Eksperter: Det var 2,89 kilo dynamit, der sprængte et krater foran Skattestyrelsen

Illustration: Eric Rudolph via Wikipedia

Den 6. august sidste år blev en bombe sprængt foran Skattestyrelsen på Østerbro i København, og det skabte et 35 centimeter dybt krater i jorden. Nu vurderer to eksperter i sprængstof, at bagmændene har brugt 2,89 kilo dynamit til at skade facaden, skriver TV2.

De to eksperter er indkaldt som vidner i sagens andet retsmøde, hvor to svenskere er tiltalt for at stå bag sprængningen. Den ene ekspert, ansat i Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, fortæller, at der er få usikkerheder ved beregningen bag mængden af dynamit:

»De 2,89 kilo har jeg beregnet ud fra kraterstørrelsen. Det er helt almindelige beregninger, man foretager,« siger han til TV2.

Man har fundet ammoniumnitrat, nitroglycerin og EGDN ved gerningsstedet, som er en af årsagerne til, at eksperterne peger på dynamit. Ifølge det andet vidne, kemiker fra Beredskabsstyrelsen, bruger man typisk ammoniumnitrat til klippesprængninger.

Dynamitten har sandsynligvis været i en trykkoger, for på en film fra et overvågningskamera kan man se en mand bære på et lignende apparat, som han stiller foran Skattestyrelsen.

De anklagede er to svenskere på hhv. 23 og 24 år, men de nægter sig skyldige, selvom der er fundet flere spor af sprængstofferne i deres bil.

Bomben lavet skader for omkring 6,2 millioner kroner eksklusive moms på styrelsens bygning, ifølge anklagemyndigheden

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en meget præcis angivelse - to decimaler.

Passer de 2,89 kg med et antal dynamit stænger eller vil eksperterne bare ikke vedkende sig en tilnærmelse som "ca. 3 kg dynamit"

  • 25
  • 0

Nu kom jeg til at søge efter salg af dynamitstænger, de var påfaldende billige. Men det var åbenbart træbriketter og karnevalsudstyr (ikke at jeg har lyst til at møde op med "raidhue" og dynamitstænger noget som helst sted).

  • 1
  • 0

De anklagede er to svenskere på hhv. 23 og 24 år, men de nægter sig skyldige, selvom der er fundet flere spor af sprængstofferne i deres bil.

Hvorfor skulle svenskere dog have noget imod skattestyrelsen?

Har vi for lave skatter i Danmark i forhold til Sverige?

  • 2
  • 4

Dynamit er nitroglycerin optaget i et absorberende materiale og sprængkraften afhænger af, hvor stor en procentdel der udgøres af nitroglycerin. Det kan variere, derfor er eksperternes udsagn om, at der er anvendt 2,89 kg tåbelig, hvis der angives hvor stor en procentdel af dynamitten der rent faktisk bestod af nitroglycerin.

  • 3
  • 2

Det finder de aldrig ud af. Måske skulle 'de' bare øve sig for en 'kunde'? Mest sandsynligt Skat mangler opmærksomhed efter de mange skandaler og de de tsinder af ny ansatte skal de rnoget særligt til for at ansætte flere.

  • 0
  • 3

4 politisk korrekte tommelfingre nedad på mit sidste indlæg.

De to "svenskere "– Nurettin Nuray Syuleyman og Zacharias Tamer Hamzi

  • 3
  • 1

Og nu du er her... For et par måneder siden kæftede du op om Iran, Islam og corona... Nu hvor ca. et dusin ikke muslimske lande er rendt godt og grundigt fra Iran, kunne det være godt med en opfølgende kommentar om det!

  • 5
  • 1

salg af dynamitstænger

Der er meget stor forskel på Sverige og Danmark på det område. Jeg taler af erfaring da jeg er vokset op i Stockholm. Næsten enhver svensk entreprenør er vandt til at bruge sprængstof. Gravmaskiner er ikke nok. Da jeg var barn i 60'erne stod selve dynamitten fremme i den lokale isenkram, dog ikke tændhætterne. Da der skulle bygges en ny gymnastiksal på skolen blev der sprængt i skoletiden, men ikke i frikvarterene. Derfor er det nok stadigvæk væsentligt nemmere at få fat i den slags ting, på den anden side sundet.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten