Eksperter revser bygningers enorme udledninger: »Vi ligger og roder rundt sammen med Ungarn og Bulgarien«
I Danmark har vi længe ført os frem som grøn vindernation, men i de seneste år er førertrøjen begyndt at blegne. Det gælder ikke mindst på byggeområdet, fortæller flere eksperter.
»Det er tankevækkende, at vi hele tiden støder på ideen om, at vi er super grønne og førende på området. Men faktum er, at det er vi bare ikke. Danmark har rigtignok en grøn førertrøje på, men hvis vi ser hvor udviklingen bærer henad, så ligger vi altså nede i midten af feltet.«
»Ambitionerne, virkemidlerne og initiativerne er dalende fremadrettet. Vi har simpelthen ikke lavet nok på området de seneste år,« lyder det fra Katrine Bjerre, der er direktør i interesseorganisationen Synergi.
Læs også: Ekspertgruppe: Byggeriet kan ikke selv nedbringe CO2-udslippet
Synergi er stiftet af virksomhederne Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux og har som mission at arbejde for en mere effektiv brug af energien i dansk industribygninger og boliger.
Energistyrelsen forventer, at energiforbruget vil stige med 10-15 procent de kommende ti år. Og ifølge Katrine Bjerre udstiller det blot i endnu højere grad den helt store udfordring, at der ikke findes nogen bindende mål på byggeområdet.
»Vi har jo allerede mål på vedvarende energi, og det er super godt. Det skal vi fastholde. Men vi har ingen mål for energieffektivisering. Der er et mål i EU, der ligger på 32,5 procent – men det er ikke bindende. Og faktisk viser en rapport fra Coalition of Energy Savings, der har gennemgået klimaplanerne fra samtlige medlemslande, at hverken EU som helhed eller Danmark lever op til målet,« fortæller hun og fortsætter:
»Vi ligger faktisk og roder rundt sammen med lande som Ungarn og Bulgarien, når det kommer til at levere egentlig energibesparelse. Det skyldes blandt andet, at Energiaftalen blev lavet med en lille krølle, der hedder, at man skal levere 0,8 procent besparelser om året på energiforbruget. Men det har man tænkt sig at leve op til gennem en skrivebordsøvelse, hvor man notificerer afgifter fremfor at finde reelle besparelser i energiforbruget.«
Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der er relevante for de to valgkampe op til europaparlamentsvalget den 26. maj og folketingsvalget den 5. juni.
Klima, energi, infrastruktur og uddannelse er blandt emnerne, når danskerne går til valg i maj og juni.
Indsatsen er stagneret
De seneste tal fra Energistyrelsen viser, at vi taget over en årrække godt nok er blevet mere energieffektive pr. kvadratmeter. Men det er efterhånden nogle år siden, at den udvikling toppede – og hvis man ser på vores forbrug siden 1990, så er det samlede energiforbrug til opvarmning steget.
»Der tegner sig et billede af, at den positive udvikling, der har været siden 1970’erne, hvor vi samlet set bruger mindre energi til opvarmning pr kvadratmeter, er stagneret. Der findes nogle gode initiativer rundt om i landet, men overordnet set går det bare ikke hurtigt nok. Og det de her grafer viser, det er, at de tiltag der har været, ikke er effektive nok længere,« fortæller Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
Lang vej til absolut bæredygtighed
En anden forsker, der har undersøgt bæredygtighed i byggebranchen er Morten Birkved, professor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet. Han arbejder med en lidt anden tilgang, da han har undersøgt bygninger og de forskellige certificeringsordninger ud fra deres absolutte bæredygtighed. Heller ikke her er konklusionen opmuntrende:
»Lad os antage, at vi har en jordklode, hvor vi kan forurene op til en vis mængde hvert år uden at den tager nævneværdig skade. Hvis vi ser på størrelsen af den konvolut, så må vi konkludere, at DGNB-certificeringen ikke leverer noget, der kan holde sig indenfor denne konvolut, uanset hvordan man vender og drejer den. Vi kan måske godt levere en bygning, der ligger indenfor skiven – men så er der ikke noget rum tilbage til at drive den efterfølgende. Og som vi alle sammen ved, så kommer den overvejende miljøbelastning fra en bygning fra driften,« fortæller Morten Birkved.
Læs også: Kronik: Stil strengere krav om bæredygtigt byggeri
DGNB-certificering er en bæredygtighedscertificering af bygninger, der forsøger at vægte forhold som miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt. Det anses som en mere vidtgående certificering for bæredygtige bygninger end bygningsreglementet. Men ifølge Morten Birkved sikrer selv ikke denne certificering, at en bygning kan opnå absolut bæredygtighed. Han er dog forbeholden for at udtrykke sig decideret kritisk overfor DGNB, da det lige nu repræsenterer et af de bedste tiltag på området:
»DGNB er et af de eneste redskaber vi har til at sikre en udvikling i den rette vej, og det kan jeg grundlæggende godt lide. Men vi må bare sige, at det altså går alt for langsomt. Bare fordi man kører den rigtige retning, så er der ingen garanti for at man når frem i tide, hvis man kun kører med 2 kilometer i timen. Hvis vi skal nå i mål i 2050, så skal der nogle andre boller på suppen. Det ser jeg som den helt store udfordring.«
Det findes ikke et techfix
Hvis man spørger Morten Birkved om, hvad han ønsker sig af politikerne efter det kommende folketingsvalg, så har han et klart budskab:
»Som jeg hører det, så sætter politikerne deres lid til, at der findes et techfix derude, som kan løse problemet. Det tror jeg ikke på – for så havde vi allerede løsningen, og det har jeg ikke set endnu. Så uanset hvordan man vender og drejer det, så kræver det mere forskning og uddannelse, hvis vi skal i mål. Det betyder, at alle skal inddrages for at finde en løsning, men hvis du vil have mine bud, så tror jeg på, at vi skal have mindre bygninger. Vi skal kigge på nye materialer. Vi skal kigge på at øge holdbarheden. Og så skal vi kigge på nye anvendelsesformer,« fortæller Morten Birkved.
Interesseorganisation: Stil bindende mål
Hvis man spørger Katrine Bjerre og interesseorganisation Synergi om, hvad der står øverst på deres på ønskeliste til politikerne efter et folketingsvalg, så er det, at de går sammen om at sætte et bindende mål for branchen:
»Vi ønsker et bindende mål for vores reduktion i energiforbrug på 30 procent i 2030. Jeg tror virkelig, at det betyder meget, at man sætter bindende mål. Når man sætter mål, så får man både aktiveret de politiske virkemidler og får skubbet branchen i retning mod at udvikle nye løsninger.«
Brian Vad Mathiesen forholder sig ligeledes kritisk over for de manglende ambitioner på området. Regneøvelsen, hvor udbyttet fra en solcelle fraregnes i energiregnskabet kalder han for »et tilfælde, hvor man blander skidt og kanel sammen. Det hænger ikke sådan sammen. Det må ikke reducere din forpligtigelse til at lave en klimaskærm, at du har installeret en solcelle eller en varmepumpe.«
Derudover finder han det problematisk, at det ofte fremstilles af politikere eller meningsdannere som meget omkostningsfyldt at reducere CO2-udslippet.
»I mange tilfælde kan vi både reducere vores udgifter og CO2-udledning. Når vi ser på bygningsmassen, så kan vi som samfund spare omkring 2 milliarder kroner om året i 2050, hvis vi når vores mål. Akkumuleret over 10-20-30 år bliver det til voldsomme beløb,« fortæller Brian Vad Mathiesen.
Behov for flere lokale investeringer
Hvordan kan det så være, at udviklingen er gået i stå? Ifølge Brian Vad Mathiesen skyldes det, at der har været en tendens til at glemme betydningen af effektivisering midt i begejstringen over den øgede elektrificering af samfundet med vedvarende energikilder.
»Vi skal jo ikke holde op med at isolere vores huse eller spare på strømmen, bare fordi vi varmer dem op med vedvarende energi – for så kommer vi til at få en enorm udfordring med at producere nok vedvarende energi, når vi samtidig elektrificerer flere og flere områder,« siger han.
Men hvis man spørger Brian Vad Mathiesen, hvad han ønsker sig af politikerne efter et folketingsvalg, så har han et konkret forslag, der kan sættes i aktion på den korte bane og som kan hjælpe med den dyre effektivisering af boligmassen, hvor der er behov for strukturelle ændringer og et langt sejt træk, hvis vi skal lykkes med vore energispareindsats:
»Jeg kunne godt se ideen i at operere med en central pulje, der fokuserer på bygninger og så en decentral pulje, hvor forsynings- og fjernvarmeselskaber kan spille en rolle. Vi skal have hjulpet nogle lokale håndværkere til at bruge nogle nye data og forretningsmodeller, så de kan slå sig sammen om at give gode tilbud på boliger i området, der ligner hinanden. Hvis man kan skubbe på med et lille tilskud fra fjernvarmeselskabet eller fra centralt hold, så tror jeg, at det kan skabe et ryk. Det er klart, at størstedelen af økonomien skal komme fra privat hånd, men det hjælper altså med et lille skub. Det har vi set mange eksempler på.«
