Det var med den daværende VK-regerings ord et ambitiøst mål, da et bredt flertal i Folketinget i 2009 tiltrådte forliget om, at mindst halvdelen af trafikvæksten skal ske i den kollektive trafik frem mod 2030.
Men som Ingeniøren skriver i dag, er biltrafikken på de danske veje taget til med uformindsket styrke siden årtusindeskiftet, og i de seneste tre år er biltrafikken steget tre gange så hurtigt som i de forudgående 15 år.
Læs også: Biltrafikken vokser massivt
Og sammenligner man med udviklingen i togtrafikken, står ambitionen fra 2009 ikke tilbage som meget mere end en flygtig tanke på Christiansborg. Ingeniøren har konkret undersøgt, hvordan det er gået med fordelingen af trafikvæksten siden det politiske forlig i 2009. Mens personbiler og små varebiler tegner sig for en stigning på 7,3 milliarder personkilometer til de nuværende 58,8 milliarder personkilometer, kan togtrafikken kun bryste sig af en stigning på 286 millioner personkilometer til de nuværende 6,7 milliarder personkilometer.
Ambitionen hurtigt droppet
Det svarer til, at togtrafikken udgør bare fire procent af den samlede trafikvækst. Der gik da heller ikke mere end seks år, før en nytiltrådt Venstre-regering undsagde ambitionen fra 2009 med henvisning til, at man ønskede en transportpolitik med »balance mellem investeringer i vejprojekter og kollektiv trafik«, som daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) udtrykte det i 2015.
Som Ingeniøren også skriver i dag, ventes biltrafikken frem til 2030 at stige yderligere, godt hjulpet på vej af sænkede registreringsafgifter, faldende benzinpriser, nye og udvidede motorveje samt stigende billetpriser i den kollektive trafik.
»Man kan ikke sige, at politikerne har taget de beslutninger, der kunne have understøttet målsætningen fra 2009. Man konkluderede da også sidenhen, at det ville være for dyrt, at der skulle indføres for mange restriktioner for bilister, og at der skulle investeres meget i jernbanen,« siger Per Homann Jespersen, transportforsker ved RUC.
Den stigende biltrafik kan mærkes mest håndgribeligt i landets største byer, hvor fodgængerne på de mest trængselsramte strækninger stort set kan overhale bilisterne. I København tager det over syv minutter at tilbagelægge én kilometer på H.C. Andersens Boulevard i myldretiden, viser en nylig opgørelse fra Vejdirektoratet. Det kan omsættes til en kørehastighed på bare 8 km/t.
Læs også: Tæt trængsel: Bilister i København kører én kilometer på syv minutter
Meget bedre ser det ikke ud i Aalborg, Aarhus og Odense, hvor rejsetiden for én kilometer på de mest trafikerede strækninger ligger omkring fem minutter. Og bilisterne i de store byer kan ifølge Vejdirektoratets prognoser se frem til, at trafikken sander yderligere til i takt med den generelle stigning i biltrafikken på landsplan.
Kaprer ikke bilister
Ligesom i biltrafikken er investeringerne i den kollektive trafik steget siden årtusindeskiftet, ikke mindst i landets største og mest trængselsramte byer, hvor der i øjeblikket bygges metro og letbaner. Men indhugget i biltrafikken har ikke vist sig at være stort, skriver Vejdirektoratet i sin nye rapport om stigningen i biltrafik.
København indviede i starten af 00’erne metrosystemet, som dagligt har omkring 180.000 passagerer. Men den samlede effekt på biltrafikken er lille. Vejdirektoratet peger som eksempel på, at den kommende metrocityring forventes at reducere biltrafikken med bare 1 procent i centralkommunerne og 0,3 procent i det øvrige hovedstadsområde. Og her gør billetpriserne rent faktisk ingen særlig forskel, når man eksempelvis sammenligner med effekten af benzinpriserne.
»Vi ved, at hvis vi forøger prisen på togbilletter med én procent, så giver det en forøgelse på 0,02 procent i biltrafikken. Så prisen på togbilletter betyder faktisk ikke ret meget for biltrafikken. Det er snarere de faldende priser på brændstof, særligt siden dykket i 2012, der har bidraget betydeligt til trafikvæksten,« fortæller Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratets analyseenhed.
Ingen nem løsning
Hvad skal der så til, hvis man vil vende udviklingen og begrænse væksten i bilkørslen? Det spørgsmål forsøger Klimarådet at besvare, eftersom biltrafikken også står for 30 procent af de udledninger, der ikke er omfattet af EU’s kvotesektor, og forureningen dermed kan reduceres markant, hvis man kan begrænse væksten i biltrafikken.
Det gør Klimarådet i sin store rapport om Danmarks omstilling frem mod 2030, som blev offentliggjort sidste år. Her kigger rådet på flere muligheder og når frem til, at løsningen ligger i de stærkt omdiskuterede vejafgifter, såkaldt roadpricing, der som bekendt aldrig vandt politisk gennemslag.
Men vejafgifter giver som den eneste model en samfundsøkonomisk gevinst og samtidig en besparelse på 2,6 millioner ton CO2 frem til 2030, hvis de altså indføres målrettet i byområder med tæt trafik, konkluderer Klimarådet.
Den konklusion flugter i grove træk med anbefalingen fra Trængselskommissionen, som i sin betænkning fra 2013 konkluderede, at målrettede vejafgifter er samfundsøkonomisk gavnlige.
»Jeg har ikke hørt om nogen bedre metode end roadpricing til at reducere trængsel,« siger Per Homann Jespersen, som også var medlem af Trængselskommissionen.
»Fidusen ved konceptet er, at vores tid i teorien har en bestemt værdi. Med roadpricing lægger man en pris oven på den tidsværdi, bilisterne bruger i kø, og dermed kan man regulere, hvor mange der bruger bilen på et givet tidspunkt. Det er en meget effektiv måde at reducere trængslen på de tidspunkter, hvor der er brug for det. Det var også, hvad vi viste med vores beregninger i Trængselskommissionen,« siger Per Homann Jespersen.
Skræmmende erfaringer
Det er imidlertid ikke helt uproblematisk at indføre vejafgifter, påpeger Klimarådet. Der er endnu ingen byer, der har implementeret et afgiftssystem i fuld skala, der kan differentieres efter, hvor og hvornår bilisterne kører. Derfor skal man i Danmark opfinde et it-system til formålet, og det rimer dårligt med de danske erfaringer med at være first mover på store it-projekter.
»Danmark skulle i givet fald derfor være det første land og derfor også drive teknologiudviklingen på området. Belært af erfaringen med andre store it-projekter i offentligt regi vil det medføre betydelige risici i forhold til funktionalitet, tidsplan og overholdelse af budget. Baseret på ovenstående er de samfundsøkonomiske omkostninger vurderet til meget dyre,« skriver Klimarådet. Kursiveringen er rådets egen.
Spørger man Per Homann Jespersen, er det imidlertid ikke i sig selv et argument for at afskrive idéen om vejafgifter.
»Man kan sige, at vi jævnligt tager risikoen med store it-projekter i forvejen, så det er jo ikke et dræberargument. Men selvfølgelig må man tage det med som en risiko. Derfor var vores forslag i Trængselskommissionen heller ikke, at man skulle udrulle roadpricing; det var, at man skulle lave et storskalaforsøg for at være sikre på, at vi var i stand til at udvikle de nødvendige systemer,« siger han.
»Det afviste politikerne, og i dag er der ingen, der tør røre ved roadpricing,« siger Per Homann Jespersen.
