Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Sommerens tørke gik hårdt ud over danske landmænds udbytte. Det gjorde sidste års store regnskyl også, og fra meteorologerne lyder meldingen, at sådanne ekstremer bliver fast kost fremover.

Hvad stiller man så op som plante­forædler og landmand i marken? Til at besvare det spørgsmål har vi samlet, hvad vi kalder Ingeniørens Visionarium, en til lejligheden sammensat tænketank bestående af fem eksperter inden for landbrugsforskning, og de ser dette billede af landmanden anno 2040 for sig:

Den danske landmand får mindre tid på traktoren og flere timer bag computeren. Han skal ikke ud at så og vande, men i stedet tjekke sine sensorer og oplade robotterne.

Kornet skal stå i bolsjestriber på marken af flere arter. F.eks. græs i nogle rækker, korn i andre. Græsset kunne sågar spædes op med kløver eller lucerne, og kornet kunne bestå af fem forskellige sorter, da nogle er bedre i tørke, andre i skybrud.

En blanding øger desuden modstandsdygtigheden mod sygdomme og skadedyr i en fremtid med færre sprøjtemidler.

»Vi får sensorer på alt, vi får selvkørende maskiner og landmænd med virtual reality-briller på, når de går i marken. Vi begynder at se teknologierne i staldene, og det kommer til at flytte ud på markerne også,« siger Lars Byrdal Kjær, sek­tionsleder for markforsøg, teknologi og analyse på Tekno­logisk Institut.

De danske marker består af ca. 55 procent kornafgrøder, 20 procent græs, 7 procent majs og 2 procent kartofler. Resten er primært kløver, roer og oliefrø. Visionariet er af den overbevisning, at vi i Danmark vil fortsætte med primært at dyrke korn, kartofler og græs, evt. suppleret med nicheprodukter som quinoa og lupiner. Men forædlingen af planterne, jordens sundhed og landskabets design skal gentænkes drastisk.

Det vigtige sker under jorden

»Vi får større fokus på udvikling og vedligehold af jorden – og ikke mindst det, der sker under jorden. Vi har haft alt for stort fokus på plantens betingelser over jorden, men når det gælder tørke, er rødderne det vigtigste på planten,« understreger Troels Toft, sektordirektør for plantesektoren i landbrugets forskningsenhed, Seges.

Forslag 1 – bedre brug af robotter og big data: Sensorer holder øje med jordens tilstand og vejret, og robotterne kører ud i marken, når det er mest fordelagtigt. Mens landbrugsmaskinerne herhjemme kun er blevet større, går man i lande som Kina og Indien den helt anden vej. Her produceres små maskiner til små marker. Men visionariet spår dem også en stor fremtid i Europa. Deres lave vægt gør dem mere skån somme over for jorden, og investeringsprisen er attraktivt lille. Landmanden skal dog stadig være en god planlægger, for når først afgrøderne er sået, kan maskinerne kun justere på f.eks. sprøjtning, vanding eller høsttidspunkt, men man er nødt til selv at prøve at tage højde for ekstremvejr på forhånd, da man jo ikke midt på sæsonen kan fortryde, hvad man har sået. Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

»Vanding og afvanding skal vi også have bedre styr på, og så kan Danmark sagtens blive et smørhul for produktion af biomasse og fødevarer,« siger han.

Jørgen E. Olesen, professor og sektionsleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er enig. Men han understreger, at der skal en politisk indsats til:

»Det kræver politisk nytænkning, især når det gælder en ny samlet arealplanlængning omkring afvanding af landskabet i et vådere og mere ekstremt klima,« siger han.

Forslag 2 – forædling mod mere robuste sorter: Dybere rødder sikrer udvidet adgang til vand og bedre muligheder for at optage næringsstoffer i jorden. På forskningsanlægget RadiMax i Taastrup er fire danske forædlingsfirmaer gået sammen med tre danske universiteter om at screene et stort antal planter og observere rodvæksten under jorden med kameraer. Ved at sætte disse observationer sammen med viden om genetik er det håbet, at det bliver nemmere at forædle sig frem mod mere robuste sorter. Ønsket er desuden at rykke laboratoriet ud på marken for bedre at kunne observere dynamikken mellem planterødderne og den virkelighed med såkaldt pløjesål, som giver tørke i tørt vejr og får marken til at sejle i vådt vejr. Visionariets medlemmer er enige om, at EU’s ligestilling af præcisionsteknikken Crispr/Cas9 med gensplejsning er et skridt tilbage for klimasikringen, da udviklingen af mere robuste sorter bliver et kapløb mod tiden. Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

Gentænkningen af landbrugsarealerne indeholder ifølge visionariet endnu flere elementer: Dels er der selve planlægningen af de kommende års afgrøder, som kan hjælpes på vej af it og elektronik, derudover er der forædlingen mod mere klimarobuste planter, og så er der ikke mindst det vedligeholdelsesarbejde på marken, som skal sikre både miljø og jordkvalitet – faktorer, der bliver vigtigere og vigtigere, understreger Svend Christensen, leder på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet:

»I 2040 vil værdien af en gård afhænge af jordens historik, baseret på de data, der er opsamlet. En landmand vil til den tid kunne se, hvad han kan forvente sig af et stykke jord, som han overvejer at købe,« siger han.

Men hvordan planlægger man sig så ud af en tørkeramt sommer som den, vi lige har været igennem?

Det kan man ikke nødvendigvis, understreger panelet, men man kan forsøge at gardere sig bedre ved ikke at lægge for mange æg i én kurv – og kende og justere sin dyrkning ved hjælp af de mange data, man kan hente ind fra sensorer og virtual reality.

Forslag 3 – pløjefri strategi og sund jord: I store dele af verden (f.eks. USA og Brasilien) er man holdt op med at pløje og i stedet så afgrøderne direkte i stubben af den forudgående afgrøde. Det forbedrer i mange tilfælde jordkvaliteten, så rødderne lettere kan komme ned og gøre brug af vand og næringsstoffer. Desuden kan vandet også nemmere sive ned, når jorden ikke er så kompakt under pløjelaget. Man forstyrrer så at sige kun jorden, når man høster sine afgrøder, og man sørger altid for, at der er afgrøder eller afgrøderester på marken, så den ikke står bar. For at dette skal lykkes, skal der være en bedre variation mellem afgrøder fra år til år. Ved at undgå at pløje opretholder man faunaen af insekter, regnorme og mikroorganismer på marken, som kan holde forekomsten af sygdomme og skadedyr nede uden for mange kemikalier. Derimod kan ukrudt blive et problem, med mindre der er et godt sædskifte til at mindske opbygning af problemukrudt. Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

Svend Christensen har netop været i Indien, hvor han fik syn for sagn. Her har ekstrem tørke og skybrud længe været et problem, og da Danmark i stigende grad ser variationer af samme udfordring, er det vigtigt at se på, hvad der sker i de lande, der blev ramt før Danmark.

»Heldigvis bliver der investeret massivt i lav- og højteknologiske klimaløsninger til landbruget mange steder i verden, og derfor skal vi også nok se mange af disse løsninger i Danmark,« siger han.

I en brochure fra den internationale forskningsorganisation International Crops Research, som har base i Indien, viser han de seneste skud på stammen inden for apps, som landmænd i især Indien gør stor brug af.

Der er f.eks. appen Plantix fra en tysk startup-virksomhed, der bruger billedgenkendelse fra smartphonens kamera til at afsløre plantesygdomme og angreb fra insekter. Billederne bliver uploadet til virksomhedens hjemmeside og analyseret, så man får overblik over sin marks sundhed, og hvad man skal gøre ved det. Det kan gøres i realtid med geo-taggede billeder.

Forslag 4 – ny planlægning af vandløb og ådale: I en tid med flere skybrud er det vigtigt med fornuftig dræning på markerne. Visionariet foreslår, at vandet skal have mulighed for at blive ledt væk fra markerne i bredere vandløb end i dag. Problemet opstår især i efteråret og foråret, og med stigende nedbørsmængder skal meget vand kunne transporteres bort hurtigt. Miljøpolitisk er der fokus på at genslynge vandløb, dvs. hæve bunden og skabe naturlige, periodiske oversvømmelser, men det kan mindske vandløbenes kapacitet. En mulig løsning er at fjerne landbrug fra ådalene og benytte disse til at opmagasinere for meget vand i perioder med nedbørs­overskud. Eller man kan udforme vandløb med dobbeltprofiler, hvor den normale vandføring foregår i det traditionelle vandløb, men hvor et andet profil sikrer vandafledning (uden oversvømmelser) i perioder med meget regn. Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

Allerede i dag har danske landmænd adgang til masser af data, men de kan blive flere, og de skal samles. Det tror visionariet, vil være muligt i 2040, hvorfor en bedre udnyttelse af markerne i flere slags vejr også bliver nemmere.

»Vi har registreringsnet, hvor landmanden kan holde øje med udbrud af sygdomme og skadedyr, han har databaser over egne planter og dyr, opslagsværker og satellitdata, der holder øje med, om markerne mangler gødning. I fremtiden bliver det endnu mere kompliceret, så jeg forestiller mig, at augmented reality i form af en ‘landmandsbrille’ vil komme til hjælp,« spår Lars Byrdal Kjær fra Teknologisk Institut.

Med ‘landmandsbrillen’ vil landmanden kunne gå i marken og med det samme se analyser af sine planter og få lagt en mulig strategi ud fra markens og afgrødernes tilstand. Men det vil afhænge af adgangen til data, understreger Lars Byrdal Kjær.

Forslag 5 – brug af mikroorganismer: Mikroorganismer kan hjælpe planten med at optage næringsstoffer, bekæmpe sygdomme og forbedre jordens sundhed. Bayer, Chr. Hansen, FMC, Novozymes, Landbrug & Fødevarer, Teknologisk Institut, Sveriges Landbrugsuniversitet samt Københavns og Aarhus Universiteter er netop gået sammen i et netværk, Plant Biologicals Network, som skal fokusere på udviklingen af disse biologiske plantebeskyttelsesmidler, også kaldet Plant Biologicals. Beskyttelsesmidlerne indeholder planteekstrakter eller mikrober såsom bakterier, svampe og vira. De kan også indholde såkaldte macrobials såsom mider, edderkopper og hvepse. Der mangler dog stadig en del viden inden for dette område, som netværket, med Svend Christensen i spidsen, skal bygge op for at sikre, at også reguleringen i forhold til fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse bliver skruet rigtigt sammen. Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

I dag er traktorer allerede udstyret med fire sensorer, der sørger for, at ploven yder bedst muligt. Sensorerne måler hastighed, træk, energiforbrug og pløjedybde, men disse data kunne med fordel også bruges til at få et bedre overblik over jordstrukturen, der igen vil kunne bruges i strategien for det optimale plantetal og den bedste jordbearbejdning og afgrødevalg.

På en del sprøjter sidder der også sensorer for enden af sprøjtebommen, som registrerer det grønne spektrum på marken, så der sprøjtes mest, hvor der er flest planter. Ifølge Lars Byrdal Kjær bliver denne mulighed dog ikke brugt særlig meget.

»Sammen med data fra ploven, fra traktoren og fra satellitter kan man jo i virkeligheden få enormt meget viden om både jord og vejr. Ploven kan ‘se’, hvor fugtig jorden er, og hvor godt marken dræner, og det kan man bruge i sin strategi,« siger han, men understreger dog, at der formentlig kommer en kamp om, hvem der har ret til de data, som maskinerne opsamler.

»Og så tror jeg, at det skal tydeliggøres, at digitale løsninger er absolut nødvendige, hvis man vil være på markedet om 5-10 år - eller i 2040 for den sags skyld,« siger Lars Byrdal Kjær.

Forslag 6 – helgardering med samdyrkning og sortsblandinger: Hvis man ‘helgarderer markerne’ og måske sår striber med forskellige afgrøder, vil man uanset vejret have succes med en stor del af afgrøderne, selv om udbyttet bliver dårligere på nogle. Man kan også udså blandinger med f.eks. fem forskellige hvedesorter. Hvis der dyrkes flere arter, kan høsten selvfølgelig blive besværliggjort, og det kan også være en udfordring at sortere den høstede afgrøde, hvis kornet skal bruges til fødevarer. Er der derimod tale om foderafgrøder, kan man sagtens blande det hele sammen. Til fødevarer er visionariet enige om, at der med tiden vil komme robotteknologier, som ved hjælp af billedgenkendelse vil kunne høste målrettet på marken. Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

Med et bedre overblik over data vil det til gengæld blive meget nemmere at dyrke afgrøder på en måde, der helgarderer bedre.

Helgarderingen rent afgrødemæssigt kunne f.eks. bestå i at droppe store hvedemarker eller rapsmarker, men i stedet lade forskellige typer afgrøder vokse side om side, så der – uanset hvordan vejret arter sig – altid vil være mindst én afgrøde med et godt udbytte. Og så lade jordtypen og -tilstanden være afgørende for, hvilke afgrøder der bliver sået på hvilke hektar.

Mere græs på banen

Visionariet er især meget tændt på at prøve at få udskiftet bare 10 procent af vores korn med græs, som flere danske forskningsgrupper arbejder på at få mest mulig protein ud af, så vi bl.a. gør os mindre afhængige af sojaimport til foder og måske finde flere gode proteinkilder til fødevarer, der ikke indbefatter de CO2-udledende dyr.

Samtidig leder græsdyrkning til langt mindre kvælstofudvaskning end korn, hvorved en udskiftning fra korn til græs på bare 10 procent af vores marker ville gøre det nemmere at overholde miljøkravene, understreger Jørgen E. Olesen.

»Desuden modvirker græs vand­erosion, der er en af de væsentlige grunde til fosforbelastning af overfladevand. I vores nuværende dyrkningssystemer tænker vi meget i monokulturer på grund af vores mekanisering. Men det er ikke nødvendigvis den optimale måde at drive tingene på biologisk,« siger han.

Men selv om danskerne skulle finde på at spise mindre kød, mener gruppen ikke, at kødproduktionen bliver mindre i Danmark mod 2040. Der er stadigvæk massive indtægter at hente i eksport af svinekød, hvor bl.a. Kina viser større og større interesse for at skifte ris ud med gris.

Forslag 7 – afgrødeskift mod græs og lucerne: Alternativer til korn, hvor det er muligt. Protein fra græs til foder gør os mindre afhængige af importeret soja og giver mindre kvælstofudledning og dermed bedre mulighed for at overholde vandrammedirektivet. Derudover kan græs hjælpe med at holde på jord og næringsstoffer og er bedre end f.eks. korn til at afhjælpe forhøjede vandstande i marken, da græs danner flere porer i jorden, som giver plads til, at vandet kan sive ned. I en blanding med lucerne vil landmanden kunne helgardere udbyttet, da græs trives i vådt vejr, og lucerne trives i tørke, da den kan udvikle 4-5 meter lange rødder. Desuden giver det mening at spæde til med nicheprodukter af forskellig art, der kan klare hver deres typer vejr. F.eks. er den tørkerobuste quinoa blevet populær, men ifølge panelet vil udskiftningen her blot ske i det små, da vi stadigvæk vil få mulighed for at dyrke de traditionelle kornsorter. Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

»Hvis det lykkes os at knække koden med græsprotein, vil det flytte rigtig meget på landskabet, når det handler om foderforsyning, og give nye muligheder,« siger Troels Toft fra Seges.

Visionariet tror altså på, at godt landmandskab fortsat bliver vejen frem mod et dansk landbrug, der ikke kommer til at lide for meget i mere ekstremt vejr. Men det kræver altså al den teknologi, man kan komme i nærheden af og har råd til, og så skal landmanden i højere grad lade marken bestemme, hvad der skal ske ud fra tilgængelige data.

»Vi ser stadig masser af godt landmandskab, men ud­ford­rin­ger­ne er blevet meget større, også hvad angår reduktion af miljø- og klimapåvirkning. Det kræver større rettidighed i marken og helt nye og større behov for strategisk og taktisk beslutningsstøtte,« understreger Jørgen E. Olesen. Resten af visionariet er enigt.

»Der kommer måske i virkelighed mangel på agronomer, for det, der er brug for, er faglig ekspertise til at træne computere og software til at kende skæg fra snot,« lyder det fra Christian S. Jensen.

Svend Christensen understreger, at de tørkeramte områder i verden kun er voksende, og det vil ramme hele verden på kornpriserne.

»Vi har måske 20 år til at blive gode til det her, og det er ikke for at skræmme, men det er en seriøs sag,« siger Svend Christensen.

Læs også: Gør havvand til markvand: Fem konkrete bud på landbrugets redning

Hør mere i ugens episode af podcasten Transformator: