Eksport af dansk a-skrot har lange udsigter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksport af dansk a-skrot har lange udsigter

Det danske atomaffald bør eksporteres til udlandet. Sådan har det lydt fra både politikere og borgere i takt med, at placeringen af et dansk slutdepot er rykket tættere på. Men en international løsning har meget lange udsigter, og især de 233 kg langlivet affald udgør et problem.

Det fortæller Charles McCombie, der leder Association for Regional and International Underground Storage (Arius) og er blandt verdens førende rådgivere i håndtering af atomaffald.

»Der er ingen mulighed for, at Danmark kan eksportere sit langlivede atomaffald foreløbig. Vi taler mindst 10-15 år, før der er fundet en regional eller national lokalitet, der vil kunne tage imod langlivet affald fra Danmark,« siger Charles McCombie.

Han rådgiver blandt andet landene i European Repository Development Organisation (Erdo), som Danmark for nyligt har meldt sig ind i. Det er en arbejdsgruppe bestående af nationale eksperter fra en række mindre lande, der, som Danmark, har behov for deponering til atomaffald, men samtidig har så små mængder, at det kan vise sig for dyrt at etablere et selvstændigt depot.

McCombie understreger samtidig, at et eventuelt anlæg efterfølgende først bygges, hvilket sig selv let kan tage 10 år afhængig af depotets kompleksitet og de geologiske forhold. Det har altså meget lange udsigter til de 233 kg neddelt, bestrålet brændsel og andet langlivet affald kan forlade Danmark.

Ansvaret for at finde en modtager ligger hos Udenrigsministeriet. Ingeniøren har forsøgt at få oplyst, hvordan det går med at finde en international løsning, men ministeriet vil på ingen måde kommentere sagen.

Efter en aktindsigt har ministeriet dog sendt en statusopgørelse over det internationale spor for det langlivede affald. Opgørelsen er dateret marts 2012 og dermed af ældre dato. Den viser dog, at myndighederne har identificeret otte lande, der deponerer højaktivt affald. Det er Sverige, Finland, USA, Italien, Tyskland, Canada, Tjekkiet og Slovenien.

Læs også: Ny plan for dansk a-skrot vil genåbne placeringskrig

Konkret hvilke lande der dengang og efterfølgende har været ført forhandlinger er ikke muligt været at få oplyst. Specifikke lande er omtalt i opgørelsen, men de er alle streget over fra ministeriets side. Sikkert er det dog, at en stribe lande allerede enten direkte har afvist at modtage affaldet eller må ikke modtage affaldet. Det sidste gælder blandt andre Finland og Sverige.

I opgørelsen opfordrer både Videnskabsministeriet og Dansk Dekommissionering til at Udenrigsministeriet 'i videst muligt omfang' fører bilaterale forhandlinger med relevante lande. Det hedder blandt andet, at 'jo længere tid der går, jo mere bliver processen for en international løsning for det langlivede affald og det aktuelle arbejde med et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald flettet ind i hinanden.

Udenrigsministeriets kontor for Grøn Vækst vil i dag blot sige, at man stadig forhandler med flere lande om at modtage affaldet. Det inkluderer nu også det kort- og mellemaktive affald. For mens det hele tiden har været målet at eksportere de 233 kg langlivet affald, der i omfang svarer nogenlunde til 233 bordtennisbolde, blev de poltiske partier i november 2012 enige om også at eksportere det lav- og mellemaktive affald, hvis det kan lade sig gøre.

Læs også: Mellemlager for a-skrot giver Holland en lavteknologisk tænkepause

En mulighed kan på sigt være en regional løsning. Erdo arbejder lige nu for at etablere et fælles europæisk slutdepot til det langlivede affald, men vil på sigt også kunne modtage lav- og mellemaktivt affald - hvis altså landene kan blive enige om det, fortæller Ewoud Verhoef, der er vicedirektør i den hollandske atomaffaldsorganisation Covra og rådgiver for Erdo.

Han påpeger dog, at der umiddelbart er der ikke meget, der tyder på at det bliver en let opgave.

»Der findes i dag nationale lagre til lav- og mellemaktivt affald i flere lande. Men generelt er holdningen internationalt, at hvert land varetager den type affald selv,« siger Ewoud Verhoef.

At det bliver svært viser de foreløbige erfaringer fra Erdo, der stadig kun er på arbejdsgruppe-niveau og altså meget langt fra et konkretisere noget som helst.

»Der er ingen lande, der har meldt sig som værtsnation til et fælles depot. Snarere tværtimod,« siger Charles McCombie med henvisning til, at blandt andet Østrig klart har afvist at lægge grund til et fælles europæisk slutdepot.

Det træge arbejde kan tale for at etablere et mellemdepot i Danmark efter hollandsk model indtil en regionale løsning kan være klar. Som omtalt fredag drager danske eksperter på tirsdag til Borsele i det sydvestlige Holland for at studere mellemlager-modellen. Det skal blandt andet fære til et beslutningsgrundlag om et mellemlager, som politikerne skal tage stilling til primo 2014.

Der er yderst interessant med al den polemik der kommer ud af et par kufferter / tønder med 233 Kg affald som bliver uskadeligt om nogle tusinde år.

Især hvis man sammenligner det med hvordan vi behandler andre miljøgifte som er farlige i uendelig lang tid. Her tænker jeg på kviksølv, arsenik, cadmium og andre tungmetaller som kulkraftværker og anden industri producerer i stor stil. Her bliver det bare smidt på lossepladsen, sendt op i luften, "fortyndet" i asfalt og bygge materialer, m.m.

Gad hvide hvornår en smart kommune/land tilbyder at modtage dette affald, pakke det godt ind i glas eller lignende og smide det ned i et meget dybt hul? Det vil være gode penge for en risiko der er langt mindre end f.eks. en losseplads eller en affaldsforbrændingsanstalt.

Mvh
Steen

  • 1
  • 0

Altså vi har haft en lilleput forsøgsreaktor, og alligevel er det SÅ svært at finde et sted til det. Forestil jer så, at vi havde haft et par rigtige A-kraft værker?

Jeg forstår i samme ombæring heller ikke, hvorfor det skulle være et stort problem for f.eks. Sverige at tage imod vores kuffert mod en klækkelig betaling. Det er vel småting i forhold til det de selv bikser med, og der er jo ikke tale om noget vedvarende, men kun een enkelt gang.

Nogle gange synes jeg godt nok at små problemer kan gøres meget store i det her lille land.

  • 2
  • 0