Eksperterne skændes om prisen for naturgasfyr og varmepumper

Eksperternes tal flyver frem og tilbage og afslører en dyb uenighed om, hvad der bedst kan betale sig for de godt 300.000 danskere, der har indlagt naturgas, hvis deres fyr brænder sammen.

På den ene side står EA Energianalyse, der for nylig præsenterede en analyse, som hovedsageligt handler om fjernvarme, udført i samarbejde med blandt andet Risø-DTU for Energistyrelsen.

I forbindelse med rapporten konkluderede partner Hans Henrik Lindboe, at det allerede i dag bedst kan betale sig at installere en vand-til-vand-varmepumpe, der bliver brugt til jordvarmeanlæg, i stedet for et nyt fyr.

»Helt forkert«, siger sekretariatschef Jørgen K. Nielsen fra Dansk Energi Brancheforening, som blandt andet organiserer installatører af både naturgasfyr og varmepumper.

Brancheforening: Spar 3.000-5.500 kr. med et gasfyr

Efter at have gennemgået de første tal, som Hans Henrik Lindboe sendte til Ingeniøren, konkluderede Jørgen K. Nielsen, at der tværtimod er 5.500 kroner årligt at spare ved at vælge naturgasfyret.

Senere sendte Hans Henrik Lindboe et nyt regnestykke, hvor blandt andet prisen for varmepumpen var opjusteret.

****Men selv hvis Jørgen K. Nielsen benytter nogle af de samme forudsætninger som Hans Henrik Lindboe, er naturgasfyret ifølge Jørgen K. Nielsen stadig knap 3.000 kroner billigere årligt.

»Man kan altid justere lidt på parametrene og rykke 1.000 kroner til den ene eller den anden side, men varmepumper vil aldrig være billigere end gasfyr med dagens priser,« fastslår Jørgen K. Nielsen.

Regnestykkerne tager udgangspunkt i en installation, der leverer varme til radiatorerne og de varme haner i et hus med et årligt varmebehov på godt 18 megawatttimer.

EA Energianalyse: Varmepumpe sparer 700 kr. årligt

Et af de steder, hvor eksperterne er uenige, er prisen på selve varmepumpen som Hans Henrik Lindboe efter at have gennemgået markedet opjusterede fra 84.000 til 110.000 kroner. Det er ifølge Dansk Energis Brancheforening stadig 10.000 kroner for billigt.

Også service og vedligeholdelse er ifølge Dansk Energi Brancheforening dyrere, end EA Energianalyse regner med, og virkningsgraden er i praksis lavere end de 329 procent som analysen regner med, når der skal leveres vand til radiatorer.

Hans Henrik Lindboe fastholder sin konklusion om, at varmepumper er billigere end nye gasfyr allerede i dag, men påpeger, at EA Energianalyse oprindeligt regnede på tiden frem til 2025.

Han har i sit nye regnestykke benyttet en varmepumpe, der koster 110.000 kroner. Konklusionen på det regnestykke er, at en varmepumpe kan opvarme gennemsnitshuset for 17.000 kroner om året, hvilket er ca. 700 kroner billigere end et nyt gasfyr.

»Jeg fastholder, at selv om varmepumper er dyrere end i vores oprindelige beregninger, så er alle alternativerne også dyrere. Konklusionen er altså rigtig allerede i dag, selv om man skal låne til hele investeringen,« siger han.

Opfordrer myndighederne til at fremlægge beregninger

Hans Henrik Lindboe kalder forskellen til et nyt naturgasfyr for "lille" de første år, men den vokser, hvis boligejeren selv kan finansiere noget af indkøbet.

Hans Henrik Lindboe kan ikke umiddelbart gennemskue, hvordan den store forskel til de tal, som Dansk Energi Brancheforening benytter, fremkommer. Han påpeger dog, at det er vanskeligt at finde nøjagtige tal for, hvad service og vedligeholdelse på en varmepumpe koster, og derfor har han regnet med omtrent samme årlige beløb som for naturgasfyr.

Jørgen K. Nielsen opfordrer til, at en offentlig myndighed som Energistyrelsen gennemfører autoriserede beregninger med standardiserede metoder, så danskerne ved, hvad de har at rette sig efter.

»I dag må man først og fremmest forholde sig til prisen for installationen,« siger han.

Varmepumpe sparer ikke CO2

I øvrigt sparer danskerne ikke CO2 ved at skifte fra naturgasfyr til varmepumpe.

»Du skal ikke skifte til varmepumpe af CO2-mæssige årsager, før den marginale elproduktion ikke længere leveres fra kulfyrede kraftværker,« siger Hans Henrik Lindboe.

Den marginale produktion kommer fra de kraftværker, der producerer lidt mere, når elforbruget stiger, og det er i dag hovedsagelig fra de store kulfyrede kraftværker.

Derimod viser hans beregninger, at der er 10 til 15 procent CO2-udslip at spare ved at skifte fra oliefyr til varmepumpe allerede i dag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I de senere år har jeg indsamlet og behandlet en del data om varmepumpeanlæg. Erfaringsmæssig sætter jeg prisen på installation af en luft-vand varmpumpe til ca. 85.000 kr og et jordvarmeanlæg til ca. 125.000 kr. Priserne er også baseret på et "standardforbrug" på 18 MWh. CO2 emissionen for et nyt naturgasfyr burde nå lidt under 200 gram pr. kWh, mens en varmepumpe ud fra Energinet.dk´s oplysninger om den gennemsnitlige CO2 emission for el-produktion, burde kunne lande omkring 150 gram pr. kWh.

Modregnes den mindre investering ved et naturgasfyr, så vinder varmepumperne (måske) kun lige på målstregen. Men der skal ikke rykkes ret meget ved forudsætningerne for at resultatet ændres.

  • 0
  • 0

Vores problem er vores energiproduktion....

Hvis vi nu droppede al den snak om fejlinvesteringer i fosiltbrændsel og brugte pengene på A-kraft. Så havde vi både CO2-neutralt el til varmepumper, jordvarme, el-biler etc.

Vi vil også have CO2-neutralt el til produktion af bio-brændsler og isolering. Hertil vil vi alle spare en frygtelig masse penge, som vil gavne vores konkurrenceevne - som igen vil give flere arbejdspladser og bedre statsøkonomi.

Og til kritikerne af A-kraft kan man kun sige... der er væsentlig flere der er døde i gas-ulykker and af A-kraft. Hertil er vi godt i gang med at tage levegrundlaget væk for mindst 1/5 af jordens befolkning!

Fosiltbrændsel høre fortiden til....

  • 0
  • 0

[quote] Priserne er også baseret på et "standardforbrug" på 18 MWh.

Øhm... Det giver et årligt forbrug på et par og tredive tusinde i strøm. Det er da en del.[/quote]

Der er tale om varme... Men ved cop 4 (VP), giver det 4,5 MWh (el) (af 2kr => 9000kr.)

//Simon

  • 0
  • 0

Mange danske forbrugere er blevet taget ved næsen da de valgte naturgasfyr. Er der nogen der kan svare på hvornår naturgasledningsnettet, der er lånefinansieret er betalt tilbage??? Hvad siger Poul Nilsson??? Vi er jo noget så bekymrede for tilbagebetalingsrater for broforbindelser. Men hvordan ser det ud for naturgasledningerne? Vil de være betalt tilbage når gasfelterne er udtømte???

  • 0
  • 0

Hvorfor er en luft til vand varmepumpe så dyr? En luft til luft varmepumpe koster under 10000 kr. Der sidder vel også en varmeveksler i inde delen? En varmeveksler til opvarmning koster vel ikke 60000 kr? Er prisen ikke sat efter hvad der koster at få et olie- eller gasfyr?

  • 0
  • 0

En luft til vand varmepumpe er bl.a. så meget dyrere end en luft til luft varmepumpe fordi den skal hæve temperaturen meget højere. Luft til rumopvarmning er måske kun 25-26 grader, mens vand til brugsvand skal være 50-55 grader.

Tidligere kunne man tilsyneladende godt forvente at en varmepumpe eller et naturgasfyr holdt 12-15 år, men i de senere år er der desværre set flere eksempler på både varmepumper og naturgasfyr der kun bliver 5-8 år.

Mht. tilbagebetalingstiden på naturgasnettet så skulle HNG og DONG´s net være tilbagebetalt om ca. 4-7 år. Hvorimod Naturgas Fyn stadig har en meget stor gældsbyrde, så her er der måske tale om 10-15 år

  • 0
  • 0

Vores Nefit Turbo kondenserende gasfyr har rundet de 25 år. Gasblokken, brænder samt et skueglas er skiftet - ellers intet ud over lejlighedsvis rensning. I år lander vi nok på et forbrug på knap 1200 M3 i vores ældre hus på 150 m2 (opvarmet) areal. Men så er der også fyret ganske meget brænde af i Lotusovnen med vandtank tilkoblet systemet. Nyt fyr (uden varmtvandsbeholder) estimerer jeg til ca. 50.000 med montage. I et tilfælde som dette vil en varmepumpeløsning aldrig kunne svare sig - så længe el-forbrug beskattes så ubegavet som tilfældet er.

  • 0
  • 0

Vores hus er med fuld underetage 110m2 og en høj stueetage på 110 m2 er ret stort og dyrt at fyre op. Huset er bygget i 1965 og med det antal radiatorer man synes dengang. Vi får en stor sekundær varme i underetagen fra oliefyret. Og resten af huset holdes varmt fra 6 radiatorer og en ny cirkulationspumpe. Huset er 35 meter fra gadens naturgasledning. Hvis vi skal gå til naturgasfyring skal vi dels betale for stik, nye 6 nye radiatorer og finde et rimeligt godt fyr til f.eks 50.000, samlet investering ca kr 100.000. Ved at beholde oliefyret må i stedet betale ca 1.200 kr om måneden for olie, hvor vi ved at olietanken endnu kan leve 30 år. Men måske er der nogen der er bedre til at regne dette regnestykke, end jeg er. Hvis jeg skulle skifte oliefyret ud ville det blive til varmepumpe med elforsyning fra natur-energi. IRD har opsat brændselsceller i Nakskov i 600 boliger, måske er dette en bedre løsning, men langt dyrere må jeg antage. Denne mulighed er vel ikke mulig for enkelt villaer, men kun en realitet for nybyggerier med en fælles varmecentral.

  • 0
  • 0

så længe el-forbrug beskattes så ubegavet som tilfældet er.

Helt rigtigt.

Vi skal have variabel el- og afgiftspris. Så kan vi langt lettere indpasse VE og/eller KK. Med luft/vand og væske/vand varmepumper kan man så producere til lager, når strømmen er billig/rigelig. Det kræver så en større lagertank, end der er standard i dag, men det er da til at overse. Til sommer foreligge der en undersøgelse, der har belyser denne problematik. Så kan vi bare håbe, at folketinget endelig begynder at handle istedet for den sædvanlige gang signalpolitik.

  • 0
  • 0

Lige siden Handeklsministeriet udgav en regnebog for folkeskolen med energiberegninger, har jeg værfet meget skeptisk overfor diverse energiregnestykker i det hele taget. Man "glemmer" altid at rumopvarmning med elvarme kun bruger 75% af den energi, som der skal anvendes af olie/gas for samme varmeeffekt i hjemmet p.g.a. de langt bedre muyligheder for styring. Jeg har fået skiftet 3 fyr ud indenfor den tid, som elradioatorer let kan holde. Det nye kondenserende gasfyr jeg fik for 4 år siden fungerer fint, men måske var det en fejlinvestering? Jeg spurgte smeden, der også installerer jordvarmeanlæg om det, hans spurgte om jeg havde gulvvarme! Nej, sagde jeg. Vær glad for gasfyret sagde han - med jordvarme skulle du sikkert have nye radiatorer, da temperaturen i jordvarmeanlægget var lav, det kunne gå med gulvvarme, men ikke med radiatorer beregnet til oliefyr! Der må være grund til at tænke sig rigtig meget om inden man evt. skifter til andet system. Stol ikke for meget på de regnestykker, som man ser rundt omkring, de er ofte af samme kvalitet som de Miljøstyrelsen forsynede politikerne med, da man ville have gang i de decentrale energiløsninger. Selv efter et 3-cifret millionbeløb er der stadig folk, der er på flittens rand p.g.a. energieksperternes politisering. Et jordvarmeanlæg burde indeholde en forsikring på 25 års holdbarhed, så private sikres mod sjuskeri.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

I beregningerne fra "eksperterne" er der beregnet vand-til-vand jordvarme med varmtvand til radiatorer. Hvordan ser regnestykket ud, hvis der er gulvvarme (180 m2). Jeg er klar over, at der skal beregnes 50 - 55 graders varme til brugsvand for 2 personer, men det er jo kun en mindre del af varmeforbruget i vintermånederne. MVH Kaj Kingo

  • 0
  • 0

Det mest neutrale sted at kigge efter beregninger er måske på www.energitjenesten.dk Der er et rimeligt opdateret regneark. Husk dog at korrigere for "forårspakke 2,0" som jo bl.a. gav en stigning af elprisen.

  • 0
  • 0

Uden at ville gennemregne alle tænkelige scenarier, vil jeg slippe et par erfaringer løs: Jeg har i 27 år haft to varmepumper, begge luft/luft. Dengang 2x17.000 kr. Den ene opvarmer luft, som blæses ind i huset gennem 11 kanaler, pænt fordelt (ialt ca. 4,5 kW). Det var en Mitsubishi, der holdt i 26 år. Den anden er en De Dietrich, der stadig genvinder varme fra ventilationsluft, 3x2 timer i døgnet. De har begge kørt uden problemer (og uden service eller reparationer). Den nye er en Panasonic (med rabat: 12.000 kr), som desværre kun leverer 3,6kW, men ellers kører fint. Jeg har her en advarsel, som jeg for sent opdagede: Ude-delen er mere kompakt på Panasonic end på Mitsubishi'en. Derfor sidder Al-lamellerne meget tæt. Og det fungerer fint over 2-3 graders udetemp. Men under 3 grader (især i fugtigt vejr) dannes kondensis, så den hurtigere tilstoppes - end i den gamle. Altså skal den afrime oftere. Mere præcist hvert 3. kvarter, - den gamle kun hver time. Det reducerer den effektive effektfaktor (COP), som ellers ligger pænt omkring 4 ved T'ude = 7 grader. Hvis man ikke er helt vild med radiatorer i alle rum - eller hvis de er ved at ruste op, er f.eks to (3?)luft/luft-varmepumper lige sagen. Både i villaer og lejligheder. De er ultralette at montere, og når det nogle få timer om året er hundekoldt og blæsende, supplerer man blot med et par 2 kW varmeblæsere til 200 kr/stk. - Også super god i sommerhuset, hvis man vælger en model, der kan vinter-indstilles til 5-7 grader. Og da alle er enige om, at kul-el skal afvikles (gerne vha kernekraft), er CO2-reduktionen - på længere sigt - også helt i top. Nye boliger skal alvorligt overveje jord/vand eller jord/luft-varmepumper, som er det allerbedste.

  • 0
  • 0

En varmepumpes effektivitet, COP er meget afhængig af hvor varmt det vand der skal produceres skal være. Derfor er varmepumper især effektive, hvis man kan nøjes med en lav fremløbstemperatur. Det er tilfældet ved gulvvarme. Hvis det er et hus med radiatorer skal temperaturen være højere, og dermed falder virkningsgraden. Luft-til-luft varmepumperne kræver et kanalsystem og er ikke så gode til at lave brugsvand. Der er også nogle der ikke kan lide at 'der er air-condition' i huset. Luft-til-vand varmepumperne kræver en udendørs enhed med blæser, som støjer noget. jord-til-vand varmepumperne kræver at man får pløjet ca. 300 m slange ned i haven. Vinderen, er nok den til enhver tid siddende skatteminister, der skal have financieret en skattelettelse.

Er i øvrigt lige i øjeblikket ved at få installeret en jord-til-vand varmepumpe.

  • 0
  • 0

Hvis det er et hus med radiatorer skal temperaturen være højere, og dermed falder virkningsgraden.

Nu har jeg i 5 år haft jordvarme og radiatorer - fremløbstemperaturen til radiatoren styres af en udeføler og jeg har til dato ikke oplevet, at temperaturen er kommet over 42,4 c'. Så effektivitenen afhænger også af radiatorenes varmeflade.

Det eneste der er ændret, er varmeinstallationen - så i forhold til husets tidligere fjernvarmeforbrug har jordvarmen en årsvirkningsgrad på ca. 6.

  • 0
  • 0

Det er jo altid glædeligt når der er gode erfaringer med installationer. Men en årsvirkningsgrad eller COP på 6 skal man nok ikke regne med altid kan opnås. Faktisk er det mere realistisk at regne med 3-3,5. iht. Dansk Teknologisk Instituts afprøvninger (http://www.varmepumpeinfo.dk/8333) Desværre har der også været en del skader på nyere varmepumpeanlæg, hvilket har været behandlet i Ingeniøren tidligere (http://ing.dk/artikel/104912-forsikringsse...)

Men hvis man ved dimensioneringen af radiatorer tager hensyn til en lavere fremløbstemperatur, så er radiatorer jo principielt lige så velegnede til varmepumper, som gulvvarme. Efter DS469 og producenternes oplysninger, så regnes der jo imidlertid normalt 70/40 i temperatur sæt

  • 0
  • 0

.... Efter DS469 og producenternes oplysninger, så regnes der jo imidlertid normalt 70/40 i temperatur sæt

Hvis radiatorerne dimensioneres til at passe med dette temperatursæt ved -15°C ude og man anskaffer en varmekilde med den halve effekt skal man nok få et godt anlæg.

Her på kontoret har vi små snoldede enkeltlagsradiatorer tilsluttet 3/8" rør, og de kæmper med at holde kulden væk allerede ved frysepunktet, skønt de er glohede fra indløb til udløb.

  • 0
  • 0

De ingeniører er da heller ikke til at stole på Ebbe ! Men hvis radiatoranlægget allerede ved en udetemperatur omkring frysepunktet ikke kan følge med, så er der desværre nok ingen tvivl om at det er fejldimensioneret. Hvis der er ventilationsanlæg tilsluttet, så bør man nok også lige checke luftskiftet og krydsveksleren i ventilationsaggregatet. Evt. er der også en varmeflade i ventilationsaggregatet.

  • 0
  • 0

Udfra et miljøsynspunkt, anvendes energien mere effektivt, hvis strømmen bruges til varmepumper. De fleste danske kraftværker er kraftvarmeværker, og har stor energiudnyttelse på de tidspunkter af året, hvor der er behov for varme, og varmepumperne kører. Det er således ikke kun udfra et økonomisk synspunkt, at varmepumper overgår naturgasfyr - det er også udfra et økologisk.

  • 0
  • 0

Hvis man bygger et nyt hus og seriøst indtænker jordvarme fra starten af*, hvor stor COP kan man så forvente?

*lavtemeratursgulvvarme, frit valg imellem vandret, skrå eller lodret boring etc.

  • 0
  • 0

Vi venter stadig på de intelligente elmålere -- eller udnyttelsen af dem: Med en varmeakkumulator og en intelligent måler plus lidt intelligens i varmepumpen kan man bruge pumpen om natten og i blæsevejr, når strømmen er billig. Desuden vil der ofte være et vist sammenfald mellem blæst og varmeforbrug. Det kan jeg tydeligt mærke i mit køkken, hvor der ingen termostat er.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten