Eksperter revser bygningers enorme udledninger: »Vi ligger og roder rundt sammen med Ungarn og Bulgarien«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter revser bygningers enorme udledninger: »Vi ligger og roder rundt sammen med Ungarn og Bulgarien«

Illustration: JRT PHOTO / Bigstockphoto

I Danmark har vi længe ført os frem som grøn vindernation, men i de seneste år er førertrøjen begyndt at blegne. Det gælder ikke mindst på byggeområdet, fortæller flere eksperter.

»Det er tankevækkende, at vi hele tiden støder på ideen om, at vi er super grønne og førende på området. Men faktum er, at det er vi bare ikke. Danmark har rigtignok en grøn førertrøje på, men hvis vi ser hvor udviklingen bærer henad, så ligger vi altså nede i midten af feltet.«

»Ambitionerne, virkemidlerne og initiativerne er dalende fremadrettet. Vi har simpelthen ikke lavet nok på området de seneste år,« lyder det fra Katrine Bjerre, der er direktør i interesseorganisationen Synergi.

Læs også: Ekspertgruppe: Byggeriet kan ikke selv nedbringe CO2-udslippet

Synergi er stiftet af virksomhederne Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux og har som mission at arbejde for en mere effektiv brug af energien i dansk industribygninger og boliger.

Energistyrelsen forventer, at energiforbruget vil stige med 10-15 procent de kommende ti år. Og ifølge Katrine Bjerre udstiller det blot i endnu højere grad den helt store udfordring, at der ikke findes nogen bindende mål på byggeområdet.

»Vi har jo allerede mål på vedvarende energi, og det er super godt. Det skal vi fastholde. Men vi har ingen mål for energieffektivisering. Der er et mål i EU, der ligger på 32,5 procent – men det er ikke bindende. Og faktisk viser en rapport fra Coalition of Energy Savings, der har gennemgået klimaplanerne fra samtlige medlemslande, at hverken EU som helhed eller Danmark lever op til målet,« fortæller hun og fortsætter:

»Vi ligger faktisk og roder rundt sammen med lande som Ungarn og Bulgarien, når det kommer til at levere egentlig energibesparelse. Det skyldes blandt andet, at Energiaftalen blev lavet med en lille krølle, der hedder, at man skal levere 0,8 procent besparelser om året på energiforbruget. Men det har man tænkt sig at leve op til gennem en skrivebordsøvelse, hvor man notificerer afgifter fremfor at finde reelle besparelser i energiforbruget.«

Indsatsen er stagneret

De seneste tal fra Energistyrelsen viser, at vi taget over en årrække godt nok er blevet mere energieffektive pr. kvadratmeter. Men det er efterhånden nogle år siden, at den udvikling toppede – og hvis man ser på vores forbrug siden 1990, så er det samlede energiforbrug til opvarmning steget.

Illustration: Energistyrelsen

»Der tegner sig et billede af, at den positive udvikling, der har været siden 1970’erne, hvor vi samlet set bruger mindre energi til opvarmning pr kvadratmeter, er stagneret. Der findes nogle gode initiativer rundt om i landet, men overordnet set går det bare ikke hurtigt nok. Og det de her grafer viser, det er, at de tiltag der har været, ikke er effektive nok længere,« fortæller Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Lang vej til absolut bæredygtighed

En anden forsker, der har undersøgt bæredygtighed i byggebranchen er Morten Birkved, professor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet. Han arbejder med en lidt anden tilgang, da han har undersøgt bygninger og de forskellige certificeringsordninger ud fra deres absolutte bæredygtighed. Heller ikke her er konklusionen opmuntrende:

»Lad os antage, at vi har en jordklode, hvor vi kan forurene op til en vis mængde hvert år uden at den tager nævneværdig skade. Hvis vi ser på størrelsen af den konvolut, så må vi konkludere, at DGNB-certificeringen ikke leverer noget, der kan holde sig indenfor denne konvolut, uanset hvordan man vender og drejer den. Vi kan måske godt levere en bygning, der ligger indenfor skiven – men så er der ikke noget rum tilbage til at drive den efterfølgende. Og som vi alle sammen ved, så kommer den overvejende miljøbelastning fra en bygning fra driften,« fortæller Morten Birkved.

Læs også: Kronik: Stil strengere krav om bæredygtigt byggeri

DGNB-certificering er en bæredygtighedscertificering af bygninger, der forsøger at vægte forhold som miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Det anses som en mere vidtgående certificering for bæredygtige bygninger end bygningsreglementet. Men ifølge Morten Birkved sikrer selv ikke denne certificering, at en bygning kan opnå absolut bæredygtighed. Han er dog forbeholden for at udtrykke sig decideret kritisk overfor DGNB, da det lige nu repræsenterer et af de bedste tiltag på området:

»DGNB er et af de eneste redskaber vi har til at sikre en udvikling i den rette vej, og det kan jeg grundlæggende godt lide. Men vi må bare sige, at det altså går alt for langsomt. Bare fordi man kører den rigtige retning, så er der ingen garanti for at man når frem i tide, hvis man kun kører med 2 kilometer i timen. Hvis vi skal nå i mål i 2050, så skal der nogle andre boller på suppen. Det ser jeg som den helt store udfordring.«

Det findes ikke et techfix

Hvis man spørger Morten Birkved om, hvad han ønsker sig af politikerne efter det kommende folketingsvalg, så har han et klart budskab:

»Som jeg hører det, så sætter politikerne deres lid til, at der findes et techfix derude, som kan løse problemet. Det tror jeg ikke på – for så havde vi allerede løsningen, og det har jeg ikke set endnu. Så uanset hvordan man vender og drejer det, så kræver det mere forskning og uddannelse, hvis vi skal i mål. Det betyder, at alle skal inddrages for at finde en løsning, men hvis du vil have mine bud, så tror jeg på, at vi skal have mindre bygninger. Vi skal kigge på nye materialer. Vi skal kigge på at øge holdbarheden. Og så skal vi kigge på nye anvendelsesformer,« fortæller Morten Birkved.

Interesseorganisation: Stil bindende mål

Hvis man spørger Katrine Bjerre og interesseorganisation Synergi om, hvad der står øverst på deres på ønskeliste til politikerne efter et folketingsvalg, så er det, at de går sammen om at sætte et bindende mål for branchen:

»Vi ønsker et bindende mål for vores reduktion i energiforbrug på 30 procent i 2030. Jeg tror virkelig, at det betyder meget, at man sætter bindende mål. Når man sætter mål, så får man både aktiveret de politiske virkemidler og får skubbet branchen i retning mod at udvikle nye løsninger.«

Brian Vad Mathiesen forholder sig ligeledes kritisk over for de manglende ambitioner på området. Regneøvelsen, hvor udbyttet fra en solcelle fraregnes i energiregnskabet kalder han for »et tilfælde, hvor man blander skidt og kanel sammen. Det hænger ikke sådan sammen. Det må ikke reducere din forpligtigelse til at lave en klimaskærm, at du har installeret en solcelle eller en varmepumpe.«

Derudover finder han det problematisk, at det ofte fremstilles af politikere eller meningsdannere som meget omkostningsfyldt at reducere CO2-udslippet.

»I mange tilfælde kan vi både reducere vores udgifter og CO2-udledning. Når vi ser på bygningsmassen, så kan vi som samfund spare omkring 2 milliarder kroner om året i 2050, hvis vi når vores mål. Akkumuleret over 10-20-30 år bliver det til voldsomme beløb,« fortæller Brian Vad Mathiesen.

Behov for flere lokale investeringer

Hvordan kan det så være, at udviklingen er gået i stå? Ifølge Brian Vad Mathiesen skyldes det, at der har været en tendens til at glemme betydningen af effektivisering midt i begejstringen over den øgede elektrificering af samfundet med vedvarende energikilder.

»Vi skal jo ikke holde op med at isolere vores huse eller spare på strømmen, bare fordi vi varmer dem op med vedvarende energi – for så kommer vi til at få en enorm udfordring med at producere nok vedvarende energi, når vi samtidig elektrificerer flere og flere områder,« siger han.

Men hvis man spørger Brian Vad Mathiesen, hvad han ønsker sig af politikerne efter et folketingsvalg, så har han et konkret forslag, der kan sættes i aktion på den korte bane og som kan hjælpe med den dyre effektivisering af boligmassen, hvor der er behov for strukturelle ændringer og et langt sejt træk, hvis vi skal lykkes med vore energispareindsats:

»Jeg kunne godt se ideen i at operere med en central pulje, der fokuserer på bygninger og så en decentral pulje, hvor forsynings- og fjernvarmeselskaber kan spille en rolle. Vi skal have hjulpet nogle lokale håndværkere til at bruge nogle nye data og forretningsmodeller, så de kan slå sig sammen om at give gode tilbud på boliger i området, der ligner hinanden. Hvis man kan skubbe på med et lille tilskud fra fjernvarmeselskabet eller fra centralt hold, så tror jeg, at det kan skabe et ryk. Det er klart, at størstedelen af økonomien skal komme fra privat hånd, men det hjælper altså med et lille skub. Det har vi set mange eksempler på.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En anden retning:
Synergi er stiftet af firmaer der lever af at sælge energiforbedringer, nogle meget dyre energiforbedringer.
Hvad ville der ske hvis vi i stedet brugte alle pengene på sol og vind, og solgte strømmen så billigt som muligt så den kunne bruges til opvarmning.
Hvordan ville totaløkonomien være for den enkelte, og for samfundet?
Hvordan ville det med vores samlede CO2-emission?

  • 16
  • 0

Hvor meget el skal der prodcueres for at den samlede bygningsmasse kunne forsynes med varmepumper

Hvad vild et svare til i vindmølleparker?

  • 1
  • 0

Der findes ikke et Techfix?
Bortset fra det de bruger i Frankrig, Sverige, Ontario, og 27 andre lande.

Med kun 450 anlæg dækker de 10% af klodens strømforbrug.

Der findes ikke et Techfix.
Seriøst?

  • 17
  • 13

"andre boller på suppen"
En af bollerne kunne være at bygge de nye bygninger med en lille varmebuffer, især sammen med varmepumpe. Det kan flytte noget af forbruget fra stille dage med høj forurening til de dage hvor sol og vind giver godt. Varmebufferen kan være en større varmtvandsbeholder til brugsvand, og en passiv masse som varmepumpen bruger som mellemlager, gerne suppleret med billig solvarme.

i stedet brugte alle pengene på sol og vind, og solgte strømmen så billigt som muligt så den kunne bruges til opvarmning

De fleste penge, men næppe alle : "Det må ikke reducere din forpligtigelse til at lave en klimaskærm, at du har installeret en solcelle eller en varmepumpe" og "Hvis man kan skubbe på med et lille tilskud fra fjernvarmeselskabet eller fra centralt hold, så tror jeg, at det kan skabe et ryk" . Nogle resultater opnås bedst i en balance mellem egen finansiering og fælles støtte. Den reneste strøm er den man ikke bruger.

  • 3
  • 0

... med Ungarn og Bulgarien

Postulatet er ikke begrundet i artiklen.
Baseret på mine erfaringer i denne måned, hvor jeg faktisk har boet i Bulgarien, vil jrg sige, at udtalelsen er noget letkøbt (og nedsættende?) uden facts.
Og hvorfor nævnes ikke f.eks. Japan som et teknologisk højere udvilket land?
Jeg har boet der i over 20 år. Selv japanere vånder sig.
Det er da muligt, at vi ikke er i mål endnu, men sammenlignet med andre lande er det nu generelt ikke så ringe i DK.

  • 12
  • 0

En anden retning:
Synergi er stiftet af firmaer der lever af at sælge energiforbedringer, nogle meget dyre energiforbedringer.
Hvad ville der ske hvis vi i stedet brugte alle pengene på sol og vind, og solgte strømmen så billigt som muligt så den kunne bruges til opvarmning.
Hvordan ville totaløkonomien være for den enkelte, og for samfundet?
Hvordan ville det med vores samlede CO2-emission?

Lad os regne
Et hus der bruger 18MWh om året
Et hus der bruger 9MWh om året

Det første er 12 gange 12meter udvendigt og11 gange 11 indvendig
Det andet er 12 udvendigt 0g lad os sige 10.5 gange10.5 indvendig
10 kvadratmeter til snedige energianlæg i frådsehuset.
Pris nogenlunde den samme og hvor meget ?
Det er heldigvis længe siden jeg har haft fast ejendom.
18MWh/år er ca 2kW i snit.
Lad os antage o.5 kW fast uanset årstid og resten sinusfordelt dvs spidseffekt 3.5kW.
Kvikke førsteårsstuderende har samkørt temperaturer og vindeffekt og fandt at ca to tredjedele af opvarmningen kunne klares med vindmølle og et vindvarmelager på ca2kubikmeter.Resten på russisk gas eller piller.
Årlig udgift til nominelt ca 3KW vindmølle?

  • 6
  • 0

Helt rigtigt

Energistyrelsen forventer, at energiforbruget til bygninger vil stige med 10-15 procent de kommende ti år. Og ifølge Katrine Bjerre udstiller det blot i endnu højere grad den helt store udfordring, at der ikke findes nogen bindende mål på byggeområdet.

Det er ikke et techfix men mere et "adfærdsfix"

  • 1
  • 1

med Ungarn og Bulgarien

Postulatet er ikke begrundet i artiklen.
Baseret på mine erfaringer i denne måned, hvor jeg faktisk har boet i Bulgarien, vil jrg sige, at udtalelsen er noget letkøbt (og nedsættende?) uden facts.

Ja, men det er faktisk et trick for at få tingene til at se slemme ud. På linje med Bulgarien lyder jo ikke godt. Men, men, men det der er på linje med Bulgarien er ikke vores energiforbrug til opvarmning men den årlige reduktion i dette forbrug, og det er jo en helt, helt anden sag. Men folk lægger bare mærke til det med Bulgarien.

Her som næsten alle andre steder i livet gælder 90-10% reglen. Oftest er omkostningen ved de sidste 10% så høje, at man er bedst tjent ved ikke at gå efter dem.
På et tidspunkt når vi det punkt hvor omkostningerne ved yderligere energireducerende tiltag overstiger nyttevirkningen. Og så er det tid at stoppe..
Med .mindre man lever af at sælge isolering, termostater og emergivinfuer.

  • 19
  • 0

Rolig nu. Med alle forudsigelserne om hvor varmt udendørsklimaet bliver om føje år, løser problemet sig selv. Snart behøver vi slet ikke at varme op indendørs mere, ud over måske lidt i Januar og Februar.
Nå: Men måske er problemet de håbløse kunstneriske arkitekturløsninger vi ustandselig præsenteres for, og som helt negligerer enhver form for naturlig og gratis ventilation og hensigtsmæssig beliggenhed i.h.t. verdenshjørnerne, så unødig mekanisk solafskærmning og ellers unødig komfortkøling kan undgås.

  • 5
  • 4

Du undervurderer hvor meget energi der spildes i bygningsmassen. Der er selvfølgelig et punkt hvor kurverne krydser, men svaret er ikke at vi skal producere vedvarende energi med vind og sol for at hælde det på forkølede skoler og hospitaler fra 70'erne som skriger på energioptimering.
Dels fordi der ikke altid er vind og sol og så skal man tære på nogle energilagre eller andre landes energi og energilagre og det bliver dyrt hvis vi bare solder det op. Husk at lægge prisen for backup til prisen på VE.
Og dels fordi vind og sol fylder af h... til så hvis ikke vi skal smadre al' natur skal antallet af disse anlæg begrænses mest muligt.
Indtil nogen kommer med en løsning der igen kan levere, konstant, billig, forureningsfri og sikker energi.....

  • 3
  • 4

Hvorfor skulle jeg dog øge energi forbruget i mit hus med 10-15% ?

Mon ikke de 10-15% kommer fra ny bygningsmasse ?
Hvilket ville betyde at adfærdsfixet skulle være forbud mod nybyggeri !

@Michael
Måske ikke. Men omkostningen til opvarmning udgør en mindre og mindre del af folks indkomst. Og rigtig mange siger åbent, at de vil have komfort. Og hvis det betyder lune klinkegulve og 23-24 grader indendørs, ja så betaler de hvad det koster

  • 1
  • 4

Fordi du får brug for air-condition i hedebølgerne og da huset ikke e designet til det bliver det utroligt ineffektivt.

Komforthunger vil i kræve at der er AC i huset og det kan opnås om man har varmepumpe der også kan yde køl.
Med solceller på taget kan man med rimelig god samvittighed lade AC køre i sommerheden.

Om der bliver kotyme at man skal have komfortkøl, så bliver det dødsstødet til opvarming leveret i tabsgivende rør, så fremadrettet må man se i øjnene at individuelle løsninger vinder i det lange løb.

Der er også mulighed for optimering i den individuelle løsning så som:
https://dualsun.com/en/
Solcelle og solfanger i et og samme panel.

  • 3
  • 4

Det er index tal som ikke siger noget om det reelle energiforbrug. Spørgsmålene er flere end svarene.
Hvordan er rækkefølgen i absolutte tal?
Indgår energi til køling da formålet jo er komfort?
Og hvordan er CO2 aftrykket pr komfortreguleret areal?
Er opvarmet areal kun boliger eller også industri?

  • 1
  • 0

Fordi du får brug for air-condition i hedebølgerne og da huset ikke e designet til det bliver det utroligt ineffektivt.


Fair argument.
Men før man opsætter air-condition, bør man starte med simpel udvendig solafskærmning.
Jeg satte 12m2 solafskærmning op i sommers, det kostede mig 239,-
Trods rekordsommeren, så var huset mindre varme udfordret end de foregående 20 år jeg har haft det.

Solafskærmning vil også være en stor aflastning af opgaven for en evt. senere aircon der jo kan drives af solceller i dagtimerne og husstands batteri om natten.

  • 0
  • 0

@Michael
Måske ikke. Men omkostningen til opvarmning udgør en mindre og mindre del af folks indkomst. Og rigtig mange siger åbent, at de vil have komfort. Og hvis det betyder lune klinkegulve og 23-24 grader indendørs, ja så betaler de hvad det koster


@Jakob
Fair argument, men det gør folk med gulvvarme jo allerede i dag, så hvor skulle stigningen komme fra ?

Den kan kun komme fra nybyggeri og ny gulvvarme.
Det adfærdsfix du snakker om må derfor være at forbyde yderligere etablering af disse ting.

  • 1
  • 1

Men hvorfor rode med dyre vandrør på taget og i luftrum ?
Solceller er så billige at man bare sætter en elpatron i VVB'en.

Solfangerdelen yder om foråret og efteråret hvor de sparsomme kWh fra solcellerne kommer mest til gavn om de ikke går til opvarming ved hjælp af varmepatron.

Opvarming af swimming pool over sommeren som bonus er da ikke at foragte.

Solcellerne yder mere om de bliver afkølet, så afkøling kan med fordel foregå med jordslangerne, der nu går vinteren i møde i forvarmet jordlag.

Efter en fimbulvinter hvor jordslangerne ligger i omgivelsestemperatur der nærmer sig 0 C, så skulle sparsomme soltimer allerede januar og februar kunne yde gavnligt til jordvarmepumpen.

  • 1
  • 1

De fleste penge, men næppe alle : "Det må ikke reducere din forpligtigelse til at lave en klimaskærm, at du har installeret en solcelle eller en varmepumpe" og "Hvis man kan skubbe på med et lille tilskud fra fjernvarmeselskabet eller fra centralt hold, så tror jeg, at det kan skabe et ryk" . Nogle resultater opnås bedst i en balance mellem egen finansiering og fælles støtte. Den reneste strøm er den man ikke bruger.


Hvorfor skal en klimaskærm være en forpligtigelse hvis det er billigere at sætte en vindmølle mere op?
Hvorfor skal der gives tilkud til fjernvarmeselskaberne hvis VE fra sol og vind giver mere CO2-reduktion for pengene?
Der er intet rent i at producere Rockwool eller 4-lags termoglas.

  • 4
  • 1

Magnus snakkede om parcelhus installationer og du svarede med dine links.

@Michael
Der står ikke noget om parcelhuse i det indlæg jeg svarede på. Der henvises til individuelle løsninger.
Og jeg tror da heller ikke på fjernkøling til parcelhuse. Men i tættere bebygget område med lejligheder, virksomheder m.m. er det absolut en mulighed. Alene muligheden for at etablere fælles lagringsmuligheder giver bedre muligheder for at udnytte ressourcerne bedre.

  • 1
  • 3

Hvorfor skal en klimaskærm være en forpligtigelse hvis det er billigere at sætte en vindmølle mere op?
Hvorfor skal der gives tilkud til fjernvarmeselskaberne hvis VE fra sol og vind giver mere CO2-reduktion for pengene?
Der er intet rent i at producere Rockwool eller 4-lags termoglas.

Enig.

Man kan allerede for nuværende regne ud at borgernes penge bliver bedre brugt på møller og solceller end renovering og ny klimaskærm især om man har focus på klimaaftryk og økonomi.

Om man har et politiskt ønske om at nedbringe CO2 aftryk og der er økonomi indover, så opnås resultaterne der rykker ved at skabe karme for det elektrifiserede fremtidssamfund, fortsat udbygning af fjernvarme er meningsløst og er kun en dobbelt funktion der er en taber i forhold til energieffektiv elforsyning.

For alle og enhver med et gran af teknisk og økonomisk indsigt, er det indlysende at fremtiden er udbygning og styrkning af elforsyningen med tanke på opvarming og elbilernes indtog.

Vi har for nuværende nået et stade hvor solceller og vindmøller kan sættes op uden tilskud og der er intet der indikerer at priserne ikke fortsat vil falde til gavn for miljø og el-samfund.

  • 4
  • 1

Jeg er da meget enig; men det undrer mig, man meget firkantet ikke tager med, Vi har stadigt flere m2 pr husstand, som Vi også bruger stadigt mindre.

Spildet i lys og vare er også så stort, at det i de grad undrer mig, man ikke kan få en omvandrende nenergikonsulent fra kommunen, der anviser sobre planløsninger.

Jeg bor fx i et rækkehus, der er magen til mere end 30 andre. Her ved Jeg fx at opvarmningen er fra 8 til 14.000. Det er som om, der mangler et lille skub til dem, der gør ingenting.

Og her er det end ikke svært og dyrt. Den største for mit vekommende var hulmursisolering og kun udskiftning af selve ruderne.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten