Eksperter splittede om havbrug: Hvor mange muslinger skal der til for at holde farvande forureningsfrie?

»Sammenfattende er det muligt at lave kompenserende muslingeopdræt i alle indre danske farvande, og der findes teknologiske løsninger på stort set alle de udfordringer, der er,« lød det fra én ekspert. Men samtidig fastslog en anden:

»Vi bliver nødt til at have nogle testliner og lave nogle modelleringsøvelser, vi skal kigge på data, og så skal vi lave nogle bedre kort. Så kan vi sige, hvad arealeffektiviteten vil være i de forskellige vandområder.«

Sådan fremstod uenigheden, da i alt fem eksperter tirsdag var indkaldt til høring i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Her skulle de give udvalgets politikere en bedre videnskabelig forståelse for et omdiskuteret lovforslag, der mod brug af miljøkompenserende virkemidler – i praksis muslinger – giver mulighed for flere havbrug i danske farvande, hovedsageligt i Kattegat.

Den første ekspert er Jens Kjerulf Petersen, professor ved DTU Aqua. Den anden er Karen Timmermand, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og sammen med de øvrige eksperter formåede de givetvis at skabe mere indsigt, men en ensartet forståelse er måske tvivlsom. For eksperterne var splittede både hvad angår spørgsmålet om det videnskabelige grundlag for selve lovforslaget og hvad angår konsekvenserne af en vedtagelse.

Fjorde vs. åbne farvande

Forslaget er et ændringsforslag til L 111 og kommer som følge af den tidligere regerings fødevare- og landbrugspakke. Og siden det blev fremsat i december sidste år, har både eksperter og politikere diskuteret det flittigt.

Det skyldes blandt andet, at lovforslagets indhold om brug af muslinger som kompenserende virkemiddel hovedsageligt baserer sig på viden fra forsøg lavet i Skive Fjord, mens muslingerne skal kompensere for kvælstof- og fosforforurening fra havbrug i åbne farvande. Altså to forskellige slags vandområder.

Her er Karen Timmermand og Jens Kjerulf Petersen enige om, at muslingeopdræt har en kompenserende effekt. Men de er uenige om, hvor store usikkerheder der på baggrund af den eksisterende viden er forbundet med at vurdere det nødvendige omfang af muslingerne til brug på åbne farvande. Karen Timmermand er groft sagt mere skeptisk, mens Jens Kjerulf Petersen, som er én af forskere bag forsøgene i Skive Fjord, er mindre utryg ved, at det rette niveau kan findes.

Intet miljømæssigt råderum

Når det er så vigtigt at have kendskab til muslingernes kompenserende effekter, skyldes det, at der ifølge høringens oplæg bliver udledt op mod 100 ton kvælstof og 12 ton fosfor fra et enkelt, gennemsnitligt havdambrug. Med en øget udledning af disse næringsstoffer øges produktionen af alger, som i sidste ende kan føre til iltsvind.

Kan muslingerne optage næringsstofferne, kan miljøkonsekvenserne begrænses. Men det kræver, at man som havbrugsejer kan finde ud af at dimensionere størrelsen af sin kompenserende muslingefarm, så den passer til udledningerne fra ens fiskeopdræt.

Ifølge Karen Timmermand er de danske farvande ikke sunde nok til at bære konsekvenserne af en underdimensionering:

»Man kan se, at der i de danske vandrammedirektivområder ikke er nogen god økologisk tilstand, og der er et behov for kvælstofreduktion i alle områderne,« forklarede seniorforskeren.

Områderne inden for vandrammedirektivet dækker over de kystnære havområder, som er underlagt EU’s vandrammedirektiv. Her kunne seniorforskeren understøtte sin pointe ved at fremvise tal, som peger på, at 117 ud af 119 af disse havområder på nuværende tidspunkt ikke opnår en god økologisk tilstand, hvorfor de som udgangspunkt ikke kan klare en merudledning:

»Miljømæssigt set er der ikke noget råderum – Kattegat kan ikke rumme mere kvælstof,« fastslog Karen Timmermand.

Store naturlige usikkerheder

I modsætning til dette synspunkt mener Jens Kjerulf Petersen, at usikkerhederne ved at ekstrapolere resultaterne fra Skive Fjord til de åbne farvande er i en lille størrelsesorden. I hvert fald når man sammenligner med de naturlige variationer i havenes næringsindhold, der opstår som følge af meteorologiske variationer:

»Selvom enhver merudledning i princippet er forkert, skal man bare huske på, at der naturligt er store variationer i næringstilførslen til de danske farvande,« sagde Jens Kjerulf Petersen og uddybede:

»Så ikke for at bagatellisere noget, men selv hvis der ikke er fuld målopnåelse, er det i hvert fald inden for den ramme af mange usikkerheder, der er i naturen.«

Hvor Karen Timmermand er nervøs ved, hvorvidt man kan lave korrekte dimensioneringer af muslingeopdrættene på baggrund af den eksisterende viden fra Skive Fjord, er Jens Kjerulf Petersen ikke nær så skeptisk:

»Vi behøver mere viden på det her område, men jeg vil sige, at det ikke er det, som er den primære barriere i forhold til det her,« sagde professoren.

Modellerne ser fine ud

Til at supplere Karen Timmermand og Jens Kjerulf Petersen, deltog også Jens Borum, lektor ved Freshwater Biology ved Københavns Universitet, og Mads Birkeland, havbiolog ved Dansk Hydraulisk Institut i høringen.

Med hver sin tilgang til problemstillingen tilkendegav de hver sin vurdering af de miljømæssige konsekvenser af at dyrke fisk med kompensation fra forskellige marine virkemidler.

Hos Dansk Hydraulisk Institut har Mads Birkeland været med til at modellere konsekvenserne en tænkt fiskefarm ud for Djursland. Ved høringen kunne han præsentere, hvordan modellens udfald ikke viser øget algeproduktion, når dambrugene kompenseres:

»Det, vi grundlæggende kan se ud fra vores beregninger, er, at etablering af et havbrug vil ikke medføre ændringer i vandets klarhed,« konkluderede Mads Birkeland.

Skadeligt bundfald

Helt så sikker var Jens Borum ikke. På baggrund af en opsummering af de gennemsnitlige udledninger af kvælstof og fosfor fra et havbrug, samt de gennemsnitlige optag fra et muslingeopdræt, pegede han på, at kompensation i teorien er muligt. Men om det i praksis kan lade sig gøre, turde lektoren ikke sige.

Han fremhævede desuden, hvordan havbundsmiljøet også påvirkes, som følge af organisk materiale fra både fiske- og muslingeopdrættet, der synker til bunds. Det får ham til at komme med en mere kritisk vurdering end Mads Birkeland:

»Jeg vil sige, at udvidelse eller etablering af havbrug med eller uden kompenserende virkemidler ikke kan ske i, eller tæt på, farvande, hvor kravet om god økologisk tilstand ikke er opfyldt, hvis man inkluderer bundfauna og bundforhold i vurderingen,« konkluderede Jens Borum.

Udover de nævnte eksperter blev også Anders Koed, seniorforsker og vicedirektør ved DTU Aqua, hørt om risici for infektionerne og spredning af lakselus med et øget antal dambrug i Danmark.

Denne artikel blev opdateret d. 27/4 kl. 10.25. Tidligere fremgik det, at de to forskere Karen Timmermand og Jens Kjerulf Petersen var uenige om, hvorvidt det er muligt at ekstrapolere data fra forsøg i Skive Fjord. De to forskere er enige om, at muslinger kan bruges som kompenserende virkemiddel, men er uenige om usikkerhederne ved at beregne det nødvendige omfang af muslinger i åbne farvande.