Ekspertreaktion på rapport om bilafgifter: Hvad med parkering og roadpricing?

Illustration: Marius Valle / tu.no

500.000 elbiler i 2030 er for få og en millioner bliver for dyrt. Efter halvandet års arbejde har Kommissionen for grøn omstilling af personbiler offentligjort sin første delrapport, ”Veje til en grøn bilbeskatning” med sin anbefaling til, hvordan der kan komme væsentligt flere elbiler på vejene, uden at staten taber indtægter eller samfundsøkonomien lider.

Kommissionens bundlinje er, at det ikke lader sig gøre at løse alle tre opgaver på en gang - nogen skal betale. Og EU-lovgivning udelukker, at salg af fossilbiler forbydes.

Anbefalingerne lyder blandt andet en helt ny "vejskat" på 1000 kroner om året, som betales af alle, et årligt tilskud på 2500 kroner til nye elbilsejere og en langsom indfasning af registreringsafgift på elbiler frem til efter 2030.

Selve rapporten med anbefalinger kan læses her, imens Ingeniørens første sammendrag kan læses via linket herunder, hvor debatten allerede raser.

Læs også: Kommission foreslår kontante tilskud på 2500 kroner om året til elbiler

Ing.dk har kontaktet en række aktører og eksperter for at høre deres holdning til delrapporten - vi bringer reaktionerne efterhånden som de kommer ind.

Forenede danske motorejere (FDM)

Hos FDM anerkender chefkonsulent Ilyas Dogru kommissionens svære opgave.

Men organisationen er ked af, at man vil hente nye afgifter hos bilejerne for at holde registreringsafgiften lav for nye elbiler.

»De har jo allerede betalt en gang. Kommissionen anerkender jo, at bilister betaler langt over deres eksternaliteter i dag,« siger han.

FDM så gerne en model, hvor de store ændringer først skete, når udbudet af elbiler er stort nok til at udgøre et reelt alternativ. Og så bør det være os alle sammen, som finansierer det, mener FDM. Ikke bare bilisterne.

»Politikerne må erkende, at den grønne omstilling koster, og bilisterne har i forvejen betalt rigeligt. Nu skal statskassen betale, sådan som mange politikere også har påpeget,« siger han.

Så os uden bil skal betale for bilisterne?

»Bilisterne har betalt mere, end de skulle. Hvor er de penge blevet af? Det er dem, staten skal finde frem og gøre sig uafhængig af bilisternes pengepung,« siger chefkonsulenten.

IDA's transporttalsmand Svend Tøfting

Der er i kommissionens rapport alt for lidt fokus på, hvad vi egentlig ønsker af trængsel og trafik, og hvad hundredtusindvis af nye elbiler vil betyde i den sammenhæng, mener IDA's transporttalsmand Svend Tøfting.

Han savner i det hele taget et større helikopterperspektiv på den kommende bilpark, ud over bare at kigge på afgifter og lignende skruer, som Finans- og Skatteministeriet kan dreje på.

»Man har slet ikke beskæftiget sig med, hvad det vil betyde med de her flere hundrede tusinde flere biler på vejene. Hvor skal de være henne, hvor skal de parkere? Det er ærgerligt. Og hvor er transportministerens resortområde i det her? Det er er gjort til et rent økonomispørgsmål,« siger han.

Og når det endelig skal handle om økonomi, undrer han sig over, hvorfor kørselsfradraget ikke er inddraget som virkemiddel. Eller at kommissionen forholder sig til prisen på elbils-ladeinfrastrukturen.

Dertil kommer kommissionens behandling af roadpricing, som ikke fylder meget i rapporten.

»Det er en flot rapport. Men der er nogle afledte ting, som man skulle have med,« siger Svend Tøfting.

Dansk Elbil Alliance (under Dansk Energi)

I en pressemeddelelse fra Dansk Elbil Alliance byder branchechef Lærke Flader »et bud på en ny og langsigtet bilbeskatningsmodel« velkomment:

»Der er flere gode takter i kommissionens anbefalinger. Jeg hæfter mig især ved, at markedet kan se frem til en mere langsigtet og stabil bilbeskatningsmodel, der er grønnere og mere enkel end i dag«, siger Lærke Flader.

Branchechefen problematiserer dog, om det er vidtgående nok:

»Det afgørende er, at man laver en model, der leverer på de ambitioner, der er fastlagt i klimaloven. Og her er jeg bekymret for, om kommissionen er gået langt nok i forhold til at fremme de grønne biler«, siger hun.

»Hvis man ikke finder markante CO2-reduktioner i biltransporten, så skal de jo findes i andre sektorer, som tung transport eller landbruget, hvor CO2-reduktioner både er sværere og dyrere,« lyder det.

Harry Lahrmann, trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet

Bilkommissionen har meget ensidigt fokus på afgiftsstruktur, og behandler til gengæld emnet om roadpricing for overfladisk.

Sådan lyder den første reaktion fra fra trafikforsker Harry Lahrmann, som godt kan forstå afgiftsfokuset, hvis opgaven alene lyder på at få CO2-udledning ned.

Men roadpricing kan både begrænse udledning af klimagasser og forebygge trængsel på vejnettet, som nogle steder er ved at sande helt til i stigende bilisme.

»De skriver en helt masse om, at det er farligt at være first movers på roadpricing. Men det har de haft på lastbiler i Tyskland i 15 år efterhånden,« siger Lahrmann, som ikke mener der er fagligt belæg for at undlade at kigge den vej.

Han afviser dog ikke, at kommissionens beregninger, inden for kommissoriet om at sænke CO2, er gode nok.

»De har nogle fine modeller, og de passer jo nok. Men man står tilbage med trængslen,« siger Harry Lahrmann.

Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent i transport og byer ved den grønne tænketank Concito

Concito byder rapporten fra kommissionen velkommen, men undrer sig over, at der virkelig ikke kan vindes større CO2 besparelser end 0,3-0,7 millioner ton CO2 i det spænd, som kommissionen vil anbefale.

Den vil nemlig ikke anbefale at presse en million elbiler igennem af hensyn til samfundsøkonomien.

»Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men jeg har tænkt mig at dykke ned i de samfundsøkonomiske samfundsomkostninger, som er det, som holder kommissionen tilbage. For forstår det ikke. Bilerne burde kunne bidrage med mere,« siger han.

Kommissionen mener blandt andet at en ekstraomkostning på knap 6000 kroner om året for fossilbilister er for meget.

Det er Concito helt uenig i. Ejerne bør tværtimod have et større afgiftsmæssigt rap over fingrene, hvis det kan få dem til at skifte køretøj.

»Jeg synes, at det er for billigt sluppet. Der er udregninger som viser, at bare i forhold til sidste år er det blevet mere end 4000 kroner billigere at være bilist som gennemsnit. Så jeg synes 6000 kroner er forbløffende billigt sluppet for at køre rundt i sådan nogle CO2-udgydende tingester,« siger Henrik Gudmundsson.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gode input fra eksperterne.

Jeg undrer mig meget over den "Tøsede" tilgang til roadpricing.

Dynamisk roadpricing til f.eks. lastbiler findes allerede i Belgien.

Det ligner en gang snakken-udenom, når man er bange for at være first mover på roadpricing.

I gang med roadpricing på lastbiler og skrab erfaringer sammen til at udvide til resten af vognparken.

Udenlandske vognmænd og privatbilister nyder godt af de danske "gratis" veje, og det er altså tiden at de kommer til lommerne og bidrager på lige fod med danskerne.

Passe på med at være "first-movers"?? Danmark har været first-movers på så meget andet og i øvrigt har EU allerede det klare mål at roadpricing af logiske nødvendige grunde SKAL indføres.

  • 8
  • 8

Jeg undrer mig meget over den "Tøsede" tilgang til roadpricing.

En stigning i brændstofafgiften på 1-2 kroner afhængig af hvilken model politikerne vælger, kommer et eller andet sted til at fungere som roadprising, dog kan den omgås hvis du kører pænt og forudseende, er det det du kalder tøset?

Den nye kilometerafgift for lastbiler vil også virke som roadprising.

Vignetteordningen vil sikre at udenlandske biler ikke unødigt besøger eller kører gennem danmark, det vil mindske trængslen, altså opfylde samme formål som roadprising.

Så alt i alt roadprising af bagvejen.

  • 6
  • 5

Svend Tøfting siger: "Man har slet ikke beskæftiget sig med, hvad det vil betyde med de her flere hundrede tusinde flere biler på vejene."

Nu er meningen, at et (næsten) tilsvarende antal skal skrottes.

Hvad er den normale vækst af biler?

  • 5
  • 4

Vignetteordningen vil sikre at udenlandske biler ikke unødigt besøger eller kører gennem danmark, det vil mindske trængslen, altså opfylde samme formål som roadprising.

Vignetteordnngen er en vits og hån mod danskere der rent faktisk betaler for at køre påvejene. Det koster sølle 58 dkk pr. dag for udenlandske lastbiler at køre på de danske, svenske, hollandske og luxembourgske veje.

Danmark får altså kun 12 dkk af de 58 dkk i EUrovignetsamarbejdet og så skal du trække adm. omkostningerne fra også. Næh... lastbiltransport lobbyen har i alt for mange år lykedes med at besnakke politikere.

De køre her som det passer dem for det er så latterligt billigt at man næsten ikke kan lade være. Til sammenligning så kan man med lastbil i Maut-Tyskland, knapt nå til første afkørsel og tilbage igen for de sølle 12 dkk.

Som tommelfinger regel koster en transittur i Maut til Østrig gennem Tyskland fra Padborg ca. 1.100 dkk, - hver vej!

Det vil sige at en dansk lastbil i fast trafik på f.eks. Italien med en tur/retur om ugen, på årsbasis betaler ca. 115.000 dkk i tysk Maut.

Omvendt hvis en tysk lastbil kører transit gennem Danmark tur/retur ugentligt, mellem Padborg og Hirtshals, så koster de kun skallede 9.700 dkk årligt Der er kortere gennem Danmark, - men ikke så kort. Det skulle efter tyske Maut takster have kostet 57.400 dkk.

Die dumme dänen!!

  • 17
  • 2

Jeg går og venter på at kunne købe ny bil men da jeg ville skulle lade min bil op 100 procent fra hjemmet koster de 20.000 km jeg køre om året det samme som at tanke min benzinsluger med 2.2 motor. Indtil de laver en markant ændring på elpriser til elbiler er det tåbeligt at skrue på afgifter. Det vil udelukkende betyde at de skruer dem op. Igen.

  • 6
  • 8

Miljømæssigt visionsløst... Det handler som altid om, at bilister er en økonomisk ressource. HVIS det handlede om miljø, lagde man pres på arbejdsgiverne for at skabe hjemmearbejdspladser i et eller andet omfang. Miljøgevinst fra dag et, elbil eller ej. Men det ville betyde færre indtægter i statskassen. Dernæst kunne man forbyde salg af fossilbrændere. Men man skal lige have kørt roadpricing, ladeafgifter, køafgifter, parkeringsafgifter, dækfnullerafgifter og EV-indregistreringsafgifter i stilling først. Suk.

  • 9
  • 3

Det undrer mig at de fleste blindt og ukritisk accepterer den typiske politikers påstand om, at "finansieringen skal findes ét eller andet sted" som en grundlæggende præmis for ønsket om flere elbiler. Ingen stiller spørgsmålstegn ved denne påstand.

Flere elbiler kan åbenlyst og enkelt opnås ved at gøre dem billigere - altså: sænk eller fjern afgiften. Så løser markedet problemet.

Det betyder reducerede afgifter til staten. Men hvorfor kræver vi ikke at staten skaber plads til denne mistede afgift ved at effektivisere eller spare? Det er da nærliggende. Når man ser hvilke komplet overflødige udgifter staten tager sig, er det altså en simpel ting at spare på statens budget - de eneste, der modsætter sig, er de, der skal bruge pengene - altså politikere og embedsfolk.

Der er tusinde eksempler. Det seneste jeg spottede her i min egen kommune (Roskilde), taler for at sænke den kommunale skatteopkrævning: Roskilde kommune har opsat skilte, som forklarer den måbende bilist, hvordan man skal bære sig ad med at passere en hest, hvis man møder en sådan på vejen! Altså: 8 meter før skal du køre ud over midterlinjen, passere, og køre ind i din bane igen. En kommunikationsafdeling har ganske enkelt ikke haft noget at lave, og så har man valgt at brænde penge af på en sådan overflødighed.

De kan selv finde tusindvis af andre eksempler.

  • 13
  • 3

Hvis du oplader hjemme, kan du med et abonnement hos f.eks. eon, oplade for 729 kr. om måneden. Det er ca. det halve af, hvad de 20.000 km/året vil koste dig i benzin.

  • 1
  • 1

At man har brugt 1 1/2 år på at regne ud hvordan man justerer lidt her og der, for at beholde et bizzart kompliceret registreringsafgiftsystem, som har været forhadt og grundlæggende forkert, stort set lige siden den blev indført i 1925, virker i al sin grundighed som et komplet fejlskud.

Igen bliver muligheden for en total afskaffelse og overgang til mere logisk og retfærdig betaling afvist med berøringsangst:

"Kommissio- nen har vurderet mulighederne for generelt at indføre kilometerbaserede vejafgif- ter for personbiler, men finder, at de projektmæssige risici på nuværende tids- punkt er for store."

Hvor man blot kunne starte helt simpelt, med km indberetning ved selvangivelse, kontrollen foretages allerede nu ved syn, og for nyere biler vil det tage 5min. pr år for kontrol.

Når teknikken så er klar og afprøvet, indføres denne til en for alle helt overskuelig afregning, der kan fastsættes på alle parametre.

Men afskaffelse af registreringsafgifter vil jo bl.a. udslette leasingfirmaernes mangeårige indtjeningsgrundlag, hidtil på bekostning af skatteborgerne, så det går skam ikke?

.

Et normalt positivt håbende menneske udfordres yderligere, ved oplysningen om at kommissionens konklusioner vedrørende infrastruktur først er færdig sidst på året, selv om denne er helt essientiel for udbredelsen af elbiler, helt nødvendigt for mange, allermest dem der bor i lejligheder, eller på anden måde ikke har adgang til opladning over natten.

Tør man overhovedet håbe på at de vanvittige regler, som udbyderne kan malke ikke abonnerende elbilister på grund af nu, vil blive ændret, eller får vi bare igen en gang talrokeren, hvor lynladestander operatører/udbydere bliver nød til at halse efter salget af elbiler, fordi det meste af udgiften til etablering lægges over på deres forretningsmodel, og pendlere eller andre der tilfældigvis bor i lejlighed, reelt set er afskåret fra at få del i elbilens fortræffeligheder, bl.a. lavere "brændstof-" og drifts-omkostninger?

  • 6
  • 3

Inden man siger øv ! Der er den hage ved at udskifte bilparken til el, at det bliver dyrt både for staten og de økonomisk svageste (læs socialdemokraternes Arne) samt at det ikke giver de grønne ønsker ret meget at argumentere for, da CO2 reduktionen i virkeligheden bliver for ringe.

  • 7
  • 5

afvist med berøringsangst

næ - præcis det modsatte. Endelig nogen der klart og tydeligt siger at det ikke er en gangbar løsning i den virkelige verden lige nu! Og TAK for det.

Bare se på debatten omkring ejendomsvurderings systemet. Her er man netop ramt af at politikerne har valgt en løsning hvor datagrundlaget bare ikke er klar - selvom det virker 'nemt' rent teoretisk. Det holder ikke...

Før man har et klart gennemprøvet datasæt - og er enige om reglerne - så kan man ikke beregne. Og selvom det er kilometer baseret, så bør taksten jo alligevel være differentieret ud fra CO2 / miljø belastning fra køretøjet - og så er vi jo lige vidt.

Hvis det skal lykkes at ændre noget, så nytter det ikke at starte forfra på uprøvet teknologi.. Og nej, et setup i Belgien der kun omfatter lastbiler er IKKE reference nok! Beklager...

  • 4
  • 1

Uanset om man kører rund i benzin/diesel, hybrid eller elbil så fylder man nogenlunde det samme på vejen, og roadpricing forsøger vel at løse et trængselse problemet, og ikke CO2 udfordringerne.

Så roadpricing er er alt for avanceret et instrument til at få flere elbiler på vejene, og ikke relevant i CO2 kontekts.

  • 5
  • 1

enig - for så vidt at miljøbelastningen er kendt - men kontrol af km ved syn?? Hvad så med al kørsel i udlandet?? Det skal vel ikke beskattes i DK. Men så gå dog 100% efter miljøpåvirkning i stedet (potentialet gennem miljøafgift, og kørsel via brændstof afgift)

Som der er nu, betaler hr. Hansen der kører 10.000km årligt, og hr Jensen der kører 40.000km årligt det samme i registreringsafgift på tilsvarende bil. Det skævvrider noget mere end et par ferieture i udlandet. (og skal det være gratis for danskere at udlede Co2 og div. NOx i udlandet?)

Altså skal forskellig miljøbelastning, forskellig vejslid mm. hentes ind ved brændstofafgifterne alene.

Privat personer betaler moms på biler som af alle andre varer. De skal så betale registreringsafgift oveni før de får bilen udleveret.

(Leasingselskaberne betaler langt lavere moms, som endda kun skal betales løbende.)

  • 2
  • 1

Uanset om man kører rund i benzin/diesel, hybrid eller elbil så fylder man nogenlunde det samme på vejen

Det er nemlig et spørgsmål om hvor mange kilometer du kører (tid du opholder på vejen) Når bilen står i garagen fylder og slider den ikke på vejen

og roadpricing forsøger vel at løse et trængselse problemet, og ikke CO2 udfordringerne.

Nej roadpricing kan fordele udgifterne mere retfærdigt end de nuværende registreringsafgifter, og ikke kun via brændstofafgifter, så det netop bliver dyere, desto mere Co2 o.a. du udleder

Så roadpricing er er alt for avanceret et instrument til at få flere elbiler på vejene, og ikke relevant i CO2 kontekts.

Som skrevet kan det gøres langt mere enkelt og retfærdigt end registreringsafgifterne, og det kan sættes lavt for elbiler og højere for højemmissionsbiler, så jo, også særdeles relevant i netop tilskyndelse til at købe BEV i stedet for ICEV

  • 2
  • 1

Det undrer mig at de fleste blindt og ukritisk accepterer den typiske politikers påstand om, at "finansieringen skal findes ét eller andet sted" som en grundlæggende præmis

Fordi Budgetloven - Folketinget har givet Finansministeriet vetoret over lovgivningen, i form af at den skal være "provenu-neutral", hvilket i praksis betyder at "Bogholderiet" kører "Forretningen Danmark (tm)", fra bagsædet og solidt basert på fortiden!

Heraf følger at der ikke skal ske nogen grundlæggende forandringer eller findes nogle visioner for Danmark, fordi disse, per definition, er usikre projektioner der mangler et solidt datagrundlag samt modeller at vurdere "provenu-neutraliteten" på.

Folketinget er enigt: Hver gang noget trods alt "stikker af" i Danmark - det være sig aktieopsparing, integration, elbiler, solceller, offentlig transport, o.s.v. så stikker Folketinget straks en kæp i hjulet på det, så "balancen (Den fra De Gode Gamle Dage)" kan genoprettes og den Danske Politiske Øllebrød altid smager og lugter af det samme!

Blivende forandringer kommer dermed fra aktører og forhold i "udlandet" og ikke fra os selv, derfor bliver vi et reaktivt samfund uden større indflydelse på vores egen fremtid, så vi skruer op for "De Danske Værdier" ved enhver lejlighed så det lyder som om vi har det!

  • 2
  • 0

Som der er nu, betaler hr. Hansen der kører 10.000km årligt, og hr Jensen der kører 40.000km årligt det samme i registreringsafgift

Man må gå ud fra, at hr Jensens bil hurtigere er slidt op og skal udskiftes. Derfor betaler Jensen også meget mere i registreringsafgift om året.

  • 3
  • 2

(Leasingselskaberne betaler langt lavere moms, som endda kun skal betales løbende.)

Skrivefejl. Det er selvfølgelig langt lavere registreringsafgifter de betaler.

"I de første 3 måneder betales 2% af registreringsafgiften og fra 3. til 36. måned betales 1% af registreringsafgiften og efter 3 år betales så blot 0,5% af afgiften. Efter 3 år er således betalt 39% af registreringsafgiften og efter henholdsvis 5 år er betalt 51% af afgiften. Leasingbiler sælges dog typisk efter 3 år, så leasingselskabet vil aldrig komme til at betale den fulde afgift."

.

Tidligere:

"Leasingfirmaer rundbarberer registreringsafgifter med kunstigt høje salgspriser" "Leasingselskaber får refunderet registreringsafgift, som om de brugte leasingbiler ikke har haft noget værditab, men når bilerne rent faktisk bliver solgt, tegner der sig et noget andet billede."

"Kravet er rejst på baggrund af en lang række artikler på Finans, der blandt andet har afsløret, hvordan leasingbiler kan køre rundt helt uden registreringsafgift på danske veje."

https://finans.dk/erhverv/ECE9649711/leasi...

  • 1
  • 0

Hvor man blot kunne starte helt simpelt, med km indberetning ved selvangivelse, kontrollen foretages allerede nu ved syn, og for nyere biler vil det tage 5min. pr år for kontrol.

Det må ikke være simpelt her på stedet. Tænk sig, hvis nogen tøver med at få repareret deres km-tæller, når den er gået i stykker? Tænk sig, at man ikke udnytter muligheden for at gøre det enormt dyrt at køre præcis udenfor mit vindue?

Man ser det også med balancering af elnettet. Man har med success benyttet differentierede takster i et halvt århundrede i udlandet. Men det går ikke her. Det skal være med overvågning og detailstyring af den enkelte borger. For sæt hvis man ikke kan beregne indtægten ned til sidste 25 øre, eller at naboen uberettiget slipper 50 kroner billigere end en selv.

At al erfaring viser at det en stor del af provenuet så tabes i omkostninger til fejlslagne megaprojekter, det ignoreres konsekvent.

  • 6
  • 0

Hvad siger en politisk kommentator til dette udspil, for det er vel interessant at vide hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at få lovgivet om. Ja, Qvortrup har sit bud: https://www.bt.dk/politik/qvortrup-om-mark...

Og så lige denne fra "Dansk Elbil Alliance, Lærke Flader" som siger:

»Hvis man ikke finder markante CO2-reduktioner i biltransporten, så skal de jo findes i andre sektorer, som tung transport eller landbruget, hvor CO2-reduktioner både er sværere og dyrere,« lyder det.

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...

Spændende udlægning, ifølge DST stod privat bilismen måske for 3-5% af den samlede udledning i 2018, hvorimod landbrug og international transport (forventer en stor dal af tung transport er incl. her) udgør 60% af vores udledning. Vi skal reducere med 70% af 1990 niveau, nu bliver den lidt svær med tal fra 2018, men det er vel tydeligt at om vi så fjerne alle privat biler inkl. elbiler som stadigt udleder lidt CO2 kommer vi aldrig i mål, uden at landbrug og international transport virkeligt reducerer deres CO2 udledning, dyrt eller ej.

En anden ting jeg synes der er bemærkelsesværdigt er det fokus der er på de 3-5% CO2 udledning fra privat bilismen, når det stort set ingen inflydelse har på det samlede billede.

Vi skulle jo nødigt snakke om vores alles skibsreder, cement producenten i Ålborg og de andre som står for største delen af CO2 udledningen på dansk papir.

  • 5
  • 0

Et all inclusive abbonnement koster 609 kr om måneden. Utrolig billig din 2,2 l er i drift. Den er der nok mange der gerne vil købe

Jeg kan undre mig over at Så mange elpriseksperter tilsyneladende IKKE har læst den store ladeguide i Bilmagasinets aprol 2020 udgave (side 80-83). Her afsløres flere heftige prisforskelle.

P.S. Der tages forbehold om ændringer siden april, OG at jeg ikke har økonomiske interesser i denne henvisning. P.P.S. Hvis du læser magasinet, så forbered dig på artikler som Også lovpriser benzinbiler. P.P.P.S: Læs endelig lederen af Mikkel Thomsager vedrørende magasinets holdning til elbiler. De gør nemlig noget så kontroversielt og objektivt at sidestille biltypernes pro's and con's.

  • 1
  • 1

Spændende udlægning, ifølge DST stod privat bilismen måske for 3-5% af den samlede udledning i 2018,

Jeg har nu forstået det sådan at persontransporten står for 25% af den samlede CO2 udledning. Af denne udgøre privatbilismen 50%. Totalt udgør privatbilismen 12,5% af den samlede danske CO2 udledning - så det er en del de andre sektorer skal bidrage med hvis privatbilismen ikke kan levere deres andel af de 70 % reduktion

  • 0
  • 0

Jeg har nu forstået det sådan at persontransporten står for 25% af den samlede CO2 udledning.

Kan du ikke lige sende et link som understøtter din påstand?

Du har vel åbnet linket som jeg gav fra DST?

7% Industri 7% Handel og transport ekskl. int. transport (Her forventer jeg privat bilisme er under) 6% Øvrige brancher 11% Forsyningsvirksomheder 14% Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding 9% Husholdning 46% International transport

Som jeg nævner kan der være lidt i forhold til 1990 niveau og tal fra 2018.

jeg fandt nedenstående på energistyrelsen hjemmeside: https://ens.dk/ansvarsomraader/energi-klim... Citat- Danmark har reduceret sin udledning af drivhusgasser siden 1990

Danmarks samlede udledning af drivhusgasser var i 2013 på 55,5 mio. ton. Det svarer til, at hver dansker udleder knap 10 ton pr. år. Siden 1990 er Danmarks samlede udledninger faldet med ca. 20procent. De primære årsager til dette fald er et mere effektivt energiforbrug og en øget brug af vedvarende energikilder som sol og vind. Citat slut -

Bilen er ikke nævnt og alligevel udgør den i 2018 kun de der 3-5% "vurderet". Det understøtter ikke rigtigt dit udsagn.

  • 2
  • 1

havde man tager ruf-køretøjet alvorligt, da det blev opfundet havde man i dag haft selvkørende el-biler, der kunne udnytte motorveje med skinne 4 gange så meget som de nuværende og kunne lade op mens de kørte. Ved godt at de kun kunne bruges til kørsel til og fra arbejde og den slags, men det er vel også den væsentlige kørsel i dag. Lidt udlejnings/delebiler til anden kørsel kunne let klare resten. vh mogens

  • 1
  • 10

Arrr nu forstår jeg :-) Det var dig, der sidste da vi havde lidt debat omkring vægt og dækslid, der selv foreslog sammenligning mellem en given elbil (vist din) og en 320d og så linkede du ellers til alle andre 3 serie bmw'er end lige en 320d.

Links er vist ikke din ven, men gi det da et forsøg igen.

  • 0
  • 0

kære lille Danmark, hvorfor dog så emsig, og i alle de forkerte retninger?

“Det er selvfølgelig fordi vi ikke kender den rette vej”

Men så lige holde an, at orientere sig?

“Nej, så risikerer vi jo bevidstheden indhenter os.”

  • 0
  • 0

Hvis du oplader hjemme, kan du med et abonnement hos f.eks. eon, oplade for 729 kr. om måneden. Det er ca. det halve af, hvad de 20.000 km/året vil koste dig i benzin.

20.000km koster ca 4.000 kWh, dvs ca 8.400kr om året eller 700kr om måneden.

For de fleste elbiler ligger balancepunktet for, om fastpris-ladeabonnement kan betale sig omkring de 20.000km afhængig af elbilen og kørselsmønsteret.

Har man elopvarmet helårsbolig, er elprisen ca 8 0øre lavere pr kWh og så kan hjemmeladning med egen strøm endnu bedre betale sig (5200kr om året).

Ladeoperatører betaler kun 0,4øre (EU minimum) elafgift pr kWh, dvs reelt ingen.

Elbilforeningen arbejder for Ligestilling af elafgifter for alle elbilister, så alle kan lade elbilen for samme pris uanset, om man vælger at lade ude eller hjemme med eller uden en ladeoperatør. Og naturligvis med en energiafgift, der ikke er mange gange højere end den, der er på fossil energi i dag! https://fdel.dk/fdel-ros-til-klimaraadet-f...

  • 4
  • 0
  • Det er i første omgang København der kommer til at betale prisen, så udkantsdanmark går fri.
  • Der er flere penge i København så brugerne kan selv finansiere det.
  • Fossilbilerne vil ikke i første omgang blive værdiløse men kan sive til andre dele af landet.
  • Københavnerne plejer at være så glade for miljø, så det vil blive modtaget med kyshånd ;-)
  • 5
  • 2

Alle har så travlt med at slås om at enten bliver det alt for dyrt, op imod at der skal endnu højere tilskud til elbiler, end de forvridende 2500- pr år, (til alle elbiler) som jo er helt ude i hampen, når elbilspriserne er faldende imod prisparitet i løbet af få år.

Nu vil medlem af klimarådet Niels Buus Kristensen så have endnu mere i tilskud til elbiler, i stedet for at bruge pengene på de lademuligheder, der alligevel skal laves, før alle dem i lejligheder, der allerede nu venter på muligheden for at skifte med fordel, kan gøre det.

.

Vi kommer alle til at betale lidt mere som bilister, ICEV som BEV, så drop ideen med at lægge yderligere udgifter til tilskud til elbiler over på dem der ikke har bil. De kommer sikkert til at betale deres del af gildet ved afgiftstigningerne på gas eller fyringsolie, eller udskiftning til varmepumper mm.

Tilskud til elbiler bør udelukkende målrettes de mindre og mellemstore elbiler, så de bliver prismæssigt konkurrencedygtige med fossilbilerne, så vil overgangen ske i et raskt, balanceret tempo, i takt med elbilernes hurtige udvikling, hvor der også vil komme en der passer lige netop hr og fru Danmark.

Elbilssalget er stigende, det skal fortsat motiveres, men der skal ikke kastes endnu flere penge i lommerne på dem der allerede med fordel kan skifte til elbil.

  • 3
  • 0

Nu vil medlem af klimarådet Niels Buus Kristensen så have endnu mere i tilskud til elbiler, i stedet for at bruge pengene på de lademuligheder, der alligevel skal laves, før alle dem i lejligheder, der allerede nu venter på muligheden for at skifte med fordel, kan gøre det.

Præcis. Og det undrer mig, at en ekspertkommision har arbejdet på det her i 1½ år uden tilsyneladende at overveje effekten af den slags praktiske incitamenter. Har de virkelig kun kigget på effekter af afgifter og tilskud?

Det kunne da være interessant at se tilsvarende beregninger af samfundsøkonomi og statsøkonomi for nogle af de andre virkemidler.

Hvad vil det f.eks. koste, hvis man indfører ved lov, at alle arbejdsgivere med parkering på egen matrikel skal stille en opladningsmulighed til rådighed for de medarbejdere, der ønsker det, mod en (ved lov fastsat) månedlig betaling fra medarbejder til arbejdsgiver? Og hvor mange ekstra elbiler vil det føre til?

  • 3
  • 0

Den simple model for roadpricing er at fjerne kørselsfradraget. Det kræver ingen teknologi, men blot forenkling af skattesystemet. Alternativt kan kørselsfradaget opretholdes for el-bilkørsel, som incitament til at få udskiftet bilparken.

  • 5
  • 3

Ja præmissen er at den skattemæssige vægtskål skal balancere. +Mere afgift på benzin og diesel +afskaf kørselfradrag -afskaf vægtafgift (så længe bilen holder stille, forurener den ikke!) -afskaf ansvarsforsikringsafgift. -afskaf alle de andres små afgifter som skal admininstreres.

= forenkling og forbrugsafhængige udgifter. (løser dog ikke trænselsproblemet)

Ja det kommer til at gøre ondt på nogle og gavne nogle andre, men menneskeheden er gode til at tilpasse sig.

  • 1
  • 1

JA! Det vil være en af konsekvenserne - lige som roadpricing vil være det.

Kørselsfradraget er kontraproduktivt ift. CO2-udledning. Hvis vi vil reducere kørsel må arbejdspladser og bopæle flyttes - på den lange bane. Det er ikke nødvendigvis skidt for udkants-DK. Måske vil virksomhederne tænke i mere strategiske placeringer for at få adgang til gode folk.

  • 2
  • 3

" Herlighedsværdierne" som man jo ikke har i hovedstaden. Fred og ro. Billige boliger. Natur og frisk luft, skal da koste noget......men for hvem?

Hvis en arbejdsgiver skal bruge en kvalitetsmedarbejder må han betale for transporten. Det burde jo ske ved ansættelsen hvor løntilbuddet skal accepteres af lønmodtageren

Hvis staten vil det samme har de kørselsfradraget.

Men staten er også dig og mig.....som skal være med til at betale, for en kvalifikation der måske ikke er tilstede.

Derfor kunne udflytningen af etater have været en god ide til at sænke transport behovet......Hvis man ikke havde haft så pissetravlt med at det skulle ske "overnight"

At staten ikke tænker langsigtet nok, for øvelsen med udflytning af etaterne viser for mig at dette skal ske bevidst og langsomt, så kvalifikationerne lokalt kan bygges op over mange mange år, så vi ikke havner som Skat i Ringkøbing uden de erfarne personer som forlod etaten ved udflytningen.

  • 0
  • 2

så vi ikke havner som Skat i Ringkøbing uden de erfarne personer som forlod etaten ved udflytningen.

Nu er Skat et helt grelt eksempel på at folk er blevet flyttet rundt i landet, uden mål og med. Det er svært ikke at mistænke at en eller flere chefer har gjort hvad de kunne for at det skulle blive en fiasko.

Og så kan man nok ikke udelukke, at et par af udflytningerne har handlet om, at man har opgivet en dårlig kultur, og har ment at en genopbygning fra bunden har været den bedste løsning.

Du har nok ret i, at en del er gjort over hals og hoved. Men i de tilfælde, som jeg har læst om, hvor man har gjort det delvist, der har man gjort den fejl at man har ladet chefen sidde i Kbh.

Selvfølgelig skal chefen sidde, hvor man bygger den nye organisation op. Så har han heller ikke samme interesse i at spænde ben for processen.

  • 0
  • 0

Nu er Skat et helt grelt eksempel på at folk er blevet flyttet rundt i landet, uden mål og med.

Det ser da ud til at være et meget repræsentativt eksempel.

Har du f.eks. hørt om Geodatastyrelsen? Hvor mange grønlandske søkort får de nu lige produceret efter udflytningen?

https://ing.dk/artikel/nye-groenlandske-so...

"14 ud af 15 medarbejdere i afdelingen for Arktis og Søopmåling sagde op, da det i oktober 2015 kom frem, at deres arbejdsplads skulle flytte til Jylland. Geodatastyrelsen havde da også på forhånd advaret om risikoen for at miste vigtig knowhow om søkortproduktion, som er en niche, som styrelsen har haft monopol på i 200 år."

  • 2
  • 0

I USA er man i stor stil begyndt på at lade folk udføre arbejde over internettet.

Der er i dag ingen problemer med at holde videokonferencer over internet i HD kvalitet.

Det vil få priserne på boliger udenfor københavn til at stige og dem i københavn til at stabiliseres.

Det vil mindske transport voldsomt og folk kan bo bedre steder end i en klam storby, som rotter i bur. Det vil hindre affolkningen af landsbyerne og skabe bedre lokalsamfund samt sundere børn.

Det vil for alvor og uden nogen som helst omkostninger og kun positive virkninger nedbringe CO2 udledningen, biluheld, spildtid på transport, mindske slid, mindske forurening, forbedre betalingsbalancen, give færre sygedag, mindske pres på hospitaler og meget andet...

Hvem ved måske kan man spare enorme udgifter til betalingsringe og lignende regressive tåbeligheder.

Det er næsten for godt til at være sandt - og alt for let...

Det eneste det kræver er en simpel holdningsændring, som burde være utroligt let, hvis ikke udvalgte lederes hoveder var de rene fossiler.

  • 1
  • 0

Det ser da ud til at være et meget repræsentativt eksempel.

Mener du godt nok det?

Først laver man et skattecenter i bla. Billund, hvor man flytter folk til. Så nedlægger man det og folk bliver flyttet til Horsens eller et sted på/ved Lolland-Falster (jeg husker ikke præcist hvor), afhængigt af hvad man laver. Derefter flyttes det hele så til Ringkøbing. Alt sammen indenfor 10 år.

Men der er selvfølgeligt ikke så mange af de ramte, som er københavnere, og så tæller det måske ikke?

  • 0
  • 1

Mener du godt nok det?

Ja, udflytningscirkuset er en katastrofe.

Mange forsøger at få det til at se ud, som om det blot er nogle forvænte statsansatte, der må finde sig at blive flyttet rundt med, som man gør i andre brancher. Men det er jo ikke de "forvænte" statsansatte, der nu står med håret i postkassen. De finder blot et andet job.

Næ, problemet er landet hos os alle sammen, fordi der er arbejde, der ikke bliver udført, når de, der skulle have udført det, siger op.

  • 2
  • 2

Er der nogen der har lavet et overblik over "nice" og "need" to have? Vi ved at vi skal ændre os, men vi kan ikke så godt lide at tale om hvordan vi skal ændre os. Desuden har jeg svært ved at gennemskue logikken i at indfører en masse ekstra skatter, fradrag og afgifter, da dette blot skaber forvirring og rod i regnskabet - nærmest i bogstaveligste forstand. Eksemplet fra dr's hjemmeside med en elektriker der ikke havde råd til at bruge 800.000kr til en ny bil, da hans Land Rover ikke kunne få partikelfilter på, rejste en del spørgsmål. Hvad skal en elektriker bruge en luksus 4-hjulstrækker til - i København? Og kunne det tænkes at folk køber biler ud fra lyst og fornøjelse, samt lidt ud fra det praktiske - som de måske har brug for 10% af tiden? Så mit bud er, at det er lidt som med lemmingeeffekten omkring mundbind i vores herlige coronatid. Ladestik, standere, opladningstider, hængertræk osv. samt en tro på at man kan få reparet skidtet, uden at det koster en bondergård - skal bliver mere normalt - før vi får flere til købe elbiler. Jeg var så klar til at købe en elbil, dengang betterplace var til. Fordi det var bygget på en normal bil, som man havde en chance for at kunne reparere uden at alting skulle være spcielt med "special price". En moderne elbil føles lidt som et Apple produkt - pludselig er det bare en blikkasse på hjul eller et meget dårligere produkt, fordi en eller anden ECU, et batteri eller et ladestik skifter standard. Her på landet ser man stadig biler som Toyota Tercel, eller Hilux(den med stiv foraksel), 2CV, Datsun, Volvo 544/740 osv. VW boblen blandt mange andre, som aldrig har set et partikelfilter, EGR ventil, ABS bremse, GPS, USB, el-vinduer, sammenklappelige sidespejle, LED-lys, bakkamera, bluetooth osv osv. Og hvorfor kører folk rundt i disse gamle biler? Velsagtens fordi de opfylder 3 simple behov. De kan repareres alle steder, tankes alle steder og det er sjældent at man skal fastlåses i et 7års lån for at købe dem. Gamle biler har også en tendens til at begynde at lyde mærkeligt eller ryste lidt, et stykke tid før de går i stykker. En elbil - er jo bare..... død lige pludselig. Det lyder måske fjollet.... men mange mennesker er virkelig gammeldags i deres levevis. Så min pointe er - at vi nok kun kan vælge tvang(bla. økonomisk, eller glasurovertrukken lokkemad - ala f.eks. bling bling touch skærme osv.... som iøvrigt er ret irriterende, med mindre man er et 3 årigt curlingbarn.

  • 2
  • 1

Gamle biler har også en tendens til at begynde at lyde mærkeligt eller ryste lidt, et stykke tid før de går i stykker. En elbil - er jo bare..... død lige pludselig.

Jeg er simpelthen så træt af at høre alle mulige varianter af argumentet "Elbiler er ikke noget for dem, der køber gamle biler, og derfor kan elbiler ikke blive udbredt i Danmark".

Det er de nyimporterede biler, du skal kigge på. Udbredelsen af elbiler i Danmark kommer til at afhænge af, hvor stor en andel af de nyimporterede biler, der er elbiler.

Vores indbyrdes handel af gamle biler er helt irrelevant.

  • 3
  • 2

Jeg var så klar til at købe en elbil, dengang betterplace var til. Fordi det var bygget på en normal bil, som man havde en chance for at kunne reparere uden at alting skulle være spcielt med "special price".

Der ligger sikkert et stort potentiale i at konvertere eksisterende benzinbiler til el, såsom denne:

https://www.youtube.com/watch?v=nGVVioOjCUU

Sagen er jo at mens der kommer mange elbiler nu, så er langt de fleste bygget som de rædderlige SUV og HGF-agtige modeller. Hvis elbilen skal se lidt fiks ud, hvilket er en primær parameter, så koster den over en million ved forhandleren.

Jeg foreslår at man skulle kunne importere en bil fra udlandet, og ombygge den til eldrift UDEN at det skal koste afgifter.

  • 1
  • 2

før vi får flere til købe elbiler. Jeg var så klar til at købe en elbil, dengang betterplace var til. Fordi det var bygget på en normal bil, som man havde en chance for at kunne reparere uden at alting skulle være spcielt med "special price".

Renault har også haft mange problemer med elektronikken i deres almindelige biler. Fluence adskiller sig ikke ved at være mere almindelig end andre elbiler, tværtimod.

Ideen om hurtig batteriudskiftning kom ud af erfaringerne med boremaskiners uberegenlige NiCd batterier, og var en forestilling om at kunne tjene fedt på et monopollignende system.

En elbil - er jo bare..... død lige pludselig.

Nej det er lige omvendt.

Fx. har Nissan Leaf igennem 9år vist sig ret solid og driftsikker, ikke mindst i forhold til deres fossilafbrændere

Biler igennem de sidste 30- 40år har haft væsentlige forbedringer i forhold til de 50-60år gamle du nævner, og ingen normale brugere ville købe noget, der minder om en 1960 VW beetle i dag, til daglig brug

En benzin eller diesel motor står oftere/tidligere af, grundet den store stresspåvirkning, af mange dele der konstant skifter retning. El motoren har kun lejer, de holder endda væsentlig længere end en brændstofmotors mange sliddele. Batteriet falder ikke bare sammen, det degraderes langsomt over tid.

Der er desuden ofte styring og elektronik i en fossilbil, der ofte er skyld til en "pludselig død"

Når du nævner 2CV, Datsun, Volvo 544,(hvor ratstammen er et spyd der gennemborer førerens hoved ved et sammenstød), burde du overveje om du ikke bare hænger fast i en forgyldt drøm om de gode gamle dage.

  • 2
  • 0

Der ligger sikkert et stort potentiale i at konvertere eksisterende benzinbiler til el.

Jeg foreslår at man skulle kunne importere en bil fra udlandet, og ombygge den til eldrift UDEN at det skal koste afgifter.

Danmark har igennem tiderne været en stolt håndhæver af en lovgivning der næsten totalt udelukker nogen former for konstruktive ændringer af biler. Alene den forlangte dokumentation fra ombyggeren løber gerne op i flere hundrede tusinde kr.

At det skulle ændre sig, er nok langt mindre sandsynligt , end afskaffelse af registreringsafgiften.

Men jeg har da selv en pænt fyrig 51 årig, der længe har været frisk på, og er klar til umiddelbar konvertering til el??Indtil da bliver det kun til lidt søndags og ferieture på Gasoline with octane booster.

.

I Sverige har de jo deres "Ombygningsbibel" der giver dem frie rammer for ombygning. Det har de haft det fint med igennem tiden, men de har jo heller ikke registreringsafgifterne at værne over.

  • 1
  • 0

Ja, udflytningscirkuset er en katastrofe.

Og i Skat gjorde man det så 4 gange.

Man skal se holdningen til udflytning i lyset af, at hovedløse flytninger, som netop eksemplet med Skat, har foregået i årtier. Det er altså ikke set som noget problem lige indtil der skal flyttes ud fra København. Respekten bliver ikke større af, at en avis (jeg husker ikke hvilken) afslørede hyleri fra en chef, som selv havde stået bag tilsvarende flytninger.

  • 0
  • 0

Gamle biler har også en tendens til at begynde at lyde mærkeligt eller ryste lidt, et stykke tid før de går i stykker. En elbil - er jo bare..... død lige pludselig.

Nu må vi se hvordan statistikkerne udvikler sig. En grund til at fossilbiler går i stykker er at de har en rystende motor og rigtig mange mekaniske dele. Der er langt mindre som kan gå i stykker på en elbil.

Og med tiden kan man også selv reparere dem, selvom det er et farligt stykke arbejde med de spændinger der er i en elbil. Der vil også komme flere værksteder der kan gøre det.

Og bilerne lærer sikkert også at diagnosticere sig selv, så det bare er at se på skærmen hvad der skal skiftes, og det kan bestilles hjem så snart fejlen opstår i bilen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten