Fin afslutning, - en skov er ikke et teknisk anlæg til mennesker.

Derfor skal vi bl.a. udnytte skovenes evne til at opsuge drivhusgasser og bruge træet (og andre biomasser) på alle måder for at spare på udledningen af drivhusgasser fra fossile brændsler, cementfremstilling, plastikfremstilling, osv. Vi er tvunget til at udnytte naturen, og så skal vi gøre det på bedst muligt måde for vores egen overlevelse.

I valget mellem billerne og bilerne vælger jeg bilerne.

Forskerne stirrer sig blind på kulstofbalancenDet er som om, forskerne ikke kan se eller ikke vil se, at atmosfæren mærker drivhusgasbalancen, ikke kulstofbalancen. I artiklen fokuseres udelukkende på kulstofbalancen, men det er alt for snæversynet. Klimaet er ligeglad med kulstofbalancen; det mærker drivhusgasbalancen, hvoraf kulstofbalancen kun er en mindre del. Som det fremgår af mit tidligere indlæg i en anden debat, udsender en urørt skov i balance mere end 200% drivhusgas sammenlignet med optaget af drivhusgas under væksten regnet over en 100-årig periode. Hvis man regner over en 20-årig periode fås 500% (fordi metan så er værre), dvs. 5 gange så meget udledning af drivhusgas som optaget under væksten. Det er flintrende ligegyldigt, om en skov optager et par promille af kulstofkredsløbet eller ej sammenlignet med ovennævnte procenter, som gælder, når metan medregnes. Se det tidligere indlæg inklusive referencer herunder. Se specielt den russiske reference.

Urørt skov udleder store mængder drivhusgasJeg ved godt, at hvis biodiversitetsfolket fik fat i mig ville jeg blive sat på hjul og stejle og senere brændt på bålet for de her blasfemiske påstande. Ikke desto mindre er det fakta, som man nødvendigvis må tage i betragtning, når man skal afgøre, hvilken slags skov, der skal plantes og dyrkes i fremtiden. Der er ved at blive begået en eklatant fejltagelse i bestræbelserne på at opnå en fremtidig klimaneutralitet. Når man taler om at udlægge urørt skov, er det så at sige ”helt ude i skoven”.

Det er et faktum, at træ, der ligger og rådner i skoven, udsender mere end dobbelt så meget drivhusgas, som det optog, da det groede. ”Det kan ikke lade sig gøre” vil nogen sige, men jo det kan det. Træ, der rådner, udsender både CO2 og metan, hvor det tilnærmelsesvis kun optog CO2, da det groede. Russiske forskere har påvist (bakket op af en række andre forskere), at træ i gennemsnit udsender 86% CO2 og 14% metan (CH4), når det rådner (se litteraturhenvisninger sidst i indlægget). Når træ derfor optager 100% CO2, udsender det 86% CO2 og 14% CH4, når det rådner. De 14% CH4 er ca. 10 gange værre drivhusgas end CO2. (Her vil nogen sige ”Men hov, er metan ikke 28 gange værre end CO2?”. Jo, men det er på vægtbasis. Her taler vi om molekylbasis, og så er forholdet ca. 10). Rådnegassen fra træet giver altså en drivhuseffekt på 86% fra CO2 og 140% fra CH4, eller i alt 226% CO2-ækvivalenter. Om tallet er lige præcis 226% er ikke så vigtigt. Budskabet er, at træ, der rådner, udsender mere end dobbelt så meget drivhusgas, som det optog, da det groede.

Men skal vi så fælde alle skove? Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal bare gøre os det klart, at hver gang vi indsamler noget træ fra skoven og bruger det til energiformål i stedet for fossilt brændsel, og i stedet for at det rådner, så sparer vi klimaet for over 200% drivhusgas. Det er kun forskellen mellem det at indsamle træet og det ikke at indsamle træet, som betyder noget for de 200%. Det er derfor helt rigtigt, at vi skal plante ny skov for at hjælpe klimaet, men det skal være DYRKET skov til energiformål og IKKE urørt skov, hvor al træet jo i sidste ende rådner op, når de gamle træer falder. Hvordan i alverden er vi nået dertil, at politikere og endda forskere tror, at urørt skov er bedre end dyrket skov? Som tror, at det er bedre at lade skoven uddunste al den CO2 den optog (plus noget metan) i stedet for at indfange denne CO2 ved at anvende træet til energiformål til erstatning for fossilt brændsel? Der er nogle dygtige og kyniske lobbyister (måske fra den ”fossile” verden?), som har vendt alting på hovedet.

Vi skal bruge skovene ved at udnytte deres evne til at binde drivhusgasser og derefter minimere den mængde, de udsender igen. Det kan vi gøre med dyrket skov, når den dyrkes hensigtsmæssigt. Urørt skov er en af de største drivhusgasudledere i verden. Se på fakta, se på referencerne! Referencer:https://www.researchgate.net/publication/225141373_Methanogenic_activity_of_woody_debrishttps://www.biopress.dk/PDF/metan-fra-skovene-2013-mere-mellem-himmel-og-jord/viewhttps://www.biopress.dk/PDF/Baggrundsartikler/referencer-til-artiklen-metan-fra-skovene/viewhttps://www.biopress.dk/PDF/dode-traeer-i-skoven-udleder-bade-co2-og-metangashttps://www.biopress.dk/PDF/mere-naturskov-vil-belaste-klimaethttps://www.hededanmark.dk/nyheder/forskere-og-medier-farer-vild-i-debat-om-brug-af-trae-til-energiformaal

Skov består af træer. Træer gror og opsamler CO2 i ved, blade, bark og rødder. Når træ fældes og skæres op bliver der ikke kun tømmer, møbeltræ mv, men også ret meget bark, savsmuld og afskær, som kun hensigtsmæssigt kan bruges til energianvendelse. Derfor kan man ikke vælge enten eller. Opsamlingsperioden for CO2 i ved kan forlænges væsentligt ved at fælde og opskære træ.

Men en helt almindelig dansk løvskov opsamler årligt 7 - 8 tons CO2 pr. ha. i form af stammetræ. Dertil kommer så 3 - 5 tons løv, som hvert år fældes og løbende omsættes i skovbunden. Og når træet fældes vil alle rødder og selve støddet normalt blive tilbage i skoven og altså være en del af kulstofmængden i jorden. Samlet set kan man med normalt dyrket skov kun regne med at kunne bevare omkring halvdelen af den opsamlede CO2 i form af træprodukter, mens den anden halvdel enten bliver tilbage i skoven - og der er rigtig mange år om at blive omsat - eller bliver energiudnyttet.

Så diskussionen om skovens opsamling af CO2 og omsætningen heraf i urørt eller dyrket skov er særdeles kompleks og åbner mulighed for mange trosretninger, som det tydeligt fremgår af de mange indlæg.

Men det er logisk, at de sukkerstoffer, som træ hovedsageligt består af, ved nedbrydning afgiver deres kulstof til atmosfæren i form af CO2.

Produktionsskove ... og de spiller også en stor rolle som levesteder for dyr og planter.

Det kan i høj grad diskuteres: https://www.theguardian.com/environment/gallery/2021/apr/16/forests-felling-swedens-ancient-trees-biodiversity-sami-environment

Fokus på øget biomasse Øget arealanvendelse og intensivering er på sammevis som fossile brændsler en "driver" for udledning jf. IPCC. På samme vis bindes flere drivhusgasser i jorden, hvis vi konverterer arealer fra opdyrkede til "naturlige" arealer med høj biomasse (over og under jord) per m2. Det bør ikke være en snak om ny eller gammel skov, men en snak om hvordan vi sikre en øget global biomasse, hvis vi skal nå i mål på klimaagendaen.

Man kan måle og drive videnskab til verdens ende. Men det er logisk, at de sukkerstoffer, som træ hovedsageligt består af, ved nedbrydning afgiver deres kulstof til atmosfæren i form af CO2. Kun ved at stoppe nedbrydningen kan man undgå, at skov bliver CO2 neutral i længden. Hvis skov skal blive en spiller om at fjerne CO2, må man stoppe nedbrydningen af træet, for eksempel ved at grave det dybt ned i jorden. Diskussionen om skovs indflydelse på luftens CO2 indhold er derfor ganske uden betydning.

sålænge dansk landbrug bruger ca. 1,7 mio tons hjemmedyrket og 1 mio ekstra tons importeret planteprotein til at opfodre 0,7 mio tons animalsk protein, er der vist plads til en del mere både ny brugsskov og gammel fredet skov herhjemme og i udlandet.

Delikatesse-grisene og køerne, som spises ved særlige anledninger, kan så gå frit rundt i nogle af de mange skove og bidrage til diversiteten.

Dermed også et større datagrundlag at klimaforske videre i.

Selv om ny forskning sår tvivl om gamle skoves klimaeffekt, tror flere organisationer og eksperter stadig på dem

Lad os lige få på det rene hvad denne debat handler om. I 2008 fik Sebastian Luyssaert udgiven en artikel i Nature (Luyssaert, S., et al. (2008). Old-growth forests as global carbon sinks. Nature 455(7210): 213-215.), som fandt, at skove bliver ved med at optage CO2 selv når de bliver meget gamle, op mod 800 år.

I 2021 fik Per Gundersen udgivet en artikel i Nature (Gundersen et al. (2021). Old-growth forest carbon sinks overestimated. Nature, 591(7851)), som GENBEREGNER Luyssaerts analyse med de SAMME data, og finder at Luyssaerts konklussioner ikke holder vand. Det er Nature artiklen fra 2021, der diskuteres ovenover.

Så er der organisationer, der, jf manchetten til denne artikel i ing.dk, melder ud at artiklen fra 2021 TROR de ikke rigtig på. Der er nogle metodiske problemer, data er måske ikke repræsentative m.m. Sjovt nok, har flere af de samme organisationer i den grad brugt Luyssaerts 2008 artikel som det VIDENSKABELIGE BEVIS på at gamle skove opsuger CO2.

De to artikler i Nature bygger på SAMME data, og TRO er noget, der hører hjemme i kirken (eller andre religiøse institutioner).

Træ betragtes IKKE som CO2 neutralt!

Karsten Thomsens forståelse af klimaregnskabet er desværre faktuelt forkert. træ betragtes ikke som CO2 neutralt og den forskel, der rigtig nok er på om træ bruges til grydeskeer eller brændes af afspejler sig i den måde klimaregnskabet opgøres på.

Fin afslutning, - en skov er ikke et teknisk anlæg til mennesker.

Fin afslutning, - en skov er ikke et teknisk anlæg til mennesker.

Herudover er det vigtigt at holde fast i at skov ikke er årsag til de klimaforandringer vi oplever, og derfor er løsningen på klimaforandringerne naturligvis heller ikke at fælde skov, og da slet ikke gammel skov. Uanset hvad skov måtte optage eller udlede, så har det stået på i bogstaveligt talt millioner af år - uden at det har ført til klimaforandringer. De klimaforandringer vi oplever skyldes alt overvejende brugen af fossile brændsler, og løsningen er derfor at skifte til andre ikke-fossile energikilder.

Fin afslutning, - en skov er ikke et teknisk anlæg til mennesker.