Det er kun lidt over et år siden, at Cowi afleverede en rapport til Energistyrelsen, hvori det stod klart, at den kraftige drivhusgas methan fes ud af de danske biogasanlæg. Og det gør den stadig.
En netop afsluttet rapport har foretaget målinger på seks biogasanlæg og slår fast, at det fortsat står skidt til med at holde gassen inde i anlæggene. Ved prøvetagningerne blev der observeret methan-udslip fra en lagertank, to fortanke og et overbelastet opgraderingsanlæg, samt udslip fra diverse ventiler, kompressorer og ventilationsanlæg på bygninger.
»Det virker da fuldstændig forrykt, at hverken branchen eller myndighederne tager det her mere alvorligt. Det skriger jo til himlen,« siger professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.
De nye målinger viser, at udslippet fra de seks værker ligger på mellem 2,4 og 4,5 procent af den samlede biogasproduktion. I enkelte tilfælde er der målt udslip på over 8 procent. Og konklusionen i rapporten er da også klokkeklar:
‘Målinger har vist, at der ofte er betydelige methantab fra biogasanlæg.'
Rapporten er udført i et samarbejde mellem Biogas Taskforce under Energistyrelsen og Brancheforeningen for Biogas som et resultatet af Cowis afsløringer i fjor.
I 2015 konkluderede Cowi, at 4,2 procent af den methan, som biogasanlæggene producerede, forsvandt op i den blå luft.
Jørgen E. Olesen er ekspert i bioenergi og har tidligere henvist til en regnemodel, der viser, at hvis 9 procent af den producerede methan slipper ud i atmosfæren, så er biogas ikke længere en fordel for klimaet.
I modellen, som Jørgen E. Olesen henviser til, regner man med, at klimaeffekten for udledningen af methan er 25 gange kraftigere end CO2. Men nu viser nyeste forskning, at methan som drivhusgas er 34 gange kraftigere end CO2.
Udslippet af methan fra de danske biogasanlæg risikerer derfor helt at udligne den klimagasgevinst, der er ved at fyre med biogas frem for eksempelvis naturgas. I materialet til rapporten skriver Brancheforeningen for Biogas således:
‘Methantab fra biogasanlæg kan have et omfang, der i væsentlig grad reducerer klimafordelen ved afgasning af husdyrgødning. Det kan rokke ved en vigtig politisk begrundelse for at støtte biogas.’
Projektleder i Energistyrelsens Biogas Taskforce Bodil Harder mener dog ikke, at der er behov for tvungen kontrol for at nedbringe det store mathantab. Hun tror i stedet på den frivillige indsats via 'Pilotprojekt til et frivilligt måleprogram for metanudledning fra biogas- og opgraderingsanlæg,' som Energistyrelsen netop har søsat i samarbejde med branchen.
»Der er et stort incitament fra producenternes side i at deltage i programmet. Både fordi de kan spare penge ved at få tætnet deres anlæg, og fordi de har en interesse i at vise, at der er et godt klimaregnskab ved biogasproduktion,« siger hun.
Og her er Bodil Harder på linje med energiministeren, som fra starten har fulgt projektet på sidelinjen.
»Jeg har stor tiltro til, at en frivillig ordning i brancheregi er det, der skal til,« udtaler Lars Chr. Lilleholt (V) i pressemeddelelsen fra Energistyrelsen og Brancheforeningen for Biogas.
Ministeren påpeger, at der er brug for biogasanlæggene for at få nedbragt drivhusgasudledningen i landbruget. Men at det naturligvis forudsætter, at anlæggene er tætte.
Biogas modtager hvert år flere hundrede millioner kroner i støtte. Penge, der primært indkasseres via elregningen. I 2014 modtog branchen således 430 millioner i støtte. Hertil kommer etableringsstøtte, som flere af anlæggene har fået ved siden af.
Jørgen E. Olesen forstår ikke myndighedernes mangel på kontrol af branchen. Han mener, at det vil være langt mere hensigtsmæssigt med et tvungen måleprogram.
»Jeg synes, det var en endnu bedre idé, hvis ministeren mente, at man burde komme ud at måle hos alle producenterne,« siger han.
Økonomien til målingerne kan man hente i noget af den støtte, branchen modtager, mener Jørgen E. Olesen og peger på, at tvungen måling vil være den absolut mest effektive måde at komme den utilsigtede methanforurening til livs.
»I alle andre sammenhænge, hvor vi har med en forureningskilde at gøre, griber vi til målinger og kontrol,« påpeger han og tilføjer:
»En branche, som i den grad er på støtten, må jo også affinde sig i kontrol og regulering.«
Samtidig mener han, at branchen risikerer at ødelægge det for sig selv, hvis de fortsætter med at se igennem fingrene med forureningen.
»Branchen står da over for en mega dårlig publicity, hvis de ikke snart ikke får styr på det her,« siger han.
Den grønne tænketank Concito kom sidste år med en biogasrapport, der viser, at hvis biogas skal være en god ide for klimaet, så skal man først og fremmest have styr på udslippet af methan.
Det undre derfor direktør i tænketanken, Christian Ibsen, at Energistyrelsen oven på den massive dokumentation af utilsigtede udslip, nu alene lægger op til en ordning med frivillige målinger.
»At målingerne skal være frivillige er både uambitiøst og uansvarligt,« siger han.
På lige fod med Jørgen E. Olesen mener Christian Ibsen, at en branche, der modtager væsentlig støtte fra staten for overhovedet at kunne løbe rundt, bør være underlagt kontrol.
»Det bør være statens forpligtigelse at kontrollere den slags. Jeg kan ikke komme i tanke om andre områder med en potentiel klima- og miljøpåvirkning af så væsentlig grad, hvor man ikke kontrollerer udslip,« siger han.
Hvis biogas skal være en klimamæssig god gevinst, skal udslippet ifølge rapporten fra Concito ned under en procent. Christian Ibsen mener derfor, at første skridt må være at gøre målingerne obligatorisk.
»Det bør være et krav fra staten, at der udføres målinger på biogasanlæg,« siger han.
Den nye rapport sendes ud til alle biogasanlæggene sammen med en flyer, der beskriver, hvordan de kan minimere deres udslip og komme med i det nye frivillige måleprogram.
Guleroden for at deltage er ifølge Brancheforeningen for Biogas, at ejerne af biogasanlæggene kan hente mellem 200.000 og 1,5 million kroner hver i mistet årlig indtjening, hvis de følger anvisningerne i projektet og får styr på deres methanspild. Prisen for at deltage kommer til at ligge mellem 20.000 og 30.000 kroner og skal blandt andet dække omkostninger til nye målinger.
Ideen med en frivillig ordning kommer fra Sverige, hvor en række biogasproducenter i dag gennemfører egenkontrol af methantab og hvert tredje år får kvantificeret deres methantab af et eksternt målefirma.
Der skal regler og kontrol til. Der kan evt. laves en overgangsordning til ny ordning der giver 3-5 år til at få løst problemet.
Det giver ingen som helst mening at lave gode grønne løsninger som bare slipper agressive drivhusgasser ud på anden vis.. Det må da være UI! (= umiddelbart indlysende)
Det burde ikke kræve en overgangsordning at vedligeholde en sikkerhedsventil. Det må være strakspåbud med dagbøder - og man må have mulighed for at fratage støtten til en operatør der ikke holder sit anlæg lukket.
Hvis udslippet er de 3-4 % og methan er 30 gange værre end CO2 så er udslippets miljøskade jo værre end den CO2 reduktion man kan få ud af biogas.
Samfundet støtter biogas for at reducere klimapåvirkningen. Det må derfor være et ufravigeligt krav at det også leveres. Frivillig ordning. Lad istedet støtten følge det opnåede resultat og er resultat negativt må ejeren til lommen.
Træk støtte fra staten til hvert anlæg, indtil de er kontrolleret og rettet til, så der ikke er udslip.
Der kan tjenes mellem 200.000 og 1.500.000 kr. ved at anlæggene er tætte.
Altså der trækkes 1,5 millioner kroner indtil anlæggen er i orden.
Skulle støtten fra os alle sammen være mindre, må ejerne jo bare til lommerne.
På den måde finder jeg det rimeligt, at kalde ordningen for frivillig.
[ref] Jørgen E. Olesen er ekspert i bioenergi og har tidligere henvist til en regnemodel, der viser, at hvis 9 procent af den producerede methan slipper ud i atmosfæren, så er biogas ikke længere en fordel for klimaet.[\ref]
Det ser ud til at Jørgen E. Olesen har beregnet at biogas som udgangspunkt er en fordel for klimaet.
Jeg gad godt vide om den beregning antager at fødematerislet alternativt ville rådne op og udlede skadelig methan (som gylle) eller ville have produceret el og varme på et andet snlæg (som organisk affald)
Hej Claus
"""
Jeg gad godt vide om den beregning antager at fødematerislet alternativt ville rådne op og udlede skadelig methan (som gylle) eller ville have produceret el og varme på et andet snlæg (som organisk affald)
""""
Det kommer nok ikke som en overraskelse for dig, hverken at jeg synes, at det er et rigtig godt spørgsmål, du her stiller, eller at jeg mener, at løsningen er termisk lavtemperaturforgasning af biogasanlæggenes restfibre. Man får så i både pose og sæk:
Biogasanlægget:
* sørger for mineralisering af kvælstof
* tager sig af den lokale gyllelogistik, inkl. omfordeling af (primært) kvælstof, - bl.a. fra husdyrbrug til planteavlere
* omdanner under gode betingelser typisk op imod halvdelen af tørstoffets brændværdi til brændværdi i methan (der - evt. bortset fra ved udækket elbehov- så vidt lokalt muligt bør opgraderes og føres ind i naturgasnettet)
* producerer tørrede (næsten lugtfrie og lagerstabile) restfibre til nærmeste kraftvarmeværk med forkoblet termisk lavtemperaturforgasning.
På kraftvarmeværket:
* udnyttes den resterende brændværdi til højeffektiv og behovstilpasset produktion af el og varme
* produceres kalium-/fosforrig og "termisk renset" aske, der økonomisk, lugtfrit og vandmiljøvenligt kan fordeles over store afstande og uden at give anledning til udvikling af metan fra markerne, idet asken jo ikke rådner.
Hvis det ikke bare skal være klimaneutralt men klimanegativt kan det simpelt prioriteres, at asken har et højt indhold af fint rest(bio)koks, som er biologisk uomsættelig og som gør især grovsandede jorde mere frugtbare, fordi dyrkningslaget bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer.
Det nævnte går godt i spand med reduceret jordbehandling, hvorved diesel kan spares og yderligere kulstof kan ophobes i dyrkningslaget og på samme måde kan også andre energi- og næringsstofholdige restproduktstrømme, som f.eks. udrådnet spildevandsslam, udnyttes effektivt, energibehovstilpasset og miljøvenligt.
I artiklen belyses udslippet i forhold til drivhuseffekten. Store biogasanlæg er omfattet af Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse. Det kunne derfor også være relevant at belyse udslippet i forhold til risikoen for brand og eksplosion.
"Frivilligt måleprogram for metantab fra biogas- og opgraderingsanlæg
Dgc.dk (Dansk Gasteknisk Center), 13. september 2016
Energistyrelsens Biogas Taskforce, Biogasbranchen og DGC har gennemført et projekt om metantab fra biogas- og opgraderingsanlæg. Som en del af dette projekt er der udført målinger af metantab fra seks biogasanlæg og to opgraderingsanlæg, og der er defineret et frivilligt måleprogram, som biogasbranchen kan tilslutte sig.
Formålet med det frivillige måleprogram er:
at hjælpe det enkelte anlæg med at minimere metantab og dermed forbedre sin økonomi at optimere biogasproduktionens klimaregnskab og dokumentere branchens indsats at etablere et bedre datagrundlag med hensyn til faktiske tab fra danske biogasanlæg.
Ordningen indebærer, at anlæggene definerer en rutine for egenkontrol og gennemfører denne minimum hver anden måned. Desuden skal anlæggene lade et eksternt firma kvantificere udslippet fra anlægget. For store anlæg (større end 1 mio. m3 metan pr. år) skal dette ske minimum hvert andet år, og hvert tredje år for små anlæg. Ordningen vil blive forankret hos Brancheforeningen for Biogas.
Målingerne på de seks biogasanlæg er udført af tre forskellige målefirmaer. På fire af de seks anlæg er målinger blevet fortaget af to eller alle de tre involverede målefirmaer. Målingerne har vist betydelige forskelle i metantabet fra de undersøgte anlæg og betydelige forskelle i, hvad de forskellige målefirmaer har målt på samme anlæg. De rapporterede tab fra de seks biogasanlæg varierer mellem 1,1% og 3,3% af biogasproduktion, afhængig målefirma og måletidspunkt."
Som redaktør af bladet bioenergiMAGASINET har jeg besøgt samtlige biogasfællesanlæg (større biogasanlæg i DK) gennem årene og i de sidste indtil flere numre af magasinet har vi beskrevet tilstandene omkring metanudslip.
Jeg ved som et faktum at anlæggene har stor interesse i at minimere udslip af metan, hvorfor en frivillig ordning ala Sverige sagtens kan løse opgaven.
Vi skal passe på at Danmark ikke ender som et land, hvor straf og fratagelse af økonomiske midler altid er løsningen på et hvert problem og udfordring.
Jeg kender de danske biogasanlæg og driftsledere som meget ansvarlige på alle områder, hvorfor de helt sikkert også vil være med til en frivillig ordning til gavn for driftsøkonomien på det enkelte anlæg og miljøet.
Vi har virkelig brug for de mange innovative biogasanlæg i Danmark som både løser en opgave med hensyn til at levere vedvarende energi, men også løser en opgave for landbruget med optimal udnyttelse af husdyrgødning til gavn for miljøet, landbruget og de danske forbrugere.
Så stik nu lige piben ind alle I såkaldte eksperter og lad erhvervet vise at det selv kan varetage opgaven!
@Kris Vetter
"Så stik nu lige piben ind alle I såkaldte eksperter"
Det er en hård melding med bred adresse, men har du mon læst det jeg skriver?
Jeg er generelt positiv overfor både biogas og anden VE, - i et fornuftigt mix., hvori de enkelte teknologier bidrager med det, de er bedst til. Ellers bliver VE og klima-indsatsen let utilstrækkelig og/eller unødig dyr.
For resten synes jeg ligesom de fleste debattører, at det er naturligt at sætte ind med kontrol, når der er konstateret et alvorligt problem. Det bør så hurtigt være muligt at få kontrollen indsnævret til det vigtigste og de reelle syndere.
Jeg har lige været til syn med min bil og synes, at ordningen er ok, nu hvor både prisen og betingelserne er blevet mere fornuftige end de var engang.
Hej Kris Vetter
Cowi afleverede en rapport for godt et år siden. Nu viser Dansk Gasteknisk Centers rapport, at der ikke er sket synderligt.
Mig bekendt er der ikke noget, der har forhindret de meget ansvarsbevidste driftsledere i at indgå i en frivillig ordning.
Tør man spørge hvad erhvervet allerede har gjort?
Måske skulle erhvervet fremlægge en slagplan, gerne med en tidsplan og nogle milestones. Og så selvfølgelig lægge handling bag.
Herefter vil jeg da gerne både klappe hesten og stikke piben ind.
For det første er der stor usikkerhed på de målinger, der er foretaget. Derfor er det en opgave i sig selv at få forbedret målingerne, således som programmet skal gøre.
For det andet er det værd at huske, at tab af gas er penge lige ud af vinduet. Så for en driftsleder, som er blevet klar over, at der er et problem med gasudslip, kan det være en meget lavt hængende frugt til forbedret økonomi at få det løst.
For det tredje drister jeg mig til at nævne, at hovedansvaret - efter min vurdering - hviler på de ingeniører, der har ansvar for anlæggene, når de bliver bygget. Både hos leverandører og hos bygherrerådgivere (men primært hos leverandørerne). Det er mere generelt end enkeltstående, at ingeniørerne har en uvane med at dimensionere for snævert, hvorved de mener, de kan spare en 5-øre på byggeriet. Bagefter står så driftslederne og skal rette op på skavankerne, samtidig med at de skal sørge for selve driften.
Man anklager - for nu at sætte det på spidsen - jo ikke husejere for at være skyld i byggesjusk.
Når det er sagt, så fritager jeg ikke hermed anlægsejere og driftsledere for et ansvar for at få løst problemerne. Netop fordi det er penge lige ud af vinduet, i det omfang det forekommer, så har driftsledere og anlægsejere et åbenlyst motiv til at få løst problemerne, også selvom de måske er knapt så store, som nogle af overskrifterne giver indtryk af. Eksempelvis kan tab af 1 % af gassen let betyde minus 10 % på virksomhedens overskud.
Jesper - mener ikke faktoren hedder 30 gange; men 20 gange
Og igen undres jeg over at man ikke blot fakler sikkerhedsventilløftene af? Så svarer man i det mindste 19/ 20 af udledningens indflydelse på miljøet.
Fakling koster stort set gratis - kom igang .... Andre steder kan man blande det i forbrændingslufter til motorer og kedler, og så bliver det billigere end næsten gratis
Hvad med at se på andre erfaringer? Vedligehold?
http://www.agrarheute.com/landundforst/new...
Læs lige Aksel Buchholts udmærkede svar på dette link:
https://ing.dk/artikel/producenter-biogas-...
Biogasbranchen forholder sig professionelt til udfordringen om metanudslip efter min mening!