Ekspertgruppe leder efter årsag til vindmøllebrand

Knap tre dage efter, at der gik ild i møllehatten på MHI Vestas' vindmølleflagskib på prøvestationen i Østerild, er en dertil sammensat ekspertgruppe nu gået i gang med at lede efter årsagen til den spektakulære brand.

Branden blev ikke forsøgt slukket, i stedet besluttede brandvæsenet at lade vindmøllen udbrænde.

Branden i mange meters højde tiltrak sig naturligt nok en del opmærksomhed – blandt andet på Twitter:

Vindmøllen er MHI's nyeste og største havmølletype, hvor man for anden gang har øget generatoreffekten på vindmølleplatformen, der har et vingefang på 164 meter.

Denne gang er der tale om en generator på 9,5 MW til områder med særlig meget vind.

Møllen ikke i drift

Ifølge pressetalsmand Michael Morris er den brændte vindmølle en prototype:

»Vi ved, at prototypen var i gang med at blive startet og derfor ikke var i drift på ulykkestidspunktet,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Nye vindmølletyper går helt til grænsen

Her skriver han videre, at branden ikke vil påvirke tidsplanerne for produktion og opstilling af MHI Vestas' øvrige vindmølletyper, nemlig V164 med en 8 MW generator og V164 med 9 MW generator.

Virksomheden har ingen yderligere kommentarer til sagen.

Fælles teknologi-platform

I branchen spekulerer man – ifølge flere medier – i, om MHI Vestas' omdømme vil lide skade som følge af branden.

For selvom 9,5 MW-møllen er en prototype, så bygger den på samme teknologi-platform som de 8 MW-vindmøller, som blandt andre Dong Energy har købt mange af.

Læs også: Vestas lancerer ny serie af højtydende lavvinds-vindmøller

Hos Dong Energys Wind Power-division understreger pressechef Tom Lehn-Christiansen, at møllen i Østerild er en modificeret 9,5 MW-prototype, der kører under andre forhold end de 8 MW-møller, som selskabet har installeret på britiske Burbo Bank Extension, som har været i fuld drift med gode resultater siden april i år:

»Vi er i dialog med MHI Vestas og afventer deres undersøgelse af, hvad der forårsagede branden i prototypen,« siger pressechefen til EnergiWatch.

Læs også: Dong installerer verdens største havmølle

Til Ritzau siger aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen, at branden sandsynligvis kan få størst betydning for netop den kraftigere 9,5 MW-model:

»De møller, der allerede er solgt og opført, bør der ikke være problemer med, da den her mølle er så gennemtestet i de tidligere versioner. Derfor er det nok i en af de nyere versioner, at man finder ting, der kan justeres,« siger Jacob Pedersen til Ritzau.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er det ikke første mølle der går i brand og brandfolk ikke kan gøre andet end se på og vi venter nu bare på at en mølle brand koster andet end møllen. Hvor er producenternes ansvar for at kunne slukke en sådan brand? Eller lader de aben gå videre samme med udgiften? Bare tænk på brændende dele der lander og antænder græs/skov og vi har en større naturbrand, hvorfor ikke kræve slukningsanlæg i vindmøller?

  • 2
  • 24

En af udfordringerne er, at anlägget til slukning skal afbrydes medens der er folk i möllen , fordi det ellers kan koste en servicemedarbejder livet, hvis det gaar i gang ved en fejl medens han er der. Man skal saaledes sikre sig at det kan afbrydes og dernäst at det er aktivt igen, naar servicemedarbejderen forlader möllen

  • 9
  • 0

Bare tænk på brændende dele der lander og antænder græs/skov og vi har en større naturbrand, hvorfor ikke kræve slukningsanlæg i vindmøller?

Nu var det en prototype til en havvindmølle, så for produktionsmøller er det problem nok rimeligt begrænset. Men ellers er det nu rimeligt overkommeligt at opretholde et beredskab, og bekæmpe eventuelle naturbrande, i den tid det tager møllen at brænde ud, særligt set i forhold til at det måske er en af tusind møller der brænder i løbet af deres levetid.

  • 11
  • 0

Da det var en testmølle kunne jeg tænke at de havde mere overvågning af møllen end normalt? Hvad siger denne overvågning?

Møllen var ikke drift, men det er da svært køre et 9MW kraftværk uden at det er i drift på nogen måde.

  • 4
  • 4

Brandslukning er vanskelig at foretage i ventilerede elinstallationer, uden at hele installationen ødelægges. Halon kan benyttes uden dette skader, såfremt ventilationen afbrydes. Men branchens niveau forekommer primitiv, når at sådan en katastrofe kan ske i en testmølle, idet risiko for brand i bremsedelen som minimun bør kunne bekæmpes automatisk, med en stationær vandmængde i tårnet. Ved begyndende nedslidning af bremser burde der være niveaualarm/blokering, denne teknik har generelt eksisteret i årtier.

  • 1
  • 5

Shell's tankbiler skal overholde nogle regler netop for at undgå at der kommer en brand ud af en ulykke findes der tilsvarende krav til vindmøller om at der skal være foranstaltninger der forhindre brand?

Om møllen/installationen ødelægges ved slukningen er kun et problem for ejeren af møllen ikke andre og derfor må det jo være et krav fra ejeren til producenten at slukning af brand ikke ødelægger mere end nødvendigt.

Hvordan en sådan mølle brand skal slukkes det må helt klart være en opgave som ingenøre skal kunne løse ellers står det da sløjt til. ;)

  • 1
  • 8

Brandslukning er vanskelig at foretage i ventilerede elinstallationer, uden at hele installationen ødelægges. Halon kan benyttes uden dette skader, såfremt ventilationen afbrydes.

Øh, hvilket århundrede lever du i? Halon har ikke været brugt i marine /industri installationer sine 90'erne (luftfarten har dispensation). Enkelte kabinetter med elinstallationer kan beskyttes med nitrogen-argon blandinger eller CO2. Hele nacellen kan beskyttes med vandtåge, uden risiko for personel eller eludrustning, det kræver en tryktank eller en pumpe installation. Et vandtåge system vil også give personel beskyttelse under service, men ellers er en vindmøllebrand under drift jo nærmest en forsikrings sag, så man skal overveje hvor meget man skal gøre ud af det.

At tale om "produkt ansvar" for en prototype på et testcenter er vel egentlig ikke særligt relevant.

  • 10
  • 1

En del udenlandske vindmølleproducenter har danske INERGEN brandslukningsanlæg installeret i deres vindmøller.

  • 1
  • 0

Der er vist kun vandtåge der kan bruges i de kraftigt ventilerede rum som nacellen er. Alle gasser ville fise ud ligeså hurtigt som de ville blive udløst i rummet. Metal salte (Aerosoler ) ødelægger mere end de gør gavn i sådant et rum. Alle metal dele ruster kraftigt efter en udløsning. Denne type anlæg, blev i sin tid testet hos Dansk kedelforening ( i 90erne ) , og er udviklet til at slukke brand i russisk fremstillede farve TV.......

Højden på tårnet gør at et stigrør fra jordniveau op i tårnet, skal have et pumpetryk ind på +14 bar bare for at få brandsluknings vandet op i nacellen....

Udfra fotos i andre medier ser det ud til at branden er startet lige bag vingerne, det er formentligt der hvor bremserne sidder, så det er vel der branden er startet, alt. i gearet lige bag bremsen.

Så der er kun vandtåge, der kan bruges til brande i vindmøller, som lokalbeskyttelse..

  • 1
  • 0

Hvis det er havvindmøller, kan den da bare brænde ud. Det er sammenligneligt med en bilbrand. Er der først fut i den, kan man lige så godt lade være med at spilde brandvæsenets tid, hvis den er kommet væk fra andre brandbare ting.Resterne er alligevel ubrugelige.

  • 0
  • 0

fordi det er svært og dyrt at lave en ny møllehat.

Det må jo være op til producenten og dennes eller dennes forsikrings egen beslutning. DEt meste af branden eller brandene bliver oppe i vindmøllehatten, hvor det ikke generer så meget, og der er som regel rigelig tid til at komme på afstand af retningen for eventuelle flyvende nedfaldsdele. Her tænker jeg f.eks. på de vindmøller der løber løbsk i blæsevejr. DEr når som regel fotografer og det hele til, tænker jeg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten