Eksplosiv stigning i antallet af ingeniører, der mister retten til dagpenge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksplosiv stigning i antallet af ingeniører, der mister retten til dagpenge

563 ledige ingeniører står til at miste deres dagpenge inden sankthans. Det viser tal fra Ingeniørernes A-kassse (IAK).

Der er tale om ti gange så mange som i hele 2012, hvor færre end 50 ledige ingeniører mistede dagpengeretten, heraf de 38 alene i december sidste år.

Formanden for IAK, Bolette Mohr Sillassen, er alt andet end begejstret:

»Det er et modbydeligt højt tal og ikke rart at tænke på, fordi vi er klar over, at konsekvensen for den enkelte kan være ganske alvorlig,« siger formanden.

Alene i januar og februar står henholdsvis 126 og 107 ingeniører over for en usikker fremtid, enten på kontanthjælp eller som selvforsørgende uden indtægt. Det sidste er tilfældet, hvis man har en formue på mere end 10.000 kroner. I marts, april, maj og juni står mellem 65 og 97 personer for tur.

Når antallet i januar og februar er særligt højt, skyldes det, at regeringen i august 2012 gav de langtidsledige, som var ved at falde for den ny regel om, at man kun kan modtage dagpenge i to år, en ekstra dagpengeperiode på seks måneder til at skaffe sig arbejde via den såkaldte akutordning.

»Vi ved godt, at vi har skubbet en pukkel foran os, fordi der er lavet akutpakkeløsninger. Det er for så vidt positivt, at de ledige har haft mulighed for at få forsørgelse af de penge, de har betalt ind til i så mange år,« siger Bolette Mohr Sillassen.

Hun hæfter sig ved, at regeringen pr. 1. januar har indført en særlig uddannelsesordning, som kan give ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, mulighed for at følge et uddannelsesforløb i op til seks måneder, samtidig med at de modtager en ydelse på mellem 60 og 80 procent af dagpengene. Ydelsen er ikke afhængig af den enkeltes formue.

Uddannelsesordningen gælder for folk, der opbruger deres dagpengeret i perioden 1. januar til 30. juni, og Bolette Mohr Sillassen forventer, at mange af de ledige ingeniører kan få opkvalificering ad den vej.

Få sammenlignet med andre

Sammenlignet med andre faggrupper ser situationen blandt ingeniører ikke slem ud. Således viser tal fra AK Samvirke, at 1,7 procent af de 2,1 millioner danskere, der er medlem af en a-kasse, står til at miste deres dagpengeret det kommende halve år. Blandt IAK's ingeniørmedlemmer er tallet meget lavere, nemlig 0,9 procent.

Det er dog en ringe trøst for den ingeniør, der står til at miste sine dagpenge, understreger Bolette Mohr Sillassen:

»Spørgsmålet er, om vi skal tale om de små eller de store tal. Det er jo også rædselsfuldt at se de ingeniører, der står til at falde ud af systemet, selv om det procentvis er færre end i andre faggrupper. Og det er under alle omstændigheder ekstremt hårdt for enkelte,« siger hun.

IAK har gennem det seneste år haft særligt fokus på de arbejdsløse ingeniører, der var på nippet til at miste deres dagpengeret, og den indsats fortsætter i det kommende år, forklarer Bolette Mohr Sillassen.

Hun håber, at regeringens uddannelsesordning kan give ledigheden et skub nedad og fungere som bindeled mellem de ledige og virksomhederne:

»På den ene side har vi en gruppe ledige, som står over for en fuldstændig livsforandrende situation, hvis han eller hun er ved at falde ud af dagpengesystemet og dermed miste forsørgelse. På den anden side er der virksomheder, som råber højt på ingeniørarbejdskraft. Med regeringens uddannelsesordning er der nu endelig åbnet for, at også højtuddannede får mulighed for at lukke det kompetencegab, der nogle gange er barriere for et job,« siger Bolette Mohr Sillassen.

Ifølge IAK's opgørelse er andelen af ledige ingeniører, som risikerer at miste dagpengeretten i løbet af årets første halvdel, som nævnt 0,9 procent.

Værst ser det ud for ingeniører over 60. Her står 71 personer til at miste dagpengeretten - det svarer til 1,6 procent af alle over 60. De 55-59-årige følger lige efter med 1,5 procent (73 personer).

De yngste årgange ligger præcis på gennemsnittet med 0,9 procent, hvilket svarer til, at 51 ingeniører mellem 20 og 29 år står til at miste deres dagpengeret inden juni.

De seneste ledighedstal fra IAK viser en samlet ledighed for ingeniører på 3,4 procent i november 2012.

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, og det er jo den samme 'sang' man omtrent dagligt høre fra vores vise politikere; "Bare vent, om nogle få år bliver der mangel på arbejdskraft"

Det lyder mere og mere som ønsketænkning, måske en besværgelse eller et mantra, så meget desto mere som vi jo efterhånden i nogle år har måttet høre på den slags. Så det er bare om at få øget udbuddet af arbejdskraft, så skal det nok gå altsammen.

Godaw Do !!

  • 0
  • 0

Området er nok et af de områder, hvor man i dag i dk kunne skabe fuld eller næsten fuld beskæftigelse, men det kræver to ting. Den ene er, at ingeniørerne viser den mobilitet, der skal til. Der er flere virksomheder i Esbjerg, som mangler ingeniører. På min vej har jeg været i kontakt med flere virksomheder i det nord/vestjydske, som har har masser af ingeniørarbejde men mangler ingeniører. Det andet der skal til er, at virksomhederne putter nogle ressourcer i at lære folk op eller give dem sideløbende uddannelse, for det er ikke sikkert, at der altid findes den perfekte kandidat. Eller sagt lidt mere direkte, så skal ingeniørerne (arbejdsløse eller ej) tvinges ud af cph/ode/aar, og virksomheder find den bedst mulige og lær dem resten.

  • 0
  • 0

Den ene er, at ingeniørerne viser den mobilitet, der skal til. Der er flere virksomheder i Esbjerg, som mangler ingeniører. På min vej har jeg været i kontakt med flere virksomheder i det nord/vestjydske, som har har masser af ingeniørarbejde men mangler ingeniører.

Eller sagt lidt mere direkte, så skal ingeniørerne (arbejdsløse eller ej) tvinges ud af cph/ode/aar, og virksomheder find den bedst mulige og lær dem resten.

Man kunne også ønske sig at virksomhederne udviste mere fleksibilitet i forhold til medarbejdernes placering. Man kan sagtens med bopæl i København varetage en ingeniørstilling i Jylland, forudsat at begge parter forstår, og er indforstået med, de begrænsninger det indebærer.

Desværre har mange virksomheder en grundlæggende mistillid og angst i forhold til hjemmearbejdende medarbejdere, hvilket forhindrer denne løsning.

  • 0
  • 0

Du har ret Andy, at hjemmearbejde kan være en del af løsningen, men mange opgaver, og måske de fleste kræver tilstedeværelse. du har også ret i, at mange har et job et andet sted men bopæl i feks. cph. jeg hørte fra en esbjergensisk arbejdsgiver, at han gerne ville indrette en 4 dages arbejdsuge med længere dage, hvor medarbejderen så havde længere weekend a la det mange håndværkere gør. det er måske ikke ideelt for arbejdstageren at arbejdspladsen ikke ligger lige udenfor døren, men det kan ikke være rigtigt, at man ikke tager det arbejde indenfor feltet, som man kan få. det bliver bare så meget mere synligt med sådan en holdning midt i en krisetid for landet og mange områder men ikke for ingeniørerne. tvang er et stærkt ord men der burde lægges noget mere pres på. den anden del af ligningen må man ikke glemme i denne kontekst, og virksomhederne skal finde den bedst mulige og lære dem resten.

  • 0
  • 0

Jeg er bosiddende i Nordsjælland, har søgt flere job i Jylland, bl.a. i Esbjerg, men har dog ikke hørt noget på det, selvom det er flere måneder siden. Jeg er ikke overbevist om at det er tilstrækkeligt at udvise vilje til mobilitet. Problemer er nok også at virksomhederne opstiller meget veldefinerede stillingsprofiler, som det er vanskeligt at opfylde, og selvom man kommer tæt på, så er det ikke tilstrækkeligt for virksomhederne. De er blevet forvente, og kan kun acceptere en kandidat som passer 100%. Og i det indgår også at han ikke skal pendle !

  • 0
  • 0

Vi har modtaget så få ansøgninger at vi har udsat vores beslutningsproces, og jeg kan forsikre dig om at 60 år ikke er en automatisk afvisningsgrund. Der er jo næppe børns sygedage, skolearrangementer, torsdagsdruk osv i den aldersgruppe, men måske noget erfaring om ting vi andre ikke har prøvet endnu :-)

  • 0
  • 0

Du har ret Andy, at hjemmearbejde kan være en del af løsningen, men mange opgaver, og måske de fleste kræver tilstedeværelse.

Det er jeg ikke enig i. Før jeg blev selvstændig førte jeg statistik med mit, og mine kollegers, faktiske behov for at være på arbejdspladsen. I en moderne IT virksomhed, hvor en stor del af medarbejderne var ingeniører, var det faktiske behov for at sidde på arbejdspladsen i gennemsnit to dage om ugen. De øvrige tre dage kunne klares hjemmefra, og det er værd at bemærke at denne statistik er foretaget på en arbejdsplads hvor der ikke eksisterede tiltag for at fremme processen med hjemmearbejde.

du har også ret i, at mange har et job et andet sted men bopæl i feks. cph. jeg hørte fra en esbjergensisk arbejdsgiver, at han gerne ville indrette en 4 dages arbejdsuge med længere dage, hvor medarbejderen så havde længere weekend a la det mange håndværkere gør.

Her er problemet illustreret meget tydeligt. Den manglende tillid og forståelse der gør at medarbejderen under alle omstændigheder skal tilbringe den samlede arbejdstid på arbejdspladsen. Denne løsning er brugt mange steder, og er ikke specielt god for hverken virksomheden eller medarbejderen. Det er nødvendigt at skabe tilllid til at medarbejderen faktisk godt kan administrere sin arbejdstid, selv om han ikke sidder på kontoret. Det har fungeret for sælgere i generationer, hvorfor kan det ikke fungere for andre medarbejdergrupper?

  • 0
  • 0

Problemer er nok også at virksomhederne opstiller meget veldefinerede stillingsprofiler, som det er vanskeligt at opfylde, og selvom man kommer tæt på, så er det ikke tilstrækkeligt for virksomhederne. De er blevet forvente, og kan kun acceptere en kandidat som passer 100%. Og i det indgår også at han ikke skal pendle !

Jeg kan kun give dig ret. Det er altid underholdende at læse stillingsbeskrivelser, som er så specifikke at enhver med bare en smule indsigt i området kan gennemskue at en medarbejder med de samlede kvalifikationer ikke eksisterer.

I starten af min karriere var det meget normalt at man ansætte en person som passede ind i virksomheden, og så accepterede at der var nogen oplæring til de specifikke opgaver. I dag forventes det at en medarbejder "hit the ground running", som jeg faktisk har set det beskrevet i en dansk stillingsannonce. Det er måske også årsagen til at man ser en del genopslag i disse tider. De burde jo ikke forekommer med så mange potentielle ansøgere at vælge mellem.

Det er også min fornemmelse at de fleste virksomheder vil have lokale medarbejdere, og at viljen til at flytte til den anden ende af landet ikke altid er tilstrækkeligt. Jeg har personligt oplevet at en virksomhed mente at pendling fra Whiskybæltet til Roskilde ville have for store konsekvenser for arbejdet.

  • 0
  • 0

Det er vel en hel naturlig stigning, der kommer i antallet af personer med mistet dagpengeret, når man effektuerer, at dagpengeretten er tidsbegrænset. Der kan være mange grunde til, at man ikke er tilstrækkelig attraktiv som medarbejder, selv om man har en ingeniøruddannelse. Man kan høre til i den dårlige ende med hensyn til intelligens, arbejdsevne, adfærd osv. Så det er da meget muligt, at de pågældende personer aldrig mere kommer til at arbejde som ingeniører. Det er og bliver et vilkår, den enkelte må leve med. Muligvis kunne man indføre meget større spredning i ingeniørlønningerne, således at vi også fik ingeniører, der arbejdede til samme løn som kassedamen i Brugsen.
Derudover mener jeg, at firmaer der outsourcer eller flytter arbejdspladser til udlandet, skal behandles langt mere kritisk af erhvervspressen, med grundige analyser som kan give politikere og befolkning mulighed for at reagere. Det er ekstremt dyrt og dårligt for Danmark.

  • 0
  • 0

Hallo Martin, hvad med lige at læse artiklen
>>>>>>>>>>>>>>>>>
Værst ser det ud for ingeniører over 60. Her står 71 personer til at miste dagpengeretten - det svarer til 1,6 procent af alle over 60. De 55-59-årige følger lige efter med 1,5 procent (73 personer).
>>>>>>>>>>>>>>>>>
Det er folk der har været ude på arbejdsmakedet i mange år så
med hensyn til intelligens, arbejdsevne, og adfærd har de nok det der skal til

  • 0
  • 0

.. Og gyldne håndtryk - Især dem der har lavet risikable investeringer som har krakket bankerne. De penge kunne være med til at finansiere dagpengene f.eks. Jeg ved godt det ikke er realistisk, men det ville være retfærdigt da de er medskyldige i den nuværende finansielle situation. Ydermere kunne man også se lidt på ministerpensioner. Ville det ikke være fair hvis deres økonomiske forhold følger menigmand i DK?

  • 0
  • 0

Hej
På linkedIn er der flere åbne stillinger i udlandet, se exemple fra Norge :

We are currently looking for a Senior Mechanical Engineer (rotating and static) for Aker Process Systems. Responsibilities and tasks: - Advise on mechanical equipment and system design - Establish data sheets and...

  • 0
  • 0

Så kan man jo spørge sig selv, om al den snak om uddannelse er andet end tom snak, når problemerne med den politisk skabte krise skal løses?

  • 0
  • 0

Det har fungeret for sælgere i generationer, hvorfor kan det ikke fungere for andre medarbejdergrupper?

Sælgerens resultater er meget "målbare", modsat videnarbejderes arbejde som chefen næppe forstår hvis kompetencerne hos begge parter er rigtige - derfor falder firmaet tilbage på ting man kan måle: Antal Røve på Stole x Timer, f.eks. ;-)

  • 0
  • 0

for det er ikke sikkert, at der altid findes den perfekte kandidat.

Der er - per definiton - altid noget i vejen med den nye kandidat. Den perfekte kandidat vil jo være så dygtig, tilfreds og vellønnet i sin helt perfekte karriere at han/hun slet ikke "til salg". Derfor må man arbejde med hvad man kan få ;-).

I udlandet er det normalt med en "relocation package" som f.ex. kunne være et plaster på såret over tabet på huset. Desværre har skat.dk nok en mening om dette som gør det helt urealistisk.

  • 0
  • 0

Hej
Her er en til ledig stilling fra linkedIn :

VM Tarm a/s - Nordens førende producent af tanke i rustfast stål og aluminium søger erfaren og engageret ingeniør til konstruktion af tankvogne. VM Tarm a/s producerer kundespecifikke og standardtanke til blandt andet mælk,...

  • 0
  • 0

@Poul Fogh. Jeg har faktisk søgt stillingen, men ud over en kvittering for modtagelsen, har jeg intet hørt. Men jeg er også lige blevet 60 år !

Hvor lang tid siden søgte du den, og hvornår fik du en kvittering?

  • 0
  • 0

Jamen, var det ikke netop meningen med dagpengereformen at det offentlige skulle spare penge for at genoprette den såkaldte balance Danmarks økonomi ?

Og var der ikke en radikal politiker som i den forbindelse udtalte at :

De ledige har en karakteristisk evne til at finde et nyt job liiiige før at deres dagpengeperiode udløber.

Og er det forhold at folk mister deres dagpengeret netop ikke DEN ENESTE måde at staten kan spare penge på dagpengeudbetalinger ?

  • 0
  • 0

Mads Knudsen.
Nu er det bare sådan, at staten ikke sparer noget som helst. De flytter bare udgifter og manglende indtægter fra nogle kasser til andre. Den kasse der står arbejdsløs på, spare nogle penge, til gengæld kommer der ingen penge i kasser for skat og afgifter. Kasserne for smadrede familier og manglende merværdi af vedkommendes arbejde er heller ikke særlig konstruktiv. Omsætningen i samfundet bliver også mindre, hvilket skaber større arbejdsløshed.
Man kan ikke styre et samfund med privatøkonomiske principper. En privat virksomhed kan skille sig af med udgiften til en medarbejder, men det kan det offentlige ikke, det offentlige overtager oven i købet udgifterne fra dem, som det private skiller sig af med.
Dette er ikke politiske betragtninger, men ren samfundsøkonomi.

  • 0
  • 0

Dette var måske en god anledning til, at iak kom ned fra trætoppen og deltog i debatten.
Når der er tale om tab af dagpengeret og arbejdsløshed for de nyuddannede er iak forbavsende tavse i den offentlige debat.
Varetager i de betalende medlemmers interesser eller?

  • 0
  • 0

Gad vide hvor mange af dem der nu klynker, som i sin tid stemte på den Venstreregering, der gennemtrumfede dagpengemassakren?

Dyre lærepenge?

  • 0
  • 0

.....om at der var en mangel ingeniører og at ingeniører ville blive en mangelvare både fra industrien og herfra faglig side.....så sent som i foråret
var der mange artikler derom i Ingeniøren.

Ingeniører på 60+ kan gå på efterløn hvis de ikke har kunnet finde arbejde og selvfølgeligt har vist rettidigt omhu og betalt dertil.

Hvad er fakta.....hvilke typer ingeniører er ledige og hvem efterspørges?

  • 0
  • 0

Ingeniører på 60+ kan gå på efterløn hvis de ikke har kunnet finde arbejde og selvfølgeligt har vist rettidigt omhu og betalt dertil.

Kan man kalde det 'rettidig omhu', at forvente flere gange det indbetalte bidrag udbetalt som efterløn! Andre skal så betale for én. (nogle kalder det at nasse)

  • 0
  • 0

Hehe, dejligt provokerende :)

Men det kan jo også sagtens være at de trods stemmen på de borgerlige og faktummet at stå uden job (og dagpenge), stadig kan se at det er det bedste for DK - men dog ikke håbede selv at lande uden for dagpengene.

Det er ikke den fedeste økonomiske tid og vi blive nødt til at skære hvor der er den mindste mulighed for at skære for ikke at ende som sydeuropa.

Vi bliver nødt til at presse den portion af folk på overførselsindkomster der feder den til at komme ud og lave noget produktivt. At det så er et politisk indiskriminerende tiltag (dagpengeberretigelse 2 år), som ikke tager hensyn til den ældre generations manglende job-attraktion for arbejdsgiver f.eks. er det vi ser konsekvensen af nu.

Ydermere kan der også peges på de øgede asylgodkendelser under den nuværende regering. Hvis vi vil være humanistiske eller bare generelt mere åbne på bekostning af den Danske borger er det en logisk økonomisk konsekvens af denne prioritering.

  • 0
  • 0

...

Det mere ekstreme tilfælde hvis man bliver helt uden forsørgelsesgrundlag er at folk SKAL have penge/mad/midler til at overleve og her bliver konsekvensen i yderste tilfælde at vi får øget kriminalitet - Min bror overhørte nogle i et supermarked snakke om at de kunne være nødsaget til at stjæle for at overleve hvis de kom i en sådan situation. Sandsynligvis i den situation sagt lidt i spøg, men den realitet er ikke så usandsynlig endda - og kun begrænset af folks integritet.

Derfor kan man sige at kvaliteten af de polistiske tiltag er begrænset af de hoveder der gennemfører dem og naturligvis de globale tilstande vi ser.

  • 0
  • 0

Vi bliver nødt til at presse den portion af folk på overførselsindkomster der feder den til at komme ud og lave noget produktivt.

Ja, der er åbenbart nogle, der skal presses. Samtidig råber især den tidligere regeringsfløj på topskattelettelser - at nedbringe skatten på den sidst tjente krone - for at motivere folk til at "lave noget [mere] produktivt".

Så er det jeg spørger: Hvor går grænsen mellem dem, der skal presses økonomisk til at lave noget produktivt, og dem, der skal belønnes for at lave noget produktivt?

  • 0
  • 0

uddanner man for mange inden for en faggruppe, så står den enkelte i den faggruppe også svagere.

Er der ikke arbejde til alle, så er der per definition, ikke arbejde til alle. Det bliver ikke bedre af at høre på "kloge Åge´r" at man mangler intelligens, arbejdsevne, adfærd osv.

"der er åltid arbitj nok til dem, der vil arbitj. Jamen… "

I en p1 buisness udsendelse fra d 28 juni 20012 kan man høre at samtalen pludselig ændre sig (Fra den sædvanlig vævning) da Verner Sand Kirk fortæller at økonomerne på Kristiansborg kun er ude på at gøre folk bange at miste arbejdet og derved at kunne presse lønningerne ned, Vi vil gå fra Keynes til Say´s økonomiske principper. Derefter nævner Erik Simonsen at dagpengereformen er for at tilpasse sig EU.

Udsendelsen kan høres her.

http://www.dr.dk/P1/P1Business/Udsendelser...

Hvis det er rigtig, er designet at der er nogle der skal være taberne, for at andre går frivilligt med til at man udhuler lønninger og diverse goder. Måske som del af harmoniseringen med EU..... og måske styrke 1% i særdeleshed.

  • 0
  • 0

Hi

Husk at vi er del af en verden ekonomi som er baseret på disse for delings tal :

BRIC countries populations:

Brazil: 193 Million
Russia: 143 Million
India: 1.1 Billion
China: 1.3 Billion

Old Economies

US: 315 Million
Japan: 126 Million
Europe: 503 Million

Danmark : 5,6 Million

Så det er godt om vi sikker stiller et højt uddannelse niveau i DK.

  • 0
  • 0

Hi
Kloge Åge does suggest to Ingeniøren at alle debatører har en linkedIn profile, ellers kan man ikke deltage i debaten på Ingeniøren.

2nd suggestion is that Ingeniøren should insure all communication is translated in both Danish and English as a true professional information source.

  • 0
  • 0

@Jon.
Jeg søgte den 17.12, samme dag den blev opslået på Jobfinder, og fik en kvittering den 21.12, men ansøgningsfristen udløber først den 13.1., så jeg håber stadig at få en invitation til en samtale.

  • 0
  • 0

Hi
Why not talk about an European labour market where Danish highly skilled
Engineers travel out Monday morning to Bucharest, Budapest, Rome, Berlin,Paris, Madrid, Lisbon, London and Stockholm and come back Friday afternoon from their companies/jobs in those administrative zones (countries), It would open up much more alternatives for the individual ?.

Kloge Åge har checket at det er muligt.

  • 0
  • 0

alias Rene Birger Pedersen kunne måske bruge lidt tid på at lære dansk?
"Så det er godt om vi sikker stiller et højt uddannelse niveau i DK."

  • 0
  • 0

Det ville klæde dig (og mange andre), at bestræbe dig på at skrive rent dansk, når du skriver på dansk, og rent engelsk, når du skriver på engelsk.

@"Hi
Det er bedre at styrke Engelsk da det giver flere job muligheder på
det globale job market for Ingeniører."

Dansk: Hej (ikke Hi), jobmuligheder (dansk bruger sammensatte ord), jobmaked (ikke job market).

Ja, engelsk er ikke bare godt at have, det er simpelthen nødvendigt, selv på det danske jobmarked.

  • 0
  • 0

Vi bliver nødt til at presse den portion af folk på overførselsindkomster der feder den til at komme ud og lave noget produktivt.

Ja, der er åbenbart nogle, der skal presses. Samtidig råber især den tidligere regeringsfløj på topskattelettelser - at nedbringe skatten på den sidst tjente krone - for at motivere folk til at "lave noget [mere] produktivt".

Så er det jeg spørger: Hvor går grænsen mellem dem, der skal presses økonomisk til at lave noget produktivt, og dem, der skal belønnes for at lave noget produktivt?

Du drager en parallel mellem 2 ting der ikke hænger sammen.
Man vil på den ene side gøre det så økonomisk uattraktiv at fede den på kontanthjælp og dagpenge, fordi det tjener ikke samfundet - og modsat venstrefløjens illusioner er der rent faktisk en portion mennesker der spekulerer i offentlige ydelser kontra alm arbejde.
Ikke dermed sagt der ikke findes folk der længes efter arbejde.

Omvendt vil man også gerne sørge for at ingeniører, advokater, læger og andet godtfolk arbejder så meget som muligt. Det er gavnligt for beskæftigelsen og samfundsøkonomien, både direkte (indkomstskat) og inddirekte (moms og afgifter på købte varer).
Man har så fundet ud af at en marginalbeskatning på op mod 60% på eksempelvis overarbejdsbetaling får langt de fleste til at tage fri istedet for - hvilket jo er dobbelt negativt.

Fortæl mig igen hvordan de 2 ting hænger sammen?

  • 0
  • 0

Hi Gentlemen, No worries, lived and worked outside Denmark for over 20 years in 8 countries, so it is good to see the Danish still focus on essential issues. :o)

  • 0
  • 0

it is good to see the Danish still focus

Ej, det gik heller ikke godt. ;-) ("bagerens dårlige øje"(wienerbrød))

  • 0
  • 0

Danish Bacon og Danish Butter er altså Wienerbrød.. :oD

Danish Pastry er vist den korrekte skrivemåde for vort nationalbagværk :o)

  • 0
  • 0

Vi står i en særlig situation netop nu, hvor de nye regler for dagpenge er ved at træde i kraft. Det er en sørgelig stor stigning af medlemmer, der står til at falde ud - en situation som vi ikke har stået i før. Regeringen har lavet forskellige overgangsordninger for de udfaldstruede, som fx akutjob, opkvalificeringsjob og uddannelsesordningen. I IAK har vi også tilrettelagt en række initiativer til at hjælpe de udfaldstruede i job. Et eksempel på dette er beskrevet i en artikel, som også var på ing.dk i fredags. Det handler om at vi over en periode skriver ud til medlemmer i job for at få stillinger og tips ind, der kan hjælpe udfaldstruede i job (http://ing.dk/artikel/135317-appel-til-ing...). Vi har i øjeblikket 2 konsulenter som arbejder intenst på at matche de indkomne jobs med 1) udfaldstruede medlemmer og 2) øvrige ledige medlemmer, hvis der ikke er udfaldstruede, der besidder de efterlyste kompetencer. Det er virkelig positivt at opleve at mange medlemmer i job ønsker at hjælpe personer, der står i en vanskelig situation. Vi kan se at det virker.

Herudover gør IAK følgende:

Vi blander os i den politiske debat - primært igennem AC og AK-Samvirke

Vi opsøger virksomheder for at gå i dialog om behov for arbejdskraft og oplyse om de særlige tilskudsordninger der findes. I dette arbejde er der stor fokus på nyuddannede ledige, som fx kan ansættes som videnpiloter eller med løntilskud i små og mellemstore virksomheder.

Vi har en række aktiviteter som udfaldstruede kan deltage i. Fx workshops (fx om phonerteknikker, salg eller linkedin) og netværksgrupper (JobNu er en netværksgruppe for udfaldstruede og vi har opgså netværksgrupper for fx dimittender og ledere), en 2 dags camp for udfaldstruede og individuelle samtaler, med mulighed for personlig konsulent, opfølgning og hjælp til at rette henvendelse til virksomheder eller fx håndtering af ledighedsstress.

Vi samarbejder med Jobcentre om at give vore medlemmer de bedste tilbud. Dette kræver dog at den udfaldstruede selv beder om en 3 parts samtale.

Vedr. debatten om hvilke områder, der især er høj ledighed indenfor og hvor der er jobåbninger så vil jeg henvise til IAKs statistik (http://iak.dk/Statistik_og_analyse/Ledighe...). Jeg kan tilføje at de henvendelser vi får især er indenfor specialiserede områder. Det kan fx være indenfor anlægsbranchen, en maskiningeniør der kender Solidworks eller offshore stillinger. Jeg vil opfordre Jer til at holde øje med IAKs linkedingruppe "Jobsøgning med Komplement" hvor vi lægger stillinger op, som vi får direkte fra virksomhederne.

  • 0
  • 0

Jeg synes også det går lidt tabt i debatten at en ingeniør er ikke bare en ingeniør. I virkeligheden er vi jo en meget bred gruppe der tit har lige så lidt til fælles som bager og smed.

De job i Esbjerg der snakkes om, det er vel mest offshore/mekanik/maskin-ingeniør job. Dem kan man vel ikke sådan lige sætte en kemi- eller svagstrømsingeniør ind på?

  • 0
  • 0

Omvendt vil man også gerne sørge for at ingeniører, advokater, læger og andet godtfolk arbejder så meget som muligt. Det er gavnligt for beskæftigelsen og samfundsøkonomien, både direkte (indkomstskat) og inddirekte (moms og afgifter på købte varer).
Man har så fundet ud af at en marginalbeskatning på op mod 60% på eksempelvis overarbejdsbetaling får langt de fleste til at tage fri istedet for - hvilket jo er dobbelt negativt.

Fortæl mig igen hvordan de 2 ting hænger sammen?

Har "man" fundet ud af det???

Så har man nok også fundet ud af, at højere løn og mindre skat til i forvejen velstillede blot får dem til at holde mere ferie (i udlandet), købe dyre biler (fra udlandet) og ansætte østeuropæiske bygningsarbejdere til sort arbejde (ja, jeg bor i Gentofte). Til stor gavn for samfundet ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten