To eksplosioner i kinesiske olierørledninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

To eksplosioner i kinesiske olierørledninger

Det kinesiske vandmiljø havde en dårlig dag i fredags, hvor to statsejede selskaber stod bag to miljøkatastrofer

I fredags ramte en eksplosion en olieledning på 90 centimeter, og det førte til endnu en eksplosion på en mindre rørledning ud for havnebyen Dalian. Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Rørledningen eksploderede, da en liberisk tanker med 300.000 ton olie tømte sit indhold i havnen. Tankeren med 27 mand om bord kunne sejle sikkert væk fra havnebyen, hvor flammerne først var slukket femten timer efter eksplosionen.

Ifølge det kinesiske nyhedsbureau strækker olien sig over halvtreds kvadratkilometer, og der er tale om et udslip på 1500 ton råolie.

Det er småtterier i forhold til udslippet i Den Mexicanske Golf, men udslippet var blot den anden ud af to episoder.

For i fredags lækkede det kinesiske mineselskab, Zijin Mining Gruop, spildevand i floden, Ting, for anden gang. Spildevandet indeholder affaldsstoffer og kemikalier fra produktionen af kobber. Udslippet på 500 kubikmeter spildevand fra en kobbermine er dog ikke så stor en katastrofe som den første læk, der tog livet af knap 1.900 ton fisk og berørte 60.000 menneskers drikkevand ifølge nyhedsbureauet AFP.

I første omgang fik regnen skylden fra Zijin Mining Group, men senere er det kommet frem, at virksomheden har overhørt myndighedernes advarsler om for høje grænseværdier. Det førte til fængslingen af tre direktører i virksomheden.

AFP beretter også, at regeringens efterforskere, har opdaget en hemmelig passage ned til floden, hvor i hvert fald 9.100 kubikmeter spildevand fra minen løb ud i floden, da en tank eksploderede den fjerde juli.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først