Eksperter: Regler om lavfrekvent støj kan hjælpe vindmølleprojekter i gang

Bekymring for helbredsmæssige konsekvenser af den brummende del af støjen fra vindmøller er hovedargument for vindmøllemodstandere rundt omkring i landet. Derfor er det fornuftigt at få sat nogle grænseværdier for denne støj hos naboer til vindmøller.

Det mener direktør for konsulentfirmaet EMD, Per Nielsen. EMD er førende på udvikling og salg af planlægningsprogrammer for vindmøller til hele verden, og her indgår støj som én af flere parametre:

»Når folk er bange for den lavfrekvente støj, så er det bedst at få entydige regler på området. Sådanne regler kan måske oven i købet være med til at sikre, at flere vindmølleprojekter i sidste ende realiseres,« siger han.

Han tilføjer, at det i dag er kommunalbestyrelserne, der skal vurdere, om naboernes frygt er begrundet, hvilket de naturligt nok ikke har forudsætninger for.

Seniorkonsulent Kaj Dam Madsen fra Delta - som er medforfatter til en stor udredning, der konkluderer, at store vindmøller ikke udgør et specielt problem, når det gælder lavfrekvent støj - er også positiv over for Miljøministerens initiativ:

»Med en lovgivning og grænseværdier vil man få dokumenteret støjen i hver enkelt konkret tilfælde og sikre, at relevante niveauer for lavfrekvent støj overholdes og forhåbentligt også bidrage til at minimere unødig bekymring i tilfælde, hvor der ikke er betydende lavfrekvent støj,« siger han.

Grænseværdi som for industrien

Kaj Dam Madsens og Per Nielsens kommentarer kommer efter, at Miljøstyrelsen i går sendte nye regler om lavfrekvent støj fra vindmøller i teknisk forhøring.

Af udkastet fremgår det, at man foreslår 20 dB(A) som grænsen for brummestøj fra vindmøller i boliger og institutioner både om natten og om dagen. Det svarer til den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj fra virksomheder om natten.

I praksis vil man ved et givet projekt først beregne støjen på baggrund af producentens data. Når møllerne er sat op, kan man foretage kontrolmålinger og verificere de forudgående beregninger.

Hvis der viser sig at være overskridelser, vil der for typiske moderne vindmøller være mulighed for at ændre på møllens indstillinger med henblik på at reducere støjen og opfylde støjkravene, forklarer Kaj Dam Madsen fra Delta.

Dyrt at måle på gamle møller

Ifølge direktør Per Nielsen fra EMD betyder de nye regler, at fabrikanterne skal få målt og oplyse om lavfrekvent støj på linje med anden støj i deres produktblade, hvilket han ikke anser som et stort problem. Værre kan det være at få data fra gamle vindmølletyper, som jo skal medregnes, hvis de er naboer til nye vindmøller:

»Det kan godt blive en dyr affære for projektudviklerne, hvis man skal ud at måle på alle de forskellige gamle mølletyper, « siger Per Nielsen, som anbefaler, at Miljøstyrelsen udgiver en beregnet standardværdi for de gamle og mindre vindmøller.

Forslaget til de nye støjkrav er som nævnt nu sendt i høring til en kreds af aktører, hvorefter man regner med, at de skal i offentlig høring i august, og at bekendtgørelsen kan træde i kraft i løbet af september i år.

Følger op på hidsig støjdebat

Grænseværdier for den lavfrekvente støj kommer efter flere års hidsig, fagligt strid mellem forskere på Aalborg Universitet og Miljøstyrelsen, der har Delta som faglig allieret.

Striden er gået på, om store vindmøller er et særlig problem, når vi taler lavfrekvent støj - og om den eksisterende udendørs støjgrænse på 44 dB(A) samtidig sikrer, at den lavfrekvente støj indendørs ikke når op over de 20 dB(A), som er den vejledende grænse for støjniveauer fra virksomheder.
Forskerne fra Aalborg mener, at store møller udsender forholdsmæssigt mere lavfrekvent støj end små møller, og at støjen fra store møller i mange tilfælde vil overskride den indendørs grænse for lavfrekvent støj på 20 dB.

Deltas rapport fra 2010 konkluderede, at det ikke er størrelsen af vindmøllen, som er afgørende for den lavfrekvente støj.

I stedet kunne der i situationer, hvor møllen støjede tæt på den udendørs støjgrænse på 44 dB(A), beregnes indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på den vejledende grænse for lavfrekvent støj fra virksomheder på 20 dB(A).

Brummetoner fra gearet

Miljøstyrelsen skriver i udkastet følgende om lavfrekvent støj: 'For moderne vindmøller stammer størstedelen af støjen fra vingernes rotation, som giver en susende lyd, der varierer med tiden. Møllernes maskineri, især gearet, kan give støj med toner, som afhængig af møllens konstruktion enten udsendes ved en høj frekvens (hyletone) eller lav frekvens (brummetone)'.
Vindmøller er i drift uafbrudt, når det blæser tilstrækkeligt. De støjer typisk mindre ved svag vind, end når det blæser stærkt, men moderne vindmøller kan variere omdrejningshastigheden og dermed støjen.

Støj fra vindmøller varierer med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind.

Mere lavfrekvent støj fra biler

Støjens frekvenssammensætning er derimod ikke karakteristisk; den svarer til støjen fra mange andre støjkilder. For eksempel udsender bilmotorer en større andel af lavfrekvent støj end vindmøller.

For at forenkle administrationen er der fastlagt bindende støjgrænser for vindmøller i vindmøllebekendtgørelsen, så kommunen ikke skal foretage en konkret vurdering af hver enkelt sag. Bekendtgørelsens støjgrænser gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, og grænserne kan hverken fortolkes eller fraviges.

Sådan måler man

Støjbelastningen fra vindmøller bestemmes ved, at den udsendte støj måles forholdsvis tæt ved møllen og omregnes til vindmøllens kildestyrke. Ud fra kildestyrken beregnes støjen ved de enkelte boliger, idet det forudsættes, at der altid er medvind.

Der er alt for stor måleusikkerhed forbundet med at måle støjniveauet ved de enkelte boliger, hvor både de varierende vejrforhold og baggrundsstøjen fra andre støjkilder, vindens susen i træer og buske og andre lyde påvirker måleresultatet, skriver Miljøstyrelsen i notatet om de nye grænseværdier.

Dokumentation

Notat om grænseværdier for lavfrekvent støj

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så længe man bliver ved med at lave grænseværdier i dB(A) vil man blive ved med at få klager over lavfrekvent støj. A-vægtning kan generelt ikke bruges til sammenligning af støjniveauer ved forskellige frekvenser så snart man er bare et stykke over grænsen for det hørbare.

Dette skyldes at opfattelsen af lydstyrke ikke er lineær på tværs af frekvenser.

Som et eksempel vil en 20Hz tone på 44dB(A) (som altså ligger på grænsen for lydforurening udendørs) opfattes som værende ca. lige så kraftig som en 80dB(A) tone ved 2kHz!

Ved de nævnte 20dB(A) for indendørs støj er der bedre sammenhæng mellem oplevet lydstyrke ved forskellige frekvenser da en 20dB(A) tone ved 20Hz måske kun lyder lidt over dobbelt så kraftigt som en tilsvarende tone ved 2kHz.

Hvor længe skal der gå før v indfører Loudness som mål for støj?

  • 0
  • 0

Giver det nogen som helst mening at måle infralyd med et dB-A-filter ? 10 Hz vil i et A-veje-filter være dæmpet ca 80 dB i forhold til 1 kHz. De klager man hører går jo netop på infralydene fra møllerne. I mine ører lyder det som om man forsøger at lave noget "videnskabeligt" som man så kan lukke kæften på modstanderne med. Jeg boede en tid ½ km nordøst for en 250 kW-mølle og når vingerne passerede tårnet gav det en "småk-lyd" - noget i stil med når man slår på en stor gummibold. Jeg undersøgte aldrig spektret for denne støj - men skulle jeg gøre det ville et A-veje-filter da være den bedste måde IKKE at måle noget. ( til almen orientering: Jeg er 100 % tilhænger af vindmøller og 100 % tilhænger af redelig evidens!)

  • 0
  • 0

Det er udmærket, at der forsøges gennemført maksimale støjgrænser for vindmøllernes lavfrekvente støj.

Men samtidigt med støjgrænsernes fastsættelse bør det i regelsættet indføjes, at der skal være en minimumsafstand på 2 km. fra vindmøller til nærmeste bebyggelse.

Det vil svare til de sikkerhedsafstande omkring vindmøller, som flere andre lande efterhånden har indført.

Der er ingen logiske forklaringer på, hvorfor man i Danmark ikke også skal have en sådan minimal sikkerhedsafstand fra vindmøller til beboelse ?

En sikkerhedsafstand på 2 km. burde miljøministeren umiddelbart forlange gennemført, - for det drejer sig om hensyn til danske borgeres velfærd og sundhed.

Og hvis industrien og udviklerne ikke vil respektere en sådan sikkerhedsafstand, bør vindmøller på land heller ikke have nogen fremtid.

  • 0
  • 0

Undersøgelser har vist, at støj kan påvirke menneskers helbred. Støj kan blandt andet øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb. Hos mennesker, der udsættes for en vedvarende støjbelastning, kan man måle forhøjet blodtryk og puls samt øget produktion af stresshormoner. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst eller depression, eller ved at blive anspændt og aggressiv. Nyere internationale undersøgelser peger på, at længere tids udsættelse for kraftig vejtrafikstøj er årsag til helbredseffekter som optræder tilsyneladende uafhængigt af, om støjen samtidig opleves som generende. Den nyere viden tyder også på, at støj i natperioden har særlig stor betydning for sundhedseffekterne selv om støjen ikke er så kraftig. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan støj give søvnforstyrrelser. Støjen ændrer søvnmønstret, så man vågner flere gange og får kortere perioder med dyb søvn. Det har så igen indflydelse på vores sundhed og velvære. STØJ OG BØRN Hvis børn udsættes for høj støj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver.

Ovenstående er hentet fra en flere år gammel pjece fra Miljøministeriet, men kan jeg så tro på Delta's rapport om støjpåvirkningerne fra vindmøller?

Hvad er det lige, der gør støj fra vindmøller mindre skadelig en al anden støj?

Og hvorfor skal støjen fra vindmøller ikke i lighed med anden støj fra industri reduceres om natten?

  • 0
  • 0

Af og til er det interessant at drage relative sammenligninger ind i debatten.

Hvis vi foretager målinger af baggrundstøj i tæt bymiljø vil de fleste målinger med sikkerhed lang overstige de 20 DB. Ud af det skulle man ifølge Miljøstyrelsens piece konkludere at børn opvokset i tæt urbaniserede miljøer er negativt påvirkede.

Holder det i praksis?

  • 0
  • 0

DELTA er ikke uvildige, når de udtaler sig om støjgrænser: - De er medlem af Vindmølleindustrien - De deler kontor med Vestas - Et af deres bestyrelsesmedlemmer er direktøren for Siemens Danmark - De er referencelaboratorium for Miljøstyrelsen, dvs. de kontrollerer selv de rapporter, de får til opgave at lave for Miljøstyrelsen om støj

Det nytter ikke noget af skrive til Miljøminister Karen Ellemann og klage over ovenstående. For hvem tror i brevet bliver besvaret af? En tidligere DELTA-medarbejder!

  • 0
  • 0

Vi naboer er ikke trygge ved en grænse for lavfrekvent støj på 20 dB. Mange mennesker bliver generet og syge af langt lavere niveauer af lavfrekvent støj end 20 dB.

Hvorfor vil regeringen ikke lave en sundhedsmæssig undersøgelse af de mange familier, der allerede i dag lider af at leve i kæmpevindmøllerne skygge, for at fastslå, ved hvilke niveauer af lavfrekvent støj sygdommene egentlig begynder?

Lige så vigtig som en korrekt sundhedsfaglig fastsættelse af grænsen for lavfrekvent støj er imidlertid den anvendte målemetode.

Miljøstyrelsens metode måler ofte 5-10 dB for lavt, specielt hvis klageren ikke præcist kan udpege det sted i boligen, hvor lyden er højest og generer dig mest. 5 til 10 dB svarer til en styrke, der opfattes som 2-4 gange lavere, end den reelt er, i det undersøgte rum.

  • 0
  • 0

Det lyder spændende. Men er der videnskabelig dokumentatrion fra et anerkendt institut, på påstanden om at mange mennesker bliver syge af langt lavere niveauer af lavfrekvent støj, end 20 DB?

Hvor lave niveauer (i DB) ? Hvor mange syge af dette niveau? Hvad var/er symptomet?

Det er da vigtigt af hensyn til en seriøs debat, at få disse fakta frem i lyset og især kildemateriealet.

  • 0
  • 0

Det er lige nøjagtig det, en sundhedsvidenskabelig undersøgelse af naboer til kæmpevindmøller skal afdække. Hvis altså Miljøstyrelsen kunne bringes bort fra sin pardans med Vindmølleindustrien, sætte et midlertidigt stop for kæmpevindmølle-udbygningen på land, og få undersøgt sundhedsaspekterne ordentligt (som i øvrigt DF har krævet). Det tager tid, men borgernes helbred er vel da for pokker vigtigere end vindmølleindustriens indtjening?

Morsomt med din bemærkning om et anerkendt institut: DELTA er et anerkendt institut, og er samtidig ansvarlig for makværket med titlen rapport AV1017/11 ”Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter”, der bruger den nordamerikanske vindmølleindustris bestillingsarbejder til aflivning af the Wind Turbine Syndrome som kilde. Og baserer sig på Wikipedia! Det er videnskab, så det vil noget! Så meget for "anerkendt institut"

  • 0
  • 0

Jeg har i flere lokalaviser i trekantområdet set vindmølleindustriens "artikel" med en overskrift der fortæller at det nu er fastslået at der ikke er skadevirkninger af vindmøllestøj på trods af at netop Delta rapporten konkluderer at hvis man ikke elsker de støjende møller kan man blive alvorligt syg Formanden soler sig ligefrem og kommer med sirupsbøtten og smører tykt på. Fy for den lede! Men en dag foår denne mafia vel hvad den fortjener

  • 0
  • 0

men kan jeg så tro på Delta's rapport om støjpåvirkningerne fra vindmøller?

Hvad er det lige, der gør støj fra vindmøller mindre skadelig en al anden støj?

Ja, det er rigtigt svært at vide om man kan tro på noget man aldrig har læst!

Det fremgår ingen steder i rapporten at støj fra vindmøller er MINDRE skadelig end anden støj.

Det fremgår derimod allerede i indledningen:

"Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke.

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 dB for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 dB, svarer i gennemsnit til ca. 8 % stærkt generede.

Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene."

Derimod hamrer rapporten - som videnskabelige rapporter oftest gør - en tyk pæl igennem alle myterne, så som at vindmøllestøj skulle give kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk, hjerte-karsygdomme, epileptiske anfald, vibro-akkustiske sygdomme, mystiske "vindmøllesyndromer" og lignende absurditeter.

Vindmøllestøj er ikke helbredsskadelig men den kan være generende, også mere generende end eksempelvis trafikstøj ved samme støjniveau, og der påvises i rapporten signifikant sammenhæng mellem støjgene og stresssymptomer.

Dermed foreslår rapporten rent faktisk at vindmøllestøj er MERE skadelig end anden støj.

Skaden består blot alene i stresssymptomer, som yderligere forstærkes hvis man har noget særligt imod vindmøller, eksempelvis hvis man mener udsigten til dem forringer friværdien, eller af frygt for sundhedsrisici, uanset om de er reelle eller ej.

(Eksempler her på ing.dk, kunne endvidere indikere at vindmøller kan have stor skadevirkning på det mentale helbred, hvis man fornemmer at vindmøllerne står i vejen for ens våde drømme om atomkraft.)

Derfor er der stor risiko for at man nu bevæger sig ind i en blindgyde. I stedet for at tage fat om ondets rod, vælger man i stedet at tækkes irrationelle krav om at sænke støjgrænsen specifikt for den lavfrekvente støj. En støjgrænse de færreste møller i øvrigt er i nærheden af at overskride.

Når den lavfrekvente støj så er reduceret til langt under hvad nogen kan forsvare at kalde skadelig, så står de samme mennesker jo stadig tilbage med de samme stressfaktorer, nemlig den psykologisk betingede frygt for mytiske sundhedsrisici, at møller ødelægger udsigten og dermed friværdien, og at møllerne opstilles af et komplot af onde jordejere, lokalpolitikere og dommere.

  • 0
  • 0

Hej Søren.

Du skrev/citerede:

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 dB for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 dB, svarer i gennemsnit til ca. 8 % stærkt generede.

Nu har vindmøllebranchen jo brugt deres kontokater godt således at lettere beboede områder ikke kategoriseres som støjfølsom anvendelse, folk der gerne vil bo i naturen er sikkert dårligt hørende?

Hvis der er 10% stærkt generende støj ved grænse på 39 db, hvordan tror du så det ser ud når grænsen er 44 db hvor støjniveauet er fordoblet flere gange. Disse grænser overholdes heller ikke, eksempelvis bor jeg 1200 meter fra en møllegruppe og de kan overdøve min tvangsblander, og ja den kører! Nok en gang, vindmølleindustrien er lovløs og mafialignende, de står ikke tilbage fra noget for at få møllerne op. Når først de står der er der ikke noget at stille op, uanset hvor meget de støjer, det får de også fejet ind under tæppet. Og ja, kommunen har tilsynspligt, men det er dem selv de skal kontrollere, hvordan synes du lige det går?

  • 0
  • 0

Mine spørgsmål til dig var afgrænset til din frimodige påstand om at:

"Mange mennesker bliver generet og syge af langt lavere niveauer af lavfrekvent støj end 20 dB".

Det lyder spændende. Men er der videnskabelig dokumentatrion fra et anerkendt institut, på påstanden om at mange mennesker bliver syge af langt lavere niveauer af lavfrekvent støj, end 20 DB?

Mine spøgsmål er ganske enkle, men jeg bringer dem gerne igen.

Hvor lave niveauer (i DB)? Hvor mange syge af dette niveau? Hvad var/er symptomet?

Er det noget du har hørt i bodegaen eller kan du komme med dokumentation?

Jeg refererede ikke til nogen rapport eller institut, men vil meget gerne se dokumentationen for dine påstande.

  • 0
  • 0

Vi naboer er ikke trygge ved en grænse for lavfrekvent støj på 20 dB. Mange mennesker bliver generet og syge af langt lavere niveauer af lavfrekvent støj end 20 dB.

Det lyder spændende. Men er der videnskabelig dokumentatrion fra et anerkendt institut, på påstanden om at mange mennesker bliver syge af langt lavere niveauer af lavfrekvent støj, end 20 DB?

Mine spøgsmål er ganske enkle, men jeg bringer dem gerne igen.

Hvor lave er de målte niveauer (i DB)? Hvor mange blev syge af dette niveau (numerisk)? Hvad var/er symptomet (konkret - gerne i medicins termologi)?

Er det noget du har hørt i bodegaen eller kan du komme med dokumentation?

Jeg referer ikke til nogen rapport eller institut, men vil meget gerne se dokumentationen for dine løse påstande.

  • 0
  • 0

folk der gerne vil bo i naturen er sikkert dårligt hørende?

Nej, men nogen af dem er tydeligvis svagt opfattende.

I Danmark har vi stort set ingen natur til lands. Udenfor byerne har vi stort set ikke andet end dyrkede eller kultiverede arealer, så mange af de der tror de flytter ud i naturen overser at de rent faktisk flytter ud midt i landbruget, hvilket reelt er et stort industrikvarter.

Hvis udsigten og omgivelserne har stor betydning for ens valg af bolig, kan jeg kun anbefale at man sætter sig ind i diverse lokalplaner og fredningsbestemmelser inden man underskriver skødet.

Hvis der ikke foreligger noget om at omgivelserne skal bevares uændret på tilfredstillende sigt, så bør man som det næste sætte sig ind i hvad de omkringliggende jordbesiddere generelt har ret til at opføre og bruge deres jord til.

Det kommer man længere med, end ved at forsøge at diktere hvad ens naboer må og ikke må, eksempelvis ved at terrorisere Ingeniørens debatspalter.

Har man en mening om at ens omgivelser er særligt bevaringsværdige, så kan man jo søge den nødvendige indflydelse via demokratiets kanaler, og se om man kan få mandat til en fredning.

  • 0
  • 0

Du har ganske ret Søren. Vi har i Syddjurs Kommune netop oplevet en fase af høringer hvor emotionelle og generel modstand mod vindmøller fra bl.a, Lars Kottrup, fik de lokale svagbrystede politikere til at undsige den lokalplan som var vedtaget i byrådet.

Lokalplanen som var 1 1/2 år gammel beskrev i detaljer hvor vindmøller skulle placeres. Planen har været i offentlig høring i mange måneder - ganske uden protester.

Men da planen skulle realiseres og et initiativ til opsætning af møllerne kom på banen, så kom protesterne.

Moralen er, at demokratiet i form af lokalplaner og offentlig høring ikke har værdi som beslutningsparameter for den kommunale administration.

  • 0
  • 0

Søren Lund - du skriver: "Nej, men nogen af dem er tydeligvis svagt opfattende."..... Det er i mine ører en ualmindelig nonproduktiv måde at forholde sig til andres problemer på ! Jeg bor på landet - og HAR sat mig ind i diverse lokalplaner osv. MEN: skulle kommunen godkende en/flere store vindmøller i nabolaget har jeg kun en mulighed, nemlig at flytte. Denne situation er adskillige mennesker - bl.a. her på Taasinge - blevet bragt i - nogle af dem har boet her hele deres liv. Men de kan efter din mening "bare flytte" ... Delta henviser i deres rapport til Møller og Pedersen men "glemmer" at nævne forbeholdene i deres konklusion: "The hearing threshold is the same for men and women. Degradation with age takes place only above 50 years. The threshold is the same in free and pressure field. Like at higher frequencies, the binaural advantage is around 3 dB, and the standard deviation between individuals is around 5 dB. However, there is evidence of individuals that have a hearing that is much better than normal (several times the standard deviation away from the mean). It has also been shown that the hearing threshold may have a microstructure that causes a person to be especially sensitive at certain frequencies. These two phenomena may explain observations from case studies, where individuals seem to be annoyed by sound that is far below the normal threshold of hearing. It should be stressed that the explanation has not been confirmed in specific cases." (http://www.noiseandhealth.org/article.asp?...). Disse forhold er ikke ordentligt undersøgt og derfor bør man nok være lidt mindre skråsikker når man udtaler sig om andres gener ved (infra)støj.

Så jeg spørger: Hvis man gerne vil bo et sted i DK hvor der - i det mindste om natten er noget sam kan sammenlihgnes med naturlig stilhed - hvor skal man så bosætte sig ?

  • 0
  • 0

eksempelvis bor jeg 1200 meter fra en møllegruppe og de kan overdøve min tvangsblander, og ja den kører!

Du har for vane at komme med de mest uhyrlige påstande uden skyggen af dokumentation, og det fornægter sig heller ikke denne gang.

Det er muligt din tvangsblander kører, men det kan jeg forsikre dig for at vindmøllen ikke bliver ved med, hvis den kan overdøve din tvangsblander på 1200m afstand.

Intet i en vindmølle holder længe, hvis det afgiver så meget støj.

Endvidere kan ingen, herunder alle andre der bor indenfor en radius på 1200m fra møllen, være i tvivl om at den mølle overskrider alle lovlige støjgrænser med adskillige længder.

En sag du næppe overbeviser mange, her på ing.dk, om at myndighederne vil se stort på.

Jeg har selv 4 vindmøller i 1MW klassen stående foran mine stuevinduer, hvoraf den nærmeste står lige godt 1 km væk. Det er lykkes mig 1 gang på 3 år at høre luftstrømmen omkring vingerne på denne. Det skete i et af de sjældne tilfælde, hvor vinden lagde sig så hurtigt, at rotoren stadig roterede ved inertien, efter vindstøjen fra alle de nærmere træer og bygninger havde lagt sig.

Derudover er det aldrig lykkes mig at høre nogen af disse 4 møller, selvom vi tilbringer en meget stor del af sommeren på terrassen foran stuen. Jeg hører ellers ikke dårligt.

  • 0
  • 0

Jeg bor på landet - og HAR sat mig ind i diverse lokalplaner osv. MEN: skulle kommunen godkende en/flere store vindmøller i nabolaget har jeg kun en mulighed, nemlig at flytte. Denne situation er adskillige mennesker - bl.a. her på Taasinge - blevet bragt i - nogle af dem har boet her hele deres liv. Men de kan efter din mening "bare flytte" ...

Eller aceptere møllerne, såfremt de er opsat indenfor lovens rammer.

På samme måde som man må acceptere alt andet der ændrer sig i ens omgivelser, så som motorveje, gyllespredning, lufthavne, flygtningelejre o.s.v.

Bare fordi man har ejet og boet på en matrikel i et helt liv, betyder det ikke at man har vundet hævd på omgivelserne. Vi skal alle være her, inklusiv den infrastruktur vi har brug for, så man ved aldrig hvordan ens omgivelser ser ud i fremtiden - og hvad man kommer til at kunne høre - med mindre de er totalfredede.

Det er der vist ellers en hel del arealer der er på Tåsinge, ikke sandt?

  • 0
  • 0

Det er jo et selvindlysende faktum, at den støj, der når frem til naboerne til en vindmøllepark bliver mere og mere lavfrekvent, jo større vindmøllerne bliver og jo flere møller der samles i en vindmøllepark. Det skyldes, at støjen i de højere frekvenser, langt hurtigere går tabt i luften undervejs fra møllerne til naboen. Derfor kommer den dybere støj til at stå forholdsvis alene i støjbilledet hos naboen. Dette problem bliver større, jo flere møller, støjen kommer fra hos en nabo. Vindmølleparker er derfor et mere relevant begreb end den enkelte mølle.

Med andre ord, og alt andet lige, vil 44 dBa støj hos en nabo, der bor langt væk fra en vindmøllepark med mange vindmøller, som alle sender støj hen til naboen være væsentligt mere lavfrekvent i sit støjbillede, end de 44 dBa støj, der kun stammer fra en enkelt mølle. I sidstnævnte tilfælde kan man jo forestille sig at naboen bor 4 gange møllehøjden væk fra en enkelt kæmpemølle og netop belastes med 42 - 44 dBa, med relativt lavere indhold af den lavfrekvente støj end det førstnævnte. I tilfældet med mange vindmøller som kilde, vil en nabo med 42 - 44 dBa støj derimod opleve, at det meste af støjen er lavfrekvent. Det kan man alt sammen forvisse sig om, ved at indføre støjbekendtgørelsens regler i et regneark og bruge octavoplysningerne fra de kendte vindmøller og beregne støjen i forskellige konstellationer. Det er hele er såre simpelt.

Derfor er det meget forvrøvlet at høre Deltas konsulenter sige, at man ikke skal ud og måle de mindre og ældre møller, som de nye og store skal stå sammen med osv. Det er jo netop i de tilfælde, at det lavfrekvente problem bliver størst i den støjbelastning, der vil komme uden for naboens bolig!

DELTA har sine egne måder at tolke støjmålinger og lavfrekvent støj på. Det er blevet tydeligt nu, hvor Aalborg universitet har brugt målingerne og professorerne har regnet på sagen. DELTA er partner med Vestas og Siemens har placeret deres direktør i DELTAs bestyrelse og DELTA skal både kontrolmåle Vestas' og Siemens' møller ved naboklager, måle møllerne til støjberegningerne i den kommunale planlægning, den kommunale kontrol og rådgive miljøstyrelsen i støj spørgsmålene. DELTA lever af at måle og tolke støj fra vindmøller på sin særlige måde. Forskerne på universitetet lever af at fremme den objektive sandhed om støjen. DELTA/Vindmølleindustrien/miljøstyrelsen er således en del af det problem, vi har med den lavfrekvente støj - herunder den støj der kommer i debatten.

Miljøstyrelsen/DELTA/Vestas/Siemens kan ikke abstrahere fra tanken om, at 44 dBA udendørs støj ikke skulle give for høje indendørs støjdoser i det lavfrekvente område. Det har de jo også sagt i lang tid, velvidende, at man længe har kunnet regne det modsatte ud ved hjælp af DELTAs egne målinger! Derfor har miljøstyrelsen/DELTA/Vestas/Siemens haft travlt i de senere år, med at formørke dette faktum. Senest gav det sig udslag i en såkaldt rapport, der skulle frikende vindmøllestøjen fra at være årsag til helbredsproblemer. Men lad os lige først se på, hvordan man har formørket problemet med den lavfrekvente støj:

(1) DELTA målte typiske danske boliger for deres gennemtrængelighed af lavfrekvent vindmøllestøj i 2008. Målingerne viste, at mange boliger slet ikke kan isolere ret meget for den lavfrekvente støj. Der er meget stor variation

(2) DELTA målte en række vindmøller og konkluderede, at deres støj bliver relativt mere lavfrekvent samt at lydstyrken generelt fordobles (2,9 dBa) når effekten i W fordobles

(3) Aalborg universitet udgiver en støjrapport sommeren 2010, der viste, at DELTAs målinger, blandt andet af Vestas' 3MW møller viser, at 3MW møller kan støje 109 dBa ved 8 m/s. Det samme viser DELTA selv i deres rapport til energistyrelsen. 3MW vindmøller i Danmark er målt til at støje over 109 dB ved 8 m/s. Det er kun Vestas møller der er målt blandt 3MW møllerne i rapporterne. Ergo: Vestas har en mølle på markedet og opstillet i Danmark, som DELTA har målt til at støje mere end 109 dBA ved 8 m/s, men i rapporterne til staten vil DELTA ikke vise, hvor meget det betyder for naboer til vindmølleparker med for eksempel 8 sådanne møller. Det ville jo også sprænge alle forestillinger om, at mindsteafstandkravet på 4 gange møllehøjden overhovedet beskytter nogen mod støj. En Vestas V90 3MW er oplyst til at være målt til 109,3 dBa ved 8 m/s efter IEC 61400-11 hos de amerikanske myndigheder. Alt andet lige kunne man forestille sig, at Vestas/DELTA også har målt det samme i Danmark på Vestas V90 3MW møllerne. V90 3MW er en af de 3MW møller, der er blevet målt til støjrapporterne. Forestil jer en vindmøllepark med 8 stk V90 3MW Vestas møller, der larmer 109,3 dBa ved 8 m/s alle sammen. Hvor meget lavfrekvent støj vil der være ved de naboer, som bor 550 meter fra nærmeste mølle? 109,3 dBa svarer til lydtrykket fra orange scene ved Roskilde-festivalen. I en vindmøllepark med 8 sådanne vindmøller, sendes der således støj ud hele tiden, som var det fra 8 udendørs rockkoncerter. Støjen er en bredbåndsstøj,så man hører den ikke på samme måde, da der mangler de rene toner, der trods alt findes i en rockkoncert

(4) DELTA sendte støjoptagelser af vindmøllestøj til Salford university til lyttetest, hvor DELTA forudsatte, at den pågældende bolig isolerede langt bedre end de boliger DELTA havde målt i 2008. Dermed sikrede man sig, at englænderne ikke kom til at opleve den lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs, som mange naboer allerede oplevede den i Danmark, jævnfør DELTAs egne målinger af boligerne i 2008

(5) DELTA sidder nu og væver om, at en regel om 20 dB indendørs skulle beskytte borgerne godt og derfor endeligt give plads til at vindmøllerne kan rejses i de planer, som nu er sat lidt på stand by. Ja, hvis myndighederne i kommunerne og naboerne tror på DELTA/Vestas/Siemens/EMD-data/miljøstyrelsen oven på den systematiske formørkelse af problemerne med støj, så kan det tænkes. Men det er der ikke mange, som gør

(6) DELTA skrev forresten også et s.k. litteraturstudie til sundhedsstyrelsen om helbred og vindmøllestøj. Her nedtones støjdosen markant og vigtige litterære bidrag fra forskningen blev udeladt!)

Er der slet ikke nogen der har tænkt på, at idéen med en grænse for lavfrekvent støj på 20 dBa indendørs, er et slet skjult forsøg fra miljøstyrelsen/DELTA/Vestas/Siemens på at skjule, at i udlandet har man sat 8 gange så skrappe støjgrænser for vindmøllestøj og op 4 til 3 gange så lange mindsteafstande til beskyttelse af borgerne? Er borgerne i Danmark totalt naive og blåøjede?

I Danmark må møllerne for eksempel larme 8 gange så højt ved naboen, nemlig med 44 dBa i landsbyer og ved nabohuse, mens den netop er sat til 35 dBa i et af vore nabolande. I Danmark kan man finde på at placere 8 stk 3MW Vestas møller så tæt som 550 meter fra nærmeste nabo, mens andre lande forlanger 2 km mindsteafstand. Delta og hele komplekset regner simpelthen med, at de kan indrette de nye regler sådan, at 20 dBa indendørs grænse vil muliggøre at fortsætte som hidtil.

At fortsætte som hidtil vil forresten også indebære, at man ser bort fra regnemetodens ubestemthed. Loven siger, at den er 2 dB. Ubestemtheden opstår som forskellen mellem den korrekt udregnede forventede støjbelastning hos naboen, såfremt metoden inddragede variansen (usikkerheden) i hele støjkomplekset i gennemsnittet ud til naboen. Det gør man ikke, derfor har loven fastlagt et tillæg til gennemsnittet, men man er enedes om at se bort fra dette tillæg. Kun når man kontrolmåler ved naboklager, tager man ubestemtheden ind i beregningen(!)

Med den store variation i danske boligers støjisolering, skal man arbejde med endnu højere ubestemthed i beregningen eller afprøve hver enkelt bolig meget nøje for dens evne til at isolere mod støj. Men det ligger DELTAs udsagn ikke rigtigt op til, selvom det burde blive et minimum fremover. Man bør både måle hver enkelt boligs konkrete evne til at modstå de planlagte vindmøllers støj gennem mindst 1 måned og lade naboerne leve og opleve at leve både inden- og udendørs i denne støjbelastning. Taksator, som skal bestemme erstatningen, bør naturligvis også leve et par dage i denne støjbelastning.

Nu hvor vi ved, at DELTA er i partnerskab med Vestas, kan vi selvfølgelig bedre forstå, hvorfor DELTA ikke satser på, at der skal måles meget mere i fremtiden. For ellers ville det da være oplagt for et konsulentfirma, der skal være garant for sande målinger og sande støjanalyser af problemerne, at de netop ville gå ind for at gennemmåle alle boliger og gamle møller i nabolaget sammen med at måle de nye vindmøller før opstilling og planlægning. Men det virker virkelig som om, at DELTA tjener deres penge ved ikke at måle så meget, som naboerne, der skal blive trygge, faktisk gerne vil have dem til. Men naboerne er måske ikke så gode businesspartnere, som Vestas. Med Siemens i bestyrelsen vil det måske også blive lidt svært at tilbyde naboerne hjælp. Konkret vil DELTA ikke måle for naboerne. Kun for myndighederne.

Så DELTA er ikke neutrale. DELTA er den del af vindmølleindustrien og miljøstyrelsen, som hidtil har set gennem fingre med, at man overskrider støjgrænserne med 2 til 3 dBa direkte i den beregnede nabostøj og med hele usikkerheden i betragtning, er den sandsynligvis overskredet med op til 6 dBa i mange tilfælde. Men det vil de nye regler jo ikke forhindre. Man vil jo fortsat bare regne med hovedet under armen. Ubestemtheden i metoden kan vi jo ikke høre DELTA omtale. EMD siger heller ikke noget om den.

Enten er begge firmaer ikke kompetente eller også holder de det tilbage, at netop når man ikke kan måle henne ved naboen betyder regnemetodens ubestemthed meget for målingens reale måling. Med boligisoleringens store variation i betragtning, bliver metodens ubestemthed meget stor. DELTA er langt fra inkompetente. Derfor må man håbe, at de standser deres vrøvleri og får ulden ud af munden.

Samtidigt med at reglen om 20 dB indføres, bør lovens regel om ubestemtheden hæves fra 2 dB til 4 eller 6 dB og samtidigt bør praksis naturligvis ændres således, at man holder loven. Det vil sige:

1 Udregner støjen med ubestemtheden lagt oven i (ex. Bregningen siger, at der kommer 22 dBa lavfrekvent støj indendørs med den og den mølle. Ubestemtheden på 4 dB lægges oven i, og vi kommer på 26 dB. Det er samme princip, som man anvender ved kontrolmålinger, men her trækker man sjovt nok ubestemtheden fra, hvilket er blevet praksis)

2 Bestemmer (sandsynlighedsregning) en sikkerhedsmargen / konfidens tillæg. Med en std.afv. på de 26 dBa på 4 dBa (den er større ved lavfrekvent støj ifølge DELTA selv) kan vi udregne 4 X 1,96 = 7,84 dBa. Hermed kommer støjen op på 22 dBa + 4 + 7,84 = 31,8 dBa

  1. Flytter møllerne så langt væk fra naboerne, at man får det konfidente niveau ned frra 31,8 dba til 20 dBa

Men det er endnu bedre, at gennemgå hver eneste vindmølleparks nabobeboelse nøje og måle dens støjisolation gennem mindst en måned og samtidigt måle naboernes gene. Hvis naboen oplever genen som markant, vil det jo blive fatalt at forstsætte. Hvis begge målinger er OK og gennemført af nogle, som kan og vil måle, så har man sikret sig bedst muligt. Jeg vil tro, at det kan blive mere skrapt end fremgangsmåden i 1, 2 til 3. Men det svarer jo ganske godt til den konsekvens, som man allerede har taget i udlandet. 2 km set back - mere indviklet behøver det såmænd ikke at blive.

Forresten vrøvler DELTA endnu mere, når de snakker om, at man bare kan stille møllerne op og så måle bagefter, "for man kan altid sænke hastigheden på møllevingerne". DELTA ved godt, at sænker man hastigheden på vingerne, sænker man møllens effekt. DELTA har selv målt, at man skal fordoble møllernes effekt før støjen fordobles. Hvis man således skal sænke støjen med 3 dBa skal man altså nærmest halvere møllens effekt. Hvis man skal sænke støjen med yderligere 3 dB vil møllen stort set ikke være i stand til at producere. Hvis der skal være hold i snakken om stæjdæmpning, så skal den naturligvis både være målt og gøre sig gældende i praksis, også lige uden for de to målepunkte på 6 og 8 m/s. Ellers må befolkningen jo tro, at den omtalte støjdæmpning blot er et regneteknisk indgreb. Hvis ikke støjdæmpningen sænker effekten væsentligt er det jo meget svært at forstå, hvorfor vindmøllerne ikke er født mindre støjende. Industrien fremlægger ikke en masse empiriske data og belæg for, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, at støjdæmpe en vindmølle med 3 eller 5 dB uden at det skulle påvirke effekten eller hvordan støjen er lige på den anden side af målepunktet. Men det er jo kendetegnende for den danske vindmølleindustri, den vil ikke så gerne have alle forholdene empirisk belyst.

  • 0
  • 0

Tak Jens.

Dejigt at mølleindustriens selvforherligelse og selvgodkendelse bliver gjort åbenlys.

Personligt bliver jeg nu anklaget for at terrorrisere dette fora, jeg fremfører blot fakta om råddenskaben i vendmølleindustrien.Ved at fornægte at der kunne være noget galt, at politikere kan være korrupte og mele egen kage gør vindmølleindustrien det samme som den katolske kirke har gjort i et halvt århundrede,. i stedet for at fyre og politianmelde pædofile præster har man beskyttet dem og blot flyttet dem når der blev for meget opmærksomhed.

Vindmøllebranchen er ikke fejlfri og at nedgøre mine oplevelser og de fakta jeg kommer med til terror er blot endnu en sten til deres gravmæle.

Vort ulovlige projekt er forhåndsgodkendt både af miljøministeren og miljøcentret. det har jeg postuleret og hverken den ene eller den anden har kontaktet mig med henblik på at stoppe min omtale, jeg har nemlig beviserne for det.

De lokale politikere er inhabile og korrupte kriminelle, jeg har beviser.

Hr. Søren Lund, var det ikke dig der mente at inhabile og korrupte politiker da sagtens kunne sætte møller op, blot de gjorde det lovligt!. Skal man grine eller græde over en sådan udtalelse? Hvis det de gjorde var lovligt var de jo ikke inhabile og kriminelle og visa versa.

At Delta er i lommen på Miljøministeriet er jo totalt uacceptabelt og blot endnu et eksempel på uredeligheden.

Når et miljøcenter kan give forhåndstilladelse til et projekt endog inden der er udarbejdet en (Bestilt) VVm rapport, og dernæst en dispensation der opåhæve størstedelen af gældende lovgivning burde så ikke vedkommendes overordnede gribe ind?

Råddenskaben i vindmøllebranchen er åben bar og det ændres ikke ved at fornægte at det foregår, det øger blot modstanden og respekten for disse"miljøforkæmpere" forsvinder helt. Grib i egen barm og opfør jer odentligt og anstændigt, og her menber jeg alle fra møllelaug til minister.

Man kan lave alle de3 regler man vil, men til hvilken nytte når de ikke respekteres. Dispensation på dispensation, endda dispensarer men fra egne lokalplaner når de ikke holder vand og i samme øjeblik de ikke holder vand er diverse VVMér og dispensationer ugyldige. Men man maser blot videre, for møllerne skal op.

Skam jer allesammen, i er en skændsel!

  • 0
  • 0

Jeg ser at Her Lund der jo fremtræder på disse sider med stor viden og erfaring kommer med eksempler hjemmefra hvor han har hele 4 "kæmpevindmøller" på sølle 1 MV. Søren, alt hvad du siger og har sagt falder til jorden når du kommer med den slags. "Mine møller" er ikke piskeris og de støjer meget, og som du selv gav udtryk for kan det ikke være lovligt. Det er det heller ikke, møllerne blev kastet op inden Naturklagenævnet havde afklaret sagen. de kom med et rungende nej, og trods at møllefantaster her på siden har så stor tiltro til systemet at så skal de ned igen, så står de der altså endnu. Endnu et eksempel på råddenskaben i møllebranchen.

  • 0
  • 0

Søren, du undlader behændigt at svare på et relevant spørgsmål, jeg gentager lige og ser frem til at få indblik i din ekspertviden.

Hvis der er 10% stærkt generende støj ved grænse på 39 db, hvordan tror du så det ser ud når grænsen er 44 db hvor støjniveauet er fordoblet flere gange.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten