Eksperter: Udryddelsen af dyr og planter er en ynkelig fiasko
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter: Udryddelsen af dyr og planter er en ynkelig fiasko

Det står rigtig skidt til med den danske natur. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er på trapperne med en rapport, der understreger, at Danmark ikke lever op til sit mål om at standse tabet af biodiversitet.

I ingen af de ni danske økosystemer, DMU har undersøgt, er tabet af biodiversitet standset. Vi mister altså fortsat mangfoldighed i både skove, vandløb, søer, på marker, enge, heder, ved kyster og i byer.

»Det er en eklatant fiasko, at man ikke har fået stoppet tilbagegangen. Danmark bliver fattigere, når vi får mindre natur, færre sommerfugle, færre fugle ved kysterne, færre blomster på engene samt færre frøer, firben og svampe. Det forringer vores velfærd,« mener seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU ifølge Jyllands-Posten.

Illustration: DTU

Han er en af hovedforfatterne bag en rapport, som offentliggøres ved et stort symposium i næste uge.

Professor Kaj Sand Jensen, ansvarlig for undervisningen i biodiversitet ved Københavns Universitet, mener, at den nuværende regering har svigtet naturen.

»Vi er gået fra at gøre en pæn indsats på naturområdet til at gøre det rigtigt skidt. Vi ligger nu på niveau med lande som Makedonien. Det er ynkeligt,« siger Kaj Sand Jensen ifølge Jyllands-Posten.

Miljøminister afviser

Danmark tilsluttede sig i 1992 biodiversitetskonventionen sammen med det meste af resten af verden og lovede dermed, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skulle være standset senest i 2010. Men ingen har levet op til målet.

Miljøminister Karen Ellemann (V) afviser ifølge Jyllands-Posten anklagerne fra de danske forskere.

»Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed er ikke kun et dansk fænomen, det er et globalt problem,« understreger ministeren, der mener, at kampen for at bevare den biologiske mangfoldighed er lige så vigtig som kampen for at undgå klimaforandringer.

Har udsat deadline til 2020

Verden indgik i efteråret 2010 en ny aftale om verdens biodiversitet. Denne gang er målet, at landene i 2020 har reduceret presset på biodiversiteten, og genoprettet økosystemerne.

Der er vedtaget 20 delmål, der retter sig mod de områder og sektorer i samfundet, der udgør den største trussel for biodiversiteten - nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug.

For eksempel er det aftalt, at alt fiskeri i verden skal være bæredygtigt i 2020, så overfiskning undgås. Og inden 2020 skal mindst 17 procent af verdens landareal og 10 procent af oceanerne være udpeget til beskyttede områder.

Landene er også blevet enige om, at forøge ressourcerne til biodiversiteten substantielt frem mod 2020. Om to år på den næste COP11 i Indien, skal landene lave mere konkrete aftaler om ressourcerne.

Truer vores liv

Chefen for FN's sekretariat for biodiversitetskonventionen, Ahmed Djoghlaf har tidligere udtalt til Ingeniøren, at selve grundlaget for livet på Jorden - ilt, vand, fødevarer og medicin - er truet, fordi vi alt for uhæmmet omdanner natur til landbrug, infrastruktur og byer.

»Tabet af biodiversitet er dramatisk - vi mister dyre- og plantearter med stor hastighed. Det kan ikke fortsætte. Vi bliver nødt til at stoppe tabet af biodiversitet, hvis liv på Jorden skal fortsætte,« siger han.

Læs Ingeniørens tidligere artikler om biodiversitetsaftalerne og -udfordringerne ved at følge links i venstre spalte.

Dokumentation

Læs mere om symposiet om biodiversitet her

Har man en lille smule interesse i vores fremtid, bør man se denne film, som har premiere her i weekenden http://www.zeitgeist3.dk - Dette er den tredje film i en kommentarserien, af 4 planlagte film. De to første er blandt de mest sete film på nettet, med over 100 mio. visninger og vinder af to filmfestival priser.

  • 0
  • 0

Når man pløjer al tilgængelig jord op, selv hvor der for en normal betragtning ikke kan dyrkes, marginaljorderne, og plasker hele landbrugsarealet til med pesticider (i newspeak kaldet "plantebeskyttelsesmidler") og overhælder det med afføring svarende til 50 millioner mennesker (gylle) - så giver resultatet sig selv: man laver grønne monokultur-ørkner!
Medicinering af svin (nødvendig pga. af en uetisk produktionsmåde) truer vores egne liv. Vi spiser billige medicinfyldte flæskestege og ødelægger derved os selv og naturen.
Løsning - stop al landbrugsstøtte, giv naturstøtte i stedet (nej der bliver ikke fødevaremangel, der bliver meget billigere!)

  • 0
  • 0

Man kan kun bevare biodiversitet ved at sætte arealer af til det.
Som jeg ser det burde vi satse på at udnytte de arealer som er under plov så efektivt som muligt. Præcis som vi forsøger at bruge alle andre resourcer så effektivt som muligt.

Sideløbende med det må man så fra statens side aktivt opkøbe nøglearealer og gøre dem til totaltfredede nationalparker.

Tænk engang, hvis vi havde satset på det frem for dødsejleren økologisk jordbrug. Det giver 1/3 lavere udbytte. Omregnet til nationalparker er det et areal på størrelse med Falster. (1/3*167000 økologisk ha i 2008.)

  • 0
  • 0

Når man pløjer al tilgængelig jord op, selv hvor der for en normal betragtning ikke kan dyrkes, marginaljorderne, og plasker hele landbrugsarealet til med pesticider (i newspeak kaldet "plantebeskyttelsesmidler") og overhælder det med afføring svarende til 50 millioner mennesker (gylle) - så giver resultatet sig selv: man laver grønne monokultur-ørkner!

  • en værre gang udokumenteret sludder skal man lede længe efter.
    At genbruge husdyrenes gødning er en gammel foreteelse, du mener måske det er bedre at deponere den andre steder - men hvor?
    De fleste marginaljorder anvendes til afgræsningen udenfor den almindelige drift - de plastres ikke til med pesticider. Mange undersøgelser viser ingen målelige ændringer af mikroflora- og fauna i jordbunden, medens klodens udbytter af førvarer har været støt stigende. Uden pesticider og mineralgødninger kunne vi ikke brødføde mere end halvdelen af den nuværende befolkning.
    At der kan spares på medicin visse steder er der ingen tvivl om, men hvorfor foreslår du ikke vi udfaser sprøjtning af antibiotika, vitaminer og mineraler o.a. til mennesker, hvorfor skal dine sære holdninger gå ud over dyrene?
    Men en ros til at du kan pakke så mange floskler sammen på et så lille plads, men så er der jo heller ingen dokumentation - hvad er "medicinfyldte" flæskestege, og hvorledes ødelægger disse hypotetiske fødevarer dig og naturen - måske generer landbruget dig når du nødlander i deres marker?
    Grønne monokulturer, hvad er det for en genstand? De fleste landbrug anvender sædskifte og ikke monokulturer.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Enig!

Jeg tror faktisk dette problem, som med sikkerhed er menneskeskabt, er langt større end de (formodentlig) menneskeskabte klimaforandringer.

Det tager mellem 80 og 400 år for naturen at generere 1cm jord [min geologigrundbog]. Og vi er godt i gang med at destruere jord i et langt højere tempo end det med vores industrialiserede landbrug. Det stigende forbrug af kød i den vestlige verden mangedobler dette problem, da ernæringsudbyttet pr. m² jord er ca. en størrelsesorden lavere, imens belastningen på naturen er den samme eller højere (gylle og medicin i naturen).

Hvis vi oven i det vil til at dyrke jathropa, switchgrass og hvad det ellers hedder på marginaljorde, kan det kun gå endnu værre.

Det bedste vi kunne gøre for naturen, klimaet og i sidste ende os selv var nok at give mere af naturen tilbage til naturen. Den har i hvert fald bevist, at den kan forvalte sig selv...

I mellemtiden må vi få vores energi fra sol, vind og vand, samt i faldende grad fossile brændsler (gerne med CCS) og kernekraft.

  • 0
  • 0

Der er altid meget fokus - med rette - på tilbagegangen af biodiversitet på landjorden. Men Danmark er omgivet af et hav hvor det, på grund af eutrofiering, overfiskeri og trawlfiskeri ser præcis ligeså slemt ud.

Livet i havet kan ikke reddes fra den ene dag til den anden, men der er en række ting der kan gøres nu og her, der markant villegøre livet i havet letter at leve for dets dyr og planter. Stop overfiskeri, stop eller ihvertfald kraftigt begrænse bundtrawl, og så oprette fuldt beskyttede områder. Præcis som på landjorden vil det i del lange løb være dyere ikke at handle.

  • 0
  • 0

Det undrer mig ikke at pesticidforkæmper nr. 1, Per A. Hansen, kalder mit indlæg for mit indlæg for floskler - det tager jeg faktisk som en stor ros!
Pers indlæg er altid: Landbrugslobbyisme for viderekomne.
"De fleste marginaljorder anvendes til afgræsningen udenfor den almindelige drift - de plastres ikke til med pesticider." - vrøvl - det kommer jo an på hvordan man definerer marginaljorder - i min optik er det heder, enge og overdrev og de er for 90% indgået i omdriften, oppløjet, til dyrkning af raps og roer primært til foder . .
GYlle på markerne - ja det har man altid gjort, det er en fin måde at komme af med dyregødning, men når landbrugsjorden overgødes så har det omkostninger: forurening af søer og vandløg - og fjorde og have, afdunstning af ammoniak der ødelægger heder og overdrev.
Danmark kan ikke bære den store svineproduktion.
Det er ironisk af afføring fra 6 millioner mennesker skal renses til næsten drikkevandskvalitet, mens afføring af ækvivalent 50 millioner mennesker (primært svin og kvæg) urenset kan hældes på jorden!
Svin "produceres" inhumant og uetisk og med overmedicinering - at koster menneskeliv er da ikke til debat - det er et faktum fastslået af hospitalslæger der ikke kan finde antibiotika til menneskebrug fordi resistens opbygges i befolkningen ved indtagelse af dansk svinekød.
"Danske svin er sunde, de strutter af medicin" - den holder stadig.
Antibiotika blandes stadig i foder som vækstfremmere.

  • 0
  • 0

Jeg tror faktisk dette problem, som med sikkerhed er menneskeskabt, er langt større end de (formodentlig) menneskeskabte klimaforandringer.

Det kunne måske tænkes, at menneskene også er ufrivilligt offer i udviklingen?

Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed er ikke kun et dansk fænomen, det er et globalt problem,« understreger ministeren, der mener, at kampen for at bevare den biologiske mangfoldighed er lige så vigtig som kampen for at undgå klimaforandringer.

Det var Sokrates, der klagede over, at man skulle en hel dagsrejse ind i bjergene for at jage vildsvin. I hans ungdom behøvede man blot gå lige uden for byen.

,,Hvad du gør mod én af disse mine mindste, det vil overgå dig selv."

Når kun menneskene er tilbage, har vi kun vores måleinstrumenter til at advare os.

Siger det os noget?

Næh.

  • 0
  • 0

"Miljøminister Karen Ellemann (V) afviser ifølge Jyllands-Posten anklagerne fra de danske forskere. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed er ikke kun et dansk fænomen, det er et globalt problem,« understreger ministeren"
Den nuværende regerings modus operandi: ansvarsforflygtigelse!
Vi kan gøre noget lokalt !!!

  • 0
  • 0

se venligst denne video med Niels Halberg fra Århus Universitet: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Na...
og i øvrigt en skandale, at et lille og rigt land som Danmark ikke engang magter, at bevare den smule natur, som vi er sat til at beskytte. :(
At mere end 60 % af vores samlede grundareal er plastret til med monokulturer, der bliver hyppigt behandlet med pesticider, svinegylle og kunstgødning, er jo ikke just fremmende for de skrøbelige biotopers eksistens.

  • 0
  • 0

Dette indlæg er desværre et af de mange totalt verdensfjerne, de fleste mennesker er parate til at fremføre, fordi de mest surrealistiske myter omkring landbruget kontra miljøet har fået lov til at blomstre uimodsagt alt for længe.

Landbrugsavlingerne på verdens kultiverede jorder er 5-6-doblet siden 50erne.
En meget lille del skyldes øget areal, men der er samtidigt uregistreret gået store ekstensivt dyrkede arealer ud af drift (til "natur"), så man kan vel sige, at denne mangedobling skyldes udviklingen i "det traditionelle jordbrugs" metoder.

Det er korrekt, at man med de fleste afgrøder kun vil have en reduktion på gennemsnitligt 30-40% ved "økologisk" dyrkning.
Det, de fleste glemmer, er, at det er på betingelse af, at der sker en tilstrækkelig stor recirkulation af næringsstoffer til kompost, så afgrøderne har i nærheden af optimal næringstilgang.
Det kan lade sig gøre for et meget lille mindretal, fordi der er så meget organisk materiale i overskud fra alle dem, der erstatter den bortførte næring med eksporterede avlinger med "kunstgødning".

I frustration over, at næsten al forskning i moderne landbrug var en følge af kravene til dokumentation for godkendelse af gødnings- og sprøjtemidler, gik jeg for snart 20 år siden over til økologisk drift. (Noget jeg forlod, da jeg opdagede, at økologerne praktisk talt ikke tillod reel forskning, da "det optimale" var fastlagt en gang for alle.

Jeg har udviklet en metode til kompostering af proteinrigt materiale uden tab af næringsstoffer, der samtidigt består af den mest nyttige bakterieart, streptomyces, der er kendt for ofte at gå i symbiose med planter, så de aktivt kan opsuge tungtløselige næringsstoffer fra mineraljorden og "bytte" med energi fra planten.

Mange økologer havde fortalt mig, at de kunne dyrke økologisk år efter år uden nævneværdig avlingstilbagegang.
Jeg lagde 3 hektarer til med permanent græs, som jeg høstede 2 gange hvert år.
Det gav et fantastisk resultat, idet avlingen kun gik minimalt ned i 10 år - noget der mangedobbelt blev økonomisk kompenseret af, at det ikke var nødvendigt at fornye græsblandingen og gøde, da især kløver klarede sig meget bedre uden konkurrence fra "kunstgødning".

Så begyndte der pludseligt at blive pletter, hvor der kun var mos, og hvor der var så lidt græs, at det ikke kunne betale sig at høste.
Pletterne blev større og større, og efter 15 år var der næsten ikke avling på marken.
Jeg begyndte da at gøde igen, og med kraftig gødning forsvandt moset og græsset kom langsom tilbage.

Problemet med de mange "succeshistorier" fra økologerne er, at de fleste af dem er idealistiske amatører, der er overbevist, hvis de køber et stykke jord, der er i god næringstilstand ved hjælp af husdyr- og "kunst"gødning, hvorefter de er "overbevist allerede efter 2-3 års gode avlinger.

Det, jeg (gen)opdagede, var det samme, som tidligere tiders "svedjebrugere" opdagede, da de fandt ud af, at de kun kunne have nyttige avlinger på det samme areal i 2 til 5 år, hvorefter det måtte have en generation med skov, for at få næringsstoffet tilbage.
Det er også det samme, som middelalderens landbyfællesskaber vidste, når de med vekseldrift havde fra halvdelen og mere af arealet udlagt til "natur" som "overdrev".

Det er typisk, at "ingen" økologer er interesseret i mine resultater.
Det er vel også typiskt, at så mange af disse mine tidligere venner af økologiske (hobby)bønder har nedlagt deres landbrug og har helliget sig deres pædagog- og andre jobber på fuld tid.

    • Den videnskabelige udlægning af mine forsøgsresultater er, at den rigelige mængde med streptomycetter var i stand til at "suge" jorden så ren for vigtige næringsstoffer, at planterne ikke manglede næring i mindst 10 år.
      Streptomycetter er imidlertid også selv næringskrævende (findes f.eks. ikke i udvasket jord, der derfor er lite frugtbare uden stadig tilførsel af gødning) - og da næringstilgangen blev så dårlig, at de ikke overlevede, blev der pludselig så lidt næring til græsset, at det overhovedet ikke kunne gro. -
      Der var altså en reel 100 % reduktion af avlingen - godt nok fra et højt niveau.

og i øvrigt en skandale, at et lille og rigt land som Danmark ikke engang magter, at bevare den smule natur, som vi er sat til at beskytte. :(

Der har ikke været mindre landbrug og større "natur"arealer i Danmark igennem de sidste mange hundrede år, end der er nu.
Et problem er, at det påvirkes i høj grad af veje, bebyggelse og trafik - altså ikke landbrug. - En meget væsentlig grund til reduktionen i biodiversiteten på nogle biotoper er for øvrigt netop det, at udnyttelsen af dem til landbrug er ophørt.

At mere end 60 % af vores samlede grundareal er plastret til med monokulturer, der bliver hyppigt behandlet med pesticider, svinegylle og kunstgødning, er jo ikke just fremmende for de skrøbelige biotopers eksistens.

"Økologisk" jordbrug er også monokulturer.
Når det gælder dyrelivet er det tilmed langt mere monokultur end "konventionelt", idet deres måde at bekæmpe ukrudt på - med jordarbejde og afbrænding - er meget ødelæggende for dyrelivet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

De arter, man ser efter, er naturligvis dem, man oplever som "truede" pga. en nedgang. - Det har altså ingen sammenhæng med en generel reduktion af plante- og dyrelivet i biotopen.

En reduktion af enkelte arter i floraen og faunaen i en biotop er oftest et resultat af en ændret brug af arealet.
Derfor vil nedgangen oftest være vedvarende i mange år, hvorfor man oftest vil opleve, at "truede arter" i biotopen vil fortsætte nedgangen - ja tilmed forstærkes, hvis man sætter tiltag ind for at modvirke den.

Der er desværre meget lidt oversigt over udviklingen af den samlede flora og fauna i større områder - eller tilmed globalt. - Dertil er opmærksomheden naturligt størst for det, der forsvinder lokalt, hvorfor man ikke registrerer de arter, der kommer til eller øger i mængde. - Ja de sidste bliver ofte et problem i sig selv.

Det er altså ændringen i arealudnyttelsen, der er hovedproblemet.
For få hundrede år siden var vi alle bønder eller deres medhjælpere. - Og praktisk taget al areal var udnyttet af landbruget.
Det er altså det, at de fleste er flyttet til byerne - og har overladet til et par pro cent at skaffe dem føde og passe arealerne - der er årsagen til ændringerne - ikke bønderne!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Man kan kun bevare biodiversitet ved at sætte arealer af til det

Helt enig. Sikkerhedsafstanden til en landmand er 1km. Alle vandhuller, gamle diger og småskove (, stendysser osv) der ikke kan sikres mod landmænd med 1km sikkerhedsafstand, er tabt.

At vi ligefrem gennem EU subventioner betaler dem for at pløje Danmark ned, bidrager endda mere til paradokset. Jeg er selv ud af landmandsfamilie, men jeg kan kun sige at det er en fattig kultur de har.

  • 0
  • 0

Det er snart mange år siden, at man udviklede biodiversitetsindikatorer både for vilde og domesticerede arter. Så, at skrive, at det er registreringen, der er problemet, er faktuelt forkert. Indikatoerne er udviklet i EU-regi og i tæt samarbejde med FAO.
Landbruget er og bliver den store synder i forhold til tabet af biologisk mangfoldighed, selv inden for det, som landbruget selv skal producere, sker der uerstattelige tab daglig pga. ensretning af avlsmål og produktionsoptimering. Vigtige genetiske variationer forsvinder, og disse står ikke lige til at genskabe.
Det samme sker i naturen, når man år efter år dyrker store marker med monokulturer. Dvs. det ene år er der byg, det næste, hvede, det næste triticale, engang imellem lidt raps eller en hestebønne. Hvert år bliver alt ukrudt, det man inden for økologien kalder støtteplanter, sprøjtet væk. Der sprøjtes med insekticider, som får bier og andre nyttedyr til at forsvinde og med svampemidler, som fjerne både de gode og dårlige svampe og som i grundvandet danner farlige cocktails med hinanden.
Økologer ved så sandelig da godt, at det ikke nytter noget at udpine sin jord. Hele grundtanken er jo netop, at man skal sørge for at holde på næringsstofferne og supplere med gødning fra en tilpas mængde husdyr. Derfor har økologerne også mindre jordstykker og meget mere varieret sædskifte ofte med blandingsafgrøder.
Ja, man kunne jo blive ved........ men et eller andet sted, forekommer det en smule omsonst, at kæmpe mod doxa, hvis vedkommende, der fremkommer med dette ikke er modtagelig for episteme........

  • 0
  • 0

Det er ikke rimeligt ensidigt at beskylde landbruget for alverdens ulykker. Det er heller ikke rimeligt at beskylde det samlede landbrug for enkeltes sjusk og overtrædelser af gældende regler.

Uden landbrugets aktive indsats så situationen lang værre ud for vildtet. Enhver kan ved selvsyn konstatere, at vildtet er i fremgang i Danmark. At den samlede biodiversitet er i tilbagegang kan også skyldes andre årsager.

Hvilke bivirkninger har f.eks. de enorme mængder vejsalt der spredes på de danske veje? Hvor mange veje virker i realiteten som en uoverstigelig barriere for de mindste dyr? Hvor mange uhensigtsmæssigt konstruerede afvandings systemer i byerne leder forurenet overfladevand direkte ud i søer og vandløb?

Spørgsmålene er mange og fritager naturligvis ikke landbruget for deres del af ansvaret. Derfor ville det også klæde landbruget, hvis de udviste rettidig omhu. Mistanken mod landbrugets brug af antibiotika kunne medføre resistens har været fremme i årevis. Hvorfor venter landbruget først med at reagere til skaden enten er sket, eller der ovenfra kommer restriktioner. Det kræver ikke megen tankevirksomhed at vide, at egenkontrol og selvjustits altid er at foretrække frem for et diktat. Hvorfor har landbruget undladt at reagere på de trusler i deres produktionsmetoder?

Landbrugets image forbedres heller ikke når oldtidsminder nedpløjes eller fredningsbælter til vandløb negligeres. Det er jo langtfra alle landmænd der overtræder gældende regler, men når der opdages tilfælde, har landbrugsorganisationerne travlt med at bortforklare, nedtone eller undskylde handlingerne. Uanset om man syntes reglerne er tåbelige, skal de overholdes - det gælder også landmænd og fotografer.

… eller har landbruget bare nogle masochistiske tilbøjeligheder, siden de så villigt forsyner enhver revolverjournalist med rigelig ammunition?

  • 0
  • 0

Andreas Olsen:

En rapport fra FN i '07 viste at man både kunne forøge udbyttet og samtidig bevare miljøet - og at det kan betale sig at implementere økologiske metoder, hvis man ikke er for hellig til at ty til konventionelle metoder når nødvendigheden byder det.

( http://www.un.org/apps/news/story.asp?News... )

Det kan altså godt lade sig gøre at ha mel i munden og blæse samtidig, såfremt melet er dyrket med økologien som udgangspunkt :-)

Nøgleordet i denne debat må vel være "bæredygtig" - så vores efterkommere både kan få en rig natur og et sundt brød på bordet.

Jeg trykker hele dit indlæg igen, så alle kan se det en gang til!!

Det var netop med den holdning, jeg meldte mig blandt "økologerne".
"Økonomi" betyder "at holde hus" - altså bæredygtighed med et moderne udtryk. - Økologi betyder da læren om det at leve bæredygtigt.

Jeg ville altså kombinere - og derfor udforske - flest muligt af de "naturlige" metoder i plantedyrkningen med min meget store viden i den tekniske og biologiske landbrugsvidenskab udvikle metoder, der bedst kunne tilpasses de kulturelle og naturgivne forhold alle steder - ikke mindst i u.landene.

Det er mit livs største skuffelse,
- at "det statsautoriserede landbrugs" fokus kun er på gamle politiske og religiøse dogmer,
- at det derfor - som så mange af den slags bevægelser - i højere grad definerer sig på, hvad det er imod, end på visioner for nye mål,
- at det derfor ser med argusøjne på, hvad medlemmerne gør af nye ting, og hvis det ligner fraternisering med fjenden, er det forbudt - uanset hvilke positive effekter det har i forhold til et naturligt mål om at være bæredygtigt,
- at ledelsen af - og reglerne for økologisk landbrug er skiftet helt fra dem, der vil dyrke med forbrug af færrest mulige resurser, til dem, der er neurotisk optaget af sin egen personlige sundhed (fra producenten til kunden).

Dette har bl.a. bevirket, at man kan kalde en kiwifrugt for økologisk, selv om den er dyrket med kunstig vanding i et drivhus i Australien og fløjet hertil, mens mine æbler ikke er økologiske, hvis de er gødet med kompost lavet af naboens køkkenaffald og andet organisk affald. - Han kunne jo være smittet med kogalskab eller have spist "uøkologisk" mad, hvorfor hans lort var uden livskraft (opmærksom på ironisk fremføring - men ikke indhold).

Mvh Peder Wirstad

PS:
For at klargøre helt, hvem der er ideologisk forblindet, så har jeg aldrig mødt en "konventionel" bonde, der er imod at bruge metoder, der er anbefalet af "økologerne" - og det bruges da også i udstrakt grad, hvis det er økonomiskt.

  • 0
  • 0

Johan Thomasson:

Hvorfor venter landbruget først med at reagere til skaden enten er sket, eller der ovenfra kommer restriktioner. Det kræver ikke megen tankevirksomhed at vide, at egenkontrol og selvjustits altid er at foretrække frem for et diktat. Hvorfor har landbruget undladt at reagere på de trusler i deres produktionsmetoder?

Der har jo netop i dag været en artikel om konstruktionen af sportshaller, hvor konstruktøren sagde, at man selvfølgeligt ikke kunne forstærke konstruktionen, før der blev pålagt nye regler. - Da ville man ikke kunne konkurrerer, og andre - og sandsynligvis endnu dårligere - ville overtage arbejdet.
- Den udtalelse har der ikke været protesteret imod.
- Jeg havde nær skrevet "mærkeligt nok", men det er jo ikke så mærkeligt, da ingeniørfaget af naturlige årsager behandles analytisk, og problemløsende her. - Måtte det også snart gælde politik og landbrug.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvorfor venter landbruget først med at reagere til skaden enten er sket, eller der ovenfra kommer restriktioner.

Landbruget er forretning og agerer i forhold til de forretningsmæssige vilkår der gælder i den økonomiske verden de befinder sig i. Man kan ikke forlange at landmænd skal tage økonomiske beslutninger ud fra hensyn til samfundet - det vil de hurtigt gå konkus af, i det mindste i en situation hvor samfundet og de private investorers interesser ikke er sammenfaldende. De må nødvendigvis gøre det som kan skaffe dem selv en profit, det er spillets regler.

Hvis vi skal sikre et landbrug som fungerer på grundlag af økonomiske beslutninger som er til gavn for samfundet ikke blot for landmanden men også for samfundet generelt, og altså - i denne sammenhæng - opfatter biodiversitet som noget der er økonomisk profitabelt for landmanden at fastholde, skal de økonomiske regler laves om. Det skal kunne betale sig for landmanden at forvalte sin produktion på en sådan måde at der bliver plads til plante og dyrearter. Hvis dette er i samfundets overordnede interesse må samfundet også betale. Det skulle ikke være det store problem. Det kræver blot at man ændrer kriterierene for at yde tilskud til landbruget. Og det er politik.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg hørte et foredrag for nylig med en ekspert ud i landbrug:
"Sprøjtning af marken gør en monokultur mulig for den konventionelle landmand, dette er ikke muligt for den økologiske dyrkning hvor sædskifte er nødvendig".
Til Peter,
Ærgeligt at dit økoprojekt ikke lykkedes.
Årsagerne kan være mange:
Manglende interesse
manglende dygtighed
en smule held
egnet jord o.s.v.
For mange lykkes det både her og i udlandet - det er kun en time siden jeg så en dokumentar om økologisk risdyrkning.
Problem: Snegle. Bekæmpelse: Mange ænder. Anden bekæmpelse: Nej. Fordel: Ænderne æder sneglene og tilfører store mængder kvælstof ved afføring. Bortset fra sneglene, er mennesker/planter/ænder glade - mange rejser derhen for at se bruget (også turister). Vi ser vel næppe Hansens turiskbusser køre ud og se en mark blive konventionelt sprøjtet.

  • 0
  • 0

en argumentations evne Karen Ellemann ligger for dagen.

Let omskrevet: "Det var de andre, som startede, hvorfor er du efter mig?".

Magen til stort pattebarn.

Naturen får det ikke bedre af at du også er et fjols, som du efterhånden så rigeligt har bevist, Karen.

  • 0
  • 0

@Thomas,

Det tager mellem 80 og 400 år for naturen at generere 1cm jord [min geologigrundbog]. Og vi er godt i gang med at destruere jord i et langt højere tempo end det med vores industrialiserede landbrug. Det stigende forbrug af kød i den vestlige verden mangedobler dette problem, da ernæringsudbyttet pr. m² jord er ca. en størrelsesorden lavere, imens belastningen på naturen er den samme eller højere (gylle og medicin i naturen).

desværre nævner du ikke titlen på din geologigrundbog, den bruges vist ikke på landbrugsstudiet?
Jordens indhold af organiske stoffer (humus) er gennem de seneste 100 år halveret. Det skyldes af kalkning, jordbearbejdning, dræning, har givet mikroorganismerne bedre levevilkår p.g.a. højere jordtemperaturer. Det giver bedre spiring og levevilkår for kulturplanterne, der igen giver højere udbytter. Der største udbytter får man i det såkaldte grovfoder, roer, majs, slætgræs m.v. Det er ikke menneskeføde, men kan udnyttes af husdyrene. Skrivebordsteoretikere har ikke opdaget, at mange husdyr udnytter arealer, der ikke leverer fødemidler - de glemmer at husdyr leverer andre produkter end bare kød.
Udbytternje af kg tørstof har været stigende hvor der anvendes mineralgødninger og hvor man kan forebygge skadevoldere i marken.
Hvis der er gødning og vand nok er det forresten ret ligegyldigt om der er meget eller lidt muld, man kan sagtens dyrke afgrøder i leca og stenuld.
Uden husdyr som du nævner, så ville økologisk landbrug ikke kunne eksistere, der ville blive problemer med at ernære planterne.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Birgit,

og i øvrigt en skandale, at et lille og rigt land som Danmark ikke engang magter, at bevare den smule natur, som vi er sat til at beskytte. :(

At mere end 60 % af vores samlede grundareal er plastret til med monokulturer, der bliver hyppigt behandlet med pesticider, svinegylle og kunstgødning, er jo ikke just fremmende for de skrøbelige biotopers eksistens.

  • du blander tingene lidt sammen, måske kender du landbruget fra TV o.a. medier?
    Hvad forstår du ved monokulturer? Alle landbrug har da et sædskifte, man kan ikke dyrke samme afgrøde hvert år - måske med undtagelse af majs.
    hvis et landbrug har monokultur -( = en enkelt afgrøde - ), så er der ingen husdyr på ejendommen og derfor ingen gylle.
    Kan du ikke lige forklare, hvorfor "kunstgødning" skulle have noget at gøre med skrøbelige biotoper?
    Landbruget besøges af flokke af mennesker, der slider naturen ned med deres færdsel på skråninger, jager vildtet op i skove etc. Fritidsfolket kræver større og større arealer til veje, bygninger, sportspladser, golfanlæg etc. etc. Landbrugsarealer formindskes hvert år med 30-50.000 ha - og så kommer "naturfolket" og bebrejder landbruget at biodiversiteten formindskes. Naturligvis gør den da det, det sker da i takt med at befolkningstallet stiger og der forsvinder landbrugsarealer.
    Fritidsfolket er ofte en flok egoister, der ingen ansvar har for at den stigende befolkning skal have fødevarer, men gerne ser at den reguleres med mindre fødevarer.
    Det er ingen naturlov at Danmark skal drive landbrug som det samfundsøkonomisk grundlag, men man bør stille krav om at landbrugets kritikere kan pege på bæredygtige løsninger, som regel kører de på frihjul når de plejer deres særinteresser.
    Mange landmænd har etableret småbiotoper (vandhuller), så kommer miljømyndighederne og truer med bøder, hvis de ikke fjernes. Og derefter larmer fritidsfolket op om manglende vandhuller.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Birgit,
det er dog en mageløs gang teoretisk sludder, du og Alf præsterer i form af misinformationer, misforståelselser og manglende viden om landbrug. Man må håbe I ved noget om alt det andet, ellers står det sløjt til.
Et par bemærkninger om de værste sprogtidsler.:

Landbruget er og bliver den store synder i forhold til tabet af biologisk mangfoldighed, selv inden for det, som landbruget selv skal producere, sker der uerstattelige tab daglig pga. ensretning af avlsmål og produktionsoptimering. Vigtige genetiske variationer forsvinder, og disse står ikke lige til at genskabe.

Det samme sker i naturen, når man år efter år dyrker store marker med monokulturer. Dvs. det ene år er der byg, det næste, hvede, det næste triticale, engang imellem lidt raps eller en hestebønne. Hvert år bliver alt ukrudt, det man inden for økologien kalder støtteplanter, sprøjtet væk. Der sprøjtes med insekticider, som får bier og andre nyttedyr til at forsvinde og med svampemidler, som fjerne både de gode og dårlige svampe og som i grundvandet danner farlige cocktails med hinanden.

Økologer ved så sandelig da godt, at det ikke nytter noget at udpine sin jord. Hele grundtanken er jo netop, at man skal sørge for at holde på næringsstofferne og supplere med gødning fra en tilpas mængde husdyr. Derfor har økologerne også mindre jordstykker og meget mere varieret sædskifte ofte med blandingsafgrøder.

  • ingen landbrug i kongeriget Danmark drives landbrug som du beskriver.
    Bier forsvinder ved insekticidsprøjtninger - sludder. Der forsvinder ingen bier fra korn, der er slet ingen bier her. I Raps er der erstatningspligt, hvis bier dræbes, uanset at midlerne alle er godkendte til formålet. Jeg kan forstå, at i din uddannelse kender man ikke til begrebet "dokumentation".
    Traditionel landbrug udpiner ikke jorden, de gøder efter erstatningsprincippet - d.v.s. de tilfører jorden de næringsstoffer, der fjernes. Du vendet tingene på hovedet i din uvidenhed om gødningsdprincipper, for økologisk landbrug gøder ikke efter planternes behov, men efter, hvad der er til rådighed. En del af gødningsstofferne stammer forresten fra importeret foder.
    Økologisk landbrug er baseret på husdyrproduktion.
    Der er ingen forskel i traditionel landbrug med husdyr m.h.t. afgrøder og sædskifte. Du sammenligner vist økologi med kvægløse bedrifter.
    Hvad for farlige cocktails der dannes i grundvandet med svampemidler får vi intet at vide om, ved du egenlig hvad du taler om Birgit? Kan du ikke lige poste nogle eksempler og nævne et par farlige cocktails - gerne med henvisning til seriøse afprøvninger. Hos GEUS ser jeg ingenting, der støtter dine løse påstande.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Kære Per A. Hansen
1. Spørgsmål, ja det gør jeg også, men som regel ikke for noget godt!
1. Påstand: Monokulturer. Alene det, at du blander monokulturer og sædskifte sammen, siger en hel del om, at det handler mere om landbrugspolitik end saglig, faglig diskussion. Monokulturer er kulturer, der i en eller flere vækstsæsoner dyrkes uden konkurrence / støtte fra andre planter. Når man dyrker markerne monokulturelt og især, når det er store arealer med samme afgrøde, eller lignende afgrøde år efter år, så afskærer man masser af biotopegnede vilde arters fødegrundlag. Derfor bliver flora og fauna ensidig, dvs. uden diversitet. Det hjælper ikke, at man f.eks. for at modvirker nematoder variere fra en korntype, til en anden korntype, som er nematoderesistent. Marken bliver alligevel dyrket monokulturelt.
2. Spørgsmål. Hvis kunstgødningen ikke bliver fuldt optaget i de planter, som den er tiltænkt, men i stedet bliver udvasket til f.eks. de våde enge, så vil disse blive overgødsket og plantearter forsvinde. Når nogle plantearter forsvinder, forsvinder en del af faunaen også.
SIG MIG, HVAD LÆRERI EGENTLIG PÅ LANDBRUGSSKOLERNE NU OM DAGE?

2.3.4. Påstand: Hvilken herrefolkspåstand. Der er da snart ikke en markvej, hvor almindelige mennesker snart må færdes.
Landbrugsarealet mindskes: Ligegyldigt om det er mindsket eller ej, så er vi stadig det land i Europa, ja nærmest i hele Verden, der har den største del af vores samlede areal under plov, hvilket vil sige over 60 % af vores fælles grund, der dyrkes intensivt.
Fritidsfolket og den stående floskel: "Landbruget og fødevarer til folket". Hovedparten af de stakkels svin, der står i danske industristalde eksporteres til alle verdenshjørner - med tab. Fordi at man aldrig nogen sinde vil kunne konkurrere med lande som f.eks. Brasilien. Landbrugets lobby har simpelthen taget fejl og er nu ved at drukne i deres egne doktriner om, at stort er godt og endnu større er endnu bedre. 360 mia. kr. i gæld. Jeg synes f....., at det er synd for de stakkels landmænd, som er blevet lokket i bundløs gæld af deres egne organisationer!

Danmark kan sagtens drive landbrug på en anden måde, men at blive ved at drive en underskudsplaget og stærkt miljøbelastende socialhjælpshungrende beskæftigelsesforanstaltning, hvor sekundærproduktionen, som landbruget selv ejer, flytter til udlandet i stor stil, det er da totalt galmatias.
mvh Birgit Bak

  • 0
  • 0

Kære Per A. Hansen
Synes da, at du bør komme med dokumentation på alle dine ubegrundede påstande. Det er jo altså ikke uden grund, at man verden over råber "vagt i gevær", fordi bierne er ved at forsvinde, som følge af pesticidforbrug. Man behøver faktisk heller ikke at være nået meget mere end til folkeskoleniveau, for at kunne regne ud, at de lipofile stoffer, der binder sig i insekters organer, dvs. de insekter, som lever i og omkring monokulturerne, bliver akkummuleret også i bierne og er således er med til at udrydde disse.

Mht. til gødning, tror jeg desværre du har hældt for meget til doxa i hele dit liv, til at det er muligt for mig at indgyde dig en smule episteme......

Altså, det er næsten lige så sjovt som at gå til eksamen, det her. Hvis ikke du kan finde noget hos GEUS, så vil jeg bare sige "søg og du skal finde." Til forskel for en eksamen, er jeg nemlig ikke sat på denne jord, for at debattere på et niveau, hvor det udelukkende er mig, der har bevisførelsen. Du har også din del.......
Men, jeg kan da sige så meget, at der er lavet adskillige rapporter om dette emne. Problemet er, at selvom man benytter sig af minimidler, som er hydrofile, så "mødes" atomerne forskellige steder ned igennem jordlagene og danner nye og større molekyler, ja sågar benzenringe, som er meget svært opløselige og således føres videre til vandløb, grundvand osv. Mange af disse cocktails er under mistanke for at påvirke fostre både hos dyr og mennesker.
Men glæder mig da meget til at se din dokumentation, inden jeg begynder at ulejlige mig med at finde noget til dig.
mvh
Birgit

  • 0
  • 0

@Alf Blume,
du svæver hen over emnerne - men tak for dit indlæg, der bekræfter mit tidligere indlæg.
Jeg ikke pesticidforkæmper, men erkender at på global plan betyder anvendelse af pesticider omkring en forøgelse af udbytterne på ca. 1/3. Men det er jo ikke dit problem, at 2 milliarder mennesker ikke kan brødfødes, hvis pesticider udfases, hvilket klart viser en manglende realitetssans.

"De fleste marginaljorder anvendes til afgræsningen udenfor den almindelige drift - de plastres ikke til med pesticider." - vrøvl - det kommer jo an på hvordan man definerer marginaljorder - i min optik er det heder, enge og overdrev og de er for 90% indgået i omdriften, oppløjet, til dyrkning af raps og roer primært til foder . .

Du strør om dig med løse procenter - og landbrugsdrift kender du sikkert kun til fra svævefly. Marginaljorder egner sig oftest kun til afgræsning, og da slet ikke til raps, der forresten ikke anvendes til foder. Du balnder sikkert et par begreber sammen, mon ikke det er de tidligere brakareraler du mener?

GYlle på markerne - ja det har man altid gjort, det er en fin måde at komme af med dyregødning, men når landbrugsjorden overgødes så har det omkostninger: forurening af søer og vandløg - og fjorde og have, afdunstning af ammoniak der ødelægger heder og overdrev.

En gang slagord uden substans. Ser man på tallene er udledningerne til de marine områder faldende, men "naturfolket" lever fortsat i fortiden.
DMUs upålidelige computermodel af ammoniakudledningen viser lidt nedfald af ammoniak på andre marker, det er da fint, ammoniak er et plantenæringsstof. DMU har endnu ikke stytr på N-kilderne, som et evalueringspanel kritiserede dem for.
Ukyndige har medansvar for ammoniakfordampningen, det er nemlig ikke landbruget, men miljøaktive, der har reelt fik indført, at gylle skulle udbringes om sommeren, hvis man gjorde som i "gamle dage", så blev det udbragt og nedpløjet om efteråret - bort med lugtgener og NH3-nedfald.

Danmark kan ikke bære den store svineproduktion.

Det er ironisk af afføring fra 6 millioner mennesker skal renses til næsten drikkevandskvalitet, mens afføring af ækvivalent 50 millioner mennesker (primært svin og kvæg) urenset kan hældes på jorden!

Landbrugseksperten Alf Blume mener ikke at DK kan bære svineproduktionen, selvfølgelig kan vi det. Svineproducenterne overholder alle love og forskrifter vedrørende arealkrav etc. I Holland har man flere uden det giver problemer. At "naturfolket" mener vi kan klare os uden er da fint, men hvor er de henne, når der skal anvises løsninger på, hvad samfundet skal tjene penge på? Skal vi sælge billeder af naturen til Japan, så fuglevennerne kan fortsætte deres luksusprægede race gennem naturen og lytte til fuglestemmer om natten?
Eller hvad har du at kunne byde ind med?

[quotwe]
Svin "produceres" inhumant og uetisk og med overmedicinering - at koster menneskeliv er da ikke til debat - det er et faktum fastslået af hospitalslæger der ikke kan finde antibiotika til menneskebrug fordi resistens opbygges i befolkningen ved indtagelse af dansk svinekød.

"Danske svin er sunde, de strutter af medicin" - den holder stadig.

Antibiotika blandes stadig i foder som vækstfremmere.[/quote]
- velkommen tilbage fra TVs landbrugsudsendelser.
Det ville være rart, hvis du kunne krydre dit indlæg med andre ting end floskler, hvad med en statistik over overskirdelser af grænseværdier?

Det korrekte er, at læger og veterinærer ordinerer forskellige antibiotika til deres klienter, for netop at undgå problemer med resistens. Man må naturligvis tage afstand fra de, der bruger illegalt indførte midler, det tager landbruget afstand fra, men det tenderer til dumhed at fortsætte med at blande de forskellige antibiotika sammen, man hasr forlængst taget hånd om den ting. Det er også dumt at gå ind for at stoppe brugen af antibiotika alene for at undgå resistens. Det forekommer i alle forhold, det løses ved at udvikle nye produkter. Der udvikles til stadighed nye kornsorter, der har resistens mod de nyeste smitteracer af meldug etc.

Fin ironi du har vedrørende den humane og husdyrafføring, men sammenligninger er helt ude i hampen og giver ingen point i en PISA-test.
Menneskelig afføring blandes op med alskens uhumskheder fra kloakken, gennemgår en proces i renseanlægge og ledes ud i havet, hvor de organsike stoffer bruger ilten på bunden.
Gylle indeholder ingen humane sygdomskim og bliver spist op af mikroorganismer i jorden, de indgår i den organiske pulje.

At du ikke går ind for, at syge dyr skal behandles med antibiotika har vi set på tidligere, jeg er naturligvis uenig i, at man bare skal lade syge dyr dø - enten det er svin, katte, hunde eller køer.
Så mangler vi bare et bud på, hvad du mener du kan bidrage med for at vi danskere kan fortsætte med vor luksustilværelse i vor rigleige fritid?
Og hvad blev det til med dokumentatiionen af "plastre" afgrøderne til med pesticider? Og hvad med at lægge dokumentation for sundhedsmæssige effekter på bordet?
Det underlige er, at den stigende trafik med den tilsvarende forurening, slet ikke indgår i debatten hverken her eller i "Fugle og natur", det er udelukkende landbrugsfjendtlige kommentarer man ser.
Ja - "fælles uvidenhed gør stærk".

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@ Birgit Bak
Det er fint, at du engagerer dig i naturen - det har vi til fælles.

Vor videnbaggrund synes dog at være ganske forskellig. - Og jeg finder det formålsløst at kommentere alle dine løsrevne påstande.

Når du nedladende kommenterer min drift - og mine forsøg - med, at "økologer da ved, at man ikke skal udpine jorden, og derfor tilfører tilstrækkeligt med naturgødning" - da er det så naivt, at det er helt parallelt til Marie Antoinets bemærkning som i overskriften, da hun fik at vide, at folket demonstrerede i gaden, fordi der ikke var mere brød.

Der frigøres langsomt plantetilgængelige mineraler i jorden pga. syre fra luftens CO2 og humussyre og andre syrer, der dannes af den biologiske aktivitet.
Globalt giver det kun mulighed for at føde langt mindre en 1 mia. hvis ikke alle affaldsstoffer føres tilbage til de dyrkede arealer. - Og selv da vil der kun kunne fødes mindre en 3 mia. da noget udvaskes undervejs.

Nu vil økologerne - i deres neurotiske frygt for deres helbred - ikke engang tillade køkkenaffald og kloakslam brugt til økologiske afgrøder.
Hvordan hænger dette sammen?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Meget morsomt Per, man beundrer din vedholdenhed, som jeg genkender fra utallige indlæg på nyhedsgrupper mange år tilbage - ja man kan vende alt på hovedet, din egen konklusion er: at alt er godt; alle andre kan se at det går den forkerte vej hele tiden DMU, selv Miljøministeriet, Wilhelm, WWF, osv, osv, osv . . .
At gendrive alle de mærkelige holdninger du pålægger mig bliver til en helt roman, men:
"At du ikke går ind for, at syge dyr skal behandles med antibiotika har vi set på tidligere" . . .
Der har vi den igen: Syge dyr skal behandles, men det er produktionsformen der gør dem syge med halebid, skuldersår, betændelser pga. dårlig hygiejne, pga. økonomi - ond cirkel.
Så i stedet for helt overdreven brug af antibiotika, som truer menneskers helbred, så skal produktionen lægges om så langt færre dyr bliver syge.
I øvrigt er jeg ikke fortærer af svine- eller oksekød af andre årsager, men man kan da brødføde hele verden bare ved at indskrænke vores (den vestlige verdens) overdrevne kødindtagelse.
Bare et eksempel på hvor du skyder ved siden af.
Dine personfikserede hentydninger til nødlandinger og svæve over markerne tolker jeg kun som at din argumentation, trods længden af den, er svag.
Dermed må den være slut endnu en gang ;-)

  • 0
  • 0

Kære, søde, rare Peder Wirstad
Nu kender du jo af gode grunde ikke noget til min vidensbaggrund, og kan derfor udelukkende udtale dig ud fra belief. Jeg kan jo så sige det samme i forhold til dig, hvis det ellers var et videnskabeligt argument i en vigtig diskussion om tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed både i domesticerede og vilde arter...... men, det fører jo ligesom ikke nogle steder hen.........
Det er da helt fint, at du her i tråden giver os din livshistorie, som udtryk for et sandhedsgrundlag, der skal ændre alles holdning til pesticider og overgødskning. Men, den holder vist ikke helt......
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg liiiiidt mere på professor Niels Halberg og hans metoder til at brødføde Verdens befolkning.
Problemet med sofisme er, at kan man ikke finde på andet, så kan man altid fremelske nogle doktriner om, at hvis "nogle" tænker økologisk, så er de nok bare sådan.........

Jeg vil så gerne påpege, at jeg ikke har reageret nedladende over for dine forsøg. Tværtimod så hilser jeg alle forsøg på at dyrke fødevarer på biotopens præmisser velkomne. Hvorfor forsøger du ikke at sælge din ideer til videnskabelig efterprøvning.

Det, som jeg bla. reagerer på, er at du påstår, at økologer ikke kan finde ud af, at jorden ikke må udpines. Fordi du har haft nogle egenoplevelser omkring dette, kan du da ikke tillade dig at generalisere. Økologi betyder læren om naturens husholdning; og har man sat sig grundlæggende ind i denne, så ved man da naturligvis også, at man ikke bare kan lade et græsareal ligge, år efter år efter år og tage slet på det, uden at der sker en afgang af næringsstoffer, som så skal tilføres på anden vis.

Når du plæderer for, at biodiversiteten ikke er i tilbagegang, SÅ taler du altså imod bedre vidende, og du siger det sådan set selv. Nemlig at biotopens sammensætning af dyr og planter ændrer sig i takt med, hvad vi mennesker dyrker. Hvis vi ensidigt år, efter år dyrker forskellige kornsorter på tilstrækkeligt store arealer, så fortrænger vi mangfoldigheden, og det bliver kun de planter og insekter, der er mest tilpasningsvillige, der overlever. Det giver så en uønsket høj belægning af f.eks. skræpper, tidsler, agerkål o.a. Denne belægning sprøjtes væk, hvorefter flere nyttedyr forsvinder..... etc.

Men glem nu din fobi over for økologer. Den der med, at køkkenaffald ikke er tilladt, den må du vist adressere til statslig myndighed, da det er fra denne side, og som følge af industrilandbrugets overdrevne frygt for bla. svinepest, at man ikke mere må fodre sine grise, fjerkræ mm. med køkkenaffald. Mht. til kloakslam, så prøv lige at læs lidt mere om, hvor mange tungmetaller og medicinrester, der ofte er i disse lækre sager. Ofte de samme "fede cocktails", som findes i afgasset gylle fra industrilandbrug. Velbekomme!
mvh
Birgit Bak

  • 0
  • 0

Velbekomme!
mvh
Birgit Bak

Tak for det!

Det trænger jeg, for den smøre tager det lidt tid at fordøje :-).

Jeg mindes en pasus i et manuskript til en tale af en af de første socialdemokratiske statsministre her i Norge:

"Hæv stemmen - her er argumentationen svag"

Ellers finder jeg ingen grund til at debattere flere "løse påstande". Jeg tror emnet er tilstrækkeligt belyst overfor dem, der søger viden - og ikke bare bekræftelse på sine fordomme.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

forkerte vej hele tiden DMU, selv Miljøministeriet, Wilhelm, WWF, osv, osv, osv . . .

At gendrive alle de mærkelige holdninger du pålægger mig bliver til en helt roman, men:

"At du ikke går ind for, at syge dyr skal behandles med antibiotika har vi set på tidligere" . . .

Der har vi den igen: Syge dyr skal behandles, men det er produktionsformen der gør dem syge med halebid, skuldersår, betændelser pga. dårlig hygiejne, pga. økonomi - ond cirkel.

  • et indlæg uden substans, ikke et eneste forsøg på at dokumentere dine teorier om landbrugsdrift.
    End ikke pointen med, at veterinærer og læger benytter forskellige typer antibiotika har du helt forstået, det gør man for at undgå de farer for den menneskelige sundhed, som du fortsætter med på forkert grundlag.
    Sådan går det når man får sin faglige viden gennem medierne.
    Du synes at mene at det er helt i orden at landbrugspolitikken klares af folk uden faglig baggrund. Hvorfor så ikke befolke DMU med SOSU-assistenter.
    Du har intet at byde på m.h.t. at forklare, hvad plastring af pesticider på marginaljorder dækker over - prøv at svare på de opklarende spørgsmål jeg stillede.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Kære Birgit,

  1. Påstand: Monokulturer. Alene det, at du blander monokulturer og sædskifte sammen, siger en hel del om, at det handler mere om landbrugspolitik end saglig, faglig diskussion. Monokulturer er kulturer, der i en eller flere vækstsæsoner dyrkes uden konkurrence / støtte fra andre planter. Når man dyrker markerne monokulturelt og især, når det er store arealer med samme afgrøde, eller lignende afgrøde år efter år, så afskærer man masser af biotopegnede vilde arters fødegrundlag. Derfor bliver flora og fauna ensidig, dvs. uden diversitet. Det hjælper ikke, at man f.eks. for at modvirker nematoder variere fra en korntype, til en anden korntype, som er nematoderesistent. Marken bliver alligevel dyrket monokulturelt.

Du kender vist kun landbruget fra et skrivebord. Efter din definition ag monokultur er der ikke mange landbrug i Danmark, der kommer ind herunder.
Landbruget benytter sig overvejende af vekseldrift, df.v.s. man anvender et sædskifte, hvor rækkefølgen af afgrøderne sker under hensyntagen til især sædskiftesygdomme.
Formålet med at drive landbrug er ikke at øge biodiversiteten (et akademisk udtryk og modeord), men at avle et optimalt udbytte. Et stort udbytte sikrer modsat din og Alfs opfattelse, generelt det størst mulige naturareal på global plan.

Mht. til gødning, tror jeg desværre du har hældt for meget til doxa i hele dit liv, til at det er muligt for mig at indgyde dig en smule episteme......

Det fatter jeg ikke en lyd af - du er vel ikke på stoffer?

Altså, det er næsten lige så sjovt som at gå til eksamen, det her. Hvis ikke du kan finde noget hos GEUS, så vil jeg bare sige "søg og du skal finde."

  • Herregud da for en gang udenomssnak. Du nævnte noget om farlige cocktails, jeg efterlyste dokumentation - det kunne du åbenbart ikke.
    Sagen er den, at man forlængst har afprøvet nogle kombinationer af cocktails (refereret hos GEUS) , uden man har kunne spore den effekt, du postulerer findes. Og så vil du have jeg skal søge efter de farlige kombinationer, du nævner. Det har jeg forlængst gjort - og ikke fundet noget. Hvad med at svare på de spørgsmål, din argumentation medfører?

Det er jo altså ikke uden grund, at man verden over råber "vagt i gevær", fordi bierne er ved at forsvinde, som følge af pesticidforbrug. Man behøver faktisk heller ikke at være nået meget mere end til folkeskoleniveau, for at kunne regne ud, at de lipofile stoffer, der binder sig i insekters organer, dvs. de insekter, som lever i og omkring monokulturerne, bliver akkummuleret også i bierne og er således er med til at udrydde disse

  • Noget arrogant sludder.
    Landbruget slår ikke bier ihjel, du mener åbenbar fortsat, at man sprøjter med insekticider i kornmarker? Uanset hvad man docerer i Folkeskolen, så bruger man ikke insekticider i kornmarker eller i afgrøder, der blomstrer. Dder er faktisk lovgivning på området.
    Det må have undgået din opmærksomhed at Varraomiden har været hård ved bibestanden, det har intet med lipofile egenskaber at gøre. I USA har man samme problemer på steder, hvor der stort set ikke anvendes insekticider.

Hvis kunstgødningen ikke bliver fuldt optaget i de planter, som den er tiltænkt, men i stedet bliver udvasket til f.eks. de våde enge, så vil disse blive overgødsket og plantearter forsvinde. Når nogle plantearter forsvinder, forsvinder en del af faunaen også.
SIG MIG, HVAD LÆRERI EGENTLIG PÅ LANDBRUGSSKOLERNE NU OM DAGE?

her er du kommet til den rette, jeg har undervist i planteernæring - du har ikke modtaget undervisning på området kan jeg se.
Man lærer i hvert fald ikke, at planter forsvinder p.g.a. gødning. Men vi er måske lidt uforberedt på, at nogen kan tro at landbruget sprøjter og gødsker på vådarealer og på marginaljorder.

Kvælstof optages fuldt ud af planterne indenfor 3 uger efter udstrøning i marken, den udvaskes ikke, tværtimod optager planterne mere N end der tilføres, idet der hele tiden frigøres mineralsk N i vækstperioden. har du lært noget andet, så er det forkert - næringsstoffernes kredsløb er ganske nøje kortlagt.
Andre mineralstoffer, der ikke optages af planterne, bindes i jorden og udvaskes ikke, så din argumentation bygger på misforståerlser og manglende viden om hvad der sker i planterne.
Din bemærkning om våde enge illustrerer det fint, - man gøder nemlig ikke våde enge, og plantearter forsvinder heller ikke af denne grund.

Landbruget overgøder ikke, man erstatter de næringsstoffer, der forsvinder ved dyrkningen - det kaldes erstatningsgødskning. Økologisk landbrug gøder ikke efter planternes behov, men efter hvad de har.

Hvis du tænker på udvaskning, må det være kvælstof, du mener - ikke P. K. Mg, Ca m.v. Udvasket kvælstof stammer fra mineraliseret organisk stof, der omsættes om efteråret, når planternes næringsoptagelse er slut. Nitrat bindes ikke i jorden, men udvaskes af forårsnedbøren. Det giver så liv til den bentiske fødekæde. Det er i korte træk hvad der sker i marken.

..... er jeg nemlig ikke sat på denne jord, for at debattere på et niveau, hvor det udelukkende er mig, der har bevisførelsen. .

  • fællesnævneren i dit og Alfs indlæg er, at I ikke vil dokumentere jeres egne påstande, det skal vi andre så selv gøre? Det er da omvendt bevisførelse. I nævner noget om masser af pesticider - hvilke taler vi om?
    I taler om pesticidforbrug på steder, hvor landbruget ikke anvender pesticider. Ddet må I dokumentere, måske er der en misforståelse her?
    Der er mange slags pesticidrester, ikke alle stammer fra landbruget. Derfor efterlyser jeg mere præcise oplysninger så vi kan se på, om der er sket en misforståelse.

Men, jeg kan da sige så meget, at der er lavet adskillige rapporter om dette emne. Problemet er, at selvom man benytter sig af minimidler, som er hydrofile, så "mødes" atomerne forskellige steder ned igennem jordlagene og danner nye og større molekyler, ja sågar benzenringe, som er meget svært opløselige og således føres videre til vandløb, grundvand osv. Mange af disse cocktails er under mistanke for at påvirke fostre både hos dyr og mennesker.

Minimidler er er forlængst forladt begreb.
Det er forresten de letopløselige midler, der udvaskes let - ikke de tungt opløselige midler. Letopløselige midler bliver ikke godkendte til brug.
Landbruget benytter kun godkendte midler, hvor en hær af eksperter har undersøgt de enkelte midlers egenskaber på kryds og tværs.

En stor del af din beskrivelse af landbrugets lyser utrolig teoretisk og lidt fjernt fra virkeligheden. jeg håber der er sat et par ting på plads, vi skulle ikke gerne tale forbi hinanden og jeg læser da dine indlæg med interesse - og har måske misforstået lidt af det. Vi har lidt forskellig sprogbrug og forudsætninger, men det er da altid udmærket at høre andres syn på landbruget.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

biodiversiteten (et akademisk udtryk og modeord)

Per A. Hansen: hvad er det så man kan opleve i en gammel skov eller i Vadehavet? Kan du ikke skrive bare eet indlæg om en naturoplevelse?

Gerne med angivelse af planter/dyr du fik lov at se, og eventuelt et udtryk for det. Hvad var det, som her var, og ikke er i en hvedemark?

  • 0
  • 0

@Per A. Hansen.
Jamen, du skriver det jo selv her, som taget ud af "drejebogen" for, hvorfor der sker tab af biologisk mangfoldighed:
"Formålet med at drive landbrug er ikke at øge biodiversiteten (et akademisk udtryk og modeord), men at avle et optimalt udbytte. Et stort udbytte sikrer modsat din og Alfs opfattelse, generelt det størst mulige naturareal på global plan. "
Alene det, at du ikke anerkender en almindelig biologisk fagterm, vidner da virkelig om dit vid..........
Jeg gentager så lige, at produktoptimering, er synderen, når det både gælder bevarelse af biodiversitet (biologisk mangfoldighed) i domesticerede og vilde arter. Man har ensrettet produktionen både i stalden og på marken. Herved har man frasorteret varianter af genetiske kombinationer, som ikke bare lige står til at genskabe, når de først er fortrængte. F.eks. inden for husdyr, hvor man har nogle meget snævre avlsmål omkring tilvækst, antal afkom pr. årsdyr, fedtprocent, mål i forhold til at passe ind på slagtebåndet, mælkeydelse, foderoptagelse....

På marken: større udbytte pr. ha., ensartethed i planterne, resistens imod rust o.a.
Man har kortsagt ensrettet avlen så meget, at mange af de oprindelige egenskaber er væk. Derfor står man også i dag med et kæmpe problem, hvis du f.eks. kigger inden for Holstein Frisian kvæget (blot et eksempel), hvor man har, ikke nok med, at man har haft snævre avlsmål omkring ydelse, størrelse osv. også har benyttet matadoravl, for at fastlåse disse egenskaber. Herved løber man nu oftere og oftere ind i misdannede kalve, fordi indavlsprocenten er kæmpestor. Grund den enorme verdenspopulation nedstammer fra to tyre, der begge var bærere af et defekt gen, der i dobbelt dosis giver fatale fejl.
Definitionen på monokultur, således som jeg har beskrevet den, er også et ganske almindelig biologisk fagudtryk.
Mht. til stoffer, så har jeg for mange år siden sagt nej tak til pesticider, så nej, det er jeg ikke. Udtrykkende er græske og står for tro kontra sand viden.
Mht. dokumentation, så venter jeg da bare på din. F.eks. vil jeg da gerne se, hvor det står, at man ikke anvender insekticider i korn...... Kom tilbage med din dokumentation først, så skal jeg da overveje, om jeg gider beskæftige mig mere. Desværre tror jeg, at det er sådan, at selvom jeg skrev til dig, at det sner her hos os i øjeblikket og medsendte et billede, og det så ikke lige passede ind i dit kram, så ville du stædigt påstå, at det da var mig, der ikke kunne se. Beklager, men niveauet er ved at være ret lavt, synes jeg.........
Mht. til planteernæring. Nej, I lærer vel heller ikke om overgødskning af nogle planter, som så tager magten fra andre planter, som så forsvinder. I lærer vel heller ikke om overgødskning af vandmiljøet, som giver uhensigtsmæssig store mængder aljer...... tror, at du trænger til et genopfriskningskursus..........

Hvis minimidler er et forlængst forladt begreb, så er det sågu´ da interessant, at der skrives om det i den nyeste faglitteratur. Mht. til letopløselige midler, så må du jo også skældne imellem hvorvidt de er lipofile eller hydrofile, ligesom det bør undersøges, hvorledes de interagerer med andre atomare grundstoffer.

Men, men, men tror egentlig, at der er skrevet, det som jeg har energi til på det niveau, som det her foregår.
Så længe, du ikke er kommet med dokumentation, for alle dine påstande, ser jeg ikke nogen grund til at fortsætte.

Til sidst vil jeg da lige lufte en lille fordom, som minder lidt om den, som du har om mig og de, som sympatiserer med mine udsagn. Jeg tror, at du lever af at vejlede nogle af de stakkels landmænd, der pt. hænger med bagen i vandskorpen. Jeg har da fuld forståelse for, hvis det er tilfældet, men jeg tror meget, at man skal tage "nej"- kasketten af, ligesom det ikke klæder voksne mennesker, at blive fornærmede som små børn, hvis de møder kritik. Det sidste, var ikke til dig, men mere en generel oplevelse, som jeg ofte får, når jeg diskuterer med industrilandmænd i forskellige fora.
Foretrækker episteme.
med venlig hilsen
Birgit Bak

  • 0
  • 0

Hej Birgit
På nettet møder vi ofte lave debatter. Her på ing. ligeså.
At vi kan være uenige er jo næsten demokratiets varemærke - fint nok - men at debatører med baggrundsviden afviser al dokumentation/videnskabelige undersøgelser leksikon m.m.m. som vås når det ikke understøtter hans syn, er lidt ærgeligt og lukker helt af for noget der måske kunne blive en spændende debat hvor alle kunne lære noget.
Omvendt måtte det jo også være svært at indse, at det man til dagligt arbejder med (som et præsteløfte hvor man måske senere bliver tvivler vedr. Gud), og udadtil må fastholde sit syn - man er jo ikke anonym her på siden - ikke er det optimale syn på natur menneske og dyr.
Inden vi går i detaljen, skulle der gerne være en atmosfære af ægte debatinteresse for debatemnet.

  • 0
  • 0

Bayer's clothianidin (brand name Poncho) — which is excreted in pollen — is particularly suspect, and beekeepers and environmentalists recently called on the EPA to pull the pesticide from the market.

The groups based their request on a leaked EPA memo [pdf], which questioned the validity of the study Bayer used to obtain approval of the pesticide.

Read more: http://www.sfgate.com/cgi-bin/blogs/green/...

http://www.sfgate.com/cgi-bin/blogs/green/...

  • 0
  • 0

Hej Kim
Ja, det er også ligesom derfor, at det er spildt arbejde, at begynde og komme med diverse videnskabelige links, for disse vil blive afvist og blot efterfulgt af endnu flere udokumenterede udsagn. Det er et ret uhyggeligt debatniveau, vi er ved at have her i DK; og normalt så cutter jeg, når nogle bliver personlige; men ind imellem, så bliver jeg ved liiiidt endnu, for ligesom at se, om det da ikke er muligt, at få en egentlig debat i gang, hvor moddebatøren, som man fornemmer ved "noget", måske vil ende med at dokumentere sine udsagn og debattere ud fra disse, samt fra de links, som jeg så gerne finder frem.
Nu kan jeg se, at John Jørgensen har fundet en udemærket artikel fra en amerikansk avis. Tak for denne. Hvis man hurtigt skal søge godkendte midler, så er det aller nemmest at gå ind i Middeldatabasen og finde disse. Her kan man bla. finde masser af godkendte insekmidler, som er beregnet for, ja...... kornmarker. (Bare ligesom for at få slået en streg under niveauet :D) http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/M...

Tak for en god debat, til de af jer, der forsøger at holde niveauet; og ja, ærgeligt med resten, at de ikke magter at underbygge deres argumenter.

Må Moder Natur være jer nådige og udøse sin skønhed også over vores efterkommere. ;-)
mvh
Birgit

  • 0
  • 0

Man kunne ønske sig en folkebevægelse for småkravl.
Boliger, virksomheder, parker, det offentlige m.fl;
alle kunne tage deres del af ansvaret for, og glæden ved, liv i haven:

Bare en enkelt m2 med kvas og haveaffald, gerne pænt opsat bag et lille hegn.
Og helt perfekt hvis det lå i et fugtigt hjørne som kunne blive havedam for meget små midler. Lynhurtigt kommer fugle, frøer og alverdens småkravl.
Der er hårdt brug for disse små oaser, til at finde ly og føde, og til hjælp ved spredning af arterne.
En sidegevinst er at man blir fri for at køre "affald" til genbrug, eller at brænde skidtet af.

  • 0
  • 0

Kære Birgit,
det er dog utroligt som du har travlt med at undgå at debattere det du selv har lagt op til, og have mig til at dokumentere et eller andet som du ikke fortæller hvad.

Desværre tror jeg, at det er sådan, at selvom jeg skrev til dig, at det sner her hos os i øjeblikket og medsendte et billede, og det så ikke lige passede ind i dit kram, så ville du stædigt påstå, at det da var mig, der ikke kunne se. Beklager, men niveauet er ved at være ret lavt, synes jeg.........

Mht. til planteernæring. Nej, I lærer vel heller ikke om overgødskning af nogle planter, som så tager magten fra andre planter, som så forsvinder. I lærer vel heller ikke om overgødskning af vandmiljøet, som giver uhensigtsmæssig store mængder aljer...... tror, at du trænger til et genopfriskningskursus

'

Du glemmer helt at nævne, hvor man kan tage et sådan opfriskningskursus?
Jeg har faktisk deltaget i sådanne kurser for studerende, der gerne ville vide lidt om det erhverv, de senere skulle betjene! Så jeg kender udmærket til sådanne fordomme, som du har, vi har haft en del skoleklasser på besøg hos landmænd, hvor de deltog i arbejdet. Deres stile om arbejdet her var meget interessant læsning - her blev der forresten ødelagt nogle fordomme de havde fået gennem TV og skolen.

Jeg har fortalt dig, hvad gødskning af kulturplanter egentlig er for en størrelse, men fastholder alligevel frasen om overgødskning.
Du og Alf Blume kunne trænge til et praktikantophold på landet, så I ved selvsyn finder ud af, hvad der sker. Lad mig nævne et par af jeres fordomme og fejltagelser:

1. Landbruget pjasker pesticider på lave arealer og marginaljorder, hvor overgødskning udkonkurrerer visse andre planter - påstår I!

I virkelighedens verden er realiteterne, at landmanden hverken sprøjter eller gøder disse arealer! Herved bliver argumentationen falsk og bygger på uvidenhed.

  1. Du kommer med et nyt eksempel på indavl, der vist må siges at være off topic. Indenfor kvægsektoren er man fuld bevidst om indavl og gør et meget stort arbejde netop på dette område. I min tyreliste kan jeg se koefficienter for ethvert handyr, som anvendes som avlsparameter. (Jeg har ikke undervist i husdyravl, men har udviklet et EDB-avlsprogram, der kunne udpege de bedste tyre udfra udvalgte parametre, der kunne prioriteres)

  2. Du mener at debatniveauet er for lavt - jeg er enig.
    Landbruget gøder f.eks. ikke vandmiljøet, og N - udvasnkingen er faldet gennem flere år.
    At der sker en naturlig udvaskning fra landbrugsjorderne og naturarealerne er faktisk grundlaget for livet i vandmiljøet overhovedet.
    Hvis du går ind for et højere debatniveau vil jeg foreslå du støtter dit udsagn med nogle tal. Lad mig gøre det for dig:

Problemet i det marine miljø er overskud af fosfor, der skyldes store udledninger fra vaskemidlerne for mange år tilbage - landbruget har stort set ikke ansvaret for fosforen i vandmiljøet (under 100 g P/år/ha).
Landbrugets N-udvaskninger er faldende, og anddrager ca. 10% af de totale mængder N til det marine miljø.
At kvælstoffet afgasser i løbet af kort tid så der er N-mangel i vandmiljøet er en kendt sag - at du kalder det for overgødskning må bero på en for mangelfuld uddannelse - eller har du ikke hørt efter i timen?
Den største N-udledning til de marine områder i Danmark stammer fra udenlandske kilder - den største enkeltkilde er NOx fra forbrænding af fossile energikilder. Den næste store kilde er N-fikseret af cyanobakterier - blågrønalger.
En central rolle for opretholdelse af den såkaldte Redfield-konstant har en afgørende betydning for opretholdelse af et godt vandmiljø, men det er man ikke opmærksom i den danske miljøsektor, som gennem tiderne har opnået bundkarakterer i udenlandske ekspertevalueringer - uden det tilsyneladende har haft nogen positiv effekt. En for lav N-udledning resulterer i opformering af blågrønalger.
Faglig inkompetence hos de, der har ansvaret for vandmiljøplanerne har ikke sikret et bedre vandmiljø, ganske enkelt fordi man ikke kan håndtere et enkelt næringsstof - kvælstoffet. hvis du ser på DMUs tal gennem en årrække, så er deres angivelser for landbruget faldet fra 30-40% til nu at anddrage ca. 10%. Ført i 2001 fandt de ud af at der tilføres megen N med Jyllandsstrømmen.
Hvis du tænker på iltsvind, så skyldes det ikke N, men klimatiske forhold og udledninger af organisk stof fra frensningsanlæggene.

  1. Hvad bliver det til med bierne? Jeg kender ingen eksempler på at landbruget er skyld i biers forsvinden? Lærer du ikke i din uddannelse om dokumentation? Du nævnte noget om sprøjtning i korn og bidrab. mente der var bier i kornmarker, hvilke?
    Du må da gerne højde debatkvaliteten med gedigen dokumentation - husk på at det var dig selv, der bragte det på banen - så du har bevisbyrden.

For ikke at du skal køre rundt i flere fordomme kan jeg nævne, at jeg skam har haft en biolog som kollega, han underviste landbrugselever i faget miljølære. Vi havde et fortrinligt samarbejde - vi hjalp ham når eleverne kørte ham ned i jordbunds- og pesticidspørgsmål, jeg lærte meget om vandmiljø af ham. At han kritiserede sin læreanstalt for at manglende undervisning i disse spørgsmål skal jeg undlade at bore i.

Du nævner ikke hvilken uddannelse du har eller er i gang med eller hvor, der kunne da være udmærket. Uanset hvad, så er en landmandsuddannelse noget mere omfattende, en driftslederuddannelse er af samme længde som et læge- og juriststudiet.
Så selv helt unge landmænd vil ikke drømme om at bruge tid og penge på at pladre pesticider og gødning ud på vådarealer, marginaljorder eller naturarealer, som nogle har ment i denne debat. At pesticider på global plan sikret mest mulig topisk skov og naturearealer, er der almindelig konsensus om i fagverdenen (FAO, WHO), uanset om danske miljøbevægelser er uenige heri.

Landbrug handler om at producere fødevarer, ikke om at opformere flest mulige planter, insekter eller dyrearter. Det finder sted andre steder. Alligevel er landbruget meget samarbejdsvilligt for at imødekomme sagligt betonede ønsker fra miljøbevægelser.
Han er stolt af sit erhverv, sin natur og sit arbejde, så man skal tale ordentligt til ham.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

I forhold omkring samspillet af næringsstoffer, flora og fauna i jord og vand må man sige, at "uvidenhed" er en dyd.

Det er min oplevelse, at mange entusiastiske "miljøidealisters" faglige niveau kan måles som omvendt proportional til deres sikkerhed i deres påstande.

Jeg er fuld af beundring for Per A. Hansens oversigt - og ikke mindst tålmodighed til at gentage og gentage selvfølgeligheder på en rimelig høflig måde overfor "dumme påstande", der ofte er blandet med fornærmelser.
Hvis jeg skal kritisere ham for noget, så må det være, at han har en overdreven tiltro til værdien af en formel uddannelse - og for stor tiltro til langtidsholdbarheden af "fordums viden".

Fiaskoen med vandmiljøplanerne i Danmark er et godt eksempel på, at selv nogle af landets bedste eksperter troede, de vidste, hvordan man kunne styre dette samspil, men hvor det viste sig, at de ikke vidste, hverken hvor det tilgængelige nitrogen i havet kom fra - eller i hvor høj grad det påvirkede den organiske produktion. - Ja som Per påpeger, så havde de heller ikke oversigt over fosforens kredsløb.

Fosfors rolle er også næsten umulig at forudsige, hvorfor man her må satse på observationer kombineret med "forsigtige teser", hvis man skal kunne opnå ønskelige miljøforbedringer i fremtiden.
Det er interessant at Per nævner cyanobakteriernes rolle i vandmiljøet - og ikke mindst at han kalder dem "bakterier" (og ikke "alger").

Actinobakterier (fortrinsvin arterne streptomycetter - der jo også burde have været omdøbt til "-bakterier" som hovedgruppen actinobakterier, der før hed actinomycetter) er (sandsynligvis) sammen med cyanobakterier de eneste
organismer, der kan danne ægte humus gennem at nedbryde organisk materiale og opformere dets andre næringsstoffer.
"Ægte humus" er igen det eneste stof, der kan binde fosfor så stærkt, at det ikke bindes i mineraler, hvor det er næsten utilgængeligt for planter.
Fosforen kan dog frigøres for planter i humussen i samspil med bakterier, der kan nedbryde ægte humus.

Man kan give et kvalificeret gæt på, hvordan dette vil fungere i et miljø med stor biodiversitet, men muligheden for enorme overraskelser er stor.

  • Disse to bakteriegrupper har for øvrigt også stor betydning i klimadebatten, idet de er i stand til at binde store mængder CO2 i ægte humus - hvilket kan udgøre et flere meter tykt lang på aride sortjorder.
    Dette kan være stabilt i titusinder af år, men kan nedbrydes meget hurtigt, hvis jorden arbejdes intenst og ødelægger de trådformede bakterier, eller hvis den organiske slam, der bl.a. dannes af cyanobakterier i vand, spredes i vandmiljøet eller afvandes, så aerobe bakterier slipper til.

Der er næppe tvivl om, at vi har dokumenteret en del af mekanismerne i atmosfærens CO2-kredsløb - og dermed dokumenteret, at AGW er sandsynlig. - Ligeledes kan vi kontrollere en del processer i land- og vandmiljøet, så vi kan forbedre det efter vores ønsker.
Der er dog næppe nogen tvivl om, at der er mange "huller" i vor viden. Disse "huller" vise sig i fejlslagne forudsigelser, og desværre bruges disse fejlslag mere til at mistænkeliggøre dem, der er landet på et andet grundsyn - i stedet for at bruge dem til at forstå processerne bedre.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
1. Landbruget pjasker pesticider på lave arealer og marginaljorder, hvor overgødskning udkonkurrerer visse andre planter - påstår I!

I virkelighedens verden er realiteterne, at landmanden hverken sprøjter eller gøder disse arealer! Herved bliver argumentationen falsk og bygger på uvidenhed.

Per, du må dog medgive at en del landmænd har været presset/fristet til at tage de meget omtalte brakmarker under plov. (80-100.000 ha har været nævnt.) Og der har været en del historier fremme om hvor svært det er at få erhvervet til at respektere de pløjefrie zoner langs vandløb.
Da det er den ringeste jord der nu skal producere, må der vel tilføres en del gødning. Resultat: skade på den vilde natur, jord og vandmiljø.

  • 0
  • 0

Igen og igen kan man læse at skovbruget er et sted hvor mange arter er truet.
Det virker ikke logisk. Skovene får mere og mere løvtræ, bla pga tilskud.
Så hvor går det galt, og hvad skal der til for at ændre dette?

  • 0
  • 0

@ Per A. Hansen
Det er da fint med faglig stolthed, men har du slet ikke hørt om opdatering af egen viden? I det gamle Grækenland, fvt. var der mennesker, der gjorde det til deres livsopgave, at træne andre i retorik. For dem handlede det ikke om "sandheden", men udelukkende om den relative sandhed, hvilket vil sige, den sandhed, som man kunne relatere til sit nære liv. Var man dygtig retoriker, endte man med selv at blive anerkendt sofist. Nu mener jeg så, at der bør være ligge dybere viden bag, hvis man i dette land skal påtage sig uddannelsen af unge mennesker. Hvis du tager dit fag så alvorligt, så skal du huske, at kigge til alle verdenshjørner, inden du fremlægger din neutrale beskrivelse af naturvidenskabelige termer. Du gør det desværre omvendt, idet man kan konstatere, at det for dig drejer sig mere om politik og de "stakkels" landmænd end om det faglige agentneutrale indhold. Det er en glidebane, hvis man som fagmand, ikke kan se ud over sine egne briller, men på bedste Lomborgske vis bruger sine egne doktriner som "sandhedsvidner". Så er det, at vi bevæger os fra episteme til ren doxa. Man har et stort ansvar, når man tager undervisningskasketten på i dette land. I folkeskolen ville man blive anklaget for indoktrinering, hvis man blandede personlige følelser ind i fakta.

Når du nu har så travlt med, at vi andre skal have praktikophold på landet, så synes jeg da, at vi skal finde et sted at tage ud sammen. Væk fra skrivebordet, computeren og alle atomerne og ud i det virkelige liv.........

Her får du et uddrag af mine linksamlinger. Meget af det har jeg allerede kommenteret. Jeg er sikker på, at du vil bruge rigtig meget energi på retorisk tilbagevisning af diverse artikler. Jeg må så desværre meddele, at jeg nu har brugt max. tid i dette forum. Jeg skal ud og fodre og muge. Kommer du med links, der kan underbygge dine egne postulater, vil jeg naturligvis kigge på disse.
God arbejdslyst:
http://www.dmu.dk/nyheder/artikel/overgoed...
http://ing.dk/artikel/97006-giftig-pestici...
http://ing.dk/artikel/97079-myndigheder-uo...
http://www.connexionfrance.com/Cancer-pest...
http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:...
http://edis.ifas.ufl.edu/aa145
http://nywww.agrsci.dk/ny_navigation/insti...
http://www.komaelk.dk/carsten_vagn_hansen....

Når mutationer spredes globalt: Complex Vertebral Malformation (CVM)
Særlig fokus har været rettet mod identifikation af arvelige mutationer for at hindre disses udbredelse. Alle organismer er bærere af recessive mutationer, der ville være letale, hvis ikke gendefekterne opvejedes af et normalt arveanlæg. Ved parring mellem beslægtede individer forøges risikoen for, at en recessiv mutation fra en fælles forfader ender op i et afkom i homozygot tilstand. Hos kvæg er indavl et voksende problem som følge af den udbredte brug af relativt få avlstyre samt selektion af de bedste individer fra tyrefamilien til videre avl. I 1999 blev man opmærksom på, at der fødtes et stigende antal vanskabte kalve med særlige karakteristika hos sortbroget malkekvæg i Danmark. De fleste kalve var dødfødte og havde iøjnefaldende defekter så som stærkt misdannede ryghvirvler, hvilket gav sygdommen navnet Complex Vertebral Malformation. Andre kendetegn var stivhed og rotation af fodledene på alle fire ben, og mange kalve havde desuden defekter i varierende grad i forskellige indre organer, først og fremmest hjertet. Ved at granske kalvenes stamtavler (Figur 1) fandt vi, at alle syge kalve nedstammede fra en bestemt tyr, Carlin-M Ivanhoe Bell (Figur 2). Denne observation var stærkt foruroligende, fordi Carlin-M Ivanhoe Bell på daværende tidspunkt have været anvendt som avlstyr i to årtier i hele verden og derved var blevet stamfar til millioner af malkekøer på verdensplan.

Figur 2. Carlin M Ivanhoe Bell er en international elitetyr. Han optrådte således i 2001 mere end 707.000 gange i stamtræerne fra de ca. 920.000 danske sortbrogede køer. Hos enkelte dyr optrådte Bell mere end 5 gange i stamtræet og der er således rig adgang til studier af de genetiske defekter han måtte bære på.Vi har for nyligt demonstreret, at CVM skyldes en mutation i genet SLC35A3 (Thomsen et al., 2006). Genet koder for en nukleotid-sukker transporter, der er ansvarlig for optagelsen af UDP-N-acetylglucosamin i Golgi apparatet. I Golgi bruges nukleotid-sukker molekyler i forskellige glycosyleringsreaktioner, og da mutationen i SLC35A3 ødelægger optagelsen af UDP-N-acetylglucosamin i Golgi, medfører dette et højst unormalt glycosyleringsmønster af en lang række proteiner i vævet hos CVM-kalvene.

Kalvenes fænotype har fælles træk med to forskellige humane sygdomme, nemlig Alagille og spondylocostal dysostosis, der skyldes mutationer i Jagged og Delta liganderne. Disse ligander deltager i Notch signal-transduktion, hvilket er en mekanisme, som tillader celler at kommunikere med hinanden. Signal-overførelsen mellem liganderne og Notch receptoren er afhængig af glycosylering af Notch. Glycosyleringen udføres af glycosyltransferasen Fringe i Golgi apparatet i en reaktion, der bruger UDP-N-acetylglucosamin som substrat. Mutationen i SLC35A3 forhindrer optagelsen af UDP-N-acetylglucosamin i Golgi, hvilket sandsynligvis hæmmer glycosyleringen af Notch receptoren. Notch signal-transduktion regulerer dannelsen af ryghvirvlerne via et mellemstadium, der kaldes somiter. Årsagen til de misdannede ryghvivler hos CVM-kalvene og mennesker med Alagille eller spondylocostal dysostosis er, at somit-dannelsen er obstrueret.

Frekvensen af bærere af CVM-mutationen nåede 20-30 % i mange lande, hvilket placerede CVM blandt de mest udbredte og hyppigst forekommende arvelige sygdomme blandt husdyr i verden. I dag undersøges alle avlsdyr for tilstedeværelsen af CVM mutationen ved brug af en test, der er beskyttet af et internationalt patent (WO0240709A2), og udbredelsen af mutationen er nu bragt under kontrol.

Kilde: Biokemi

Lige til sidst lidt historie, skrevet af en biolog og journalist, hvis bøger om disse emner er prisbelønnede.
http://www.baeredygtighed.dk/

med venlig hilsen
Birgit Bak

  • 0
  • 0

Hej Birgit,

tak for dine links - et par kendte jeg i forvejen - DMUs påstande om overgødskning kender jeg fint - ingen i DMU har modtaget undervisning indenfor landbrugsvidenskab, hvilket vist fremgår af teksten.
Du skulle læse de bemærkninger, jeg og andre har bidraget med i et par af dine links, dem har du vist overset?
De øvrige vil jeg naturligvis se nærmere på, selv om Ole Vagn Hansen kan ikke stå alene med han private meninger om mælkeprodukterm o.m.a.
En del af artiklerne drejer sig om almen aversion vedrørende landbrug, herunder anvendelse af pesticider. Det er i orden at man vil udfase pesticider, antibiotika, medicin o.m.a., fint nok med mig, blot man så vil tage ansvaret for sine holdninger. Global udfasning af pesticider vil nedsætte udbytterne med ca. 40% viser adskillige studier - se f.eks. Bichel-rapporten. Du må gerne give et bud på, hvorledes man så skal skaffe fødevarer nok hvis ikke 2000.000.000 mennesker skal dø af sult og hungersnød - afhængig af hvor store natur- og skovafrealer, der må lade livet.

Men hvor bliver din dokumentation af at landbruget slår bier ihjel og at det pjasker pesticider på vådarealer og marginaljorder? Det skal vi da have noget gjort ved, hvis det passer. Er det rapssprøjtningen, du tænkte på m.h.t. bier? Der anvendes pytethroider i det tidsrum når bierne er inde. Midlet slår insekter ihjel ved direkte kontakt.

Det var sådanne misforståelser der fik mig til at foreslå et praktikophold i på et landbrug. Det har rigtig mange været meget glade for.
Jeg vil da også gerne have navn på et par af dine eksempler på de sprøjtemidler, du nævnte tidligere - altså midler med lipide egenskaber? Jeg har nemlig en mistanke om, at det ikke er midler, der anvendes af landbruget, det har jeg nemlig mange erfaringer med bliver anvendt i lærebøger mange år efter de er uaktuelle.
De fleste pesticidrester i drikkevand stammer således fra midler, landbruget ikke har anvendt, det er derfor vigtigt at kende til de kilder, pesticiderne stammer fra, GEUS laver fine målinger, men blander sig ikke i kilderne, dem kender jeg så lidt til.

DMU manipulerer med data, idet de bevidst undlader de væsentligste N-kilder til vandmiljøet, der anddrager næsten 90 %. At landbruget bidrager med 50-80% af resten er ikke sært, resten stammer fra naturarealerne, så landbrugets samlede andel ligger på ca. 10%. Selv unde landbrug ville der være udledninger fra land og samme antal iltsvindstilfælde, som vi har i dag.
Planterne optager faktisk langt mere N end der tilføres, en bygmark indeholder ca. 140 kg N/ha, hvor behovet ogf tilførselen er ca. 100 kg N/ha.!
Det kalder DMU og miljøorganisationer for overgødskning. Det e3r da ikke overgødskning med kvælstof at tilføre mindre, end planterne optager - vel?
rent faktisk bliver mange kulturplanter underforsynede med kvælstof - bl.a. fordi usagkyndige indenfor miljøséktoren unden landbrugskendskab bestemmer en stor del - bl.a. udformningen af diverse vandmiljøplaner.

En del eksempler på fejl og misfiorståelser vedrørende gødskning, iltsvind
m.v. kan du læse på sitet:

http://www.landbrug-ph.dk/vandplan.htm
Om gødskning og pesticider:

http://www.landbrug-ph.dk/naering.htm
http://www.landbrug-ph.dk/pesticid.htm

Det er da fint med faglig stolthed, men har du slet ikke hørt om opdatering af egen viden? I det gamle Grækenland

........
kan man ikke svare så kan man tale udenom - det højner ikke kvalteten af debatten - vel? Du postulerede at landbruget slår bier ihjel, hvor er dokumentationen?
Selvfølgelig er der mange stder, hvor jeg skal opdateres, men de tilfælde du peger på er ikke indeholdt i den aktuelle debat, hvor det er DMUs rapport, der bliver diskuteret - og landbrugets rolle i denne sag. Jeg gik ind i sagen p.g.-a. Alfs sædvanlige påstande om pjaskerin med pesticider og medicinering af svin, hvor han ikke rigtig kan se forskellen i at man anvender forskellige midler - eller har opdaget at medicinforbruget er mindre kr kg svin end pr. kg menneske.

Det essentielle i denne debat er en DMU-ansat, der har fundet ud af noget vi alle ved i forvejen - at der bliver færre dyr og planter i Danmark.
Det meste af dit i øvrigt glimerende indlæg handler om noget helt andet end biodiversitet, som alle er enige i er for nedadgående.
En af åragerne er nedgangen i land´brugsarealerne p.g.a. samfundets behov for jord til diverse formål - og et stadigt stigende befolkningstal.
Det sidste har landbruget ikke ansvaret for selv om erhvervet ligger i top m.h.t sædkvalitet.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0