Ekspertgruppe: Byggeriet kan ikke selv nedbringe CO2-udslippet

Illustration: Andrei_/Bigstock

40 procent. Så stor en andel af den totale udledning af drivhusgasser står byggeri for på verdensplan. Halvdelen af udledningerne skyldes nedkøling og opvarmning af bygninger. Den anden halvdel kommer fra materialefremstilling, byggeprocesser og vedligeholdelse.

Det fremgår af en udmelding fra den internationale ekspertgruppe JCSS (Joint Committee on Structural Safety).

Ifølge gruppens formand, Michael Faber, er der ingen tegn på, at byggeindustrien bevæger sig væk fra sin rolle som klimasynder, og det skal der laves om på.

»Når det drejer sig om krav til reduktion af drivhusgasser, står byggeindustrien stille. Der er ingen bevægelse mod normer, der stiller krav til bygningskonstruktioner,« siger Michael Faber. Udover at være formand for ekspertgruppen JCSS er han professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Tidligere har han været direktør for DTU Byg.

Krav og overblik for udslip

Ifølge den nyeste IPCC-rapport er det nødvendigt at begrænse den globale CO2-udledning med 40 procent inden 2030 og 70 procent i 2050 for at holde temperaturstigningerne under to grader.

Samtidig viser prognoser, at antallet af bebyggede kvadratmeter vil fordobles på verdensplan mellem 2020 og 2030 grundet befolkningstilvækst og øget velstand.

Det kalder på strammere regulering og nye normer, påpeger Michael Faber og uddyber:

»I forbindelse med projektering af byggeri bør man udregne, hvor meget CO2 bygninger udleder både ved opførelse og i vedligeholdelsen igennem bygningens levetid. Derudover bliver man nødt til at gøre sig generelle overvejelser om, hvor meget man vil tillade, at der bliver udledt i forbindelse med byggeri,« siger han.

Han henviser til den europæiske komité for standardisering (CEN), der efter hans mening er en af de få, der viser gode takter på området.

Næsten for sent

Det burde ifølge Michael Faber være muligt at have en global plan for området klar i 2025, hvis der samarbejdes om at få skiftet kurs. Og det er ikke et øjeblik for tidligt, understreger han.

»Det er som at vende et tankskib. Det er ikke bare noget, man gør lynhurtigt, og der er nogen, som bliver nødt til at gribe roret og dreje skarpt. Måske det allerede nu er for sent, og derfor skal der handles med det samme,« siger Michael Faber.

Ingen appetit fra aktørerne selv

»Selvom man i andre sektorer har set, at det frie marked har banet vej for måder at reducere udledningen af drivhusgasser på, er disse strømninger udeblevet i byggerisektoren. Industrien selv har ikke haft nogen appetit på at indføre egne krav til maksimale emissioner i designnormerne,« siger Michael Faber.

»Vi tror i denne sammenhæng ikke på, at det frie marked kan gøre noget ved det her. I dag er lav forurening ved byggeri ikke et egentligt konkurrenceparameter, som man bliver belønnet for at prioritere,« siger han.

Ikke første ude

JCSS er ikke de første til at mene, at der skal tages højde for aftrykket af drivhusgasser i projekteringsfasen for byggeri. I Danmark findes der for eksempel mærkningsordninger for bæredygtigt byggeri, hvor dette punkt allerede er et krav. Forskellen er ifølge Michael Faber, at det skal skaleres op og gøres globalt.

»Vi ser ikke, at der på globalt plan bliver igangsat tiltag af nogen art. Danmark viser gode tendenser på nogle områder, men det skal gå hurtigere og være mere omfattende i forhold til krav. JCSS mener, at der er behov for at lave internationale løsninger og samarbejder, hvis vi skal have rettet op på udfordringerne.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ingen tvivl om at byggeri giver anledning til CO2 udledning.

Overskriften vildleder og forvirrer dog, ligesom den efterfølgende intro:

"40 procent. Så stor en andel af den totale udledning af drivhusgasser står BYGGERI for på verdensplan. Halvdelen af udledningerne skyldes nedkøling og opvarmning af bygninger. Den anden halvdel kommer fra materialefremstilling, byggeprocesser og vedligeholdelse."

For nu er det jo kun 20 % som byggeriet (materialefremstilling, byggeprocesser og vedligeholdelse) står for, mens bygningerne (dvs. brugen af dem, os der bebor bygningen) står for den anden halvdel. Og så kunne det være rart at vide hvordan de danske tal ser ud, og ikke mindst hvordan fordelingen er mellem nedkøling og opvarmning, hhv. materialefremstilling, byggeprocesser og vedligeholdelse. For så giver det mulighed for at sætte ind, hvor det er nødvendigt.

  • 1
  • 0

Det her er et af de steder hvor en kulstof skat er den eneste fornuftige måde at gøre noget.

PS: Der er absolut intet problem i at en bygning har et stort energiforbrug, så længe det ikke forurener at fremskaffe energien.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten