Eksperter strides om ammoniak og helbredsskader

Bliver ammoniak totalt omdannet til små partikler, og hvor farlige er de så?

Det er centrale elementer i en hidsig debat, der kører her på ing.dk og i den trykte udgave af Ingeniøren.

Debatten tager udgangspunkt i en rapport fra Aarhus Universitet, der sidst i marts udnævnte landbrugets udledning af ammoniak til den dominerende bidragyder til de helbredsskader som luftforurening påfører os.

Eksperter diskuterer i hvor høj grad ammoniak fra landbruget omdannes små, sundhedsskadelige partikler. (Foto: Biofoto) Illustration: Biofoto

Bidraget fra landbruget skyldes, at udledninger af ammoniak (NH3) omdannes til partikler i atmosfæren (ammoniumsulfat og ammoniumnitrat). Det fremgik af rapporten, der er udarbejdet af et tværfagligt, dansk forskningscenter ved navn Centre for Energy, Environment and Health. Hovedmanden bag den omfattende analyse er seniorforsker Jørgen Brandt fra DMU Aarhus Universitet.

Useriøse tal om ammoniak

Rapportens konklusion fik seniorforsker ved Institut for Plantebeskyttelse og skadedyr ved Aarhus Universitet, Niels Spliid til fare i blækhuset i Ingeniøren.

Læs Niels Spliids kronik på ing.dk her.

Han kaldte rapportens tal useriøse og påpegede, at det hverken er påvist, at samtlige ammoniakdampe rent faktisk blev omdannet til de helt små partikler, ligesom han heller ikke mente, at det er bevist, at disse små partikler fra ammoniak er lige så farlige som dieselrøg og tungmetaller.

Fredag tog rapportens forfattere til genmæle her på ing.dk og erkendte, at måske omdannes lidt af ammoniakken til større partikler, men at det stadig er hovedparten, der bliver til de små. Og han konkluderer, at man ved, at de fine partikler er skadelige, men at man ikke ved til bunds, hvorfor de er farlige.

Læs forfatternes kronik på ing.dk her.

»Men fordi der er noget, vi ikke ved, er det jo ikke ensbetydende med, at vi ikke skal bruge den viden, som vi faktisk har,« skrev de fredag.

Ny bog giver Brandt delvis ret

I dag melder så Brian Jacobsen fra Fødevareøkonomisk Institut sig på debat-banen med en henvisning til en helt ny europæisk bog om hele kvælstofkredsløbet, som han har været bidragyder til.

I alt 200 forskere har bidraget og han kalder den en parallel til FNs klimapanels rapporter - bare på kvælstof i stedet for CO2.

»Bogen siger også noget om sammenhængen mellem kvælstof og luftforurening og hvordan man ser på sagerne i Europa. Ifølge fagfolkene foreligger der ikke data, der endegyldigt knytter ammoniak til omfanget af partikler på under 2,5 mikrometer, hvorfor de sundhedsmæssige konsekvenser er usikre,« siger Brian Jacobsen.

Læs Brian Jacobsens kronik på ing.dk her.

»Det er altså ikke sikkert, at al ammoniak bliver til den type partikulær forurening der er skadelig, og den usikkerhed bør efter min mening indgå i de økonomiske beregninger« siger han.

Han tilføjer, at selv med en konservativ vurdering af sundhedsomkostningerne, er skaderne dog større end det, det koster at reducere ammoniak-udslippet yderligere.

Han kalder derfor bogens budskab for en delvis støtte til resultaterne fra Center for Energi, Miljø og Sundhed samt Institut for Folkesundhed.

Brian Jacobsen henviser i øvrigt til, at Danmark allerede har reduceret ammoniaktabet betydeligt. Konkret har vi reduceret udslippet fra 105.000 ton i 1990 til 65.000 ton i 2010.

Noget tyder på at kravene til Danmark fremover vil blive skrappe og med et mål på ca. 53.000 ton i 2020 vil der altså være tale om en halvering siden 1990.

Dokumentation

Læs rapporten her
Link til bogen The European Nitrogen Assessment

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der er hold i debatten om ammoniak og helbredskader, så undrer det mig som lægmand, at landmænd som befolkningsgruppe, har en af landets højeste gennemsnitsalder.

Mvh Frederik B Frederiksen

  • 0
  • 1

Hvis landbrugets ammoniak udledning giver anledning til en væsentlig del af partiklerne, så må der være en væsentlig variation hen over året som følger gylleudbringningen. Show me the data...

(Jeg har selvfølgelig selv forgæves ledt efter det her: http://www2.dmu.dk/Pub/FR799.pdf)

Noget andet debatten her knap har været omkring er eksponeringsspørgsmålet. Trafikkens udledning følger jo befolkningstætheden mens det er omvendt for landbruget. Har man taget højde for det?

  • 0
  • 0

Det er jo typisk at man måler partikler, og ved at de kan være farlige, som for eksempel asbest. Derefter så glemmer man alt om hvad partiklerne består af og udmaler alle mulige skrækscenarier. Som eksempel kan man tage almindelig tåge eller havgus, det er jo også partikler eller sågar regn, men er de også farlige? Selv luften består jo af partikler i form af molekyler. Jeg kunne godt ønske at der blev målt lidt mere på disse partikelfiltre, så man vidste hvilke partikler man egentlig havde fanget.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten