerer landets forskellige smart-byer ikke at løbe ind i de samme problemer, som flere steder har gjort sig gældende på sundhedsområdet, hvor et hav af systemer og platforme er udviklet hver for sig og derfor ikke taler sammen hen over kommune- og regionsgrænser.

»Ved at samarbejde omkring CKAN-platformen og danne Open Data Danmark har vi sikret, at kommunerne har en fælles dataplatform. Vi har på den måde undgået, at kommunerne senere skal ud at lave integration mellem hinandens systemer, som det har været tilfældet med patientjournalerne i regionerne,« forklarer Bo Fristed.

Læs også: Smarte byer rykker ud på landet

En by fuld af netværk

Som en del af arbejdet med at udvikle og implementere smart city-teknologi i byen har Aarhus etableret et LoRa WAN-netværk, der skal fungere som en af bærelinjerne i kommunens IoT-strategi. Via et edderkoppespind af antenner og gateways, der er placeret på tagene af byens skoler og institutioner, er hele kommunen i dag dækket af et smalt internet – det såkaldte narrowband. Netværket skal bruges som dataforbindelse til alle byens nye sensorer, målestationer og øvrige IoT-enheder.

Og selv om den datamængde, der kan overføres via et narrowband, er lang mindre, end den mængde vi kender fra vores bredbåndsforbindelser, kan netværket fint løfte opgaven med at indhente de simple data, som sensorer typisk genererer.

»Det afgørende er, at transmis­sionslængden på et LoRa WAN-netværk er meget længere end via bredbånds-wifi. Med narrowband kan vi have 3 til 8 kilometers afstand mellem gateway og sensor, hvilket gør det muligt for os at dække byen med dataforbindelse helt ud i den fjerneste skov,« forklarer Bo Fristed.

Læs også: Britisk smart city-ekspert: Danmark udnytter ikke sit potentiale

Knowhow kan eksporteres

Kommunen deler og udvikler løbende sine LoRa WAN-løsninger i samarbejde med de øvrige byer under Open Data Denmark, og Bo Fristed er overbevist om, at de løsninger, som samarbejdet vil skabe i fremtiden, nemt kan eksporteres til et hav af andre byer verden over.

»Der er et stort potentiale i udvikling af produkter, der understøtter transmissionsprotokollen i vores LoRa WAN-løsninger. Byer som London og Amsterdam anvender allerede LoRa WAN, og hele Sydkorea er ved at blive dækket,« siger han.

I Danmark er kommuner som Frederiksberg og Ballerup også ved at etablere et LoRa WAN-net, og for Bo Fristed betyder den åbne transmissionsstandard sammen open source-softwaren, at de danske løsninger er lige til at eksportere.

»For et land som Sydkorea er det rent plug-and-play at implementere de danske løsninger, hvis de ønsker det,« fastslår han.

Men den tidlige implementering af en fælles standard gavner ikke kun de danske byer i Open Data Denmark-samarbejdet. Den knowhow, der siden 2012 er blevet opbygget byerne imellem, kan i vid udstrækning copy-pastes til byer, regioner og lande i resten af verden, påpeger Bo Fristed.

Læs også: Rotter forpurrer Københavns intelligente revolution

Smart City betyder nye job

Det siger sig selv, at når sensorer og smartmeters overtager serviceopgaver og ændrer behovet for en lang række kontrol- og overvågnings­opgaver, så er der også arbejdsområder og job, der forsvinder eller må omlægges. På den måde vil smart city og IoT-indtoget komme til at medføre betydelige omstruktureringer i byerne.

»McKinsey har netop lavet en rapport for Tuborgfondet, der viser, at vi kan automatisere 40 pct. af alle arbejdsopgaver, der udføres i Danmark, ved i stedet at anvende eksisterende teknologi,« forklarer Bo Fristed.

Omregnet svarer de 40 pct. i McKinseys beregninger til en million årsværk. Bo Fristed er derfor ikke i tvivl om, at arbejdsopgaverne rundt om i kommunerne vil komme til at ændre sig markant over de næste fem til ti år. Samtidig kan han allerede nu konstatere, at de nye IoT-tiltag i Aarhus Kommune giver borgerne både mere og bedre service for deres penge.

»Med sensorer i kantstenen, der fortæller os, hvornår vi bør salte vejene om vinteren, og hvornår det er spild af penge, kan vi langt nemmere sikre, at både miljø og økonomi belastes mindst muligt og samtidig opretholde den korrekte service over for borgerne,« forklarer han.

Træer kalder selv på vand

I Aarhus har man i et afgrænset område af byen etableret Smart City Lab, hvor byen tester nye smart-løsninger, inden de sendes ud i det virkelige liv. Og byen savner ikke gode ideer til smarte løsninger. Ud af 150 indkomne forslag, som kommunen fik i sommer, arbejder man nu med 15 konkrete tiltag.

Et af tiltagene er at forsyne 10.000 nye træer, der skal plantes i kommunen, med sensorer, der fortæller, hvornår træerne trænger til at blive vandet.

»I dag vander vores gartnere alle træer efter en fast plan, uanset om det har regnet i flere dage eller ej,« fortæller Bo Fristed.

Med de nye sensorer vil kun de træer, der selv ‘kalder’ på vand, blive vandet. Og da det koster ca. 100 kroner at vande et træ, er der både transport- og timeressourcer at spare for kommunen, samtidig med at der forbruges mindre vand.

Læs også: Ny styring skal lette trafikken i København

Sensorer henter millionbesparelse

Et andet tiltag, der arbejdes med, er måling af indeklimaet i byens folkeskoler. Undersøgelser af indeklimaet i folkeskolen viser nemlig, at dårligt indeklima og forhøjet CO2-niveau i klasselokalerne går hårdt ud over elevernes evne til indlæring.

»Der arbejdes i øjeblikket på at lave flere prototyper af LoRa WAN­baserede løsninger, der kan måle indeklimaet i klasselokalerne og på den måde hjælpe os med at klarlægge problemet,« forklarer Bo Fristed.

Aarhus Kommune er lige nu i gang med at montere sensorer i alle fjernvarmebrønde, hvilket skal reducere spild i fjernvarmesystemet.

»Vi har ca. 1.000 brønde i Aarhus, hvor fjernvarmeledninger mødes. Beregninger viser, at ved at overvåge samlingerne med sensorer og reagere, så snart der opstår en lækage, kan kommunen hente op mod en million kroner i besparelse om året,« fortæller Bo Fristed.

Med de mange smart city-tiltag håber Aarhus Kommune at kunne vinde EU’s pris som Innovationshovedstad 2017. En sådan kåring vil nemlig ud over selve hæderen kunne sætte endnu mere fart på IoT-toget og udviklingen af Smart Aarhus, mener Bo Fristed.

Sammen med Aarhus er ni andre europæiske byer med i opløbet frem mod 7. november, hvor Europas mest innovative by i 2017 kåres.

Med den historik som offentlige danske it-projekter har bliver det nok ikke nogen vild eksport. Måske lidt rejser til forskellige konferencer og venskabsbyer men så er listen vist udtømt. Noterer dog at der arbejdes i open-source så det kunne være interessant at man i stedet for at centralisere projekterne gav adgang også til densitetens data så folk og virksomheder selv kunne byde ind.

  • 0
  • 0