Eksporten af dansk energiteknologi vokser igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksporten af dansk energiteknologi vokser igen

Efter flere års fald er eksporten af dansk energiteknologi igen på vej op.

I 2011 voksede eksporten med 18 procent til 63,4 milliarder kroner og udgjorde 10,5 procent af den samlede danske vareeksport. Til sammenligning voksede den øvrige danske vareeksport med bare 10 procent.

Det viser nye tal, som Energistyrelsen i dag offentliggør i samarbejde med DI Energibranchen og Erhvervsstyrelsen.

Køberne af dansk energiteknologi var hovedsagelig EU27-landene, som aftog 57,6 procent af den samlede danske eksport af energiteknologi, hvilket er en stigning fra 2010 på over 17 procent. Det gør EU's indre marked til den største aftager af danske løsninger.

Ser man på de enkelte lande inden for EU, har Storbritannien overtaget rollen fra Tyskland som det største marked for dansk energiteknologi. Det skyldes, at Danmark har afsat en stor mængde vindmøllekomponenter til Storbritannien, og det har samlet fået eksporten op på 11,4 milliarder kroner.

Uden for EU's grænser går det også godt med den danske eksport af energiteknologi. På de vigtige BRIK-markeder er den vokset med hele 27 procent i forhold til 2010, og disse vækstmarkeder udgør nu 8,5 procent af den samlede danske eksport af energiteknologi i 2011.

»Det danske eksempel er et bevis på, at den grønne omstilling skaber økonomiske muligheder. Vores virksomheder kan levere den omstilling, som verden har brug for. Men hvis eksportstigningen skal fastholdes, skal politikerne skabe rammerne for, at Danmark bliver et udstillingsland for verdens bedste energiteknologiske løsninger,« siger branchedirektør Hans Peter Slente, DI Energibranchen.

Danmark er det EU-land, hvor energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport.

Siden 2000 er dansk eksport af energiteknologi øget med 140 procent, hvor EU15-landene til sammenligning kun har øget deres andel med knapt 80 procent.

Dokumentation

Energiteknologi-analysen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

enhver ved jo at vindmøllebranchen er døende. Tallene er forfalskede.

Ikke forfalskede men vildledende.Det interessante tal er fortjenesten holdt op mod hvad vindmøllestrømmen koster den menige dansker.

  • 0
  • 0

Eller rettere: Hvor mange penge bindes der med hver mølle der eksporteres. Det går fint indtil kassen er tom!

Det var bedre om det kunne give et fornuftigt dækningsbidrag.

  • 0
  • 0

Nu er energiteknologier ikke kun vindmøller eller har jeg gået glip at et eller andet i min undervisning? Det kan godt være en stor del af eksporten er vindmøller - kender dog ikke det nøjagtige tal - men det er en anden side af sagen.

Desuden. Hvordan kan talene være forfalsket eller vildledende? Det er jo den faktiske eksport der har været inden for området som er begyndt at stige igen. Artiklen handler jo kun om at eksporten inden for området er begyndt at stige igen og ikke om prisen for en vindmølle.

Men syntes selv det er godt at eksporten er begyndt at sige igen. Det viser bare at vi dansker kan noget specielt inden for området.

  • 0
  • 0

Storbritannien er nu det største marked på grund af stor vindmølleeksport

  • øhh...[b]im[/b]port, velsagtens(?)

Iøvrigt forekommer hele udsagnet at 'tangere' en cirkelslutning! :)

  • 0
  • 0

"hvad vindmøllestrømmen koster den menige dansker"
Hvad skulle en liter olie koste, hvis den også skulle betale for alt det
militær, der skal til for at opretholde en sikker olie-leverance?

  • 0
  • 0

@Jan og Niels

Den støtte som jeg formoder I taler om (garanteret mindstepris på vindmølle-el) gives til vindmølleEJERNE - ikke til producenten. Så hvis man overhovedet kan tale om støtte til vindmølleindustrien, så vil denne i værste fald omfatte støtte til de 20% af vindmøllerne der bliver opsat i Danmark. De øvrige ca. 80% af vindmøllerne eksporteres, og koster dermed ikke de danske skatteyderen noget, hverken direkte eller indirekte. Derimod indbringer det Danmark over 40 mia kr årligt i eksportindtægter, og skaber ca. 20000 arbejdspladser.

Hvis I ikke kan lide vindmøller så er det jo en ærlig sag, men at forsøge at legimitere jeres standpunkt med påstande om at det koster Danmark og de danske skatteydere flere penge end industrien tjener ind igen er direkte forkert.

Og må jeg foreslå at moderatoren på denne tråd sletter det første indlæg i debatten, som på ingen måde bibringer debatten nogen værdi.

  • 0
  • 0

enhver ved jo at vindmøllebranchen er døende. Tallene er forfalskede.

Beklager, 3. maj er ikke omvendt-dag :-)

Vindmøllebranchen har været kraftigt stigende i lang tid. Den danske eksport har været lidt faldende, men tallene er typisk bundet op på enkelte ordrer, så der kan være en del udsving årligt.

Der er nødt til at være kraftigt fald i vindmølle-produktionen for at man kan sige den er døende.

  • 0
  • 0

... er vindmølleindustrien døende. Den danske vindmølleindustri er et guldæg for Danmark. Spørgsmålet er kun, hvor længe vi får lov til at beholde det, og hvor meget af det, der vil blive gnavet af de kommende 10-20 år af store udenlandske producenter fra Kina, Korea m.fl.

  • 0
  • 0

"Hvad skulle en liter olie koste, hvis den også skulle betale for alt det
militær, der skal til for at opretholde en sikker olie-leverance?"

Nu anvendes der paktisk talt ikke olie til strømproduktion i Europa. Men problemet med vindmøllestrøm er, at den i kraft af sin variation garanterer fortsat afhængighed af fossile brændstoffer til elproduktion.

Supergrids vil ikke løse problemet, idet summen af vindydelserne i Danmark+Tyskland+Frankrig + England i 2011 kan beskrives ved tallene

gennemsnitsydelsen 8.417 MW
maksimum værdien 30.737 MW
minimum værdien 559 MW
standardafvigelsen 5.608 MW

Så mit forslag er, at man i stedet for at bygge hangarskibe med alt hvad dette medfører af fly, destroyere og ubåde mv. til beskyttelse af hangarskibet brugte pengene på at bygge et betydeligt antal af de transportable kernekraftreaktorer der anvendes i hangarskibet.
Disse ville med garanti kunne give en billigere og mere stabil strømforsyning end vindmøllerne.

  • 0
  • 0

gennemsnitsydelsen 8.417 MW
maksimum værdien 30.737 MW
minimum værdien 559 MW
standardafvigelsen 5.608 MW

Der er gået noget galt her. Standardafvigelse kan ikke bruges når data er så åbenlyst ikke-gaussiske.

Og hvorfor skal det altid være så meget "kun dét her fungerer"? Kernekraft duer ikke, befolkningen vil ikke være med på det. Vi kan ikke importere os til alt energien. VE giver for store udsving. Alt andet er der enten begrænset ressourcer til eller skaber for meget CO2.

Pt. kører vi med et ganske fornuftigt mix, hvor vi arbejder for at nedbringe CO2 udledningen ved indførelse af VE, men uden det bliver så meget, at prisen bliver for høj eller vi oplever power shortage. Enten-eller betragtninger har ingen relevans i den danske el-forsyning.

  • 0
  • 0

Og må jeg foreslå at moderatoren på denne tråd sletter det første indlæg i debatten, som på ingen måde bibringer debatten nogen værdi.

Årh kom nu ;) Må man ikke lave lidt satire her på siden?

  • 0
  • 0

[quote]Og må jeg foreslå at moderatoren på denne tråd sletter det første indlæg i debatten, som på ingen måde bibringer debatten nogen værdi.

Årh kom nu ;) Må man ikke lave lidt satire her på siden?[/quote]

Jo selvfølgelig, vi er vel ikke flere her ved stambordet end at de fleste af os er klar over hvem der har propelhat på og hvem der ikke har :-)

  • 0
  • 0

Jeg kan tjene Martin Brosen med at oplyse, at det jeg har betegnet som "standardafvigelse" er:

”Kvadradroden af summen af afvigelsernes kvadrat divideret med antallet
af observationer.”

Men har Martin Brorsen en funktion, der giver et bedre indtryk af en talmængdes variation, eller et mere korrekt, men dog håndterligt navn for den ovenfor beskrevne funktion, lader jeg mig gerne belære,

Jeg beskæftiger mig ikke med, hvad der i øjeblikket er politisk muligt. Men jeg forbeholder mig ret til at påpege tekniske og økonomiske muligheder og ditto absurditeter, også selv om et Folketing uden for pædagogisk rækkevidde skulle have forelsket sig i disse absurditeter.

  • 0
  • 0

Men har Martin Brorsen en funktion, der giver et bedre indtryk af en talmængdes variation, eller et mere korrekt, men dog håndterligt navn for den ovenfor beskrevne funktion, lader jeg mig gerne belære,

Std giver kun et meningsfuldt udtryk hvis fordelingen er nogenlunde gaussisk. Er den tydeligvis ikke i dette tilfælde. Ligner mere en poisson-fordeling, hvilket også giver god mening da gaussisk-lignende processer typisk kun fremkommer når vi snakker uniforme kilder.

Hvorfor ikke gaussisk? 'mean-2*std' er meget negativ, hvilket ikke giver mening i dette tilfælde. Et almindeligt resultat når man har brugt forkert fordeling.

Du kan læse om poisson fordelingen på:

http://en.wikipedia.org/wiki/Poisson_distr...

Men hvis du begynder at udtrykke variationer med lambda, er der nok ikke mange som forstår hvad det betyder. Bedst bare at holde sig fra std når man ikke har gaussiske fordelinger.

  • 0
  • 0

Jeg beskæftiger mig ikke med, hvad der i øjeblikket er politisk muligt. Men jeg forbeholder mig ret til at påpege tekniske og økonomiske muligheder og ditto absurditeter, også selv om et Folketing uden for pædagogisk rækkevidde skulle have forelsket sig i disse absurditeter.

At regne på et samfund kun bestående af a-kraft er da netop en absurditet. Dén slags overvejelser kører de på hum, hører ikke til blandt ingeniør uddannede.

Forøvrigt mangler du en vigtig del i dine udregninger: opsætning. Hvis vi opsætter en vindmølle i DK ryger de fleste penge ud i det danske samfund. Hvis vi opsætter et a-kraft anlæg ryger de fleste penge i udlandet. En ringe betalingsbalance giver ikke umiddelbart udslag i statskassen, men dét gør den dæleme hen over et par år.

  • 0
  • 0

Derimod indbringer det Danmark over 40 mia kr årligt i eksportindtægter, og skaber ca. 20000 arbejdspladser.

Hvis det er en god foretning, så havde der været et overskud og dermed afkast til aktionærerne. Jeg regner ikke arbejdspladser som beskæftigelsesterapi. Konkurencen er benhård, men produktion med kalkuleret tab er ikke en vedvarende løsning.

Jeg savner fokus på realitetsproblemer og realøkonomi, hvad selv optimistiske aktionærer i selskaberne sikkert også gør.

  • 0
  • 0

Hvis det er en god foretning, så havde der været et overskud og dermed afkast til aktionærerne.

Der er mange som tjener penge på vindkraft. At lige Vestas taber penge, ét ud af mange vindkraft fimaer, er ikke en indikator for at vindkraft ikke er rentabel. De har stadig tjent mange flere penge til aktionærerne end der er tabt på deres faldende aktie-kurs.

  • 0
  • 0

Der er mange som tjener penge på vindkraft.

Enig, det er selskaber med en bredere fundering og giver overskud.

De har stadig tjent mange flere penge til aktionærerne end der er tabt på deres faldende aktie-kurs.

Nu har lige vestas-aktien jo ikke givet udbytte i mange år. Det er da kun hvis aktien blev solgt inden det faldt.

Generelt er jeg enig i at der kan tjenes på energiteknologi, men det kræver at være i front med forskningen på mange flere områder.

At der har været en god omsætning siger intet om indtjeningen, at indeksere eksporten yderligere siger intet om vægten i eksporten.
At sammenligne med andre landes eksport vil desuden vise disse landes volumen i samlet eksport.
Det tallene viser er at der er generobret markedsandele, så var det vigtigere at fokusere på dette

  • 0
  • 0

Enig, det er selskaber med en bredere fundering og giver overskud.

Siemens Windpower laver nu stort set det samme som Vestas. Forskellen ligger primært i hvorvidt de servicerer egne vindmøller.

Mente nu ellers de noget mere snævre fimaer, som laver noget helt specifikt indenfor vindmølle industrien. Fx. kk electronics, jeg selv overvejer at søge arbejde hos.

  • 0
  • 0

Alt stålet skal komme udefra i begge tilfælde. Índtil for nogle år siden producerede vi også stål i Danmark, men bl.a. takket være vore energipriser er dette selvsagt forbi.
Hver af Anholtmøllerne med en nominel ydelse på 3,6 MW og en praktisk ydelse på forventeligt højst 1,8 MW består af ca. 400 tons importeret metal, ca. 50 tons importeret plast og glasfiber til møllevingerne, og ca. 500 tons beton af dansk herkomst, idet det endnu ikke er lykkedes hverken de radikale eller skatteministeren at få lukket Ålborg Portland, men det kommer nok.
Jeg kender ikke metal og betonforbruget til et KKværk, men da opførelsesomkostning per efferktiv MW kun er ca. det halve af, hvad der kræves til en havvindmølle, må råvareforbruget og importudgiften formodes at være væsentligt større til havvindmøllerne. Arbejdstimerne til opførelsen ligeledes. Så der er masser af arbejdspladser i at bygge vindmøller. Men man kunne jo også lade folk grave grøfter.

  • 0
  • 0

Jeg savner fokus på realitetsproblemer og realøkonomi, hvad selv optimistiske aktionærer i selskaberne sikkert også gør.

Du argumenterer jo alene ud fra dit ideologiske ståsted. Hvor er det trivielt.

Der er masser af investorer som sætter penge i VE. Havde du penge ville du nok også gøre det samme. Der er intet som at tjene penge der kan få folk til at glemme idealerne. Penge lugter som bekendt ikke, heller ikke penge brugt på VE selv om det for dig er så vederstyggeligt.

  • 0
  • 0

Hvis vi ikke vil bruge fossile brændsler og heller ikke K-kraft er der tre muligheder.

  1. Importeret vandkraft, men det er en begrænset og efterspurgt ressource
  2. Biomasse, der også er en begrænset ressource.
  3. Vindkraft, der nok er ubegrænset, men kun kan anvendes i det omfang vi kan få back-up iflg, pkt. 1 og 2, da vindkraften jo som nævnt ovenfor -uanset om Martin Brosen kan lide min anvendelse af betegnelsen "Standardafvigelse" eller ej, er så voldsomt varierende, at den forudsætter effektiv back-up.

Så jeg anser ganske rigtigt både Anders Fogh Rasmussen, klimaministerens og energikommissionens syner om en energiforsyning baseret på ovennævnte pkt. 1, 2 og 3 for at være en gang fuldemandssnak.

  • 0
  • 0

Hvis vi ikke vil bruge fossile brændsler og heller ikke K-kraft er der tre muligheder.

  1. Importeret vandkraft, men det er en begrænset og efterspurgt ressource
  2. Biomasse, der også er en begrænset ressource.
  3. Vindkraft, der nok er ubegrænset, men kun kan anvendes i det omfang vi kan få back-up iflg, pkt. 1 og 2, da vindkraften jo som nævnt ovenfor -uanset om Martin Brosen kan lide min anvendelse af betegnelsen "Standardafvigelse" eller ej, er så voldsomt varierende, at den forudsætter effektiv back-up.

Så jeg anser ganske rigtigt både Anders Fogh Rasmussen, klimaministerens og energikommissionens syner om en energiforsyning baseret på ovennævnte pkt. 1, 2 og 3 for at være en gang fuldemandssnak.

Der er en lektor der har skrevet en afhandling om cargo-kulturer hvor man for eksempel på stillehavsøer lavede træhovedtelefoner/geværer på ledernes befaling og så ventede i vandkanten på amerikanske skibe med dåsemad og øl.
Lektoren mener at lederne ikke selv troede på det men godt kunne lide at være ledere med alle de privillegier der følger med.
Hvis noget lignende gælder hertillands/energis er vore ledere ikke fulde ,men forbrydere.

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig tit over, hvor teknologioptimismen er henne, når det gælder vurderingerne af VE hos skeptikerne. Alt er selvfølgelig relativt. Men når jeg ser det i proportioner, mener jeg faktisk at kunne sige, at VE-teknologierne er nået ganske langt på de 'kun' 30 år, hvor jeg selv har været med. Hvor langt kan de så ikke været nået om yderligere 30 år? Herunder selvfølgelig m.h.t. de reguleringer og indpasning af fluktuerende el, som i dag er i fokus hos skeptikerne.

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig tit over, hvor teknologioptimismen er henne, når det gælder vurderingerne af VE hos skeptikerne. Alt er selvfølgelig relativt. Men når jeg ser det i proportioner, mener jeg faktisk at kunne sige, at VE-teknologierne er nået ganske langt på de 'kun' 30 år, hvor jeg selv har været med. Hvor langt kan de så ikke været nået om yderligere 30 år? Herunder selvfølgelig m.h.t. de reguleringer og indpasning af fluktuerende el, som i dag er i fokus hos skeptikerne.

Hvad er der så sket i de 30 år bortset fra at møllerne er blevet større og bygges på havet og man har fået mindre generatorer pga.neodymium magneter?

Er der udsigt til at der vil ske noget kvantespring i hvor meget kapital, materialer og ressource man skal bruge for at lave vindmøller?

Er der udsigt til at der kan komme disruptive forbedringer af vindmøller?

Udviklingen af kernekraft gik meget hurtigere. Tænk på at udviklingen skete stort set i 50erne og 60erne.

I 70erne og 80erne var der endnu spændende f.eks. ANL'sIntegral Fast Reactor (politisk motiveret opgivelse af projektet i 1994), LFTR (politisk motiveret opgivelse af projektet i 1972), Tysklands THTR-300 (politisk motiveret opgivelse af projektet i 1989), Frankrigs Superphénix (politisk motiveret opgivelse af projektet i 1996).

Flere af disse have problemer og udfordringer, som udviklingsprojekter og prototyper må forventes at have. Men de havde disruptiv potentiale. Det sørgelige var at man ikke byggede på indhøstede erfaringer til bygge LFTR-2, LFTR-3, IFR-2, IFR-3 osv.

Alt dette blev tabt på gulvet.

Tænk på hvor langt kernekraften kunne have været, hvis man havde forsat de første 30 års udvikling?

Hvor teknologioptimismen er henne, når det gælder vurderingerne af kernekraft hos skeptikerne?

  • 0
  • 0
  1. Importeret vandkraft, men det er en begrænset og efterspurgt ressource
  2. Biomasse, der også er en begrænset ressource.
  3. Vindkraft, der nok er ubegrænset, men kun kan anvendes i det omfang vi kan få back-up iflg, pkt. 1 og 2

Vandkraft er ganske rigtigt en begrænset resource. Der er ikke mere vand at bruge af, end det der løber til magasinerne hvert år.

Men vandkraften begrænses jo ikke af at blive udvekslet med vindkraft.

1 TWh overskydende vindkraft, eksporteret til og brugt i Norge, efterlader jo 1 TWh ubrugt vand i magasinerne, som kan eksporteres til Danmark, når det er vindstille.

Præcis det samme gælder for biomasse, som backup for vindkraft. Det kan også gemmes når det blæser, og bruges når det ikke blæser.

  • eller endnu bedre; bruges når vandmagasinerne står lavt, og strømmen derfor dyr, og gemmes når vandstanden er høj, og elprisen derfor lav.

Der er derfor intet fuldemandssnak, endsige forbryderisk, ved at basere energiforsyningen på de nævnte tre punkter.

Det eneste problem det giver, er tilsyneladende diverse atomkraftromantikeres bristede håb om at udfasning af fossiler måtte kræve akraftværker i Danmark.

Tør øjnene!

  • 0
  • 0

Det eneste problem det giver, er tilsyneladende diverse atomkraftromantikeres bristede håb om at udfasning af fossiler måtte kræve akraftværker i Danmark.

Hvordan er det nu lige at det er gået med udfasning af fossiler med udbygning af kernekraft i Frankrig?

Hvordan er det nu lige at det er gået med udfasning af fossiler med udbygning af vindkraft i DK?

  • 0
  • 0

At regne på et samfund kun bestående af a-kraft er da netop en absurditet. Dén slags overvejelser kører de på hum, hører ikke til blandt ingeniør uddannede.

Nonsens - siden hvornår er vi blevet et samfund uden a-kraft ? Mængden af el fra a-kraft, som en smuttet over grænsen de sidste 20-40 år fra hhv. Sverige og Tyskland er vel ikke kul-kraft eller VE fordi det passerer grænsepælene ?

  • 0
  • 0

Anders,

Jeg tvivler ikke på, at der er sket teknologisk udvikling med A-kraft. Og eftersom A-kraft udgør en betragtelig del (er det 5-10 %?, jeg har ikke statistikken ved hånden) af den globale energiforsyning, kan man vel ikke tale om, at udviklingsarbejdet med A-kraft er blevet sat i stå. At der opstår modstand, når Fukushima springer i luften, kan vel ikke forbavse. A-kraft er ikke mit bord. Den er der andre, der tager sig af.

Men hvis jeg forstår dig rigtigt, kan du ikke få øje på nogen nævneværdig teknologisk udvikling af VE-teknologierne. Vi lever i et frit land, så du må mene om det, hvad du vil. Jeg synes nu ikke, det er så svært at få øje på. Lad mig blot nævne, at støtte til landbaseret vindkraft gradvis er blevet skåret ned (senest endnu en bid med den nye energiaftale), og at støtten til landbaseret vindkraft forventes udfaset helt indenfor overskuelig fremtid - den gængse forventning hos vindfolket er vist, at der om 10 år ikke længere vil blive givet støtte til produktionen fra nye, landbaserede møller. Der kunne givet siges noget tilsvarende om udviklingen indenfor solceller (selvom de stadig er relativt dyre). Og jeg kan selv i meget mindre skala sige en del om udviklingen indenfor mit eget område (biogas), uanset at resultaterne her indtil videre nok er lidt sværere at få øje på 'udefra'.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hvordan er det nu lige at det er gået med udfasning af fossiler med udbygning af kernekraft i Frankrig?

Hvordan er det nu lige at det er gået med udfasning af fossiler med udbygning af vindkraft i DK?

Hvornår var det nu lige man begyndte at installere akraft i stor stil i Frankrig, og hvor mange penge var det mon lige de satte i akraftværker dengang?

Nå-ja, den sidste del af spørgsmålet, forventer jeg ikke andet end gætterier som svar på.

Jeg kan jo også bare spørge; hvis ikke ~20% af den danske elektricitet var produceret af vind, de sidste 10 år, hvad havde så produceret det, om ikke fossiler?

  • 0
  • 0

[

Jeg kan jo også bare spørge; hvis ikke ~20% af den danske elektricitet var produceret af vind, de sidste 10 år, hvad havde så produceret det, om ikke fossiler?

[/quote]

Mon ikke lige det bør præciseres der af vindmøller er produceret svarende til 20 % af det danske elforbrug.
Det er ikke det samme som 20 % af den danske elektricitet ! Reelt svarer det vel til i omegnen af 12 % i perioden.

  • 0
  • 0

Måske Jakob.

Den vindkraft vi eksporterer til Norge giver os jo mulighed for at importere en tilsvarende mængde på et andet tidspunkt.

Så det er jo nok et yderst vanskeligt spørgsmål helt at besvare korrekt.

Jeg synes egentligt heller ikke det giver stor mening at kigge på nationale tal i et interntaionalt marked, som elhandel i udpræget grad jo er.

  • 0
  • 0

Mon ikke lige det bør præciseres der af vindmøller er produceret svarende til 20 % af det danske elforbrug.

Vi er vel enige om at der er produceret 7 TWh/år vindkraft i Danmark, de seneste 10 år, som alle er gået til forbrug indenfor det nordiske elsystem?

Mit spørgsmål gik på hvad der skulle have produceret disse, hvis ikke vindmøllerne havde gjort det?

Mig bekendt har der ikke stået en ekstra GW atomkraft til rådighed noget sted, og som SHK ganske rigtigt skriver; vandkraft og biomasse er begrænset.

  • 0
  • 0

Vi er vel enige om at der er produceret 7 TWh/år vindkraft i Danmark, de seneste 10 år, som alle er gået til forbrug indenfor det nordiske elsystem?

Mit spørgsmål gik på hvad der skulle have produceret disse, hvis ikke vindmøllerne havde gjort det?

Mig bekendt har der ikke stået en ekstra GW atomkraft til rådighed noget sted, og som SHK ganske rigtigt skriver; vandkraft og biomasse er begrænset.

Søren
Vi er enige om at produktionen fra de danske vindmøller er afsat i det nordiske elsystem.
Det var bare ikke det du skrev !
Citat Søren Lund :"Jeg kan jo også bare spørge; hvis ikke ~20% af den danske elektricitet var produceret af vind, de sidste 10 år, hvad havde så produceret det, om ikke fossiler?"

  • 0
  • 0

Søren
Vi er enige om at produktionen fra de danske vindmøller er afsat i det nordiske elsystem.
Det var bare ikke det du skrev !
Citat Søren Lund :"Jeg kan jo også bare spørge; hvis ikke ~20% af den danske elektricitet var produceret af vind, de sidste 10 år, hvad havde så produceret det, om ikke fossiler?"

Hej Jakob,

Det er vist kun et fortolkningsspørgsmål, der kommer an på om du måler elektriciteten ude ved de danske kraftværker, eller ude i forbrugernes stikkontakter - og som du selv kan læse, så skriver jeg i citatet om hvor den er produceret.

Reelt er det eneste sted du kan måle det danske elmix ude ved producenterne, så længe vi er forbundet med udlandet.

Selvfølgelig er vi ikke uenige om at strømmen udveksles i Norden, og at eksporten typisk stiger, når møllerne producerer. Det var jeg hverken ude på eller interesseret i at benægte.

Udvekslingen med især Norge i koorelation med vindproduktionen beviser bare at vandkraften fungerer glimrende som backup for vindkraften - og beviser dermed også at kulkraft kun i ringe grad fungerer som backup for vindkraft.

Jeg mangler stadig svar på det spørgsmål jeg stillede Anders Juul Jensen:

Hvad skulle have forsynet de ~70 TWh forbrug de danske vindmøller de seneste 10 år har forsynet - hvor end de er brugt - hvis ikke fossiler?

Med svar på dette, får han jo også hans eget spørgsmål:

Hvordan er det nu lige at det er gået med udfasning af fossiler med udbygning af vindkraft i DK?

  • 0
  • 0

når man kikker på kurverne over hvornår det blæser og hvornår solen skinner så er de modsatte, så om nogle år når der er solseller på alles tage til eget forbrug og lidt til, da, vil vindenergien få en anden bestydning ja da vil den være en fin backop energi til solsellerne på kolde blæsende vinter nætter, der vil nu også i årene fremover blive bygget flere biogasfyrede kraftvarmeværker, der sammen med de eksisterende naturgas fyrede, kan holde frekvensen året rundt uanset vejret .
i øvrigt jeg kikker tit på energinets side der viser energiforbrug og import export, jo det er meget sjældent jeg har set vi har noget export til norge, så jeg formoder vi godt kan opstille flere vindmøller uden forholdet bliver skævt, her mellem de nordiske lande

  • 0
  • 0

Hej Jakob,

Det er vist kun et fortolkningsspørgsmål, der kommer an på om du måler elektriciteten ude ved de danske kraftværker, eller ude i forbrugernes stikkontakter - og som du selv kan læse, så skriver jeg i citatet om hvor den er produceret.

Det er ganske vist måske kun et fortolkningsspørgsmål, men det har en økonomisk betydning om der produceres når der er behov for det eller ej.

  • 0
  • 0

Søren Tafdrup

Jeg synes nu ikke, det er så svært at få øje på. Lad mig blot nævne, at støtte til landbaseret vindkraft gradvis er blevet skåret ned (senest endnu en bid med den nye energiaftale), og at støtten til landbaseret vindkraft forventes udfaset helt indenfor overskuelig fremtid - den gængse forventning hos vindfolket er vist, at der om 10 år ikke længere vil blive givet støtte til produktionen fra nye, landbaserede møller.

Der er tale om fordele fra skalaøkonomi. Møllerne og projekterne er blevet større og dele af produktionen af møller har nået et omfang, hvor der kan hentes stordriftsfordele ved seriefremstilling af kompomenter. Der er også kommet meget fra bedre placeringer af møllerne. Men grundlæggende er det den samme mølle som for tredve år siden.

En af grundene til det er at den nuværende mølletype er noget nær det optimale. Det kan ikke forventes at man finde på noget der er revolutionerende bedre. Der ligger ikke nogen disruptiv gennembrud og venter.

Kernekraft har flere potentielt disruptive teknologier. Disruptive teknologier som er demostreret at virker i LFTR, indtil Nixon valgte at satse på fast breedere i stedet og som man var langt fremme med at udvikle og modne i Argonnne NL med IFR indtil Clinton og Gore sløjfede projektet i 1994. Senere kom GEN-IV, som er forskellige konkurrende bud på fremtidens kernekraftteknologier.

  • 0
  • 0

Søren Lund

Jeg mangler stadig svar på det spørgsmål jeg stillede Anders Juul Jensen:

Hvad skulle have forsynet de ~70 TWh forbrug de danske vindmøller de seneste 10 år har forsynet - hvor end de er brugt - hvis ikke fossiler?

Med svar på dette, får han jo også hans eget spørgsmål:

[quote]Hvordan er det nu lige at det er gået med udfasning af fossiler med udbygning af vindkraft i DK?

[/quote]

Jo de 70 TWh forbrug de danske vindmøller de seneste 10 år har forsynet har vel mere eller mindre fortrængt fossiler her eller i udlandet i tilsvarende omfang.

Men pointen er at resten ca. 80% af elproduktionen i Danmark stadigt må komme fra fossiler. Det vil være muligt, men besværligt og kostbart, at dække mere end 20% af elproduktionen, ved at kombinere med sol, pump storage, super grid osv. Men der er en meget lang og dyr vej til at udfase fossiler i elproduktionen med VE.

Sæt dette i kontrast til Frankrig, der reelt, ikke et skrivebordsprojekt, har udfaset fossiler i elproduktionen ved at få 80% fra kernekraft og resten fra hydro og udveksling med nabolande. Dette har Frankrig gennemført på 20-30 år og med elpriser, der ikke er højere end i DK og andre europæiske lande.

Du skrev:

Det eneste problem det giver, er tilsyneladende diverse atomkraftromantikeres bristede håb om at udfasning af fossiler måtte kræve akraftværker i Danmark.

Det er ikke noget problem for "Atomkraftromantikerne" at vise at man kan udfase fossiler fra elproduktione MED kernekraft. De kan blot henvise til Frankrig.

Nu venter vi bare på at "VE-romantikerne" viser at man kan gøre det UDEN kernekraft.

  • 0
  • 0

Men pointen er at resten ca. 80% af elproduktionen i Danmark stadigt må komme fra fossiler.

Det er så ikke helt korrekt. For 2010 var det 67%.

Til gengæld er ca. 80% af vores endelige energiforbrug dækket af fossiler. Men når vi kigger på elproduktionen er vi nået lidt længere.

  • 0
  • 0

Jo de 70 TWh forbrug de danske vindmøller de seneste 10 år har forsynet har vel mere eller mindre fortrængt fossiler her eller i udlandet i tilsvarende omfang.

Så længe der ikke står 1 GW atomkraftværk til rådighed noget sted i nærheden, der kunne have produceret de 70 TWh, hvis ikke vindmøllerne stod der - og det heller ikke på nogen måde har været muligt at beslutte, godkende og opføre det, fra de 20% vindkraft blev besluttet i hhv '96 og '99, til de stod klar i 2003 - så har vindmøllerne ikke "mere eller mindre" fortrængt fossiler.

Så har de udelukkende fortrængt fossiler. 1:1.

Biomassen er jo en begrænset resource vi i forvejen har benyttet i al den udstrækning det har været muligt, og vandkraften kan kun levere til os, hvad der svarer til det vi selv leverer af overskud indenfor vintersæsonen.

Der er m.a.o. kun fossiler tilbage, som kunne have dækket de 70 TWh.

Men pointen er at resten ca. 80% af elproduktionen i Danmark stadigt må komme fra fossiler. Det vil være muligt, men besværligt og kostbart, at dække mere end 20% af elproduktionen, ved at kombinere med sol, pump storage, super grid osv. Men der er en meget lang og dyr vej til at udfase fossiler i elproduktionen med VE.

Du glemmer så lige de ~20% der er dækket af bio, så det er trods alt kun ~60% der er produceret på gas og kul.

At vindkraften kun har fået lov at fortrænge 70 TWh fossiler, kan du kun takke den tidligere regering for, som fra 2001 til 2008 ikke har bestilt andet end at forhale udbygningen af såvel vindkraft, såvel som udvekslingskabler og de tiltag der skal til for at integrere VE.

Det energiforlig der lige er blevet indgået, som hedder 49,5% vindkraft i 2020, kunne præcis ligeså godt have været indgået i 2002, med samme målsætning for 2010.

Sæt dette i kontrast til Frankrig, der reelt, ikke et skrivebordsprojekt, har udfaset fossiler i elproduktionen ved at få 80% fra kernekraft og resten fra hydro og udveksling med nabolande. Dette har Frankrig gennemført på 20-30 år og med elpriser, der ikke er højere end i DK og andre europæiske lande.

Ja, de franske elpriser er ikke højere end elprisen i DK-vest (hvor vi har 34% vindkraft), når moms og skatter er fratrukket i begge lande.

Dette beløb dækker for DK's vedkommende PSO, som bl.a. finansierer al vindmøllestøtte. Du finder ingen poster i statsbudgettet, som finansierer hjverken vindmøller eller kabler.

Du må meget gerne dokumentere, at den franske atomkraft er betalt af elpriserne alene, hvis du kan.

En stor del er uden tvivl finansieret af deres enorme militærbudget. Det vanskelige er kun at gennemskue HVOR stor en del.

Endvidere er det jo en kendsgerning, at langt de fleste franske akraftværker for længst er afskrevne, så de stort set producerer strøm for driftsomkostningerne alene.

Hvad kostede i Frankrig i 70-80-90'erne, i.f.t. resten af EU, da alle akraftværkerne skulle betales tilbage?

OL3 i Finnland er foreløbig løbet op i 6,6 mia EUR, og udgifterne er slet ikke færdige med at løbe på. Det er foreløbig 5 år forsinket!

Præcis det samme ser ud til at ske i Flamanville, og det har i øvrigt altid været mere reglen end undtagelsen med akraft.

I Danmark ved vi dog hvad vores fossil-fri elkraft kommer til at koste, og hvornår den er driftklar, inden vi underskriver kontrakten.

Det er ikke noget problem for "Atomkraftromantikerne" at vise at man kan udfase fossiler fra elproduktione MED kernekraft. De kan blot henvise til Frankrig.

Nu venter vi bare på at "VE-romantikerne" viser at man kan gøre det UDEN kernekraft.

Der er aldrig nogen der har benægtet at akraft kan fortrænge fossiler.

Heller ikke da jeg skrev: ""Det eneste problem det giver, er tilsyneladende diverse atomkraftromantikeres bristede håb om at udfasning af fossiler måtte kræve akraftværker i Danmark.""

Der er derimod nogle stykker her på sitet, som har gjort en dyd ud af at benægte at vindkraft kan fortrænge fossiler, og i øvrigt problematisere vindkraft mest muligt, i forsøg på at markedsføre deres egen nukleare kæphest som en nødvendighed.

SHK's indlæg, som jeg besvarede med denne bemærkning, var bare endnu et af disse.

Vindpenetrationen steg fra 20% til 28% sidste år, nærmest uden nogen bemærkede det.

I DK-vest, hvor elprisen er lavere end i DK-øst, er vindpenetrationen 34%, og den ryger et ordentlig nyk opad, når Anholt kobles ind.

Det sker jo inden de kommende 700 MW udvekslingskabel er sluttet til Skagerak-kablet.

Hvis vi kan integrere strømmen fra disse 400 MW havmøller, uden markante problemer med at afsætte strømmen, så bliver det absolut ikke svært at demonstrere at vi kan integrere 50% vindkraft eller mere, når kablerne er fuldt udbyggede i 2020.

  • 0
  • 0

[quote]Vi er enige om at produktionen fra de danske vindmøller er afsat i det nordiske elsystem

  • vel kun, såfremt vi ser bort fra [b]Tyskland[/b] (p.t. eksport på knapt 2 GW)??, jf.:

http://energinet.dk/Flash/Forside/index.html [/quote]
Ja, vi eksporterer pt 1,918 GW til Tyskland.

Men samtidig importerer vi jo 2,705 GW fra Norge og Sverige!

Sagen er at vi selv importerer 787 MW fra Norge og Sverige, mens Tyskland importerer 1,918 GW fra Norge og Sverige - via det danske net.

Det har m.a.o. intet med dansk vindkraft at gøre. Det skyldes alene at strømmen er billig i Norge og Sverige, fordi vandet står højt i magasinerne.

  • 0
  • 0

[quote]Vindpenetrationen steg fra 20% til 28% sidste år, nærmest uden nogen bemærkede det.

Hvad er definitionen på vindpenetration ?[/quote]
Vindkraftproduktion i.f.t. det samlede forbrug.

  • 0
  • 0

Søren

Du glemmer så lige de ~20% der er dækket af bio, så det er trods alt kun ~60% der er produceret på gas og kul.

Brug af biomasse i større skala til brænsel er stort set lige så problematisk som fossiler. Nok et fremskridt i forhold til brunkul, et lille fremskridt i forhold til stenkul og et tilbageskridt i forhold naturgas.

  • 0
  • 0

[/quote]

Brug af biomasse i større skala til brænsel er stort set lige så problematisk som fossiler. Nok et fremskridt i forhold til brunkul, et lille fremskridt i forhold til stenkul og et tilbageskridt i forhold naturgas.[/quote]

Hvorfor et tilbageskridt i forhold til naturgas ?
Hvis ellers biomassen kommer fra landbrugs- eller i skovarealer i omdrift, som vi kender det fra Danmark.

  • 0
  • 0

Søren [quote]
Du glemmer så lige de ~20% der er dækket af bio, så det er trods alt kun ~60% der er produceret på gas og kul.

Brug af biomasse i større skala til brænsel er stort set lige så problematisk som fossiler. [/quote]

Definer “i større skala” og præsenter dine kilder.

  • 0
  • 0

Brug af biomasse i større skala til brænsel er stort set lige så problematisk som fossiler. Nok et fremskridt i forhold til brunkul, et lille fremskridt i forhold til stenkul og et tilbageskridt i forhold naturgas.[/quote]

Hvorfor et tilbageskridt i forhold til naturgas ?

Hvis ellers biomassen kommer fra landbrugs- eller i skovarealer i omdrift, som vi kender det fra Danmark.[/quote]

Jeg tænkte primært på partikelforurening fra forbrændingen. Faste brændsler, som kul og biomasse giver typisk mere patikelforurening end gas.

Kul/Brunkul 347 mg/kWh
Biomass 269 mg/kWh
Natural gas 34 mg/kWh
Natural gas combined cycle 6 mg/kWh
http://204.202.238.22/isahp2011/dati/pdf/7...

Problemet er at det er svært at sammenligne. Hvilken biomasse er det og hvordan forbrændes den? Er der tale om halm, renovationsaffald, flis? afbrændes det direkte eller via forgasning osv. Partikelforurening fra kul, naturgas og biomasse kan heller ikke sammenlignes direkte, da de er forskellige i størrelse og kemisk sammensætning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten