Eksperter: Statsstøtte til antibiotika

Det er dyrt at udvikle nye former for antibiotika og indtjeningen er for lav til at dække udgifterne. De store medicinalselskaber har derfor haft lukket ned for udviklingen siden 50'erne, men med den stigende resistens blandt bakterierne er der et stort behov for nye midler.

»Der skal tages nogle initiativer fra politisk hold, så det bliver økonomisk rentabelt for medicinalvirksomhederne at udvikle nye former for antibiotika,« siger Niels Frimodt-Møller, professor og overlæge ved Afdeling for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne ved Statens Serum Institut.

Han understreger, at han ikke har løsningen, men at politikerne må overveje, hvordan de får stimuleret udviklingen af nye antibiotika i det private erhvervsliv.

Frank Møller Aarestrup, der er forskningsprofessor ved DTU Fødevareinstituttet, sidder med i en arbejdsgruppe under Verdenssundhedsorganisationen WHO, der skal lave en handlingsplan for at løse problemet med antibiotikaresistens. WHO ser antibiotikaresistens som en af de største sundhedsmæssige udfordringer i verden.

Frank Møller Aarestrup fortæller, at man i WHO og andre lande, f.eks. USA, blandt andet ser på, at det offentlige kunne støtte udvikling af nye antibiotika ved f.eks. at lade virksomheden trække udgifterne fra i skat, indgå konsortier mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder, betale for den kliniske afprøvning, give et tilskud for stoffet, forlænge patentrettighederne mv.

Modarbejder ved at beskytte

Lige nu er situationen dog den, at myndighederne verden over alt andet end stimulerer udviklingen af nye antibiotika, påpeger Niels Frimodt-Møller.

»Fra offentlighedens side gør vi alt, hvad vi kan, for at sænke forbruget, da vi kan se, at det er den bedste måde at få sænket resistensniveauet på - så vi er i princippet i konstant i opposition til lægemiddelindustrien, der gerne vil sælge så meget som muligt,« siger Niels Frimodt-Møller.

Han påpeger, at især nye midler vil man sørge for at bruge så lidt som muligt og reservere til særligt alvorlige tilfælde, så der går så længe som muligt før der kommer resistensproblemer.

Og det er helt nødvendige tiltag, påpeger han og bakkes op af Frank Møller Aarestrup.

»Når der går så lang tid, før der kan komme nye former for antibiotika, og vi slet ikke ved, om der kommer nye typer, er det nødvendigt, at der bliver passet godt på dem, man har,« siger Frank Møller Aarestrup.

Det kræver bl.a., at man er varsom med at bruge antibiotika og at rette antibiotikum, dosering og koncentration vælges i de enkelte tilfælde - ligesom at hygiejnen skal forbedres overalt, så infektionsrisikoen og dermed behovet for at bruge antibiotika sænkes.

Men det er også strengt nødvendigt med nye former for antibiotika, understreger Frank Møller Aarestrup.

»Vi skal sørge for, at der hele tiden kommer nye antibiotika på markedet, for uanset hvor gode vi bliver til at begrænse antibiotikaforbruget, vil vi få behov for nye antibiotika til at behandle med. Og i øjeblikket går det kun en vej; der bliver flere og flere resistente bakterier, og ergo bliver der flere dødsfald. Jo før vi gør noget ved det, des bedre, og jo længere vi venter, des sværere bliver det at gøre noget. Det er om at se at komme i gang.«

Skulle have handlet i 1942

Han påpeger, at Alexander Fleming, der fandt penicillin, allerede i 1942 advarede mod resistens og at man skulle have sat ind allerede dengang. Konsekvensen i dag er alt fra superbakterier, der slet ikke kan behandles, til øget risiko for at dø af simple infektioner, fordi det traditionelt brugte antibiotikum ikke virker.

»Problemet er, at det antibiotikum man vælger at give til en patient, der kommer ind med en infektion, i mange tilfælde ikke længere virker, og det øger risikoen for at dø af infektionen,« siger han og forklarer, at det gerne tager en uge, før man får svar på, hvilken type bakterier, man er angrebet af, og om de er resistente over for visse typer antibiotika.

I dag er man i rigtig mange tilfælde oppe på, at et antibiotikum ikke længere virker i mere end ti pct. af tilfældene - og så vil det bedste være at skifte til et andet førstevalg, påpeger han.

Og så er der ikke mindst den øgede risiko ved operationer, når det forebyggende antibiotikum mister sin effekt. Det vil til sidst betyde, at simple operationer som fjernelse af en tand eller reparation af korsbåndsskader droppes, fordi risikoen for en uhelbredelig infektion er for stor.

»Det er umuligt at sikre, at der slet ingen bakterier er ved operationen, så hvis ikke man kan forebygge med antibiotika, fordi bakterierne er resistente, så skal man til alvorligt at overveje om man vil tage chancen og få en ny hofte.«

Resistens og manglen på alternativer til de eksisterende antibiotika er et virkelig stort problem, understreger han.

»Vi behøver ikke dræberbakterier. Det er nok at den almindelige præventive behandling ikke virker, så kan vi godt glemme alle de kirurgiske landvindinger, vi har gjort de seneste 50 år, for risikoen for at dø er simpelthen for stor.«