Eksperter slår alarm: Sprøjtegifte truer grundvandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Eksperter slår alarm: Sprøjtegifte truer grundvandet

Pesticider fra landbrugets sprøjtegifte finder i stadig stigende grad ned til vores grundvand. Det viser en ny opgørelse, som rådgiverfirmaet Niras har udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Sidste år fandt man pesticidrester i 39 pct. af alle de grundvandsboringer, som myndighederne benytter til at holde øje med udviklingen. Det er vokset fra 32 pct. i 2007.

Og i stadig flere boringer overskrider indholdet af giftstoffer grænseværdien, viser opgørelsen, der omfatter 26 pesticider og nedbrydningsprodukter i 515 analyser.

Professor: Alarmerende udvikling

Udviklingen er alarmerende, mener professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø.

»Når vi finder pesticider med så høj frekvens i grundvandet, er det et problem. Jeg synes ærligt talt ikke, at de tiltag, som myndighederne har i gang, fungerer,« siger han.

Den nye opgørelse er en del af en rapport, der primært skal forklare, hvordan aktivstoffet glyphosat fra Danmarks mest solgte sprøjtegift, Roundup, er havnet i grundvandet. Glyphosat skulle netop ikke kunne forurene vandet.

»Glyphosat sætter prikken over i'et. Fundene viser, at det er meget vanskeligt at bruge kemikalier i store mængder og forhindre, at de kommer ned i grundvandet,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

De nye tal bekymrer også de danske vandværker. Den seneste opgørelse over deres boringer viser, at der er pesticidrester i 23 pct. af dem.

»Indtil videre har vi været i stand til at begrænse antallet af fund over grænseværdien ved at finde nye boringer og lukke gamle. Men det bliver sværere og sværere,« siger konsulent Claus Vangsgaard fra vandværksorganisationen Danva.

Han hæfter sig ved, at der bliver fundet rester fra flere og flere af de sprøjtemidler, der er godkendt i dag, i drikkevandsboringerne - dermed er det ikke kun fortidens synder, der rammer vores drikkevand.

I 2004 var godkendte pesticider kun skyld i, at 0,3 procent af boringerne blev lukket. Det er i dag firedoblet til 1,2 procent, på trods af at nogle af de pesticider, der var tilladt i 2004, i dag er forbudt eller omfattet af restriktioner. Alt i alt er cirka 5 procent af landets godt 8.000 drikkevandsboringer lukket pga. pesticidforening over grænseværdierne.

Godkendelser beskytter ikke vandet

»Det danske godkendelsessystem for pesticider nytter ikke meget, når vi taler om enkelte vandboringer. Selv de mest såkaldt grundvandsvenlige sprøjtemidler risikerer at ryge i vandboringerne i koncentrationer over grænseværdien,« konkluderer Claus Vangsgaard.

Forskningsinstitutionen Geus står for de officielle opgørelser over pesticider i dansk grundvand, men er endnu ikke færdig med sine analyser af målingerne fra 2010. Derfor vil konstitueret statsgeolog Walter Brüsch ikke kommentere den nye opgørelse.

Han påpeger dog, at der i Geus' opgørelser ikke har været en klar stigning af pesticider i de seneste år. Til gengæld viser hans analyser, at mere end fire ud af ti boringer er forurenet.

»Det er slemt nok. De øvre dele af grundvandsmagasiner er meget stærkt påvirket af pesticider,« siger Walter Brüsch.

Den socialdemokratiske miljøordfører Mette Gjerskov kræver, at regeringen straks griber ind over for landbrugets brug af sprøjtegifte, som partiet gerne vil have en afgift på.

»Vi ser giftstoffer i grundvandet igen og igen,« siger hun og påpeger, at landmændene stadig oftere sprøjter deres marker.

Miljøstyrelsen følger udviklingen nøje.

»Men vi skal se flere detaljer om hvert enkelt pesticid i overvågningsrapporten, før vi kan konkludere noget. Så vi har bedt om, at man tydeligt kan se, hvilke stoffer der er forbudt, og hvilke der stadig er tilladt,« siger kontorchef Lea Frimann Hansen.

Udviklingen er alarmerende, mener professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø

  • professoren citeres således:

Når vi finder pesticider med så høj frekvens i grundvandet, er det et problem

  • kan det så heraf udledes, at 'problemer' [b]generelt[/b] er 'alarmerende'? :)
  • 0
  • 0

Det er godt nok landbruget, der bruger midlerne, men de er godkendt af Miljøstyrelsen, så landbruget er i god tro, og Miljøstyrelsen er ansvarlig for forureningen.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker så udgør værdien af kornproduktionen i DK kun ca. 15-20. milliarder. Det er jo ikke store værdier - en efterlønsordning koster tilsvarende 15 milliarder.

Måske er løsningen at forbyde al sprøjtning i DK og kun at dyrke produkter der ikke kræver sprøjtning. Det kan godt være at det kun koster nogle få milliarder.

  • 0
  • 0

så landbruget er i god tro

Sådan ville det være i en ideel verden - desværre er det ikke sådan det er i den virkelige verden.

I samme øjeblik en industri føler sig truet på pengepungen er det forbavsende hvor store midler de er villige til at sætte ind på at udøve lobyisme, finansiere forskere og forskning der støtter deres interesser, påvirke normer, standardarder og lovgivning mv. Dette er noget jeg vil forvente at de fleste forskere har oplevet på et eller andet tidspunkt i løbet af deres karriere.

I praksis betyder ovenstående at der meget sjældent vedtages love eller regler som berører fx landbruget væsentligt, uden at landbruget har haft betydelig indflydelse herpå eller endda - i enkelte tilfælde - nærmest direkte selv skrevet.

Så at fremstille det som om landbruget jo bare gør hvad de får besked på, og dermed er uden skyld i konsekvenserne er i hvert tilfælde forkert.

  • 0
  • 0

men de er godkendt af Miljøstyrelsen, så landbruget er i god tro,

Ja, og tobaksindustrien var, og er stadig, i god tro. Olieindustrien er i god tro.

Hvis demokrati virklig var een mand een stemme, så kunne man måske bruge det argument, men sådan er virkeligheden ikke... og det har den aldrig været.

  • 0
  • 0

Jamen har I da slet ikke tænkt over, at det er meget belejligt for DANVA - der er en sammenslutning af drikkevands- OG spildevandsinteresser, at de nu kan lade som om at problemer med drikkevand skyldes pesticider? Pesticider truer ikke grundvandet på den måde, at det bliver farligt at drikke. Men det gør derimod de mange forureninger med bakterier vi hører om (og nogle vi ikke hører om!) i disse tider.

  • 0
  • 0

I slutningen af 1700-tallet begyndte værdierne fra de engelske godsejeres enorme godser i "den nye verden" at strømme tilbage til England. Dels i form af billigt korn, dels i form af indtægter fra slavehandlen og dernæst i form af bomuld, der kunne forarbejdes i den voksende industri i England og sælges på det engelske marked og til andre kolonier.

Verdens første naturværnere - de engelske lorder - fandt nu ud af, at man kunne nedlægge kornproduktionen i England og gøre landskabet om til en romantisk have, hvor tilstrækkeligt mange får, kødkvæg og heste kunne græsse, så lanskabet bevarede sin romantiske stil med en blanding af græssletter og skovlunde, hvor ræve og kaniner trivedes maksimalt og lorderne kunne bruge deres tid på at invitere hinanden til rævejagt, der kunne foregå uden at blive generet af miljøfremmede korn- og grønsagsmarker.

Da amerikanerne løsrev sig, blev der lidt mangel på korn, men det kompenseredes ved at importere kornet fra kolonien Irland, hvor feudalbønderne så i stedet måtte leve af den nye vækst, kartoffelen, der kunne plantes i alle haver og kroge, som lorderne ikke kunne bruge til korn.
- Den "historie" endte med opblomstringen af kartoffelskimmel, der skabte Europas værste sultkatastrofe, hvor Irlands befolkning blev mere end halveret ved, at halvdelen døde af sult, mens resten flygtede til Amerika.

Danmark er tæt på at være verdens mest effektive landbrugsland målt på udbyttet i forhold til resursbrugen. - Det samme gælder - eller gjaldt - den energikrævende industriproduktion.

Nu har vi så - for fællesskabets bedste og i god tro - fået fjernet det meste af industrien, så vort CO2-udslip ser pænere ud. - Til gengæld viser en nylig undersøgelse, at det reelt er steget til det dobbelte på kort tid, fordi vi i stedet importerer de samme industrivarer fra lande, hvor energieffektiviteten er langt dårligere.
- Nu mener åbenbart ganske mange, at vi skal nedlægge landbruget, så det samme kan ske med vår mad.

Hvad tror disse mennesker, vil være forskellen på irernes had mod englænderne - der stadigt koster menneskeliv - og det had, verdens fattige vil vende mod Danmark og andre rige lande, der vil nedlægge sin landbrugsproduktion, for "miljøets skyld" - som de engelske lorder?

Har læsere og redaktionen for øvrigt aldrig undret sig over, at man i debatten og nyhedsindslagene aldrig hører noget fra de mange tusinde ingeniører og teknikere, der arbejder i landbruget, fødevarerindustrien og hos landbrugets leverandører?
- Måske føler de sig ikke rigtigt velkomne her?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Man kan vel ikke med rimelighed sammenligne en fødevareskabende produktion og en opsparings/omfordelings-ordning?

At arbejde på at få korn-afgrøder, eksempelvis flerårige sorter, der var bedre i stand til at holde ukrudt fra at spire ville muligvis være mere konstruktivt end bare at nedlægge produktionen.

  • 0
  • 0

Det er selvfølgeligt rimeligt at forbyde sprøjtemidler som kan tænkes på en eller anden måde i fremtiden at blive sundhedsskadelige, men de allerfleste moderne sprøjtemidler kan bruges i millioner af år uden at at komme i nærheden af en sundhedsskadelig virkning, så hvorfor lige forbyde dem? Er det det rigtige sted at bruge ressourcerne når vandværkerne f.eks. leverer drikkevand med naturligt indhold af arsen, hvorom man med sikkerhed ved at det er årsag til at flere hundrede danskere dør af kræft. Hvorfor ikke gøre noget ved de enorme problemer der faktisk er med sundhedsskadeligt vand fra vandværkerne i stedet for at fokusere på et område hvor man med sikkerhed ved at der ikke er et sundhedsproblem?

Det siger jo sig selv at når analysemetoderne i dag er så forfinede og ekstremt følsomme burde man stort set altid kunne påvise et hvert pesticid som anvendes indenfor et bestemt område. Da der hele tiden kommer nye (og mere skånsomme) pesticider på markedet vil der altså år for år kunne påvises flere og flere pesticider. Det behøver man slet ikke lave analyser af vandet for at kunne indse. Det er underligt at det kan virke foruroligende - specielt på en professor. En professortitel burde være en form for garanti for at der er substans i de ting man udtaler sig om - også selvom man måske gerne vil bane vejen for øgede bevillinger til sit forskningsområde.
Det er imponerende at man kan påvise et stof i disse ekstremt lave koncentrationer, men for at der skal være noget problem skal man jo se på om det på nogen kan tænkes at moderne sprøjtemidler nogensinde vil kunne tænkes at udgøre en sundhedsmæssigt problem - f.eks. hvis de bliver brugt intensivt i 10 000 år (så er man da på den sikre side) ...
Der vil næppe være sundhedsmæssige problemer med et eneste af de moderne ugiftige pesticider, der f.eks. bruges som ukrudtsmidler i landbruget i dag - selv efter 10 000 års anvendelse.

Hvis pesticider udgør et sundhedsmæssigt problem skulle de befolkningsgrupper, der udsættes for langt den største mængde pesticider, dvs. landmænd og gartnere, blive mere syge end den øvrige befolkning, men kæmpestore undersøgelser med millioner af mennesker i Norden, har vist at netop de befolkningsgrupper der udsættes mest for pesticider er dem der har den laveste risiko for at få alvorlige sygdomme som kræft. Det er altså usandsynligt at anvendelse af pesticider udgør noget sundhedsmæssigt problem.

Tværtimod er det sandsynligt at bekæmpelse af visse svampesygdomme betyder at vi udsættes for meget mindre mængde af hormonforstyrrende og kræftfremkaldende svampetoksiner ligesom bekæmpelse af giftige ukrudtsplanter også betyder at giftstofferne fra disse ikke optræder som sundhedsskadelige komponenter i vores vores fødevarer. Når landmanden bekæmper sygdomme med pesticider undgår vi i mange tilfælde også at planterne producerer deres egne pesticider, som kan være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende - nogle af de pesticider som planterne selv producerer har været anvendt saom sprøjtemidler (f.eks. nikotin, solanin og blåsyre), men er for længst blevet forbudt, fordi disse naturstoffer er særdeles sundhedsskadelige - hvor mange af de sprøjtemidler der anvendes i dag end ikke er giftige.

Hertil kommer en markant miljøfordel ved at bruge f.eks. sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse fremfor mekaniske metoder. Bruges mekanisk øko-ukrudtsbekæmpelse i form af ukrudtsharvning i opvoksede afgrøder såsom vårhvede dræbes 75% af vibeungerne, mens ukrudtssprøjtemidlerne er ugiftige for vibeunger. Viben er en truet og fredet fugl. På samme vis er sprøjtemidler meget mere skånsomme over en lang række insekter, små og andre truede fuglearter (som f.eks. lærken), der har rede i landbrugsmarkerne.

Hertil kommer at brug af sprøjtemidler nedsætter rovdriften på den vilde natur, idet man kan opnås det samme udbytte på et væsentlig mindre areal når man bruger sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne beskytter således indirekte den vilde natur (specielt regnskovene) mod opdyrkning. Omlagde man det økologiske jordbrug (hvor man ikke sprøjter) i Danmark til konventionelt jordbrug (hvor man bruger sprøjtemidler) ville man kunne udlægge et areal på størrelse med Falster til udyrket vild natur og stadigvæk have det samme udbytte som vi har i dag.

Også når det gælder forurening med CO2 og den deraf følgende påvirkning der er på klimaet og den biologiske mangfoldighed er brug af ukrudtssprøjtemidler betydeligt mere miljøvenligt end mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Når det drejer sig om sundhed er også den kemiske forurening betydelig større - endda med særdeles sundhedsskadelige sod-stoffer - når man bruger mekanisk ukrudtsbekæmpelse mv. i stedet for sprøjtemidler. Det skyldes at dieselforbruget er meget lavere når man bekæmper udkrudt med sprøjtemidler end når man gør det med mekaniske metoder.

Årligt dræbes flere tusinder af dasnkere af diseselpartikler som bl.a. produceres i meget store mængder, når man ikke bekæmper ukrudt mv. med sprøjtemidler. Anvendelse af ukrudtsbrændere, som er statter sprøjtemidler i "sprøjtefri" haver og kommuner er også årsag til store skader på dyrelivet, dødsfald og hundredevis af brande. Ukrudtsbrændere forårsager brandskader for flere hundrede millioner kroner.

Fravalg af sprøjtemidler er således årsag til at mange bliver alvorligt syge og dør, mens landbrugsmæssig anvendelse af sprøjtemidler ikke er årsag til sygdom eller dødsfald. Selv ulykkelige mennesker, der forsøger at begå selvmord ved at indtage meget store mængder af f.eks. Roundup kan takke sprøjtemidlernes meget lave giftighed for at de for det meste overlever.

Gang på gang bliver vi her på ing.dk præsenteret for journalist Magnus Bredsdorffs skingre hylekor af pesticid-hadere og aldrig får vi en indsigtfuld analyse fra folk med dybere indsigt i området.

Vi vil gerne være klogere, men bombarderes med fordummende pesticid-hader-artikler.

  • 0
  • 0

Finn, du skriver at "Selv ulykkelige mennesker, der forsøger at begå selvmord ved at indtage meget store mængder af f.eks. Roundup kan takke sprøjtemidlernes meget lave giftighed for at de for det meste overlever."

Ifølge Dr Vandana Shiva er der, hvis jeg ikke husker det helt forkert, over 250.000 indiske bønder der trods dette har taget livet af sig ved at drikke sprøjtemiddler som f.eks. Roundup.

Men nu tilhører hun nok også det du kalder det "skingre hylekor af pesticid-hadere"

  • 0
  • 0

Har læsere og redaktionen for øvrigt aldrig undret sig over, at man i debatten og nyhedsindslagene aldrig hører noget fra de mange tusinde ingeniører og teknikere, der arbejder i landbruget, fødevarerindustrien og hos landbrugets leverandører?

Ja, det er da mærkeligt at de ikke ønsker at bidrage til debatten med nogle fakta som de utvivlsomt ligger inde med.
Men måske er det fordi de har valgt strategien med at tie tingene ihjel så længe som muligt, ligesom man plejer indenfor den kemiske industri.
Og så ellers bare lade oprydningen ligge til nogle andre, efter at de har malket den profit der var i at hente.

Dvs. det er sådan den uvidende læser (incl. mig selv) konkluderer når man ser på den samlede debat. Indlæg fra monsanto's marketingsafdeling og stråmænd gør det sjovt nok ikke meget bedre.

  • 0
  • 0

Pesticider er et godt emne for journalister, de mikroskopiske små mængder og oftest ugiftige midler bliver til skræmmebilleder som altid er populær stof, der giver god anledning til at kaste sig over landbruget.
Bortset fra det ugiftige stof glyphosat/AMPA findes der da heller ikke navne på de fundne stoffer - eller link til de tal, man henviser til. Uden sådanne oplysninger kan man ikke vurdere noget som helst. Dt kan du gøre bedre Magnus Bredsdorff.

Et eksempel fra en tidligere opgørelse fra GEUS:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...
Man ser en række kemiske stoffer, der er fundet i drikkevandet (ikke grundvandet, som er noget andet). En lang række stoffer stammer fra gamle og forlængst udfasede midler. Ingen kan stoppe deres fortsatte nedsivning fra grundvandet til drikkevandsforekomsterne - der er ingen måder, man kan stoppe denne nedsivning. Ingen som helst effekt.
Hverken T. Green, Thomas M. eller andre anviser løsninger, der stopper denne.
Man har forlængst skærpet kravene til godkendelse - ingen midler godkendes, hvis de kan sive ned i de dybere lag.

Stort set alle indlæg konkluderer, at pesticidrester stammer fra landbruget - den myte er utrolig svær at få has på.
Kendsgerningerne er imidlertid, at landbrugets andel af de viste fund er ret beskeden - mellem 10-20% af samtlige fund.
På figuren har jeg markeret nogle midler - det er midler, der enten slet ikke har været anvendt af landbruget - eller midler der kun er anvendt i et meget begrænset omfang - f.eks. totalmidlerne af atrazintypen - de blev anvendt til nogle majsmarker (ca. 5000 ha ialt) for ca. 30 år siden. Atrazin og BAM stammer altovervejende fra totalmidler, som private, amter, kommuner og staten (DSB) anvendte i stor stil langs veje, baneskråninger, vandværksgrunde, fortove etv.
Uanset de normale dommedagsoverskrifter i pressen, så er dansk drikkevand - også fra de nævnte boringer - mere rent end det vand, man kan købe i flasker på f.eks. Tenerife.
Hvis man skyller artiklen ned med en hovedpinepille med vand fra hanen, så får man et kemikalietilskud - nemlig det hormonforstyrrende stof pthalat - se f.eks.:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/hovedpine...
Det burde vække større opsigt end 10/1000.000 mg AMPA/kg drikkevand, dødelig dosis .
Drikkevandet har derimod ingen effekt - et helt livs indtag tilfører en giftmængde svarende det, man får i en kop kaffe. Skræmmende?
Pesticidrester i drikkevand er et luksusproblem, der lettes klares ved at forhøje grænseværdierne til f.eks ADI-værdien, der tager sundhedsmæssige hensyn..
Det store problem med kemikalier er de mange hormonforstyrrende stoffer man får gennem deodoranter og hudplejemidler, hvor der ikke skal deklares hvilke giftstoffer, der blandes i.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

I den trykte udgave vises en tegning over pesticidernes vandring i jorden.
Eksempet vise stoffet BAM, der stammer fra totaltmidler Prefix/Casaron.
Dette middel har ikke været anvendt i landbruget, men derimod af DSB til at fjerne ukrudt på baneskråninger, til bekæmpelse af ukrudt langs vejkanter, og til privates kamp mod ukrudt mellem fliser.
Det kan vække bekymring, at f.eks. NIRAS og en DTU-professor åbenbart ikke har en basal viden om kemisk planteværn i landbruget. Der er jo ikke tale om raketvidenskab. Hvorfor ikke spørge landbruget?
Den eneste konklusion man kan drage er, at al salg af pesticider til haveejere/ikke-landmænd stoppes.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

De alt for ofte gentagne forureninger med bakterier i dansk vandværksvand er en så unødvendig sundhedsrisiko, at det nærmest er en skandale.

Bakterier og glyfosat har næsten samme bevægelsesmønster i jord - de/det fæster sig til partikler og kan derfor kun forurene det grundvand, der ligger så højt, at sprækker tillader jord- og plantepartikler, at nå derned under hæftige regnskyld. - Bakterier er dog en del mere mobile end glyfosat.

Som Nina Svanborg nævner, så er det påtageligt, at DANVA beskæftiger sig størrelsesordner mere med de meget få fund af glyfosat end med de mange fund af bakterier - selv om bakterier både medfører alvorlig sygdom og død, mens glyfosat sandsynligvis ikke har dræbt et eneste menneske i Danmark - selv ikke blandt brugerne.

Bakterieforurening i drikkevand i Danmark - der som et af de få lande, er velsignet med et så tykt morænelag, at man kan hente alt dit vand derfra - er en følge af dovenskab.
Hvis man ofrede 10-20 meter dybere boringer og lagde dem på bakketoppe i stedet for i lavninger, hvor flomvand søger hen, ville man undgå det meste.
Hvis man i tillæg tættede omkring boringen med ler (bentonit) i en 10 meters radius, beskytte det lag mod udtørring af en plastmembran og derefter lagde muldjorden tilbage, ville man aldrig se hverken bakterie- eller glyfosatforurening af boringerne.

Her fra Norge virker det slet og ret ufatteligt, at disse - reelt ikke eksisterende - problemer, kan optage så meget af mediernes og politikernes tid.
Den alvorlige industrikrise og landets enegang i Nordvesteuropa som det land, der ikke kan rejse sig efter finanskrisen, burde flytte fokus.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

"Den socialdemokratiske miljøordfører Mette Gjerskov kræver, at regeringen straks griber ind over for landbrugets brug af sprøjtegifte, som partiet gerne vil have en afgift på."

Nu har regeringen ogsaa gjort noget; De saenker det aarlige budget fra 42 til 21 mill. kr., saa der i fremtiden vil blive fundet faerre forurenede boringer....

Forstaaelse, Mette Gjerskov, tak, ved at laegge afgift paa, opnaar vi maaske blot mere af det scenario med at hente sproejtegifte i udlandet..., eller hvad? Landmaendene, tager de sig af hvis de gaar ned i indtaegt pga. boeder mm., bankerne har jo brug for at koere gesjaeften videre?!

Derforuden er de aabne graenser, med fri bevaegelighed af alskens varer over alle graenser altid og i alle retninger skyld i, at vi har problemet overhovedet, ja maaske vi endda kan vaere saa "heldige", at faa nogle gammel russiske sproejtegifte hertil (maaske opbevaret i en gammel lade), fra da Polen blev styret fra oest?

  • 0
  • 0

sprøjtemidlernes meget lave giftighed"

Finn, du skriver at "Selv ulykkelige mennesker, der forsøger at begå selvmord ved at indtage meget store mængder af f.eks. Roundup kan takke sprøjtemidlernes meget lave giftighed for at de for det meste overlever."

Ifølge Dr Vandana Shiva er der, hvis jeg ikke husker det helt forkert, over 250.000 indiske bønder der trods dette har taget livet af sig ved at drikke sprøjtemiddler som f.eks. Roundup.

@ Uldrich A.

Der er problemer med at man af økonomiske årsager i nogle tilfælde bruger meget billige, men meget giftige pesticider i u-landene. Den slags bruges ikke i Danmark.
Jeg er dog ret sikker på at du husker forkert (eller er din kilde ikke pålidelig), for man skal altså drikke meget store mængder af Roundup direkte af dunken for at at dø af det.
Det kan man f.eks. læse i en opgørelse fra Korea i den videnskabelige artikel "Predicting acute complicated glyphosate intoxication in the emergency department" ( http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20849329 ) , hvor "kun" 2,6% af de ulykkelige mennesker, der har forsøgt selvmord ved at indtage meget store mængder Roundup/glyphosat-sprøjtemiddel, dør. Mængden disse mennesker indtager svarer til den mængde der er i flere hundrede millioner liter af det som her på ing.dk jævnligt betegnes som "forurenet" grundvand.

I Danmark er det mest anvendte Roundup-lignende/glyphosatholdige sprøjtemiddel produceret af Cheminova (hvor den bestemmende aktiepost ejes af Århus Universitet (dvs. staten)) og det sprøjtemiddel er om muligt endnu mindre giftigt end Roundup.
Hovedparten af allle mulige andre stoffer vi omgiver os med er mere giftige end disse sprøjtemidler - det gælder f.eks. rengøringsmidler, køkkensalt/vejsalt, de fleste krydderier, vitaminer, mange planters frø og bær, brænderøg og diesel-os, osv.

I praksis kan de ulykkelige mennesker takke Roundup/glyphosats meget lave giftighed for at de er i live. Det de (og visse journalister, politikere og muligvis professorer) tror er en stærk gift, er i praksis ugiftigt - og bliver kun giftigt i meget store mængder, som man på ingen måde kan komme til at indtage en sundhedsskadelig mængde af med mindre det er med henblik på at begå selvmord.

Vejsalt er mere giftigt, bruges i tusinder af gange højere mængde end pesticiderne, er mere skadeligt for plante- og dyrelivet, ødelægger livet i specielt de små vandløb; urter, buske og træer dør overalt - det foregår her i Danmark (!) - og stoffet nedbrydes overhovedet ikke, men siver ned i drikkevandet og ud i vandmiljøet. Se f.eks. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/a...

Hvis pesticid-haderne virkelig var interesseret i et bedre miljø og sundhed, men ikke var påvirket af noget der vel bedst kan betegnes pesticid-fobi ville de formodentlig beskæftige sig med sådanne reelle problemer i stedet for irrationelle pesticid-fobier.

.

  • 0
  • 0

@Carsten,

Hvis man ser paa, at mange landmaend illegalt og udenfor goednings og sproejteplaner, koeber sproejtemidler og goedning i Polen, Tyskland mm., hvordan garderer man sig saa mod, at det ikke er fra disse forureningen kommer?

  • det samme spørgsmål kunne man stille vedrørende privates køb af pesticider i Tyskland, men lad os se på dit i øvrigt udmærkede spørgsmål.
    Den største gruppe er indkøb af især kvælstofgødning, det er et andet spørgsmål, som jeg gerne vil svare på, hvis det kom op, det er ikke noget problem i vandforsyningen.
    Det fremgår ikke, hvilke pesticider, der er tale om. Hvis det drejer sig om ikke-godkendte midler, så skal det naturligvis både straffes og stoppes, det kan skade det gode omdømme som danske landbrugsprodukter har i udlandet. Denne form for illegal handel tager hele erhvervet skarp afstand fra.
    Bortset fra det, så er det ikke disse midler, der er problemet i denne debat. Det drejer sig derimod om midler, der er brugt lovligt for måske 30 år siden - hvoraf hovedparten er midler, der er landbruget uvedkommende!

Hvisd du lægger mærke til teksten, så undgår artiklen at omtale, at de fleste målte midler faktisk ligger under de gældende grænseværdier - og dermed er fuldt lovlige!
Og glyphosat er fortsat ugiftigt - som Finn okkels også har nævnt. Du får forresten en del AMPA i kroppen fra kommer fra tallerken og spisebestik. Det stammer fra opvaskemidle og er totalt harmløst.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Nu er jeg klar over, at de 15.000 tons maa vaere kvaelstof, men alligevel er dette kvantum ganske stort, for megen kvaelstof er trods alt aarsagen til iltsvind i mange vandloeb.

Artiklerne opgivet siger:

"...Nogle af de importerede bekæmpelsesmidler må ikke bruges på dansk jord.

"Det er en meget alvorlig sag, og jeg er rystet over omfanget af det, der nu rulles op," siger ministeren.

Brodne kar
"Jeg har forstået, at nogle af midlerne er forbudt i Danmark, og brugen kan derfor udgøre en alvorlig trussel mod vores natur og grundvand," siger Troels Lund Poulsen."

"...ulovlige pesticider."

Jeg faa intet AMPA i kroppen. Jeg bruger varmt vand til rensning af mit grej!

  • 0
  • 0

Det er da ikke noget nyt! Da jeg var lärer i Danmark 1974 - 1985 lärte jeg ud i Ökologi at grundvandet var forurenet med a) kunstgödningsstoffer b) spröjtegifter. Skolen jeg var på er en privatskole med kostafdeling. De år jeg var dér måtte skolen lukke alle (4-5 st) overfladebrönde. Den eneste der duede var en dybdeboring "oppe på bakken". Hvorvidt de har boret mere er jeg ikke sikker på men jeg mener de har.

  • 0
  • 0

Kære Peder, Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden.
81% af de danske lanbrugsarealer bruges til produktion af foder til husdyr og kun 9% af arealer til menneskeføde. Du skriver om CO2 - vi importerer ca. 2,1 tons proteinindholdige foder, primært fra Sydamerika (vi lægger beslag på et areal svarende til godt 30% af det danske lanbrugsareal til produktion af foder).

Vi er ikke engang tæt på de oprindelige mål i pesticidehandlingsplanerne. Det er måske en af årsagerne til, at der er røde lamper omkring sprøjte ofte i grundvand og drikkevand.

  • 0
  • 0

@Carsten,

Nu er jeg klar over, at de 15.000 tons maa vaere kvaelstof, men alligevel er dette kvantum ganske stort, for megen kvaelstof er trods alt aarsagen til iltsvind i mange vandloeb.

..

Jeg faa intet AMPA i kroppen. Jeg bruger varmt vand til rensning af mit grej!

  • det er en myte at kvælstofgødskning giver iltsvind!
    Der udvaskes stort set ikke kvælstof fra handelsgødning, det sker fra omsætning af organisk stof om efteråret (kaldes mineralisering).
    Iltsvind skyldes klimatiske forhold, hvor der sker en lagdeling i vandmiljøet, der forhindrer omrøring.
    I Holland bruges meget mere kvælstof end her i landet - de kender ikke til iltsvind.
    Kvælstofudvaskning fra land om foråret sørger for vækst af grønalger, der er nødvendig for livet i vandmiljøet. Enkelte alger spises ikke op, men synker til bunden, hvor det omsættes længe inden der sker en lagdeling under sommerens højtryksperioder.

Hvis du kun bruger varmt vand til at vaske dit service, så bliver det ikke helt rent. AMPA i kroppen er ganske harmløst og omsættes på normal vis i modsætning til de tungmetaller, der er i drikkevandet.
Har du set analyserne over indholdetaf stoffer i drikkevand - og har set, hvilke der stammer fra landbrug og hvilke, der stammer fra andre kilder?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Nu har jeg læst alle jeres indlæg for og imod pesticider.

Til disse har jeg følgende kommentarer:
Pesticiderne gør mig syg. Det gør de, når jeg indånder dem. Derfor har det været nødvendigt for mig at lave en aftale med min lokale landmand om, at han sender mig en sms, før han sprøjter.
Det er fantastisk sødt og imødekommende gjort af landmanden, og jeg er lykkelig over aftalen.
Når jeg får sms'en, må jeg lukke alle vinduer og holde mig indendørs, til en timestid efter, sprøjtningen er overstået.

De symptomer, jeg får af pesticider er:
Hjernetåge
Vejrtrækningsbesvær
Hukommelsesproblemer
Koncentrationsproblemer
Hovedpine
Svien og brænden i slimhinderne
Dagen efter at have indåndet sprøjtegiftene får jeg yderligere:
Influenzasymptomer
Symptomer som minder om tømmermænd

Da man ikke undersøger for sådanne overfølsomheder her i landet, har jeg fået taget blodprøver hos egen læge og sendt dem til et laboratorie i Storbritannien.
Blodprøverne viste, at jeg ikke kan afgifte pesticiderne, og at jeg har en konstant ophobning i kroppen af disse.

De første problemer, jeg havde med pesticider var med DDT, d-trans-allethrin og malathion. Nu tåler jeg ingen. Og mine problemer med pesticider var starten på min invaliderende sygdom MCS (Multiple Chemical Sensitivity).

Min lokale landmand har fortalt mig, at han også bliver dårlig af nogle af sprøjtemidlerne, når han hælder dem op. Han overvejer at anskaffe sig et åndedrætsværn.

Jeg synes, man helt burde forbyde brug af pesticider.

Se om MCS her:
www.mcsfokus.dk
www.mcs-danmark.dk

Mvh
Winnie Laybourn

  • 0
  • 0

De symptomer, jeg får af pesticider er:
Hjernetåge...

  • dét symptom er det første gang, jeg hører omtalt: Hvorledes manifesterer denne tilstand sig mere konkret?
    (Jeg går ud fra, der hverken kan være tale om hukommelses- eller koncentrationsproblemer, da disse er oplistet separat).
  • 0
  • 0

"brug af pesticider er på alle måder bedre end de mekaniske metoder"

Det her må da være en religiøs bemærkning. ;-)

Naturen kan reparere mekanisk påvirkning af mennesker eller
udefra kommende metorer

Naturen har meget svært ved at reparere skader forårsaget af
"unaturlige" kemikalier som mennesker omgiver sig med.

Mennesker opfører sig som bakteriekolonier - de dør i deres
eget affald. Dette er en observation og ikke en religiøs
bemærkning.

  • 0
  • 0

Hjernetåge er svær at forklare, men jeg vil forsøge at forklare, hvad hjernetåge er for mig - andre kan have anderledes opfattelse af det:

Hjernen er tåget, jeg opfatter langsomt, har svært ved at forstå, hvad andre siger til mig, jeg har svært ved at tale og skrive, har en gyngende fornemmelse i hoved og krop, svimmelhed, synsforstyrrelser, høreforstyrrelser, og jo mere, jeg forsøger at koncentrere mig om noget, jo værre får jeg det med kvalme, hovedpine og synsforstyrrelser.
Hvis jeg taler med nogen, mens jeg har hjernetåge, kan jeg efterfølgende ikke huske, hvem jeg evt. har talt med om hvad.

Jeg håber, at min forklaring hjalp.

Mvh
Winnie Laybourn

  • 0
  • 0

Er det ikke lidt som om at luften river i lungerne, er tyk og klumpet at aande igennem, altsaa at der er friktion i luften og at luften foeles tung, isaer paa udaandingen?

  • 0
  • 0

Ja ok, men hjernetaagen affoedes af, at den luft der absorberes, gaar i blodet og man begynder at blive lidt uklar, ja, (om)-taaget og doesig i sindet, sloev og ubekvem, havende problemer med, at organisere hjernen til korrekt at styre baade bevidstheden og herunder aandingen med - der nu yderligere ogsaa er besvaeret, tung og skal forceres, korrekt?

Jeg ved ikke om dette er effekten insekter oplever ogsaa, det kunne vaere det, det er vel det der er aarsagen til man sproejter, for at undgaa insekter, altsaa meningen med at sproejte?!
Hvis man som jeg, naar jeg oplever dette, bevidst kaemper for at undgaa at lide under det, saa kan man ved fokus koncentreret paa, at korrekt udaande de indtagne stoffer og saaledes ikke lide slet saa haardt under disse, i paafaldende grad, drejer det sig om, at bruge intelligens og herunder bevidsthed med vore dertil rettede organer: lunger, hjerte og aandraetsrelateret muskulatur til ikke at lide under for disse problemer.

Man fokuserer og koncentrerer udaandingen til maksimal udskillelse af hvad man fokuserer paa at udskille eller vaere/goere sig bevidst om og tillader/aander blot tilstraekkelig og meget behersket ind for, at de skadelige stoffer ikke skal traekkes ind i blodet, men laegges skaansomt paa overfladen af lungernes indvendige del indtil, at udaandingen sker og er mere kraftfuld og fokuseret og koncentreret end indaandingen.

Dette er ikke spirituel helligdomsdyrkelse, men simpel biologisk, anatomisk, fysiologisk/(dynamisk anatomi, der ikke er det samme som mange laerdes tilgang og forstaaelse af fysiologi) tilgang.

  • 0
  • 0

"Blodprøverne viste, at jeg ikke kan afgifte pesticiderne, og at jeg har en konstant ophobning i kroppen af disse."

Nej, for du tager al luft ukritiskt ind. Hvis du laerer at fokusere paa at goere som jeg har laert at goere, fordi jeg ligeledes kan maerke det, slet ikke i samme grad som du, saa kan du laere at udskille toxinerne, og laeren hvordan at goere dette, kan goere dig staerkere.

Vi skulle jo noedigt blive som de sygdomsfri svinebesaetninger, der ikke kan taale noget som helst, men hellere blive istand til at udvikle evne til at kunne klare os, hvis dette er muligt.

  • 0
  • 0

Hej og mange tak for svaret.

Jeg har yderligere et spgsml.

Idag indenfor vaegttraeningsverdenen har jeg hoert, at man har eksperimenteret og saadan succesfuldt med, at bruge naturlige plantepesticider til fremme af muskeltilvaeksten, sandsynligvis fordi, kroppen ser sig noedsaget til, at bygge sig stoerre for, at kunne haandtere truslen fra pesticiderne, der er kropsmasserelaterede, som alle andre gifte.

Ved du hvordan eller hvor store/meget forskel der er paa naturlige pesticider og synthetiske og om de er mere farlige?

  • 0
  • 0

Kan vi ikke at vide hvilken nye undersøgelse der tales om?

Det er vel ikke den samme Niras rapport som vi har diskuteret i to måneder?

Ikke bare i to måneder, men i mindst et halvt år, da dette er GEUS-rapporten om prøver fra 2009, med kommentarerne om den i NIRAS-raporten og diverse kommentarer fra politikere og "eksperter". - Her er der intet nyt!!

Det virker, som om ing.dk forhører sig hos alle, man kan kalde "eksperter" eller "fremstående politikere" og laver en ny sag, hver gang, nogen mener at kunne konkludere noget negativt om pesticider af disse skrivelser.

Mvh Peder Wirstad

PS:
Hvor ville det dog være inspirerende, hvis vi fik en engageret journalist eller fagperson til at gennemgå alle prøver fra vandværker, prøveboringer, overvågningsboringer og rapporter i de sidste årtier og skrive en historik. - En person med ønske om at forstå helheden og ikke bare kunne komme med en "skandalehistorie".

  • 0
  • 0

[quote]Kan vi ikke at vide hvilken nye undersøgelse der tales om?

Det er vel ikke den samme Niras rapport som vi har diskuteret i to måneder?

Ikke bare i to måneder, men i mindst et halvt år, da dette er GEUS-rapporten om prøver fra 2009, [/quote]

Så må jeg sige, at jeg føler mig holdt for nar.

Er det virkelig de samme tal som bliver relanceret igen og igen så man får indtrykket af en situation der hele tiden udvikler sig?

Kan redaktionen stå inde for det?

  • 0
  • 0

I "gamle dage" var natriumklorat et meget anvendt middel mod uønsket plantevækst, Struer havde det i 1 kg dåser.
Da det dekomponerer til almindeligt køkkensalt og vand, er miljøbelastningen til at overse, men nu kræver det en tilladelse fra politimesteren, på ligesom de øvrige klorater,

  • 0
  • 0

@Asgern

I "gamle dage" var natriumklorat et meget anvendt middel mod uønsket plantevækst, Struer havde det i 1 kg dåser

  • det blev brugt i stor stil til nedvisning af kartofler, da Reglone blev forbudt.
    Sprøjtefolk fik det i store portioner.
    Det var uhyre farligt, for sprøjtetågen gjorde, at sprøjteføreren gik rundt som en levende bombe. En redede livet ved at spring i åen da der gik ild i ham.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Er det ikke efter devisen: "at hvis det ikke slaar dig ihjel, saa goer det dig staerkere", at vi og vor verden udvikles og at mange folks sygdomme/bivirkninger er, som ovenfor skildret med hjernetaage, at folk ikke er bevidste om/evner at udskille eller forholde sig til de farer de udsaettes for?

  • 0
  • 0

Asger, du har fat i noget vigtigt!
Totalmidler udgør en særlig risiko for grundvandet, fordi de anvendes, hvor der ikke er et aktivt muldlag, men hvor grus er lagt på råjorden. Den adsorbtionskapacitet, som findes i muldlaget og lige under det, er oftest fjernet, så nedsivning - såvel opløst som bundet til kolloider kan foregå med vandets hastighed. Det betyder, at den tid, som adsorptionen giver til nedbrydning under aerobe forhold bliver forkortet - specielt ved kraftig regn efter sprøjtning.
Et andet aspekt er, at netop hvor al plentevækst skal fjernes, er der nok en tilbøjelighed til at "give rigeligt" - overdosering kan ikke skade en afgrøde, og "det holder vel længere?"
Om så midlet er Præfix, Atrazin eller Round Up er for så vidt ligemeget i denne sammnehæng.
Men Natriumklorat var ganske rigtigt helt ufarligt for grundvandet. Den aktive ilt blev senest "brændt af" i jordbundens udfældningshorisont - og NaCl tilførslen var ganske ubetydelig.
Man skulle blot huske at svare materialisten: Det skal bruges til ukrudt - ikke krudt.
NB Kan vi ikke blive enige om, at alle mænd har sprøjtet gårdspladser - landmænd, bymænd, kommunemænd, sportsmænd og byerhvervsmænd - og at de faktisk ikke har gjort noget hverken juridisk eller moralsk forkert.

  • 0
  • 0

Fik lige øje på dit spørgsmål. Min viden på dette område er ikke helt opdateret, måske nogen vil supplere? Jeg prøver at forklare det enkelt:

Naturlige pesticider er giftstoffer som planterne selv danner, hvis de bliver udsat for angreb af bakterier, svampe, insekter, eller hvis blot de bliver såret på en eller anden måde. Sidst jeg undersøgte det, vidste man ikke særligt meget om disse stoffer.Men manden der opfandt Ames test, der bliver brugt verden over til at undersøge om kemikalier er mutagene, undersøgte på et tidspunkt grønsager, der var skåret i stykker, og fik sit livs chock. De naturlige stoffer i planterne var nemlig mutagene!

Det har været kendt i mange år, at nogle kløverarter har hormoneffekt, og kan give forstyrrelser i forplantningen hos dyr. Mange pesticider (og lægemidler) er oprindeligt planteekstrakter (eks. pyrethrum, nikotin).

I modsætning til menneskefremstillede pesticider, der er undersøgt på kryds og tværs, måler man ikke, om de naturlige pesticider stadig er til stede, når produktet høstes, eller hvordan det opfører sig under lagring.

Der er rigtig mange planter, der har en biologisk effekt. Man kan vel sige, at planterne er udviklet i kapløbet med dem der vil æde dem, og derfor har måttet forsvare sig. F.eks. med pigge, nældegift og andre giftstoffer. Fjenderne har så sideløbende udviklet metoder til at omgås planternes forsvar - bl.a. afgiftning. Bare tænk på koalabjørnen, der går rundt i en konstant giftrus.
Mennesket er således udrustet fra naturens side med evnen til at uskadeliggøre giftstoffer (og skelner ikke mellem kunstige og naturlige giftstoffer)

Så, som du ser, er det svært at svare på, om de naturlige giftstoffer er farlige, idet vi ikke laver de samme dyre undersøgelser, som vi laver på pesticider. Men det er altid dosis der afgør om noget er giftigt. Så er der bare lige det, at noget er giftigt i ekstremt små doser...jeg vil nødigt give et bud på det!

De planter vi spiser, er oftest forædlede, og smager bedre end deres vilde fætre. Men samtidig bliver de så mere spiselige for insekter o.a., hvorfor vi kan blive nødt til at beskytte dem, eller give dem medicin (plantebeskyttelsesmidler).

Menneskeskabte pesticider ved vi i øvrigt langt mere om, end man ved om de fleste lægemidler til mennesker. Lægemidler i Europa bliver ikke engang undersøgt for miljøskadelige effekter, selv om vi ved at de fleste ender i miljøet. Og det er heller ikke et krav, at lægemidler skal undersøges for kræftfremkaldende virkning. Det bliver alle pesticider. Ligesom der bliver lavet undersøgelser på dyr af pesticider, hvor stoffet bliver givet i flere generationer.

Alt dette her er vist ikke skrevet specielt sammenhængende, og det er også svært at gøre kort (og jeg er træt og skal op kl. 4.30). Men det er et rigtigt spændende område.

  • 0
  • 0

Bare tænk på koalabjørnen, der går rundt i en konstant giftrus.

Spec. dette bed jeg maerke i.

Jeg mener koalabjoernen forholder sig til den trussel den konstant er under. Uden denne trussel, ville den ikke have udviklet samme kompetencer til at forholde sig til dens omgivelser som den goer.

Maaske manglende stimuli, eller bevidsthed om stimuli vaerende stimuli til/for forholdelse og ikke blot gift eller ej, er aarsagen til, at mange af det vi idag ser som problemer eller sundhedstrusler forsaages af, at vi ikke forholder os til andet end den idiotsikre vej til et liv uden problemer?

Altsaa, vi vil vaere sikre paa at alle har det godt og lever laenge uden at skulle bebyrdes med, at skulle forholde sig noegternt til specifikke forhold. Konsekvenser bliver, at alle gaar den idiotsikre vej og bliver .... ja.... ikke de bedst udviklede og mest levedygtige raceenheder de/vi kunne have vaeret blevet til, lidt ligesom sygedomsfrie, sterile svinebesaetninger!?

  • 0
  • 0

@Peter,

Men Natriumklorat var ganske rigtigt helt ufarligt for grundvandet. Den aktive ilt blev senest "brændt af" i jordbundens udfældningshorisont - og NaCl tilførslen var ganske ubetydelig

  • stoffet er ganske farligt, det gør omgivelserne til en potentiel brandbombe.
    Klordelen udvaskes meget let og trækker en anden næringsion med nedad - det kunne være kalium, magnesium eller kalcium.
    I landbruget anvendes ikke totalmidler særlig meget, natriumklorat blev anvendt en del til ndvisning af kartoffeltop, men udgik for ca. 20 år siden.
    Nej -laqg os endelig holde natriumklorat langt væk.
    Men det er ret ugiftigt, men har været skyld i mange ulykker p.g.a. sin evne til at nære en ildebrand.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0