Flere lande verden over kigger nu med bekymring på stigende smittetal for covid-19.
I Australien overgår antallet af daglige smittede nu rekorden fra marts, efter nogle rolige måneder. Tilfældene er særligt koncentreret i staten Victoria, hvor indbyggerne i hovedstaden Melbourne nu har fået besked på at tage maske på, når de går ud.
Israel og Japan har også set store stigninger i antallet af smittede den seneste tid, efter måneder hvor virussen har kørt på lavt blus, viser grafer hos BBC.
Og her i Europa har Østrig netop genindført maskekrav for handlende på grund af en genopblussen af virussen.
Antallet af smittede er tredoblet i Spanien på få uger, og landet kæmper med 201 aktive lokaliserede udbrud.
Blandt de mest påvirkede provinser er Catalonien, hvor Barcelona ligger.
Smittetallene stiger
Samme udviklingen har vi ikke set i Danmark, hvor antallet af konstateret smittede faldt fra slutningen af maj og siden planede ud på et stabilt lavt niveau.
Men de seneste par uger anes dog en ændring.
I uge 28 blev der konstateret gennemsnitlige 23 daglige smittetilfælde, i uge 29 kom tallet over 30 og i denne uge blev der registreret 40 nye tilfælde fra mandag til tirsdag og 48 fra tirsdag til onsdag.
De seneste to mandage - her samler SSI op på weekenden - er antallet af smittede blevet justeret op med cirka 90, mod 46 og 71 i ugerne forinden.
Samtidig har antallet af gennemførte tests ligget relativt stabilt på et godt stykke over 10.000 daglige patientprøver, og der har ikke været meldinger om nye udbrud.
Tendensen har ført til bekymring hos først og fremmest Lungeforeningens formand, speciallæge Torben Mogensen, i Berlingske (bag betalingsmur), imens Thomas Benfield, der er overlæge og professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, konstaterer status quo over for Ritzau.
Lone Simonsen er ikke overbevist
Samme spredning i svarene får Ingeniøren, da vi ringer til to førende epidemiologer med speciale i infektionssygdomme for at forsøge at få opklaret, om Danmark i disse dage ser første tegn på en genopblussen af covid-19.
For imens begge er enige om, at en anden bølge er nærved uundgåelig, er det kun epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital Christian Wejse, som mener, at testresultaterne kan bruges til at vurdere epidemiens forløb.
Lone Simonsen, som er professor i folkesundhedsvidenskab ved RUC og forsker i historiske og nutidige epidemier, vil først se et udsving i antallet af nyindlæggelser.
Det ligger fortsat stabilt lavt, men har en indbygget forsinkelse på et par uger. Inkubationstiden fra smitte til symptomer varierer fra 2-14 dage - typisk 5-6 dage - og patienter med komplikationer er gerne syge en uges tid før indlæggelse.
»Tests er en uberegnelig størrelse, så jeg foretrækker at se på indlæggelsestal. Lige nu har vi for eksempel en masse tyskere, som besøger Vestjylland. Det kan være, de tester som vanvittige derovre,« siger Lone Simonsen, som ikke er stor tilhænger af de mange tests af folk uden reelle symptomer.
»I USA, hvor jeg har arbejdet i mange år, tester man altid dem, som har feber og repiratoriske sygdomme, og så ved man, hvordan kurven ser ud. Når den går over et par procent, så ved vi, at vi er ved at få en epidemi. Det, vi foretager os i Danmark, forstår jeg mig simpelthen ikke på. Det er en blandet pose bolcher - nogen gange er det et stort, og nogle gange lille, og egentlig er det bare, fordi jeg ikke forstår universet af tilfælde,« siger hun.
Bekymret over stigende smittespredning
Den argumentation køber Christian Wejse dog ikke. Fra en noget snublende start er testmaskinen nu godt oppe i omdrejninger. Det vidner om, at danskerne lader sig teste, hvis de har mistanke om sygdom.
Samtidig har testaktiviteten været jævnt høj i mange uger efterhånden, understøttet af kontaktopsporing og aktiv udbrudsbekæmpelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det betyder, at smittetallene kan sammenlignes over tid, og er en forsvarlig indikation på, i hvilken retning epidemien bevæger sig, og faktisk det allermest følsomme parameter, mener han.
»Jeg tror, at en meget stor del af dem, som har symptomer, bliver testet. Og jeg er lidt bekymret, for tallene stiger. Vi har i lang tid haft 20-30 nye positive tests hver dag, og har også været under en overgang. Nu er vi oppe i nogle helt andre tal. Jeg hæfter mig samtidig ved, at der ikke er særligt mange store udbrud, der rapporteres om. Det virker som om, at det er relativt meget spredt ud over landet. Det viser, at der stadig er en ret betydelig smittespredning i Danmark,« siger Christian Wejse.
SSI estimerer en gang om ugen det såkaldte kontakt-tal - hvor mange hver covid-19-positive smitter - og det blev tirsdag estimeret til omkring 1,5 på baggrund af antallet positive covid-19-prøver. Tallet viser tilstanden 5-7 dage før udregningen.
»Det er ikke noget, der er ude af kontrol. Men det er mere, end jeg havde troet, det havde været på nuværende tidspunkt,« siger han.
Andenbølgen kommer før eller siden
Christian Wejse er dog ikke bekymret for, at det stigende smittetal muligvis indvarsler en anden bølge af covid-19. Men det er lige så meget, fordi første bølge i hans optik slet ikke er slut, når vi ikke har formået at få smitten helt i bund.
Og der skal en væsentligt stejlere smittekurve til, før han for alvor vil råbe vagt i gevær.
Også Lone Simonsen siger, at vi ikke vil være i tvivl, når det for alvor går op igen - hun henviser til smitteeksplosionen i Australien og Hong Kong, der også har set en heftig stigning den seneste tid.
»Dem kan man se på lang afstand - det er lige i hovedet på en,« siger hun.
Lone Simonsen er ikke det fjerneste i tvivl om, at vi får en anden bølge af covid-19 herhjemme før eller siden - sandsynligvis i efteråret.
Selv om hun påpeger, at udtrykket i virkeligheden er mindre anvendeligt, fordi det beskriver, hvordan epidemier ofte udviklede sig før vacciner, dengang flokimmunitet var det uundgåelige udkomme. Og den vej er vi slet ikke slået ind på, med ganske få procent som har haft covid-19.
»Det gør vi da helt sikkert. Vi står ligesom, vi stod i januar. Der er meget lidt immunitet i befolkningen og vi er begyndt at åbne op på den store måde. Fodboldkampe, Tivoli og så videre. Vi vil få superspredningsbegivenheder, og så begynder vi at få udbrud igen. Jeg er bekymret over, at vi har åbnet for de rigtig store begivenheder, hvor folk der ikke kender hinanden sidder tæt sammen. Jeg tror, vi er nødt til at se på sådan noget som masker« siger hun.
Christian Wejse mener principielt, at virussen burde kunne bankes helt ned. For egentlig lader smittetallet - hvor stor sandsynligheden er for at smitte andre - ikke til at være meget højt, når man ser bort fra supersprederne. Nyere forskning tyder for eksempel på, at der kun er 30 procent risiko for at smitte sin ægtefælle.
»Jeg tror, at vi vil se en stor stigning i vinterhalvåret. Det her er nok mere nogle krusninger på første bølge. Men potentialet er der, og en ny bølge er nok ret sandsynlig,« siger Christian Wejse.
SSI: Husk afstand og håndhygiejne
Også hos Statens Serum Institut har man bemærket stigningen.
Som også Christian Wejse gør opmærksom på, er der ikke tegn på større udbrud eller vedvarende smittekæder, der er ude af kontrol, lyder det i en opdatering i dag.
Her lover man, at situationen, som betød en fordobling af antallet af konstaterede tilfælde fra uge 27 til uge 29, følges meget tæt.
»Stigningen kan for nuværende ikke forklares ved større geografiske ophobninger eller udbrud. Der optræder løbende mindre udbrud og smittekæder, som indtil videre er kommet hurtigt under kontrol ved en aktiv kontaktopsporingsindsats,« siger Tyra Grove Krause, afdelingschef og overlæge på Statens Serum Institut, i den skriftlige opdatering.
»Men stigningen viser, at virus stadigt er her, og at vi ikke må glemme at holde afstand og være opmærksom på god håndhygiejne, selvom det er sommerferie,« siger hun.
Ud af 240 tilfælde i uge 29 var 63 procent fra Region Hovedstaden og knap 20 procent fra Region Sjælland. I alt 46 af 98 kommuner havde slet ikke tilfælde i uge 29.
Opdateret med oplysninger og kommentar fra SSI
