Eksperter splittede om havbrug: Hvor mange muslinger skal der til for at holde farvande forureningsfrie?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter splittede om havbrug: Hvor mange muslinger skal der til for at holde farvande forureningsfrie?

Muslinger på line er en af de installationer, der kan bruges til at kompensere for forurening med kvælstof og fosfor fra havbrug. Men forskerne er unige om, hvor store muslinge opdræt, der skal til for at kompensere i åbne farvande. Illustration: Dansk Skaldyrcenter

»Sammenfattende er det muligt at lave kompenserende muslingeopdræt i alle indre danske farvande, og der findes teknologiske løsninger på stort set alle de udfordringer, der er,« lød det fra én ekspert. Men samtidig fastslog en anden:

»Vi bliver nødt til at have nogle testliner og lave nogle modelleringsøvelser, vi skal kigge på data, og så skal vi lave nogle bedre kort. Så kan vi sige, hvad arealeffektiviteten vil være i de forskellige vandområder.«

Sådan fremstod uenigheden, da i alt fem eksperter tirsdag var indkaldt til høring i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Her skulle de give udvalgets politikere en bedre videnskabelig forståelse for et omdiskuteret lovforslag, der mod brug af miljøkompenserende virkemidler – i praksis muslinger – giver mulighed for flere havbrug i danske farvande, hovedsageligt i Kattegat.

Læs også: ANALYSE: Fosfor kan blive næste kampplads i vandmiljøet

Den første ekspert er Jens Kjerulf Petersen, professor ved DTU Aqua. Den anden er Karen Timmermand, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og sammen med de øvrige eksperter formåede de givetvis at skabe mere indsigt, men en ensartet forståelse er måske tvivlsom. For eksperterne var splittede både hvad angår spørgsmålet om det videnskabelige grundlag for selve lovforslaget og hvad angår konsekvenserne af en vedtagelse.

Læs også: Muslingeopdræt kan bremse iltsvind i Limfjorden

Fjorde vs. åbne farvande

Forslaget er et ændringsforslag til L 111 og kommer som følge af den tidligere regerings fødevare- og landbrugspakke. Og siden det blev fremsat i december sidste år, har både eksperter og politikere diskuteret det flittigt.

Det skyldes blandt andet, at lovforslagets indhold om brug af muslinger som kompenserende virkemiddel hovedsageligt baserer sig på viden fra forsøg lavet i Skive Fjord, mens muslingerne skal kompensere for kvælstof- og fosforforurening fra havbrug i åbne farvande. Altså to forskellige slags vandområder.

Læs også: Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer

Her er Karen Timmermand og Jens Kjerulf Petersen enige om, at muslingeopdræt har en kompenserende effekt. Men de er uenige om, hvor store usikkerheder der på baggrund af den eksisterende viden er forbundet med at vurdere det nødvendige omfang af muslingerne til brug på åbne farvande. Karen Timmermand er groft sagt mere skeptisk, mens Jens Kjerulf Petersen, som er én af forskere bag forsøgene i Skive Fjord, er mindre utryg ved, at det rette niveau kan findes.

Intet miljømæssigt råderum

Når det er så vigtigt at have kendskab til muslingernes kompenserende effekter, skyldes det, at der ifølge høringens oplæg bliver udledt op mod 100 ton kvælstof og 12 ton fosfor fra et enkelt, gennemsnitligt havdambrug. Med en øget udledning af disse næringsstoffer øges produktionen af alger, som i sidste ende kan føre til iltsvind.

Kan muslingerne optage næringsstofferne, kan miljøkonsekvenserne begrænses. Men det kræver, at man som havbrugsejer kan finde ud af at dimensionere størrelsen af sin kompenserende muslingefarm, så den passer til udledningerne fra ens fiskeopdræt.

Læs også: Forskere vil rense danske fjorde med muslinger

Ifølge Karen Timmermand er de danske farvande ikke sunde nok til at bære konsekvenserne af en underdimensionering:

»Man kan se, at der i de danske vandrammedirektivområder ikke er nogen god økologisk tilstand, og der er et behov for kvælstofreduktion i alle områderne,« forklarede seniorforskeren.

Områderne inden for vandrammedirektivet dækker over de kystnære havområder, som er underlagt EU’s vandrammedirektiv. Her kunne seniorforskeren understøtte sin pointe ved at fremvise tal, som peger på, at 117 ud af 119 af disse havområder på nuværende tidspunkt ikke opnår en god økologisk tilstand, hvorfor de som udgangspunkt ikke kan klare en merudledning:

»Miljømæssigt set er der ikke noget råderum – Kattegat kan ikke rumme mere kvælstof,« fastslog Karen Timmermand.

Store naturlige usikkerheder

I modsætning til dette synspunkt mener Jens Kjerulf Petersen, at usikkerhederne ved at ekstrapolere resultaterne fra Skive Fjord til de åbne farvande er i en lille størrelsesorden. I hvert fald når man sammenligner med de naturlige variationer i havenes næringsindhold, der opstår som følge af meteorologiske variationer:

»Selvom enhver merudledning i princippet er forkert, skal man bare huske på, at der naturligt er store variationer i næringstilførslen til de danske farvande,« sagde Jens Kjerulf Petersen og uddybede:

»Så ikke for at bagatellisere noget, men selv hvis der ikke er fuld målopnåelse, er det i hvert fald inden for den ramme af mange usikkerheder, der er i naturen.«

Hvor Karen Timmermand er nervøs ved, hvorvidt man kan lave korrekte dimensioneringer af muslingeopdrættene på baggrund af den eksisterende viden fra Skive Fjord, er Jens Kjerulf Petersen ikke nær så skeptisk:

»Vi behøver mere viden på det her område, men jeg vil sige, at det ikke er det, som er den primære barriere i forhold til det her,« sagde professoren.

Modellerne ser fine ud

Til at supplere Karen Timmermand og Jens Kjerulf Petersen, deltog også Jens Borum, lektor ved Freshwater Biology ved Københavns Universitet, og Mads Birkeland, havbiolog ved Dansk Hydraulisk Institut i høringen.

Med hver sin tilgang til problemstillingen tilkendegav de hver sin vurdering af de miljømæssige konsekvenser af at dyrke fisk med kompensation fra forskellige marine virkemidler.

Læs også: Biprodukt fra havbrug kan give svin skaldyr på menuen

Hos Dansk Hydraulisk Institut har Mads Birkeland været med til at modellere konsekvenserne en tænkt fiskefarm ud for Djursland. Ved høringen kunne han præsentere, hvordan modellens udfald ikke viser øget algeproduktion, når dambrugene kompenseres:

»Det, vi grundlæggende kan se ud fra vores beregninger, er, at etablering af et havbrug vil ikke medføre ændringer i vandets klarhed,« konkluderede Mads Birkeland.

Skadeligt bundfald

Helt så sikker var Jens Borum ikke. På baggrund af en opsummering af de gennemsnitlige udledninger af kvælstof og fosfor fra et havbrug, samt de gennemsnitlige optag fra et muslingeopdræt, pegede han på, at kompensation i teorien er muligt. Men om det i praksis kan lade sig gøre, turde lektoren ikke sige.

Han fremhævede desuden, hvordan havbundsmiljøet også påvirkes, som følge af organisk materiale fra både fiske- og muslingeopdrættet, der synker til bunds. Det får ham til at komme med en mere kritisk vurdering end Mads Birkeland:

»Jeg vil sige, at udvidelse eller etablering af havbrug med eller uden kompenserende virkemidler ikke kan ske i, eller tæt på, farvande, hvor kravet om god økologisk tilstand ikke er opfyldt, hvis man inkluderer bundfauna og bundforhold i vurderingen,« konkluderede Jens Borum.

Udover de nævnte eksperter blev også Anders Koed, seniorforsker og vicedirektør ved DTU Aqua, hørt om risici for infektionerne og spredning af lakselus med et øget antal dambrug i Danmark.

Læs også: Robot skyder lakselus med laser

Denne artikel blev opdateret d. 27/4 kl. 10.25. Tidligere fremgik det, at de to forskere Karen Timmermand og Jens Kjerulf Petersen var uenige om, hvorvidt det er muligt at ekstrapolere data fra forsøg i Skive Fjord. De to forskere er enige om, at muslinger kan bruges som kompenserende virkemiddel, men er uenige om usikkerhederne ved at beregne det nødvendige omfang af muslinger i åbne farvande.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De er dog enige om at muslinger, vil rense vandet.
Så "splittede" er vel en overdrivelse?

Uenigheden er iøvrigt forholdsvis ligegyldig, da mængden af muslinger vil tilpasse sig mængden af mad og vandgennemstrømning, hvis der etableres rigeligt med bosteder.

  • 1
  • 4

Man kan altid diskutere usikkerheder. Spørgsmålet er efter min opfattelse, hvem der bærer ansvaret for at dokumentere konsekvenserne og tage konsekvensen heraf. Det danske forvaltningsparadigme er "regulering og kontrol", hvilket indebære, at det offentlige bærer ansvaret og derfor må være "helt sikker" på effekter før et regelgrundlag kan udarbejdes. Heroverfor står den resultatbaserede forvaltning, der indebærer at virksomheden får en udledningsret - det kan være 0 kg kvælstof, hvis der kræves fuld kompensation, og ansvaret for at dokumentere og overholde dette, OG friheden til at vælge og udvikle de teknologier der er mest effektive. Overholdes målene ikke skal produktionen tilpasses eller lukkes - hvad der nu skal til for at kravene er opfyldt.

Det er jo noget som regeringens akvakulturudvalg anbefalede i maj 2010. Men det er jo sådan med forvaltningsinertien, at den rykker sig ikke uden videre

  • 4
  • 1

med de allerede forekommende kvælstof og fosformængder, uden at vi skal til at kigge på, om vi kan "presse citronen mere".

Muslinger som oprensning kan vel være fin ide - lad os prøve at bruge det til at redde nogle af vore allrede ødelagte indr farvande i stedet for som en ynkelig undskyldning for at svine dem mere til.

Hvis vi skal til at lave "kultur"fisk i større stil (og det bliver vi nødt til, hvis vi skal fortsætte med at spise fisk) skal det nok ske i lukkede landbaserede fiskefarme med integrerede rensningsanlæg. Jeg ved at nogle danske firmaer er langt med sådanne systemer.

mvh Flemming

  • 14
  • 2

Hvorfor dropper man ikke bare tanken om fiskeopdræt i havet og flytter produktionen på land under kontrollerede forhold ? Ingen tvivl om at det koster mange penge at få det stablet på benene men et ødelagt havmiljø har også sin pris.

  • 5
  • 2

Er vi flyttet til "omvendt land"?

Naturligvis skal havfisk opdrættes på havet og det er klart bedre end at fiske havene tomme efter"vilde" fisk.
Havbrug fungere udenærket og muslinger kan rense vandet ved brugene, er der enighed om.

At vi har indre farvande der er forurenet med kvælstof og lign, er vel ganske uinteressant i en debat om muslinger der renser vandet efter havbrug i fjorde og sunde.
Medicinrester? Der er vidst nogen der ikke har spist deres egen medicin?

Skal vi så også til at dyrke tomater på havet og opdrætte fugle under jorden?

  • 1
  • 12

Michael:

Er vi flyttet til "omvendt land"?

Selvfølgelig skal fiskeopdræt til konsumfisk foregå i kontrollerede forureningsfrie miljøer. Disse er i sagens natur meget nemmere at etablere på land end i havet.

Medicinrester? Der er vidst nogen der ikke har spist deres egen medicin?

Medicinrester fra havdambrug er et kæmpeproblem, de steder hvor disse kører large scale. Var netop på Vancouver Island sidste år. hvor man talte meget om vilde laks, der var påvirkede af den massive medicinering fra havdambrug.

Skal vi så også til at dyrke tomater på havet og opdrætte fugle under jorden?

I forvejen dyrker vi jo tomater og opdrætter høns i "lukkede miljøer" - og nej, det er ikke under havet, det er på landjorden, netop fordi det er på landjorden, det er nemmest på alle måder. - fuldstændig ligesom det vil være det med fisk, hvis man skal sikre miljøet.

Edit: Vi "opdrætter" jo heller ikke høns ude skoven - vel? ;o)

mvh Flemming

  • 8
  • 1

Er der nogen der kan opklare for mig, hvorfor Ib Poulsen fra DF ikke deltog ved høringen?
Kan det tænkes, at det er fordi at han er kritisk overfor forslaget, der vil kunne forringe kystfiskeriet?
Se også relaterede artikler om høringen og om fravalg af kritisk ekspert på:
https://gylle.dk

  • 0
  • 0

Michael....den med vildfiskene holder simpelthen ikke, da der bruges flere kilo vildfiskene til foder end der produceres.......så ud over de miljømæssige konsekvenser er havdambrugene en belastning for vores vildfiskene.

  • 2
  • 1

Thomas- forklar venligst?
Påstår du at der fiskes flere vilde fisk op som fodder for havbrugs fisk, end der produceres?
Hvis det er tilfældet, hvorfor bliver det så bedre af at blive flyttet på land?

  • 0
  • 0

Der er nok ikke uenighed om muslingernes gavnlige virkning. Forskellen er bare at man i Limfjorden brugte det til forbedre miljøet i forhold til en eksisterende forurening, så her var alle resultater positive. I forhold til havbrug taler man om at tillade en ny forureningskilde og så håbe på at muslingerne kan redde miljøet, så hvis de kan kompensere 75% er der ikke som i Limfjorden 75% succes, her vil der være 25% mere forurening. En anden ting er at det samlede regnestykke måske går nogenlunde op set over de indre danske farvande, men den dag vindretning eller strømnings forholdene er anderledes, så er det jo ikke sikkert at muslingerne får noget at spise, så ender algesuppen inde på badestranden og rammer turist industrien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten