Ekspertgruppe: Andre dyr skal undersøges for MRSA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekspertgruppe: Andre dyr skal undersøges for MRSA

Selvom det kan være langt lettere at blive smittet af en hest end af en gris, er det endnu ikke undersøgt hvor mange heste og andre dyr, der er ramt af MRSA. Fødevareministeriets ekspertgruppe anbefaler undersøgelser af en række dyr.

’Forekomst af husdyr-MRSA i andre produktionsdyr end svin bør undersøges såsom kvæg, mink, fjerkræ og heste,’ hedder det i en af ekspertgruppens anbefalinger.

Herudover peger eksperterne på, at man også bør overveje at teste hunde og katte for smitten.

»Det er velkendt, at andre dyr kan smittes med MRSA, og der er særligt stærke beviser for, at MRSA CC398, der findes i grise, også godt kan lide heste. Flere studier fra blandt andet Tyskland viser, at det er den mest udbredte type MRSA i heste, men det er endnu ikke undersøgt i Danmark,« siger professor MSO ved Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Luca Guardabassi.

Læs også: Eksperter: Både svin og landmænd vil bære resistente bakterier i mange år

Han understreger, at der er tale om gæt, så længe området ikke er undersøgt i Danmark. Der er endnu ingen data for frekvensen af husdyr-MRSA blandt heste i landet, men forskere har en idé om, at det kan være til stede, påpeger Luca Guardabassi. Til gengæld forventer han ikke, at bakterien er udbredt blandt andre dyr.

»Hvert dyr er i forskellige grader af risiko. Baseret på, hvad vi ser i andre lande, må vi forvente, at heste er en potentiel smittebærer, mens fjerkræ og kvæg bærer det i mindre grad,« vurderer han.

Luca Guardabassi har tidligere været med til at lave en undersøgelse, der blandt andet udelukkede danske får og geder som væsentlige smittebærere af husdyr-MRSA. I studiet var det kun enkelte dyr, der havde været i tæt kontakt med grise, som bar bakterien.

Læs også: Resistente bakterier i to tredjedele af de danske svinefarme

Heste smitter lettere end grise

Hvis eksempelvis danske heste bærer smitten, vil risikoen være, at blandt andre dyrlæger og hesteejere risikerer at blive smittet. Og selvom antallet af heste er meget lille i forhold til antallet af grise, kan inficerede heste godt få en væsentlig betydning, vurderer Luca Guardabassi.

»Jeg ved ikke, hvor meget heste kan bidrage til at sprede smitten blandt mennesker, men hvis man kigger på den type forhold, der er mellem mennesker og heste, er det faktisk mere sandsynligt, at det overføres fra heste end fra grise. Niveauet af kontakt mellem mennesker og heste er væsentligt højere end det er mellem mennesker og grise.«

Da smitten ikke overføres gennem tilberedt mad, er det forholdet mellem mennesker og det smittede dyr, der er afgørende for smitten. Luca Guardabassi påpeger ligesom ekspertgruppens rapport, at helbredsproblemet blandt mennesker endnu er lille.

Læs hele ekspertgruppens rapport:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For at MRSA kan blive et problem, skal mindst to ting være til stede. 1. den faktiske smitte. 2. et miljø som bakterien trives i.
Imellem danske stalde flyttes avlsdyr og smågrise i stor stil, og I vores GMO soja er der "Roundup" rester tilstede i mængder der langt overstiger selektiv antibiotisk virke. en fortiet sandhed, som laver vore dyr og os selv syge, med en lang række sygdomme der stammer fra bakterier som er "Glyphosat" tolerante.

Fra MRSA rapporten side 28:
"SELEKTIONSPRESSET INDE I BESÆTNINGEN

Reduktion af antibiotikaforbrug
Brug af antibiotika og andre antimikrobielle stoffer i enhver sammenhæng vil resultere i en uønsket udvikling af resistens".

Rapporten har totalt overset det antibiotikum som oftest er at finde i svinefoder!
Glyphosat – aktivstoffet i Roundup er et patenteret antibiotikum! Slå op på Google ” United States Patent 7771736.htm”

Det er at finde I al foder I doser der overskrider selektiv antibiotisk mængder, hvis der anvendes GMO soja eller nedsprøjtede afgrøder! 0,1 gram glyphosat pr ton foder er stærkt selektivt, og det tager de antagonistiske bakterier som bekæmper blandt andet MRSA og clostridier! Slå op på Google ” The effect of glyphosate on potential pathogens and beneficial members of poultry microbiota in vitro.“

Og tilmed er MRSA staphylokokken tolerant overfor Glyphosat! Slå op på google ” 5-Enolpyruvylshikimate-3-phosphate synthase fromStaphylococcus aureus is insensitive to glyphosate”

Glyphosat er at finde i GMO soja med mængder typisk fra 1-over 20 gram pr ton = ppm. 20 ppm er tilladt i nedsprøjtet korn og soja! Det er 200 gange mere end den dosis der er påvist stærk selektiv bekæmpende på bakterier.
Det jeg har sat sammen her forklarer til fulde at miljøet er fordelagtigt overfor MRSA, når Glyphosat er tilstede, så man må som landmand, dyrlæge eller læge forholde sig til at MRSA vil sikkert forblive et massivt problem så længe at Glyphosat er tilladt i foder.
Hvis MRSA skal til livs er det nødvendigt at fjerne alle de antibiotiske præparater som selekterer for MRSA om de er antibiotika der er injiceret direkte ind i grisen, eller indgivet gennem vandmedicinering eller der er et antibiotisk kemikalie som er i foderet som en u- nedbrudt restmængde efter at afgrøden er sprøjtet.

Roundup er af Århus universitet peget på som netop stærkt problematisk, grundet denne antibiotiske effekt.Slå op på Google:
” DCA – Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University, Denmark.
4 February 2014
Memorandum on "The feeding of genetically modified glyphosate resistant soy
products to livestock"
Martin Tang Sørensen, Hanne Damgaard Poulsen and Ole Højberg
Department of Animal Science
Aarhus University
Denmark”

Et forbud mod GMO foder og Roundup er en nødvendighed for at komme ubalancen I den mikrobielle flora i vore stalde til livs.

Hilsen Konventionel Svineproducent
Ib Borup Pedersen

  • 2
  • 4

Og det ved du fordi..? Hvad?!

Hvordan skal dyrlæger teste heste og katte? Ikke alle vaccinerer deres dyr årligt- jeg gør fx ikke. Og folk, jeg kender til vaccinerer ikke altid deres heste. hvis de bor på bøhlandet, og hestene ikke møder nye heste.

Mvh
Tine- de ikke får kattene vaccineret fordi, det er skrigdyrt- og Falckabbo- ikke dækker transporten til dette.

  • 1
  • 0

Du har ret i at Honning og Alkohol også har bakteriedræbende egenskaber, nu er det sådan at der ikke er honning og alkohol i svinefoder. det vil være for dyrt, og desuden skal der store mængder til for at opnå effekt.
Det er noget andet med Roundup - Rester. Glyphosat er i Monsantos eget patent "United States Patent 7771736" angivet som et antibiotikum til en lang række mikroorganismer i dosis på 1 gram pr ton = 1ppm. det er langt over de 0,1 ppm som Monika Krüger og Co har dokumenteret som et stærkt selektivt antibiotikum. ved 0,1 gram pr ton vil honning næppe have nogen effekt.

At Glyphosat ikke anvendes klinisk er ikke det samme som at det ikke er et antibiotikum, snarere at det har så bred virkning at det også tager patienten. Husk på at glyphosat i doser der er 1000 gange lavere end 0,1ppm har vist sig at lave tumors i 80 % af rotter over 700 dage, det har også vist sig at have indvirkning på fertiliteten, og blandt andet laver detformfødt afkom som denne gris der var født juledag 2011 i min besætning https://www.youtube.com/watch?v=Iri9Mw9OltU
Jeg kan nævne at der i Argentina hvor der sprøjtes med Roundup i stor stil, i en by nu er observeret 12 ud af 200 børn født deforme!
Roundup har mange negative effekter, at det ændrer mikrofloraen overalt hvor det anvendes er et af de største problemer.
Hvis man laver det tankeeksperiment at regne på de 0,1ppm som stærkt hæmmende for visse grupper af mikroflora, og vi ved at en fuld dosis Roundup pr ha. indeholder 1,26 kg Glyphosat, svarer det til at man kan hæmme / dræbe disse organismer i 12600 ton jord, eller ca 70 Cm dybde i det sprøjtede areal. Det går ikke helt så galt, men husk på at 20 % af det glyphosat der lander på planten går gennem plantens rodnet og ud til de omliggende mikroorganismer, som netop har et virke sammen med rodnettet. og det er ikke svært at se for sig, at når planterne er døde og visne, ja så har det samme virke i jorden på de gode mikroorganismer, som understøtter planternes sundhed og i sidste ende vores egen sundhed.
MRSA er ikke så vidt jeg ved en jordbåren stafylokok, og derfor kommer den ikke ind med foderet, derfor burde det være muligt, at fjerne den fra de ramte besætninger igen, ved at fjerne alle de kemiske stoffer fra foderet, som netop selekterer for MRSA, og samtidig tilsætte probiotika til foderet og af den vej udkonkurrere MRSA af naturlig vej.

  • 1
  • 4

Når man læser rapporten, så er der helt generelt tale om mange og ganske fornuftige forslag til, hvad man kan gøre. På den led, er der tale om et ganske udmærket stykke arbejde.

Et af emnerne, som behandles, er den mulighed, at der også findes et smitte-reservoir blandt andre husdyr, ikke mindst ud fra en re-infektions betragtning, og hvor der ikke ofres mange ord på de fleste dyr, så er der en smule snak om heste. Lad os da bare få det undersøgt også, men lad det ikke tage opmærksomheden fra det egentlige problem, nemlig at der er et gigantisk smitte-reservoir i vores svineproduktion; et reservoir, som vi får at vide, allerede er så stort, at det er håbløst at gøre noget ved.

Lad os i den forbindelse huske på, at CC398 efter alt at dømme oparbejdede sin resistens i svinebesætningerne (selvom svin sikkert har fået den fra mennesker i sin tid, så var den følsom på det tidspunkt). Det er derfor naturligt at kigge på det ganske store selektionspres for resistens som fandtes, og stadig findes, i svineproduktionenen. Det må brydes, ikke kun pga. CC398 og de problemer som den medfører, men også fordi vi ikke ønsker lignende eller endnu farligere ulykker som CC398, bare pga. af et mindre erhverv med en tvivlsom beskæftigelses- og samfundseffekt.

Efter at have rost rapporten, så må jeg sige, at der er åbenlyse mangler. Lad mig kort nævne i flæng:

1) 2/3 prævalens er blandt besætninger, som ønskede at medvirke. Der er ingen overvejelser om, hvad det betyder for tallets relevans, men mon ikke det undervurderer situationen?
2) Der er ingen opdeling af smittede hhv. ikke-smittede besætninger i avlstoppen på områder, også selvom geografisk fordel er væsentlig for en strategi om at kunne inddæmme udbredelsen (og avltoppen er 1. led i kæden og dermed absolut væsentligst).
3) Der tages i opgørelsen ikke hensyn til besætningsstørrelser.

Men værst af alle udeladelserne er, at der ikke på noget tidspunkt gøres overvejelser om hvorvidt den - efter sigende helt unikke danske - produktionsform, der med en eufemisme betegnes som "intensiv", kunne have betydning? Det tages uden ord som givet, at den danske produktionsform kan bevares uden ændringer. Tværtimod affejes udenlandske erfaringer hurtigt som ubrugelige med henvisning til dette, herunder de gode norske erfaringer. Det må siges, at være en meget tydelig mangel.

Retfærdigvist må man sige, at kommissoriet heller ikke lægger op til at undersøge dette: som man spørger, får man svar. Og det får en til at overveje, om det er måske stadig mest er vilje til at se problemerne i øjnene, som mangler?

  • 1
  • 2

Rapporten har totalt overset det antibiotikum som oftest er at finde i svinefoder!
Glyphosat – aktivstoffet i Roundup er et patenteret antibiotikum! Slå op på Google ” United States Patent 7771736.htm”

MRSA CC398 er resistent overfor beta-lactamer og tetracykliner. Det er altså selektionspresset med disse antibiotika som relevant.

Jeg ved ikke hvorfor du absolut vil bringe glyphosat på banen i alle mulige sammenhænge. Det virker dybt useriøst

  • 4
  • 2

Kære Claus
Det er ikke useriøst at bringe Roundup på banen igen og igen, grunden er at Roundup sikkert er det sprøjtemiddel som har den største indvirkning på vor natur,flora og mikroflora og i sidste ende vores helbred. det er derimod useriøst og uansvarligt at fortie problemet. Som det kan ses i MRSA rapporten, er personerne bag rapporten opmærksomme på at der er symbioser mellem de forskellige antimikrobielle stoffer som anvendes/forefindes i foder, miljø og medicin.
Fra MRSA rapporten side 28:
"SELEKTIONSPRESSET INDE I BESÆTNINGEN

Reduktion af antibiotikaforbrug
Brug af antibiotika og andre antimikrobielle stoffer i enhver sammenhæng vil resultere i en uønsket udvikling af resistens".

Hvis du vil forsvare Roundup i denne sammenhæng burde du komme med dokumentation på at Roundup ikke skader den mikrobielle flora i jorden, i foderet, i miljøet, i tarmsystemet osv. noget som du sikkert vil finde vanskeligt, da der er masser af dokumentation på at Roundup og Glyphosat skader mikrofloraen alle disse steder, og desuden "stjæler" mikronæringsstoffer ved binding af metaller,

Følgevirkningerne af at anvende Roundup er mange, og hvis det ikke var for massiv lobbyisme fra industrien, ville Roundup for længst være forbudt / aldrig være blevet tilladt. Roundup er kædet sammen med Næringsstof mangel, ændring af mikrófloraen, colony colaps disorder hos bier, et hav af "moderne sygdomme hos mennesker", nyreskader, hjerneskader, fertilitetproblemer, deformiteter og kræft er bare nogle af dem, Roundup er et enormt stærkt biocid, og det er tilstede i doser som overstiger skadelig mængde i vort dyrefoder, og også i vores føde.

DDT tog 30 år om at blive forbudt, der er direkte parraleller til Roundup, som nu har været på markedet i 40 år. forskellen er at der er mere dokumentation for Roundups skadelighed, og massivt flere økonomiske interesser fra kemi og GMO industrien, det er den eneste grund til at showet stadigt kører.

  • 2
  • 3

For at MRSA kan blive et problem, skal mindst to ting være til stede. 1. den faktiske smitte. 2. et miljø som bakterien trives i.


Ib, der mangler et par punkter.
3. at bakterien ikke kan behandles
4. problemets størrelse.

MRSA og round-up har intet med hinanden at gøre, så din kæphest bør rides andre steder.
MRSA er ikke det store problem rent sygdomsmæssigt. Der går sikkert tusindvis af raske smittebærere rund i landet.
Der er så mange inficeret med streptokokkerne, at en udskiftning af alle gruise er nytteløs, hvilket sagkundskaben for længst har erkendt
Ad 3. Den multiresistente stafylokok kan faktisk behandles.
Ad 4. I følge sundhedsstyrelsen døde 3 alvorligt svækkede mennesker i årene 2009-2013 af blodforgiftning af MRSA.
i samme tidsrum døde over 1200 personer af blodforgiftning med ikke resistente stafylokokker.
I 2016 er der ingen dødsfald pga MRSA.

Det viser vel, at MRSA ikke er den store risikofaktor i forhold til mange andre lidelser.

Med al respekt for DTU2 ekspertise, så er det vel veterinærerne, der har fingeren på pulsen.

Hvad roundup har at gøre i denne debat forekommer lidt uklart.
Masser af svineavlere har benyttet præcist samme foder, som du har, men har ikke haft de problemer, du har. Den sag er ikke belyst til bunden, heller ikke fra Århus.
Skal vi ikke lade den ligge til steder, hvor den er relevant?
.

  • 2
  • 3

kære Per
Det er godt at se at du tjekker meget gamle indlæg fra mig, du har jo i samme instans konkluderet at jeg igennem flere år har sagt det samme, og du har ikke været i stand til at modbevise mine underbyggede påstande.
MRSO og Roundup hænger uløseligt sammen, linket her forklarer hvorfor: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

MRSA streptokokker er en glyphosat resistent familie. og vi bruger ca 1,700,000 kg Glyphosat i landbruget hvert år, ca ( mine udregninger) 30-40 ton ender op i foder, mest fra nedsprøjtning af Danske afgrøder,

Roundup virker som jeg har fortalt tidligere i dette indlæg stærkt selektivt på bakterier, dog tager det desværre de "gode" bakterier først, og lader blandt andet MRSA, coli og mange clostridier florere.
De selvsamme bakterier som vi i mange forskellige forhold døjer med i husdyrproduktionen.

Som du skriver at MRSA faktisk kan behandles, ja stadigt. men ikke med de midler som man typisk starter med i patientbehandlingen, det giver et problem på sygehuse, og derfor sætter man mulige MRSA patienter i karantæne.

angående de døde patienter, ja du kan mene at det ikke viser et problem. jeg vil tro at deres familier er uenige. jeg ville være det. muligvis fordi min egen moder er død af en bakterie som ikke kunne bekæmpes.

Det er for øvrigt ikke kun MRSA der øges i miljøer med Glyphosat, men en hel række skadelige bakterier.

  • 2
  • 2

Hvordan skal dyrlæger teste heste og katte? Ikke alle vaccinerer deres dyr årligt- jeg gør fx ikke. Og folk, jeg kender til vaccinerer ikke altid deres heste. hvis de bor på bøhlandet, og hestene ikke møder nye heste.


De fleste heste bor på bøhlandet, ikke ret mange inde på Frederiksberg :-)
Vi har heste og de bliver vaccineret med max 365 dage i mellem da de ellers ikke kan starte stævner.
Dette tjekkes på stævnepladserne stort set altid på stort set alle ponyer og heste.
Jeg har ikke oplevet nogen som helst syge heste som virker til at være smittet med MRSA og dermed går rundt med inficerede sår etc.
Jeg tror det er et stunt fra L&F for at få fokus flyttet væk og måske endda slippe for ansvaret.

  • 3
  • 1

Som du skriver at MRSA faktisk kan behandles, ja stadigt. men ikke med de midler som man typisk starter med i patientbehandlingen, det giver et problem på sygehuse,


Kære Ib.
Det gør mig ondt at din moder døde af en bakteriesygdom der ikke kunne behandles.
Men det har vist ikke noget med MRSA at gøre, hvor der er behandlingsmuligheder.
Et nært familiemedlem døde af en sygdom, som lægerne opgav at kurere for, det tog ca. 1 uge.
Lad mig lige opsummere:
I årene 2009-2013 døde 4 svækkede personer af blodforgiftning pga. svine-MRSA, i følge sundhedsstyrelsen.
I samme periode døde over 1200 (!) af blodforgiftning pga. ikke resistente stafylokokker.
De kunne altså behandles med antibiotika, alligevel døde ca. 1200!
På den baggrund konkluderer jeg, at MRSA ikke er en alvorligt trussel for mennesker, lidt i retning af influenza af virustyperne, som ikke kan behandles.
.
Hvorfor du hele tiden blander glyphosat ind i dette forløb kan jeg måske forstå, men det er faktisk irrelevant i denne sammenhæng. De givne vejledninger er de bedste, man kan gøre ifølge eksperterne.
En ting du ikke har svaret på gennem mange debatter er, at masser af svinebesætninger har passet og fodres deres svin på samme måde som du, men har ikke haft de problemer, som du desværre har haft meget bøvl af.
Mit ønske er, at man får opklaret, hvad der er sket i din besætning, som den overvejende del af de tilsvarende besætninger ikke har mærket noget til.
Om glyphosat har en eller anden effekt på streptokokker er ret underordnet, hvis man ser på Sundhedsstyrelsens erfaringer.

  • 1
  • 4

Jeg tror det er et stunt fra L&F for at få fokus flyttet væk og måske endda slippe for ansvaret.

Det står i ekspertgruppens rapport, altså ikke L&F. Desuden er det snart 2 år siden, hvor det var en minister fra et andet parti end den nuværende. Desuden er den nyeste viden på ssi.dk , så der er ingen der flytter fokus væk. L&F er dybt fokuseret på løsninger, måske ikke de kun løsninger de 'enøjede' har sat som dagsorden.

  • 0
  • 4

@Per A. Hansen

Kære Ib.
Det gør mig ondt at din moder døde af en bakteriesygdom der ikke kunne behandles.
Men det har vist ikke noget med MRSA at gøre, hvor der er behandlingsmuligheder.


Ud fra de foreliggende oplysninger kan du ikke konkludere sådan! Og der er INGEN garanti for at en infektion med MRSA CC398 eller andre MRSA typer kan behandles! Nogle gange kan de andre gange ikke! Så at tro dette er bevidst vildledning!

Et nært familiemedlem døde af en sygdom, som lægerne opgav at kurere for, det tog ca. 1 uge.
Lad mig lige opsummere:
I årene 2009-2013 døde 4 svækkede personer af blodforgiftning pga. svine-MRSA, i følge sundhedsstyrelsen.
I samme periode døde over 1200 (!) af blodforgiftning pga. ikke resistente stafylokokker.
De kunne altså behandles med antibiotika, alligevel døde ca. 1200!
På den baggrund konkluderer jeg, at MRSA ikke er en alvorligt trussel for mennesker, lidt i retning af influenza af virustyperne, som ikke kan behandles.


Den konklusion står for din regning. Der er intet belæg for det udfra en humanmedicinsk betragtning.
Men i andre sammenhæng advokerer du for at man skal "tro" på landbruget / de veterinære etc. Så måske du burde begynde at tro på at vi læger rent faktisk betragter MRSA og især MRSA CC398 som problematiske! Og igen - MRSA cc398 er noget som ikke burde findes i danske husdyrbesætninger! .

Hvorfor du hele tiden blander glyphosat ind i dette forløb kan jeg måske forstå, men det er faktisk irrelevant i denne sammenhæng. De givne vejledninger er de bedste, man kan gøre ifølge eksperterne.


Nej - på forhånd at afvise at glyphosphat har en betydning er dumt. Men desværre symptomatisk for dem som "forsvarer" dansk landbrug./quote]

Om glyphosat har en eller anden effekt på streptokokker er ret underordnet, hvis man ser på Sundhedsstyrelsens erfaringer.


Det er næppe et område som man kan forvente at Sundhedsstyrelsen har nogen særlig viden om! Så indtil videre er det fornuftige betragtninger som Ib er fremkommet med - men om de reelt betyder noget - ja det vil fremtiden forhåbentlig vise.

  • 3
  • 1

Kære Per
Roundup og det resterende aktivstof har jeg vist virker selektivt antibiotisk, derfor er det med til af fremme MRSA samt en lang række andre problematiske sygdomsfremmende bakterier, Du farer altid i blækhuset så snart at der er kritik af Glyphosat .
Det er vigtigt at se på problematikken MRSA i sit hele, ellers kan man ikke finde metoder som effektivt kan fjerne MRSA smitten.

  • 1
  • 0

Tak for dit indlæg Torben.
Min moder døde af en bakterie som spredte sig efter en simpel galdestens operation, det var ikke MRSA.

Du nævner at Sundhedsstyrelsen ikke kender til de problemer som der er uden for deres primære område. Det er et fakta som jeg tit er kommet op imod. Faktisk er det ikke kun sundhedsstyrelsen som ikke kender til problemet Glyphosat som antibiotika. det gør læger og dyrlæger meget sjældent,

Problemet er at industrien gør alt for at skjule dette fact, det står ikke på pakningen som landmanden køber, selv om det er patenteret både som antibiotikum, chellator og Herbicid.
Det er de metal bindende effekter samt de antibiotiske effekter som giver problemerne, den metal bindende effekter er måden både planter og levende organismer dør.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten