Fagfolk samlet til IDA-møde om bæredygtigt bioenergi mandag var ikke i tvivl: Biomasse til energiformål er ikke altid CO2-neutral, og det er et vigtigt budskab at få kommunikeret til politikere og beslutningstagere.
»Vi risikerer at få mere CO2-udslip ud af det, hvis vi uden videre giver grønt lys til masser af importeret biomasse i energiforsyningen. Det faktum skal nu have tid til at bundfælde sig hos borgere og politikere,« sagde medlem af Klimakommissionen og tidligere toprådgiver i EU Jørgen Henningsen.
Et andet klimakommissionsmedlem, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, bakkede op om den rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som startede debatten.
Rapporten slår til lyd for, at kun ekstra, eller additionel, biomasse kan bruges til energiproduktion på en bæredygtig måde, og at der skal indføres beregningsstandarder, der redegør for kulstofkredsløbet i økosystemerne ved den aktuelle type af biomasse:
»I Klimakommissionen foreslog vi faktisk også sådanne bæredygtighedskriterier. Men jeg kan godt frygte, at bæredygtigheden bliver glemt, fordi det faktisk er en direkte mangel på fossile brændsler, der øger efterspørgslen efter biomasse - og slet ikke ønsket om at være klimavenlig,« siger han.
10-15 år før udslip er lavere
Jørgen E. Olesen henviste til canadiske studier - som er omtalt i Concito-rapporten - hvor man har modelleret kulstofbalancen i et 5,25 millioner hektar stort skovområde i Canada ved forskellige former for produktion af bioenergi.
Modelleringen tager hensyn til ændringer i kulstoflagret i den levende vedmasse, jorden, døde træer og trædele, skovbunden og i rodnettet og til rydningsplaner, træarter, aldersfordelinger, naturlige forstyrrelser, vækstrater og succession.
»Studierne viser, at selv med anvendelse af affaldstræ til træpiller vil der gå 10-15 år, før det samlede CO2-udslip er lavere med træpillerne, end det ville have været ved fortsat kulfyring på de samme værker,« forklarede han.
Kampagneleder Veerle Dossche fra den britisk-hollandske ngo Fern, som arbejder for bæredygtig skovdrift, mente ligefrem, at Danmark skulle bruge sit EU-formandskab til at sætte biomasse og bæredygtighed på programmet:
»EU-Kommissionen nægter stadig at acceptere, at biomasse ikke altid er CO2-neutral, og henviser til rapporter med modsatrettede budskaber. Jeg mener, at kommissionen må tage sig af det her nu og hurtigst muligt få lavet bæredygtighedskriterier for biomasse,« siger hun og tilføjer, at det også er vigtigt at få slået fast, at biomasse er en begrænset ressource.
Biomasse dårligt for kvotesystemet
Både Jørgen E. Olesen og Jørgen Henningsen var inde på, at netop elproduktion på biomasse ikke mindsker CO2-udledningen, fordi det foregår inden for EU's kvotesystem.
Her giver lavere CO2-udledning ét sted blot anledning til, at andre værker kan udlede mere CO2 et andet sted. Især da prisen på CO2-kvoter er så lav:
»Jeg synes, at man burde sætte biomasse til at være CO2-udledende i kvotesystemsammenhæng,« sagde professor Jørgen E. Olesen.
Den danske regering har i sit udspil lagt op til en fordobling af brugen af biomasse - primært træpiller - i el- og varmesektoren frem til 2020.
Mødet om bæredygtig bioenergi blev afholdt af Selskabet for Grøn Tekologi.
